Middelalderinfo ved Redaktør Flemming Elimar Jensen


Redaktør Flemming Elimar Jensen



Retur til forsiden!

MiddelalderInfo
om sprog

Hvilke sprog blev der talt i vikingetiden/middelalderen?
Hvem var sakserne og anglerne?
Hvornår var der folkevandring?
Rejste jyderne til England? - Hvorfor?
Hvorfor tales der engelsk i England?
Hvilke sprog er Germanske og Latinske?


Denne side er ajourført 23. marts 2013



Oversigt diverse sprog:

Dette kort viser en del af stammernes vandring rundt omkring i Europa:

Folkevandringen i Europa i det 5 århundrede, Middelalderinfo

Se mange gamle kort her (klik herefter på Preview).


Indoeuropæiske sprog

Nutidens indoeuropæiske sprog der tales i Europa kan inddeles i følgende hovedgrupper:
romanske, germanske, slaviske, keltiske (bretonsk, wallisisk, irsk, skotsk) og baltiske (lettisk, litauisk) sprog.

Germanske sprog

De germanske sprog er en gren af den indoeuropæiske sprogfamilie, som tales af de germanske folkeslag der boede ved de nordlige og østlige grænser til Romerriget. Her er tale om det der ligger øst for Rhinen, som var den store flod der markerede romernes område. I resten af Europa - det som Romerne holdt besat, taltes der latin/dvs. idag romanske sprog. (fransk, spansk, italiensk).Den germanske sprogfamilie er en del af den indoeuropæiske sprogfamilie (se figuren nedenfor: Det Indoeuropæiske sprogtræ). Alle sprogene i denne sprogfamilie stammer fra et fælles indoeuropæisk sprog som blev talt af indvandrere som kom fra Sydvestasien til Europa langt tilbage i historien.

De Germanske sprog deles op i 3 hovedgrene:
  • Vestgermansk, tysk (schweizertysk, østrisk, tirolsk), engelsk, skotsk, nederlandsk (hollandsk & flamsk), afrikaans, frisisk, jiddish.
  • Østgermansk, fra det gotisk sprog (krimgotisk, vandalisk, burgundisk) - disse sprog er idag udøde.
  • Nordgermansk, (stammer tilbage til Urnordisk) det er de skandinaviske sprog, som er delt op i:
  • vestskandinavisk (vestnordisk):
    islandsk,
    færøsk, norn (uddødt fra Shetlandsøerne) samt nynorsk.
  • østskandinavisk (østnordisk):
    dansk,
    norsk (bogmål og rigsmål),
    svensk & bornholmsk.
>> Nutidens germanske sprog: liste over sprog med eksempler.

Urgermansk var udbredt fra ca. 2.000 f. Kr. til ca. 200 e. Kr. Nu udddødt.

Urnordisk - blev talt i Skandinavien i perioden 200 - 500 e.Kr. - det afløste Urgermansk
Runerne på Guldhornene fra ca. 400 tallet er skrevet på Urnordisk. Nu udddødt.

Nordgermansk
De nordgermanske dialekter blev til henholdsvis vestnordisk og østnordisk mellem 800 e.Kr. og 1.000 e.Kr.

Oldnordisk
Oldnordisk var et vest-nordgermansk sprog som blev talt i Island, Irland, Norge, på Hebriderne, Orkneyøerne, Shetlandsøerne (se Norn), og Færøerne fra cirka det 10. til det 13. århundrede.
Nu udddødt.

Olddansk
Olddansk var et øst-nordgermansk sprog som blev talt i Danmark indtil ca. år 1300. Det er oprindelsen til moderne dansk og bokmål.
Nu udddødt.

Oldsvensk
Oldsvensk er et øst-nordgermansk sprog som findes i omkring 2000 runeindskrifter fra det 11. og 12. århundrede e.Kr. Nu uddødt.

Norn var et blandingssprog baseret på oldnordisk og irsk som blev talt på Shetlandsøerne. Det er uddødt nu.
Der findes et helt kvad bevaret på Norn, Hildina-kvadet.

Hildina-kvadet

Kvadet findes beskrevet i artiklen: Hildina-kvaedet. Ein etteroeknad og ei tolking af Eigil Lehmann, trykt i: Fra Fjon til Fusa 1984. Årbok for Hordamuseet og for Nord- og Midhordland sogelag.

Hildina-kvadet blev skrevet ned i 1774 af skotten George Low. Han fik det fra en landmand - Guttorm - på øen Foula en af Shetlandsøerne. Low forstod ikke sproget så det er muligt at transskriptionen ikke er særlig præcis. Lehmann prøver at rekonstruere nornversionen af kvadet.

Lehmanns forord indeholder en bibliografi som bl.a. fortæller:

"Kvadet blev trykt allerede i 1808 af James Headrick og i1838 af nordmanden P.A. Munch.
Andre som har arbejdet med dette kvad, er danskeren Svend Grundtvig, nordmanden Sophus Bugge, færingen Jakob Jakobsen, nordmanden Moltke Moe og danskeren Axel Olrik.
Alle disse har primært prøvet at bringe kvadet tilbage til dets oldnordiske form. Axel Olriks rekonstruktion fra 1898 kan ses i et værk om kvadet skrevet af danskeren Hakon Grüner-Nielsen i et festskrift til Gustav Indrebo fra 1939. Det mest grundige arbejde er gjort af nordmanden Marius Haegstad i bogen Hildina-kvadet fra 1900."


Folkevandringen i det 5 århundrede

Vikingerne rejste ud i verden og kom langt omkring til både Island, Grønland og Vinland, (New Foundland) på østkysten af Nord Amerika. Læs mere om vikingerne her.

Angelsaksisk?
Hvad var det for et sprog/folk?


Sakserne (saxere)
var et germansk talende folkslag fra det nuværende Niedersachsen (fra Hamborg til syd for Hannover) og Holsten. (Holsten ligger syd for Sleswig og ned til Hamborg området). Sakserne og Harderne flygtede fra deres områder og invarderede i det 5 århundrede Britannien (idag England).

Hvad betyder deres navn Sax?
Ordet Sax (sahs) kommer fra et enægget kort sværd eller kampkniv.
Ordet saks stammer derfra - det er to korte klinger.

>> Ny side om folkeslag

>> Se mere uddybende informtion om Sakserne og deres sprog her.
>> Artikkel om låneord og hvor de kommer fra

Folkevandringen i Europa

Folkevandringen i Europa i det 5 århundrede, Middelalderinfo

Folkevandringstiden
Hvilket sprog blev talt i perioden 500 - ca. 700 e.kr.?

Omkring år 400 skete sammenbrudet af Romerriget - overalt i Europa - det medførte store ændringer.

Lokalt her i Danmark var perioden fra år 500 hvor Danerne - også kaldet Skjoldungerne - fra deres kong Skjold, efterhånden overtog store dele af landet (Danmark) og kaldte det nu Danernes land. Der var en kamp mellem danerne - der oprindelig kom fra Sydsverige og jyderne om landet.

Nørrønt
blev talt i perioden ca. 700 - 1350 e. Kr. i hele det Skandinaviske område, bortset fra Finland som har deres helt eget sprog! - der ikke er i familie med det skandinaviske sprog.

Oldengelsk
Oldengelsk (eller Angelsaksisk) er den ældste nedskrevne form af engelsk. Det siges at det var det vestgermanske sprog som taltes af de tre stammer (anglerne, sakserne og jyderne), som invaderede og besatte Storbritannien i det 5. århundrede e.Kr. Det er meget nært beslægtet med oldfrisisk. Hovedparten af det oldengelsk der findes nedskrevet er vestsaksisk. Sproget er nu udddødt.

Oldlavtysk
Oldlavtysk bestod af to vestgermanske sprog som blev talt langs med Nordsøkysten: oldsaksisk og oldfrankisk.

  • Oldsaksisk er forløberen for middellavtysk og moderne lavtysk.
  • Oldfrankisk er forløberen for middelhollandsk og hollandsk-flamsk. Sproget er nu udddødt.

Frisisk
Frisisk er et nutidigt vestgermansk sprog som tales i Holland (Nederland) og Tyskland. Det er det ene af de to officielle sprog i Holland (Nederland). De første kilder på frisisk kaldes oldfrisisk. De stammer fra perioden mellem ca. 1300 og ca. 1575, herefter betegnes sproget som nyfrisisk. Nogle frisiske forskere opererer også med en middelfrisisk periode fra ca. 1600 til ca. 1800. Frisisk tales i dag af ganske få mennesker i Tyskland, selvom det faktisk må bruges i Rigsdagen i Berlin som talesprog iflg. oplysninger i en tv udsendelse om det frisiske sprog.

Hollandsk-Flamsk (nederlandsk)
Hollandsk eller flamsk er den nutidige udgave af middelhollandsk. Sproget er - med ganske små forskelle - det samme som man betegner hollandsk i Holland og flamsk i Belgien. Det er det ene af de to officielle sprog i Holland og det ene af tre officielle sprog i Belgien.

Dialekter af nederlandsk:

  • Hollandsk, Zeeuws, Nedersaksisk - tales i provinserne Overijssel, Drenthe, Groningen samt dele af Gelderland. (i 1995 anerkendt som regionalsprog)
  • Nordbrabantsk - tales i nederlandsk provins Nord-Brabant, samt dele af nederlandske provinser Gelderland og Utrecht.
  • Belgisk brabantsk - tales i de belgiske provinser Flamsk Brabant og Antwerpen.
  • Limburgsk - tales i nederlandsk provins Limburg og belgisk provins Limburg. (i 1997 anerkendt som regionalsprog)
  • Flamsk

>> Læs mere om nederlandsk (hollandsk sprog og dialekter her).

Middelengelsk
Middelengelsk stammer fra oldengelsk. Efter ca. 1100 e.Kr. var der sket så mange ændringer med oldengelsk at man med rimelighed kan give sproget en ny betegnelse. Middelengelsk havde cirka fem hoveddialekter: en nordlig, en West Midland, en East Midland, en sydvestlig og en kentisk i det sydlige område Kent.

Færøsk
Sprog der tales på Færøerne der ligger nord for Skotland, syd for Island og vest for Norge.
Øerne blev først beboet af nordmænd i det 8. århundrede. Sproget kendes fra middelalderlige kvad, men man har først skabt et skriftsprog i det 19. århundrede.

Skotsk
Skotland var fuldstændig keltisktalende indtil omkring det 10. århundrede, hvorefter keltisk i stigende grad begyndte at blive erstattet af germansk. Selv om det gæliske sprog stadig lever i Skotland, så taler hovedparten af skotterne i dag engelsk eller skotsk.
Skotsks historie går tilbage til det 7. århundrede, hvor det udviklede sig fra oldnorthumbrisk som var den nordligste oldengelske dialekt. Skot sproget kom oprindelig fra Irland!

Keltiske sprog

Østgermansk (disse sprog er nu uddøde)

Gotisk er det ældste germanske sprog man har et godt kendskab til.
Gotisk var det sprog goterne talte. De boede oprindelig i sydsverige fra Gøteborg i vest til Stokholm i øst og ned til Østersøen i syd. De udvandrede til Vistulaområdet i nutidens Polen, videre ind i Rusland og ned til Sortehavsområdet i syd, derfra blev de delt i Østgoterne og Vestgoterne.
De befinder sig senere i Norditalien og på den Iberiske halvø (Spanien/Portugal) - det område vi idag kalder Baskerregionen. Læs mere om goternes vandring her.
Deres sprog er kendt fra nogle få tekster. Den eneste længere tekst er den såkaldte Sølvbibel (Codex Argenteus), som er en oversættelse af Det Ny Testamente til gotisk.
Gotisk er nu uddødt.

Vandalisk
Vandalisk var det østgermanske sprog som taltes af germansktalende befolkningsgrupper fra det nuværende Tjekkiet/Polen, som invaderede Gallien, Iberien og Afrika. De grundlagde et kongedømme i Afrika i det 5. århundrede e.Kr.
Vandalisk er nu uddødt. Læs mere om folkeslag her.

Lombardisk
Lombardisk var det østgermanske sprog som blev talt af de germansktalende befolkningsgrupper som invaderede og slog sig ned i det nordlige Italien omkring Milano, i det 6. århundrede hvor de oprettede landet Lombardiet. Lombardisk sprog er nu uddødt.

Slaviske sprog

Man forestiller sig, at en indoeuropæisk gruppe, som var indvandret til området omkring Polen og Hviderusland omkring år 2000 fvt, udviklede deres egen slaviske variant af det proto-indoeuropæiske sprog omkring år 1000 fvt. Derfra vandrede grupper i forskellige retninger i århundrederne efter.

De blev opdelt i tre hovedgrupper:

Denne opdeling skete så sent, at alle de slaviske sprog i dag er noget nærmere beslægtet med hinanden, end for eksempel sprogene indenfor den germanske familie.

Østslavisk (russiske sprog)

De østslaviske sprog blev oprindelig talt i det nuværende Ukraine, med hovedbyen Kiev. Efter mongolernes hærgen i 1200-tallet flyttedes russernes centrum til området omkring Moskva som de grundlage i 1260. I løbet af de følgende århundreder koloniseredes hele området østover, til Stillehavet blev nået i 1648. I Sibirien tales russisk den dag i dag mest omkring floder, byer og handelsveje. Der lever stadig talrige ikke-indoeuropæiske folk i dette område. I 1800-tallet spredtes det russiske sprog også sydover mod Kaukasus, og vestover mod Østersøen.

Siden år 1000 har man kunnet tale om tre beslægtede, men dog forskellige østslaviske sprog:

Vestslavisk

De vigtigste vestslaviske sprog er:

Sydslavisk

Sydslaverne rykkede ind i de bjergrige områder i Balkan omkring år 6-700, dengang som nu lidt af en krudttønde. I dag er de geografisk helt adskilt fra vest- og østslaverne. Efter år 1000 var de sydslaviske sprog uddifferentierede i:

  • Serbokroatisk
  • Slovensk
  • Bulgarsk
  • Makedonsk.

Læs mere om de sydslaviske sprog her.

Baltiske sprog

De baltiske sprog minder mere om de slaviske sprog end om de øvrige indoeuropæiske sprog. Nogle sprogforskere betragter de baltiske sprog som en underafdeling af de slaviske sprog, men hvor nært slægtskabet egentlig er, er uvist.

Estland og deres sprog estisk - er en helt anden sprogfamilie!
Se mere information under Uraliske sprog her.

Græsk

I den seneste bølge af fremrykkende indoeuropæiske folk, rykkede en gruppe omkring år 2000 fvt ned gennem Balkan og slog sig ned på den græske halvø. Deres sprog udviklede sig uafhængigt af de øvrige indoeuropæiske sprogfamilier. De ældst kendte tekster på græsk er fra Kreta, lertavler med stavelsesskrift "linear A" fra 1650 fvt og "linear B" fra 1400 fvt. Fra omkring år 1000 fvt kendes flere græske dialekter.
De tre vigtigste er:

Dorisk, som bl.a. taltes i Doris, Korinth, Lakonien, Sparta, på Korfu, Kreta, Rhodos, Kos og i det nuværende Tyrkiet omkring Istanbul. Omkring år 700fvt var der doriske kolonier i Syditalien og Libyen.

Jonisk, som taltes på mange græske øer, i Lilleasien, på kyststrækninger omkring Sortehavet, og ikke mindst i talrige bosættelser omkring Middelhavet. I Sydfrankrig er bl.a. Marseilles, Antibes og Nice joniske bosættelser. På Sicilien er bl.a. turistbyer som Naxos og Catania gamle joniske bosættelser, de findes også på den italienske halvø. Homer skrev Illiaden og Odysséen på jonisk omkring år 750fvt. Herodot og Hippokrates skrev også på jonisk.

Attisk var nært beslægtet med jonisk. Attisk taltes i Athen og omegn, og omkring år 400 fvt nåede det status som hele det græske områdes dominerende sprog. Filosoffer som Sofokles og Platon skrev på attisk. Efter 300 fvt. var attisk stort set enerådende i Grækenland - og nutidens græsk er en direkte videreførelse af attisk.

Græsk synes at være tættest beslægtet med de indoariske sprog (f.eks. sanskrit, hindi, urdu), iranske sprog (f.eks. avestisk, persisk, kurdisk) og armensk.
Dvs. sprog som ikke bliver talt i Europa idag. Hvor det latinske og germanske sproggruppe tales over store dele af kontinentet.

Romanske sprog

Her taler vi om:

  • latin
  • spansk
  • katalansk
  • Ladino
  • portugisisk
  • italiensk
  • fransk
  • Provencalsk
  • Rumænsk

>> Læs mere om de romanske sprog på en ny side her.

Isolerede indoeuropæiske sprog

Albansk er et indoeuropæisk sprog, som udgør en særlig gren, der ikke er nært beslægtet med andre sprog,
men dele af ordforrådet tyder på, at albanerne stammer fra trakiernes område - det lå nord for Sortehavet.

Armensk er et selvstændigt indoeuropæisk sprog, som må være en direkte efterkommer af en indoeuropæisk indvandring fra Lilleasien (Tyrkiet) til det nuværende Armenien omkring 600 fvt.
Armeniernes skriftsprog består af tegn, som hverken minder om bogstaver eller arabiske tegn. De skriver fra venstre til højre ligesom europæerne.
Det armenske alfabet blev opfundet (konstrueret) i 405 e. Kr. af  Saint Mesrob Mashtots og består af 38 bogstaver. De er meget runde og slyngede, men er dog umiskendeligt bogstaver.
Læs mere om det armenske alfabetet her.


Følgende sprog er ikke med den indoeuropæiske sprogfamilie:

Uraliske sprog (fenic sprog):

  • Finland - finsk
  • Estland - estisk
  • Samer /Lapland (Sverige/Finland) - taler en variant af finsk.

Det uraliske sprog er IKKE i familie med det indoeuropæiske sprog!
Man mener at sproget kommer fra området omkring Uralbjernene og blev talt for over 9.000 år siden i Rusland, i Finland og langs med Østersøen ved Estland samt i Østeuropa.

I Finland tales finsk - og det helt tilbage for 8-9.000 år siden. De bruger latinsk alfabet. En finner og en fra Estland kan forstå hinnanden som dansker og svensker kan.

Mordvinsk og Tjeremissisk er såkaldte volgafinske sprog, som omkring år 500 er udskilt fra de øvrige fennic-sprog. Tales omkring Volgaflodens nordlige-mitterste del.

Syrjensk og votjakisk er såkaldte perm-sprog, som omkring år 800 har skilt sig ud fra de øvrige fennic-sprog, Tales omkring Volgafloden mod syd.

Karelsk, ingrisk, lydisk, vepsisk og votisk er navne på fennic- sprog, som tales i Karelen og andre dele af Nordøstrusland. Sprogene er nært beslægtede med finsk. Både kyrillisk og latinsk alfabet bruges.

Estisk - tales i Estland. De bruger latinsk alfabet. Estisk og finsk er så meget i familie at de kan forstå hinnanden.

Samisk er fællesbetegnelsen for de sprog, som den samiske befolkning i Sverige og Finland taler i dag. Sprogene er dog ret forskellige i de forskellige dele af Lapland.

Ugriske sprog

er i familie med det Uraliske sprog.

Ungarsk er officielt sprog i Ungarn. I følge historien begyndte det såkaldt agyariske folk at vandre mod syd fra Uralbjergene - måske omkring år 0. Det er dog sandsynligt at sproget havde været talt i et større område af Rusland igennem flere årtusinder.

De berygtede hunner havde holdt til i store dele af Europa - helt over til Paris - men hovedsageligt i det område vi idag kalder Ungarn. Navnet Ungarn betyder "hunnernes land", og selvom magyarerne intet har med hunner at gøre, er navnet blevet hængende.

Vogulisk og Ostjakisk er ugriske sprog, som tales af omkring 20.000 i Rusland omkring floden Ob.
De menes at være efterkommere af folk, som omkring år 0 vandrede mod nord og nordøst, da ungarerne vandrede den modsatte vej.

Finner og ungarere kan ikke forstå hinandens sprog i dag - det er trods alt omkring 2000 år siden, at deres veje skiltes - og mens ungarerne lærte en masse ord af persere og tyrkere, lærte finnerne bl.a. af baltere og svenskere. Finsk og ungarsk er dog langt nærmere beslægtede med hinanden end med de omkringliggende indoeuropæiske sprog.

 

Følgende sprog tales ikke mere (de er udøde) i Europa:

Vigtige uddøde indoeuropæiske sprog

  • Gallisk
  • Britannisk
  • Manx
  • Kornisk
  • Østgermanske sprog
  • Gotisk
  • Vestgoterne
  • Østgoterne
  • Vandalsk
  • Burgundisk
  • Old-Nordisk (også kaldet urnordisk)
  • Langobardisk
  • Frankisk
  • Angelsaksisk
  • Latin
  • Venetisk, oskisk, umbrisk, faliskisk
  • Illyrisk
  • Oldpreussisk
  • Anatolske sprog - bl.a. hittisk og lydisk,
  • Tocharisk
  • Trakisk
  • Frygisk
  • Læs om disse sprog på en helt ny webside her.

Uddøde sprog der ikke er med i den indoeuropæiske sprogfamilie


Her er links til flere spændende sider for dig der vil gå dybere ned i sproget!

Referencer til bøger om sproget og bøger fra denne periode som er værd at læse:

  • Sprog og Ord af Merete K. Jørgensen.
    Her en meget uddybende beskrivelse af middelalderen sprog - med eksempler på dansk fra middelalder perioden, med ny dansk oversættelse. Virkelig en side med mange informationer, som du kan komme videre rundt i din søgen med.
  • En anden bog fra omkring år 1500 er: Christiern Pedersens "Et Jertegen om en nynde som icke ville scriffte en syn syndh" (Christiern Pedersens Danske Skrifter, I, s. 315-16) fra 1515.
    >> Læs mere om denne bog her!
  • Brøndum-Nielsen, Johs.: Gammeldansk Grammatik i sproghistorisk Fremstilling, I-VIII, København 1935-1973.
  • Peter Skautrups store værk i 5 bind: Det danske sprogs historie
  • Allan Karkers to bøger: Dansk i tusind år. Et omrids af sprogets historie og Politikens sproghistorie.
    Udviklingslinjer før nudansk.
  • Johs. Brøndum-Nielsens: Gammeldansk Grammatik i sproghistorisk Fremstilling, En noget tung bog - for de der vil gå mere videnskabelig til værks!
  • Christiern Pedersens Danske Skrifter,1-5, udg. C.J. Brandt og R. Th. Fenger. København 1850-1856.
  • Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene, I-VIII, udg. under ledelse af Johs. Brøndum-Nielsen og Poul Johs. Jørgensen, København 1933-1941.
  • Danmarks gamle love på nutidsdansk, I-III, ved Erik Kroman under medvirken af Stig Iuul, København 1945-1948.
  • Den danske rimkrønike, I-III, udg. af Helge Toldberg, København 1958-1961.
  • Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog, I-VI, København 1881-1918 (fotografisk optryk 1976).
  • Karker, Allan: Dansk i tusind år. Et omrids af sprogets historie. Kolding 1993.
  • Karker, Allan: Politikens sproghistorie. Udviklingslinjer før nudansk. Århus 1996.
  • Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, I-XXII, København 1956-1978.
  • Lund, G.F.V.: Det ældste danske Skriftsprogs Ordforråd. Ordbog til de gamle Landskabslove, de sønderjyske Stadsretter samt øvrige samtidige Sprogmindesmærker (fra omtr. 1200 til 1300), København 1877.
  • Skautrup, Peter: Det danske sprogs historie, I-V, København 1944-1970.



Folkevandringen i det 5 århundrede

Vikingerne rejste ud i verden og kom langt omkring til både Island, Grønland og Vinland, (New Foundland) på østkysten af Nord Amerika. Læs mere om vikingerne her.

Angelsaksisk?
Hvad var det for et sprog/folk?


Sakserne (saxere)
var et germansk talende folkslag fra det nuværende Niedersachsen (fra Hamborg til syd for Hannover) og Holsten. (Holsten ligger syd for Sleswig og ned til Hamborg området). Sakserne og Harderne flygtede fra deres områder og invarderede i det 5 århundrede Britannien (idag England).

Hvad betyder deres navn Sax?
Ordet Sax (sahs) kommer fra et enægget kort sværd eller kampkniv.
Ordet saks stammer derfra - det er to korte klinger.

>> Ny side om folkeslag

>> Se mere uddybende informtion om Sakserne og deres sprog her.
>> Artikkel om låneord og hvor de kommer fra

Folkevandringen i Europa

Folkevandringen i Europa i det 5 århundrede, Middelalderinfo

Omkring år 400 skete det meget store omvæltninger i hele Europa, bl.a. fordi Romerriget kolapsede, dermed var de forskellige folkeslag som gennem mange hundrede år havde været underlagt Rom, nu blevet frie.

>> Ny side om folkeslag


Se kort over England opdelt i Anglerne, sakserne og Jydernes område.

Gennem tiden var der ofte kampe mellem Anglerne og Sakserne.

Det AngloSaksiske sprog er idag det vi kalder engelsk.
De AngloSaksiske kongedømmer, der var ialt 7, var aktive indtil normanernes invasion under ledelse af Vilhelm Erobreren i 1066.
>> baggrundsinformation om germanerne og deres sprog.

Det Anglosaksiske sprog blev sproget som taltes i Britannien (England), uden at medtage ord fra det oprindelige Keltiske sprog.
Selv belejringen af Romerne gennem flere hundrede år, medførte ikke at latin kom ind i sproget. Til gengæld kom der en stor sproglig indflydelse af Oldnordisk, fra invaderende Vikinger i 750 - 1000.
Herefter i perioden 1066 til 1300 tallet - kom der en fransk indflydelse over kanalen, fra Normanerne (vikinger) der invaderede Britannien fra Normandiet i 1066. Disse vikinger kom oprindeligt fra Norge - og talte sproget Nor.


Danmark var før middelalderen opdelt i 3 store områder: Jylland, Fyn og Sjælland


Fra udgravninger har det vist sig at der var forskellle mellem de 3 områder, som bl.a. har kunnet ses på kraniet.
Flere kilder nævner at de ved udgravninger af kirkegårde kan se på panden - hvorfra de oprindelig stammer!
Der kommer måske mere information om dette en dag?
Et gammelt navn om Danmark: dene mearc
Ofte brugt af historie skrivere fra sydeuropa.

>> læs mere om det på siden om folkeslag her.



Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:

Flemming Elimar Jensen
Hjelmagervej 7, 1. - Løgten
8541 Skødstrup

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Eller via Mobil telefon nr. 50 50 26 03


Menu til websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.



©MiddelalderInfo - Side er ajourført 13. december 2013


© MiddelalderInfo 2014 v/Flemming Elimar Jensen - Webmaster:  Web-Com