Denne side indeholder information om de forskellige korstog
til Det Hellige Land og resten af Europa

• Danske riddere og konger tog på korstog til Jerusalem
• Ikke alle korsfarer nåede frem!
• Første Korstog startede i året 1095 mod Jerusalem
• Pave Urban 2. korstogs tale
• Ikke alle adlød Pavens tale om korstog
• Det 1. korstog mod Jerusalem
• De Gesta Francorum et aliorum Hierosolimitanorum
• Korstog der ikke gik til Jerusalem i Det Hellige Land
• Hvem var kættere?
• Johannitterne inviteres til Danmark af kong Valdemar
• Hvordan kunne kristne soldater slå ihjel med Pavens velsignelse?
• Paven gør krig til en hellig handling
• Jerusalem blev en vigtig by for muslimerne efter det første korstog
• Links til sider om korstogene
• Link til MiddelalderInfo siden om bøger - med emnet korstog.

---

Danske riddere og konger tog på korstog til Jerusalem

Danske riddere (herremænd) og soldater deltog også i korstogene til Jerusalem - Den Hellige Stad. Med skib fra Ribe kunne turen til Akko i Israel gøres på 40 dage med god vind. Skulle turen gå over land ned gennem Europa til Venedi og så med skib til det Hellige land kunne der nemt gå 3-5 måneder.

Herremænd fik aflad som betaling - og døde de, kom de direkte i Himmeriget

Herremændene skulle selv financerer hele rejsen med soldater, forplejning, heste etc. De modtog så som betaling aflad - tilgivelse for deres synder af den Romerske katolske kirke. Hvis de faldt i slag mod muslimerne - blev de lovet at komme direkte i Himmeriget udenom Skærsilden.
Det var også en prestige at kunne bevise med relikvier fra Det Hellige Land, at de havde gjort en indsats for en god sag. At befri Jerusalem for de vantro. tyrker og muslimer.
Den danske kong Erik Ejegod, begav sig i året 1103 mod det Hellige Land mod 200 skibe. Selv døde han undervejs på Cypern, men dronning Bodil nåede frem. De danske soldater og herremænd blev temmelig skkert i et år i Jerusalem, for at forsvare byen og udvide de kristnes erobringer. Dronningen døde i Jerusalem og ligger stadig begravet på Oliebjerget.

Ikke alle korsfarer nåede frem!

I året 1097 rejste den danske prins Svend af sted med 1.500 riddere, men han blev overrumplet i det nuværende Tyrkiet og alle blev slået ihjel.
Turen fra Europa via landvejen til Jerusalem var mange tusinde kilometer gennem bjerge og øde områder, ofte blev de rejsende udsat for overfald af bander og røvere - der stjal deres ting og evt. slog dem alle ihjel. Det var mere sikkert at drage afsted ned gennem Europa til Venedi i norditalien, og så rejse med sejlskib gennem Middelhavet til Israel.

Første Korstog startede i året 1095 mod Jerusalem.

Pave Gregor VII opfordrede til at lave et korstog til Jerusalem for at befri byen for det muslimske herredømme, men det var først den næste pave Urban II - der kom igennem med ideen. Årsagen var interne stridigheder (investiturstriden), med den tyske konge og kejser.

Pave Urban II indkaldte til et kirkemøde i Clermont i november 1095, hvor han for en mægtig folkeskare kom med en brændende opfordring til at befri Kristi grav i Jerusalem fra de vantro.

Pave Gregor VII korstogs tale lød således:

"Jeres brødre, som lever i østen har stort behov for jeres hjælp, og I må haste med at komme dem til undsætning, som det så ofte er blevet lovet dem. For, som de fleste af jer har hørt, tyrkerne og araberne har angrebet dem og har erobret Romanias territorium (det Byzantinske Rige) så langt vestpå som til Middelhavet og Hellespont, det vi kalder St. Georgs Arm. De har besat flere og flere af de kristnes lande, og har besejret dem i 7 slag. De har dræbt og fanget mange, og har ødelagt kirkerne og lagt riget øde. Hvis I tillader at fortsætte således et stykke tid endnu vil de som tror på Gud blive angrebet endnu mere. På baggrund af dette bønfalder jeg, eller snarere Gud, jer som Kristus's sendebude om at offentliggøre dette allevegne og overtale alle uanset rang, infanterister, riddere, rig og fattig om at komme disse kristne til hjælp snarest og fjerne denne onde race fra vores venners land. Desuden er det Kristi krav."

Alle som deltog i denne guddommelige opgave ville sikres plads i Himmerige.

Ikke alle adlød Pavens tale om korstog

Paven sagde i sin tale at korstoget skulle udføres af våbenføre og våbenduelige mænd, men dette blev der ikke lyttet til i første omgang.
En munk - Peter Eremit - prædikede kort derefter at korstoget skulle klares af alle der ville deltage, og hurtigt fik han samlet en stor menneskeskare, der bestod af gamle, kvinder og børn, og enkelte våbenføre mænd.
"Hæren" var dårligt udrustet, kunne ikke brødføde sig selv, overfaldt mellemeuropæiske jøder så at paven måtte træde i karakter, stjal og røvede fra befolkningen på Balkan, og kort efter at de havde krydset Bosporus strædet (grænsen mellem Europa og Asien), for at komme ind i Lilleasien (idag Tyrkiet), blev de slagtet af tyrkiske seldsjukker. Dette mislykkede hærtog kaldes ofte Folkekorstoget.

Det 1. korstog mod Jerusalem

der drog afsted fra Vesteuropa i året 1096 bestod af veltrænede og veludrustede riddere.
Blandt korstogets ledere var:

• Godfred af Boullion,
• Raymond af Toulouse,
• Eustace af Boulogne,
• Bohemond af Taranto,
• Balduin af Flandern og
• Robert II af Normandiet.

Der var således ingen konger eller regenter blandt lederne i det Første Korstog.
Alle drog ad forskellige veje til Konstantinopel, (idag Istanbul), hvor kejseren Alexios Komnenos nægtede dem adgang til byen, og nægtede at sætte dem over Bosporus, medmindre at de svor, at alt erobret land tilfaldt kejseren i det Østromerske rige. Dette gjorde de, men overholdt blev det stort set ikke (den lilleasisatiske by Nikæa samt nogle få andre blev givet til kejseren).

I foråret 1097 var korstogshæren kommet over til Lilleasien, og man begav sig mod syd og øst, således at man fortrinsvis holdt sig til kysten. I bagende varme marcherede hæren gennem Lilleasien, og blev gentagne gange udsat for angreb fra tyrkerne, der med deres hurtige heste og korte buer tilføjede korsfarerhæren store tab. Imidlertid blev en del byer tilbageerobret og i 1098 formåede korsfarerne at indtage både Edessa og Antiochia. Antiochia holdt længe stand og var først endelig indtaget i slutningen af juni 1098, og kort efter indtagelse blev korsfarerne selv belejret af muslimerne. Det lykkedes imidlertid at overvinde disse, således at marchen kunne fortsætte mod syd, hvor flere og flere byer faldt i korsfarernes hænder.

I juni 1099 nåede man frem til målet og erobrede Jerusalem. En af de gejstlige, der fulgte korstoget - Fulcher af Chartres beretter om turen fra opfordringen til at drage på korstog til indtagelsen af Jerusalem.

Fulcher af Chartres skrev også Historia Hierosolymitana, om det 1. korstog. Beretningen fylder 3 bøger. De blev skrevet i perioden 1101 til 1127. Heri beskriver han livet under korstoget - fra de første dage i Clermont, Frankrig med opfordringen til at starte korstog - og rejsen til i Jerusalem, med etablering af Kongeriget Jerusalem, og om hvorledes Gud kom de rettroende pilgrimme til hjælp. Det var iflg. ham en imitatio Christi (efterligning af Kristus).

Kilder:
Du kan læse mere her:

• Fulcher of Chartres, A History of the Expedition to Jerusalem, 1095-1127, trans. Francis Rita Ryan, red. Harold S. Fink, 1969.
• Patrologia Latina Database 2 ed., red. F. J. Migne, Chadwyck, Healey.
  

• Han skrev senere en krønike Gesta Francorum Jerusalem.

De Gesta Francorum et aliorum Hierosolimitanorum

• Er et latinsk skrift der beretter om Frankerne og andre pilgrimme der drog til Jerusalem.
  Jeg kommer senere med mere information om dette her.
  >> Læs den originale latinske tekst her.
  Måske findes der en dansk oversættelse?
  Det undersøger jeg snart.

---

• Andet Korstog i 1147 - 1149
• Korsfarer-tyrkiske krige fra 1153 - 1187 hvor de ankom til Jerusalem
  
• Tredje Korstog 1189 - 1193
• Fjerde Korstog 1202 - 1204
• Femte Korstog, 1218 - 1221
• Sjette Korstog, 1244
• Syvende Korstog, 1250
• Korsridder-Tyrkiske krige 1268
• Ottende Korstog
• Korsriddere-tyrkiske krige

Korstog der ikke gik til Jerusalem i Det Hellige Land

• Ordet korstog blev også brugt om det at omvende hedninge - dvs. dem der ikke troede på den romersk katolske tro og Paven.
  
  
• Paven opfordrede f.eks. den danske kong Valdemar den Store og Kong Valdemar Sejr til at føre korstog til Baltikum (Letland, Litauen & Estland, se kort over Baltikum her).
  Baltikum lå ikke så langt fra Danmark som Jerusalem, hvortil der mindst skulle sættes et helt år af - for at drage til Jerusalem.
  Så da Paven opfordrede de danske konger - var de ikke sene til at drage afsted op i Østersøen, for at omvende hedningerne, og så samtidig indtage nyt land, plyndrede og hærge i landene. Det skadede jo ikke at udvide sit landområde.
  Kong Valdemar Sejr rejste over Østersøen med 1500 skibe og indtog byen Tallinn i Esland i 1219. Danmark havde herredømmet over området i 150 år. Danmark herskede faktisk over hele Østersø området fra Estland til Sønderborg, bortset fra små områder i det nuværende Polen.
  
  Danskerne ville også gerne nedkæmpe Venderne, der levede i nordtyskland og langs med Østersøens sydlige kyster ved Polen og videre mod øst. Venderne hærgede ofte de de danske kyster i syddanmark. For at beskytte sig mod Venderne opførte de danske konger store borge til forsvar i f.eks. Sønderborg, Vordingborg, Svendborg, Fåborg, Nyborg og flere andre. (nye navne bliver snart tilføjet).
  
  
  
• Den franske konge blev også opfordret af Paven til at føre korstog mod kættere i Sydfrankrig.
  (artikkel kommer senere om dette).

Hvem var kættere?

Paven bruger Tempelridder og Johannitternes elitesoldater til at fjerne interne politiske fjender af kirken.

Senere i perioden blev disse elitesoldater sat til opgaver som intet havde med at beskytte de troende, men udelukkende var af politisk karakter, når Paven rettede sine angreb til sine politiske modstandere rundt omkring i Europa.
Han gjorde med sine love, kamp mod politiske fjender til en lige så vigtig sag som kamp mod de vantro - de fik samme syndsforladelse af Paven!

Hvorfor deltog så mange på korstogene til Det Hellige Land?

Tilgivelse for alle deres synder!

Den største drivkraft for de mange tusinde mennesker som deltog i det første korstog til Jerusalem, var nok løftet om at få tilgivelse for sine synder. Beregninger tyder på at op mod 100.000 mennesker deltog i det første Korstog til Jerusalem.

Kirken havde længe fortalt befolkningen, at de kom i skærsilden - ofte i mange hundrede år - for de synder - fejl de som menneske havde begået!
Det var denne evindelig frygt for Skærsilden - inden de kunne komme i Himlen - der var motivet - drivkraften. De kendte ikke andet - troede på at det præsterne sagde om Skærsilden var korrekt. Frygt kan drive folk til at gøre vanvittige ting.

Alle ville gøre noget for at undgå at komme derned! - betale almisse til klostrene, for at forkorte tiden i det ubehagelige sted!
Den romersk katolske kirke - misbrugte denne frygt blandt folk - til at få dem til at give gaver - eller deres eget liv for kirken. Ligeså med at deltage i et korstog til Jerusalem - her blev alle dine synder renset - på een gang. Tænk sig et løfte - og befriende tanke når man nu levede i en evig frygt.
Dette budskab var stik imod det som er omtalt i det nye testamente om Jesu kærlighed til mennesker - ikke frygt!
Uvidenhed (analfabetisme) var dengang og er stadigvæk idag det der kan holde en hel befolkning i et jerngreb - til at lave propaganda - om det så er positivt eller negativt - er det misbrug af magt.

Præsterne havde fået besked om at tale brændende om vigtigheden af, at også befolkningen deltog i et personligt korstog til Jerusalem, at det ikke kun galdt riddere og soldater. Denne opfordring blev taget op af en munk - som fik samlet en stor folkemængde af bønder, håndværkere, kvinder og børn, men de havde ingen - eller ganske få soldater med - dette optog blev kaldt Folkekorstoget.
De rejste ned gennem Europa og gennem Balkan, hvor de kom i kamp mod tyrkerne, som uden problemer kunne vinde kampen over den meget dårlige udrustede gruppe. Tyrkerne var elitesoldater - det var et blodbad. Dette korstog kom igang før det første rigtige korstog til Jerusalem.

Paven måtte herefter mane til besindighed - at korstog skulle foregå i organiserede grupper - med dygtige riddere der kunne forsvare gruppen mod fjender og komme mere sikkert til endemålet.

De brændende korstogs prædikener foregik gennem hele middelalderen - det medførte en lind strøm af almindelige korsfarer, der ikke havde nogen militær uddannelse - men som gav et løfte til Paven - eller hans udsending i byen - om f.eks. at give 1 år af sit liv for sagen.

Paven tog initiativ til de forskellige korstog - mens selve korstoget blev ledet af adelige (riddere), konger eller fyrster med ansvar for hver deres grupper.

Korstogene var med til at "forbinde Nordeuropa med mellemøsten" - det medførte øgede handelsaktiviteter med både Østersåområdet, Europa og Middelhavsområdet.

Der var alt for få korsfarer deltagere fra Nordeuropa

Paven havde dog en del problemer med at rekruttere korsfarer fra Nordeuropa - særlig pga. den store afstand til Jerusalem.
Desuden mente mange i Nordeuropa, at der var mange hedninger omkring f.eks. Østersøen, som de da kunne prøve at omvende til kristendommen, istedet for at rejse tusindvis af kilometer til fjerne strande!

Den udmelding fra præsterne gjorde Paven endnu mere ivrig - han sendte flere brændende taler ud til klostrene i hele Europa - men lige lidt hjalp det i de nordlige områder!

Derfor fik paven en guddommelig inspiration - og tildelte nordboerne en speciel "guddommelig dispensation" til istedet at deltage i korstog i Østersåområdet - med de samme religiøse løfter om syndsforladelse og bod, som hvis de havde deltaget i et korstog til Jerusalem!
Dette var noget nordboerne kunne bruge!

Disse korstog til Østersøen kunne både have mission til hedningerne - men ofte også et politisk herredømme som mål. Det kunne godt accepteres af paven, for sagen.
Danskernes kamp i år 1147 mod de frygtelige Vender der boede ved Østersøens kyster - var et sådant korstog. Dog havde danskerne foretaget angreb på de Baltiske lande længe før paven gav dem lov til det. Det begyndte med vikingerne allerede i 900-tallet, med politiske alliancer og militære ekspeditioner, der både havde til formål at udbrede kristendommen og forsvare sig - ved at angribe fjenden. Disse togter førte til oprettelse af de tidlige Sankt Knudsgilder, der fik til huse flere steder op langt Østersøkysten helt til Estland - de var nok mere en slags korstogsorden - end en sammenslutning af fredelige købmænd som det tidligere har været antaget. Knud Lavard var deres skytshelgen, og han blev i højere grad fremstillet som korsfarer. Han fik den endelige pavelige anerkendelse som korsfarerhelgen i året 1169.

Nogle mener at de bornholmske rundkirker var Tempelriddernes kirker.
Der er ikke noget videnskabeligt bevis for dette. Der findes rundkirker rundt omkring i Europa, der er 15 i Danmark, 15 i Sverige og 1 i Norge.
De fleste kirker er blevet forandret - ofte efter brande eller ombygninger til ukendelighed. Rundkirkerne på Bornholm har måske overlevet pga. øen var isoleret fra Danmark og Sverige. Rundkirkerne var almindelige tidligere - da de var opført efter Gravkirken i Jerusalem, som er en rundkirke.
Rundkirkerne havde ofte andre formål end de rent religiøse - f.eks. var der nederst et kirkerum, der over et magasinrum til forråd og aller øverst er der en skyttegang - så de kunne forsvare sig mod angreb fra fjender som f.eks. Venderne.
Se mere information om Østersø missioneringen herover i afsnittet om kættere.

Danmark sendte også riddere til Jerusalem

Fra Danmark blev der også udsendt korsfarer. 7 af de rigeste mænd i Danmark hørte opråbet fra Paven og drog afsted ned til det første korstog.
Vær af herremændende havde nok 50-100 krigere med opvartere til i deres følge.
Da de 7 grupper kom til Jerusalem var selve korstoget overstået - Jerusalem var blevet indtaget - muslimerne var jaget på porten - det gav danskerne mulighed for at besøge de hellige steder som f.eks. Gravkirken i Jerusalem, komme ned til Jordanfloden, hvor Jesus var blevet døbt - og så iøvrigt købe relikvier af f.eks. Jesu kors og andet souveniers. Herefter rejste de retur til Danmark.

Den danske konge Erik Ejegod og hans dronnign Bodil, var de første europæiske kongelige, som drog på korstog umiddelbart efter Jerusalems erobring. Han døde dog undervejs på Cypern i året 1103. Dronning Bodil gennemførte rejsen til Jerusalem og døde der. Hun blev begravet på Oliebjerget i Jerusalem.

Skat til Johannitterne i Danmark?
Den danske konge vedtog at landets befolkning ikke kun skulle betale skat til kongen, men også direkte til Johannitterne - både til deres hospitaler som havde en vigtig rolle, men også til deres elitesoldater.

---

Kontakt MiddelalderInfo her