| Indhold: | Gamle danske og udenlandske mål fra middelalderen: | Få svar på hvor meget en "potte" indeholdt! Hvad er et "oksehoved"? når det ikke sidder på en okse? Hvad er en SKOK? Med disse tabeller kan du selv beregne de mængder det svarer til i liter, meter, kvadatmeter osv. som vi normalt bruger i vort moderne samfund. Kender du andre gamle mål? | | | | Rummål 1 kub.favn = 27 kub.alen = 216 kub.fod = 6,679 m3 1 kub.alen = 8 kub.fod = 0,247 m³ 1 kub.fod = 32 potter = 128 pægle = 30,9 liter 1 viertel = 8 potter / 4 kander = 32 pægle = 7,73 liter 1 kande = 2 potter = 8 pægle = 1,93 liter 1 potte = 4 pægle = 0,9661 liter 1 pægl = 0,2242 liter 1 anker = 39 potter = 37,68 liter 1 favn brænde = 72 kubikfod = 2.226 m3 1 kultønde = 192 potter = 173,9 liter 1 fad = 4 oksehoveder = 927,5 liter 1 oksehoved = 6 ankre = 226 liter 1 tønde korn = 144 potter = 8 skæpper á 4 fjerdingkar á 2 ottingkar á 2 1/4 pot = 139 liter 1 kornskæppe = 18 potter = 17,39 liter 1 tønde sild = 112 potter = 108,20 liter 1 tønde øl er gammel dansk rummål på 131,4 liter 1 tønde øl á 4 ankre svarende til 136 potter = 131,4 l. 1 fad øl á 2 tønder øl = 262,8 l. 1 tønde flydende vare = 136 potter = 131,4 liter 1 øltønde (136 potter) = 1,314 hl 1 kubikfod = 32 potter = 0,030916 kubikmeter 1 kubikalen = 8 kubikfod = 0,2473 kubikmeter 1 fjerding - øl / tønde / korn / osv. 1/4 af enheden. (se mere info om fjerding) Hvad er en ørte? Et dukument fra Drigstup, Bjerge, Odense begynder således: Hosio Jesu ! Anno 1704 Tirsdagen den 11 Martij Ere wi alle Maend aff Bregnøer, Dristrop og Kierby forsamlede og giordt GraesLæg med hwer andre efter Ørteschyldet i hoffwed og Engbunden foruden heel og halff, saa som Eenhwer haffuer. Og så listes de 28 mænd med antal Ørter, Skieppe og Høffweder, som kan tilkomme græsning. Er ørter et areal, og i givet fald hvor meget?. ørte = ørtug = kornmål og svarer til : 1 ørte byg = 1½ tønde 1 ørte hvede = 2½ tønde Dette har jeg fra Ordbog for slægtsforskere af Heini Madsen Kommerceslæster er en ældre måleenhed for et skibs rumfang eller et vægtmål i ældre tid. Læsten har forskellig størrelse gennem tid og lokalitetskibsmål for skibes volumen. Læs mere om hvad kommerceslæster er her. Pægl = 0,0002315 m3 Pot = 0,00097 m3 - 0,966 liter. En pot er 4 pægle. Pot brugtes tidligere som synonym for én liter - heraf en pot sød(mælk) Album = 0,00145 m3 Album er et gammelt rummål svarende til 1/12 skæppe (= 0,00145 m3� / 1,45 l). Kande = 0,00193 m3 Ottingkar = 0,00217 m3 Fjerdingkar = 0,00435 m3 Viertel = 0,00773 m3 Otting = 0,01642 m3 Skæppe = 0,01740m3 Bimpel = 0,01883 m3 = 18,839 liter eller et 1/2 anker. Måleenheden Bimbel blev ofte brugt i sammenhæng med øl , hvilket leder til at en at en bimpel ligeledes kan være en flad tønde, hovedsageligt netop til øl. Tønden er netop en bimpel stor Kubikfod = 0,03090 m3 Fjerding = 0,03285 m3 Anker øl = 0,03766 m3 Tønde tjære = ca. 0,116 m3 Tønde øl = 0,13140 m3 Tønde korn = 0,13920 m3 Ahm vin = 0,15064 m3 Tønde kul = ca. 0,170 m3 Oksehoved = 0,22596 m3 Kubikalen = 0,24720 m3 Fad øl = 0,26278 m3 Fad korn = 0,26278 m3 Fad vin = 0,90383 m3 Læster = ca. 1,24 m3 | Sømål 1 sømil = 1.852 meter = 5.900 fod 1 (international) sømil kaldes også international nautisk mil sømil - danner grundlaget for hastighedsenheden knob. En international sømil svarer til et bueminut (1/60 af en breddegrad) af en storcirkel på jordens overflade. 1 favn = 1/1000 sømil = 1,852 meter 1 kabellængde = 1/10 sømil = 185,2 meter 1 knob = 1 sømil i timen, 1.852 m = 0,514 m/s. Udtrykket knob stammer fra sejlskibenes tid, hvor man smed et bræt i vandet fra fartøjet og talte antallet af målsatte knuder, som brættet kunne trække ud af en rulle tov, på en bestemt tid og dermed beregne hastigheden gennem vandet. Udtrykket knob benyttes for fartøjers fart, men også ofte om vindhastighed. Afstanden 1 sømil = 1,852 km er fastlagt som et bueminut på en storcirkel på jorden. Knob er en fartangivelse brugt til søs og i luften. Bueminut er 1/60-del af en grad og 1/21600-del af en cirkel (Hvis cirklen er jordens omkreds, på ca. 40.000 km, svarer et bueminut til 1,852 km og er altså det samme som en sømil). Bueminut angives med ' f.eks. 32°17'. Et bueminut består af 60 buesekunder. Der går 60 bueminutter på 1 grad. | Grader (°) | Bueminutter (') | Buesekunder ('') | | 360 | 21.600 | 1.296.000 | | 1 | 60 | 3600 | | 0,0166667 | 1 | 60 | Grader kan også angives som decimalgrad (12°,255) eller grader, minutter og sekunder (12°15'18"). Den sidste form anvendes især inden for navigation, til angivelse af længde- og breddegrader. Også her svarer 360 grader til en tur hele vejen rundt om jorden. Omregning mellem radianer og grader: radianer = grader · pi / 180 grader = radianer · 180 / pi 1 registerton = 2,832kubikmeter Brutto registerton = skibets størrelse Netto registerton = skibets lasteevne | | Hartkorn - "Hårdt korn" (rug og byg) 1 tønde hartkorn = 72.000 kvadrat alen = 28.368 kvadratmeter. Oprindelig var det et mål for fæstebøndernes landgilde, men efter 1662 (og indtil 1903) var det et udtryk for skatteværdien af jord, idet skatter blev beregnet i tønder hartkorn efter jordens bonitet (kvalitet). I areal udgør 1 tønde hartkorn 5 1/7 tdr. land med takst 24. 1 tdr. land udgør således 5516 m2 = 14.000 kvadratalen. Betegnelsen ´tdr. land boniteret areal´ defineres således: Tdr. land x takst/24. På dårlige jorder skulle der altså et stort areal til at udgøre en tønde hartkorn. 1 tønde sæde 1 tønde sæde eller skæpper sæde, agrene (jordloderne) var. I ældre tid har man nok blot villet udtrykke, hvor meget korn, der kunne sås i en bestemt ager. Der er derfor nævnt både tønder bygsæd og tønder havresæd. Tit står der ganske vist bare tønder sæde, men så står der også, om det er indmarksagre eller udmarksagre, underforstået byg- eller havrejord. Senere regnede man med, at en tønde sæde, også kaldet en tønde bygsæde, var 10.000 kvadratalen. Da agrenes normale bredde blev 7 favne (21 alen), kunne man let regne ud, hvor mange tønder sæde en ager var. En ager på en tønde sæde ville være 476 alen eller ca. 159 favne. En tønde land var oprindeligt det areal, der kunne tilsås med en tønde sædekorn. I 1688 blev størrelsen defineret som 14.000 kvadratalen. Det svarer til 0,55162 ha. 1 tønde land er 0,55162 ha. 1 gallon (engelsk) 4,546 l 1 gallon (amerikansk) 3,785 l Trave, hvad er det? En trave er en optællingsenhed for korn eller tagrør. De fleste af os kender udtrykket ganske udmærket og du bruger det sikkert stadigvæk, når du synger Grundtvigs gode tekst til Nu falmar skoven trind om land - i 4. vers hedder det: i tøndemål af traver. En trave er et antal neg. - På Sjælland er en trave 20 neg,
- på Fyn 40 neg
- i Jylland 60 neg.
| Flademål 1 kvadratmil = 10285,7 tønder land = 56,738 km2 1 tønde land. = 8 skæpper land (á 4 fjerdingskar á 3 album) = 0,55162 ha = 5516,2 m2 Tønde hartkorn (varierende størrelse) 1 tønde bygsæde = 10.000 kvadratalen 1 skæppe land = 875 kvd.alen = 6,895 ar = 689,5 =m2 1 kvd. favn = 9 kvd.alen = 3,546 m2 1 kvd. alen = 4 kvd.fod = 0,394 m2 1 kvd. fod = 144 kvd. "(tomme) = 0,0985 m2 1 kvd. fod" = 144 kvd.linier = 6,8406 cm2 1 kvd. linie = 0,06 cm2 Kvadratalen = 0,39 m2 Penning =14,37 m2 Album = 57,46 m2 - er et gammelt jordemål svarende til 1/12 skæppe land Fjerdingkar = 172,38 m2 Skæppe = 689,50 m2 Kvadratmil = 56.738.255 m2 Album Blandet mål 1 deger (skind) = 10 stk. 1 tylt = 12 stk. -= 1 dusin 1 trave = 20 stk. = 1 snes 1 simmer/zimmer (skind) og en tømmer = 4 deger = 40 stk. 1 skok = 60 stk. 1 ol = 80 stk. 1 ring staver = 240 stk. 1 bog = 24 ark. (skrivepapir = 25 ark (trykpapir) 1 ris = 20 bøger 1 balle = 10 ris | Stykmål 1 dusin = 12 stk. 1 skok = 3 snese = 60 stk. 1 snes = 20 stk. 1 ol = 4 snese = 80 stk. 1 gros = 12 dusin = 144 stk. 1 fjerding = 1/4 af f.eks. en gris/kalv etc. Deger (10 stykker) Tylvt (12 stykker) - brugtes om tømmer (også dusin). Tømmer (40 stykker) Zimmer (40 stykker) Skok (60 stykker) Ol (80 stykker) Ring (240 stykker) Bog (24 eller 25 ark) Ris (20 Bøger) Balle (10 Ris) Vægtmål 1 centner = 100 pund = 10000 kvint = 50 kg 1 lispund = 16 pund = 1600 kvint = 8 kg 1 pund = 100 kvint = 1000 ort = 0,5 kg 1 fjerdingpund = 125g (det betyder 1/4 pund) (se mere info om fjerding) 1 kvint (quintin) = 10 ort = 5 g 1 lod = 15,625 g 1 ort = 0,5 g Gran = 0,06 g = 60mg Ort = 0,5g eller 0,98g (undersøger hvorfor der er 2). Skrupel = 1,24 g Drachme = 3,73 g Kvintin = 3,91 g Kvint = 5 g Lod sølv = 14,7 g Apotekerunse = 29,82 g Unse = 31,25 g Mark sølv = 235,3 g Mark = 250g Apotekerpund = 357,85 g Pund (0,50000 kg) Bismerpund = ca. 6 kg Otting smør = 14,00 kg Fjerding smør = 28,00 kg Centner = 50,00 kg Drittel smør = 50,75 kg Tønde smør = 112,00 kg Skippund = 160,00 kg | Længdemål 1 dansk mil = 4000 favn = 12.000 alen = 7.532,48 m 1 favn = 3 alen = 6 fod = 1,8831 m 1 alen = 2 fod = 4 kvarter = 24 tommer = 0,62771 m En alen er således 627,708 mm, 62,7708 cm eller 0,6277 m. Udtrykket som to alen af et stykke betyder, at noget/nogen ligner hinanden (i udseende, opførsel el. andet) ligesom to forskellige alen skåret af samme rulle stof. En alen er et gammelt længdemål svarende til ca. 63 centimeter. Historisk går længdemålet alen langt tilbage, alen blev anvendt i vikingetiden. Den bliver nævnt i de Nordiske sagaer og er defineret som afstanden fra albuen til lillefingerspidsen. Målet var almindeligt brugt i Danmark indtil 1907, hvor metersystemet blev indført. Den "naturlige" alen er derfor ca 47 cm. En dansk alen defineres som 2 fod eller 24 tommer. Længden er ca 60 cm. sjællandsk alen = 62,77 cm. Indtil 1835 brugtes imidlertid her i landet flere forskellige slags alen, men ved resolution af 3/6 1835 blev den officielle danske alen, fastlagt til 62,77 cm der er lig længden af sjællandsk alen. Alen-mål Skælskør alen 565,0 mm Sjællandsk alen 626,3 mm Nürnbergsk alen 632,4 mm Lübecker alen 574,6 mm Rhinsk alen 630,0 mm Dansk alen 1835 628,0 mm 1 fod = 12 tommer = 144 = linier = 0,31385 m 1 tomme (dansk) = 12 linier = 2,61545 cm 1 tomme (inch - engelsk) = 2,54 cm 1 linie = 2,18 mm 1 Skrupel = 0,18 mm 1 Linie = 12 skrupler = 2,18 mm 1 Bygkorn =1/128 alen = 0,49 cm 1 Tomme = 12 linier =2,61 cm 1 Kvarter = 6 tommer = 15,69 cm 1 Fod = 12 tommer = 31,38 cm 1 Alen = 2 fod = 62,77 cm 1 Favn = 3 alen = 188,31 cm 1 Fjerdingvej = 1⁄4 mil = 1.883 meter 1 Fjerdingmil = 1⁄4 mil = 1.883 meter 1 Kvartmil = 6.000 fod 1⁄4 mil = 1.883 meter Rode = 3,13 m rode. En rode er = 12 fod. En stang af denne længde blev i Middelalderen brugt til at udmåle bøndernes agre (marker) på den fælles landsbyjord. Kabellængde = 185,11 m = 100 favne = 188,312 meter. En engelsk kabellængde (Cable length) = 120 fathoms = 240 yards = ca. 219 meter. Dansk sømil = 1.851,11 m 1 mil = 24.000 fod = 7.532 m 1 svensk mil = 10 km 1 amerikansk mil = 1.609,34722 m. En amerikansk mil er defineret som 6336/3937 kilometer 1 international/engelsk mil = 1.609,344 m En yard er et amerikansk og engelsk længdemål defineret som 3 engelske fod, svarende til 0,9144 m. Målestoksforhold / målforholdet Målestoksforholdet er sammenhængen mellem de virkelige mål og de tilsvarende mål på modellen eller tegningen. Hvis målforholdet / målestoksforholdet er 1:100 (læses: en til hundrede) betyder det, at 1 m på modellen/tegningen svarer til 100 m i virkeligheden. Det betyder også at alle virkelighedens mål er blevet delt med 100. På landkort bruges f.eks. 1:500.000 der er meget detaljeret - mere normalt på kort er 1:2.000.000. Målforholdet f.eks. 1:25.000 Målestokken: stok inddelt i måleenheder. Retur til forsiden! | Tid ÅRSTAL I vikingtiden brukte man ikke årstal til at tidfeste de enkelte år, en så kaldt absolut kronologi. Man brugte en relativ kronologi med henvisning til så og så mange år etter specielt viktige hændelser. Man tidfestede året ved at sige for eksempel "fire vintre efter slaget ved Hafrsfjord". Eller 10 år efter Erik den Røde rejste til Island. | | | Betalings værdier Grækerne var de første europæere, som lavede mønter svarende til dem, der kendes i dag. De tidligste mønter er fra omkring 650 f.kr. og blev lavet i Lydien. Fremkomsten af mønter ændrede ikke på, at deres værdi i handelstransaktioner fortsat var snævert knyttet til deres sølv- eller guldindhold (metalværdi). Norditaliens vekselbureauer de første europæiske banker I Italien begyndte vekselinstitutioner at udstede veksler, som modsvarede deponerede sølv- og guldmønter. istedet for fysisk at transporterer guld- og sølvmønter fra køber til sælger. Vekselbureauer Forskelllige mønt navne: Tid Vi bruger tallene fra 1 til 12 - for tiden før middag, og 13 - 24 efter middag. Men siger dog også klokken 3 i eftermiddag. I engelsk talende lande bruges AM og PM - for før og efter middag. - fem minutter over, ti minutter over,
- kvart over, tyve over og 25 minutter over eller 5 minutter i ...
Procent (pro cent) Betyder del af 100. - eks. 25 % - 25 procent Det er sprogligt korrekt at have afstand mellem tal og % tegn som i 25 %, selvom det ofte bruges som 25%, men det er mere pga. anvendelse med computer formler. | Tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems. Tallene er de forkortede former af : - halvtredsindstyve, 50
- tresindstyve, 60
- halvfjerdsindstyve, 70
- firsindstyve, 80
- halvfemsindstyve, 90.
Tallene ender alle på -sindstyve der består af sinde, der betyder 'gange', og tyve. Der er i alle disse tal tale om en sneseberegning, hvor et tal ganges med tyve (en snes). De anderledes tal på halv- kommer af en række gamle talord der betegner grundtallet minus en halv: halvanden, halvtredje, halvfjerde, halvfemte, som betyder '1 1⁄2, 2 1⁄2, 3 1⁄2, 4 1⁄2'. I dag overlever kun halvanden som selvstændigt ord. De øvrige bruges udelukkende i de nævnte talord: 50 - Halvtredsindstyve: halvtredje, sinde og tyve, altså '2 1⁄2 gange 20'. 60 - Tresindstyve: tre, sinde og tyve, altså '3 gange 20'. 70 - Halvfjerdsindstyve: halvfjerde, sinde og tyve, altså '3 1⁄2 gange 20'. 80 - Firsindstyve: fire, sinde og tyve, altså '4 gange 20'. 90 - Halvfemsindstyve: halvfemte, sinde og tyve, altså '4 1⁄2 gange 20'. Dog er der en anden betydning af fyrretyve - 40 Fyrretyve svarer til det gammeldanske fyritiughu, der betyder '4 tiere'. Ordet fyrretyve hører altså i virkeligheden til en titælling. I 1986 blev ordene fyrrende, halvtredsende, tressende, halvfjerdsende, firsende og halvfemsende optaget i Retskrivningsordbogen ved siden af fyrretyvende, halvtredsindstyvende, tresindstyvende, halvfjerdsindstyvende, firsindstyvende og halvfemsindstyvende. De er af nyere dato end formerne på -tyvende, men lige så korrekte. Kilde: DNS.dk Dansk Sprog nævn. | |