Redaktør Flemming Elimar Jensen Retur til forsiden!

MiddelalderInfo om uddøde sprog Denne side indeholder information om sprog som nu er uddøde - som ikke længere tales i Europa. Denne side er ajourført fredag 5. oktober 2007

Oversigt til andre sider:

Følgende sprog tales ikke mere i Europa:

Uddøde sprog der ikke er med i den indoeuropæiske sprogfamilie (nederst på siden).

Vigtige uddøde indoeuropæiske sprog

Vigtige uddøde indoeuropæiske sprog

Gallisk

keltisk sprog, som Asterix og hans gæve gallere talte i det nuværende Frankrig, indtil latin tog over som følge af Romernes besættelse og massive immigration i området. Forsvandt omkring år 400.

Britannisk

keltisk sprog, taltes i nuværende England frem til årene 400- 500, hvor det fortrængtes af de germanske sprog, som anglerne og sakserne medbragte. Det britanniske sprog kendes ikke fra skriftlige kilder, men man antager, at kornisk, walisisk og bretonsk er efterkommere af britannisk. Briterne var en keltisk stamme, men de indtrængende germanske stammer overtog ordet "briter" og "de Britiske Øer".

Manx

keltisk sprog, beslægtet med irsk og gælisk, taltes på øen Man, gik af brug omkring år 1800

Kornisk

keltisk sprog, beslægtet med britannisk, taltes i Cornwall, forsvandt omkring år 1700.

Østgermansk sprog

fællesbetegnelse for gotisk, vandalsk, burgundisk og andre sprog, som frem til omkring år 3-500 taltes af germanske stammer i Østtyskland og Polen.
Alle østgermanske sprog er idag uddøde. De nuværende germanske sprog er alle vestgermanske.

Gotisk

østgermansk sprog, som taltes af folkeslaget goterne, vikinger som flyttede fra Sydsverige (Götaland) til det nuværende Polen omkring år 0 - og omkring år 200 vandrede mod sydøst og grundlagde et rige ved Sortehavet. Goterne blev opdelt i Vestgoter og Østgoter.

Vestgoterne

drog i 395 fra Sortehaven ned gennem Grækenland, i 402 invaderede de Norditalien, og i 410 indtog de Rom.
Det var således den germanske stamme, som mest effektivt fremkaldte Romerrigets endelige sammenbrud.
I 418 grundlag de de et rige i Toulouse, som kom til at omfatte hele den Pyrenæiske halvø. Catalonien er et rest af dette vestgotiske rige.
I 711 måtte de vige for araberne. Det vestgotiske sprog menes at være uddødt omkring år 900.

Østgoterne

boede efter udvandringen fra Skandinavien i området nord for Sortehaven, men blev i 375 besejret af hunnerne, i 493-555 holdt de hele Italien besat. Omkring år 600 forsvandt det østgotiske sprog, bortset fra på Krim, hvor en lille gotisktalende befolkning blev fundet i 1560. Krimgotisk forsvandt omkring år 1700. "Gotisk" står stadig som et begreb indenfor bl.a. arkitektur - (gotisk byggestil) - en skrifttype ("gotiske" bogstaver - som næppe har været benyttet af goterne selv).

Vandalsk

østgermansk sprog, som vandalerne omkring år 100 bragte fra hjemstedet i Polen på vandring sydpå.
Vandalerne overskred Donau år 334, satte senere kurs mod vest, overskred Rhinen år 406, plyndrede Gallien (nuværende Frankrig), og nåede i 409 Spanien. De grundlagde riget Andalusien. I 429 fortsatte de til Nordafrika og erobrede romernes kornkammer. I 455 plyndrede de byen Rom (og gav ved den lejlighed ophav til udtrykket vandalisme), og frem til 534 beherskede de bl.a. Algeriet, Mallorca, Korsika, Sardinien og Sicilien. Derpå opløstes riget, og sproget forsvandt.

Burgundisk

østgermansk sprog. Den burgundiske stamme vandrede omkring år 2-300 fra Polen til Frankrig, hvor de i 450 grundlagde et rige, Burgundia.
Navnet lever stadig i vindistriktet Bourgogne. Nogle mener, at navnet Bornholm også har noget med burgunderne at gøre, men det er uvist. Sproget forsvandt omkring år 600 e. kr.

Old-Nordisk (også kaldet urnordisk)

vestgermansk sprog, som taltes i Skandinavien år 200 - 800, siden opsplittet i de nuværende nordiske sprog.

Langobardisk

vestgermansk sprog, folket levede omkring år 0 ved Elben, vandrede rundt i bl.a. Østrig og Ungarn, og nåede i 568 til Italien.
Et minde om deres rige findes i navnet Lombardiet. Sproget uddøde sandsynligvis omkring år 800.

Frankisk

vestgermansk sprog, som taltes af frankerne (en fællesbetegnelse for flere stammer fra Rhinlandet.)
Frankerne invaderede år 430 Gallien og grundlagde et rige, som kom til at omfattede et stort område - både Frankrig og Tyskland.
I år 843 deltes riget dog - det vestfrankiske rige eksisterer stadig som Frankrig. Det frankiske sprog menes imidlertid hurtigt at være fortrængt af den latinske dialekt, som taltes i Gallien, og som har udviklet sig til det nuværende fransk.

Angelsaksisk

vestgermansk sprog, som taltes af anglerne (vikinger syd for den dansk/tyske grænse) og sakserne, der omkring år 400 invaderede de Britiske Øer. De 2 sprog er stamfader til det nuværende engelsk

Latin

italisk sprog, som taltes omkring byen Latinum omkring år 700 fvt, blev Romerrigets officielle sprog og taltes i årene 100 fvt til 400 i store dele af Europa. Har optaget mange græske låneord. Er stamfader til de romanske sprog, tales ikke længere, men bruges stadig indenfor religion og videnskab.

Venetisk, oskisk, umbrisk, faliskisk

andre italiske sprog, som taltes i det nuværende Italien i årene op til Romerrigets storhedstid, hvor de blev fortrængt af latin. Disse sprog kendes, fordi de blev beskrevet af romerne. Der findes mange nedskrevne beretninger om disse sprog, og man kan følge sprogenes indflydelse på latin.

Illyrisk

taltes i Balkan og enkelte dele af Italien, indtil det blev fortrængt af latin omkring år 100 fvt.

Oldpreussisk - et baltisk sprog

beslægtet med bl.a. lettisk og litauisk, som blev talt i nordlige dele af Polen og Nordøstlige Tyskland - forsvandt omkring år 1700.

Anatolske sprog

bl.a. hittisk og lydisk

taltes i dele af det nuværende Tyrkiet omkring år 1500 fvt - 500 fvt - nogle af de ældste kendte indoeuropæiske sprog, med indflydelse på bl.a. græsk og jødisk kultur. Det hittiske folk udviklede en såkaldt kileskrift omkring år 1400 fvt - teksterne derfra er de ældste indoeuropæiske overhovedet.
Sproget er for længst uddødt.

Tocharisk

et indoeuropæisk sprog, som omkring år 500-700 taltes i det nordlige Kina, omkring Xinjiang.
Det må altså skyldes nogle indoeuropæere, som er vandret mod nordøst, mens de øvrige indoeuropæiske vandringer gik mod syd og vest.
Sproget er forlængst uddødt.

Trakisk

taltes omkring Donau floden år 500 fvt i området ned til Sortehavet. Området invaderedes af perserne år 512 fvt, af Makedonien år 350 fvt, senere også af kelterne, indtil det blev en del af Romerriget år 46. Det var dog først ved slavernes indvandring omkring år 600, at det trakiske sprog uddøde. Både albansk og rumænsk indeholder trakiske låneord

Frygisk

taltes i det vestlige Lilleasien (idag Tyrkiet) omkring år 700 fvt, folket var kommet fra Nordgrækenland. Deres rige blev år 600 fvt opslugt i det lydiske rige, men sproget var stadig i brug omkring år 300.

Sprog der ikke er med i den indoeuropæiske sprogfamilie

Akvitansk - som blev talt i det nordvestllige område af Spanien ved Pyrenæerne, men mere i den østlige del. Er måske en gren af det baltiske sprog.
Sproget er uddødt.

Her er links til flere spændende sider for dig der vil gå dybere ned i sproget!

• En meget informativ og god webside er fra Det danske sporg- og litteraturselskab
• Gammeldansk Ordbog dækker perioden fra ca. 1100 til 1515.
• Rimkrønniken - er bl.a. udgivet af Helge Toldberg , Det danske sprog i den middelalderlige bog.

• Se billede af den ældste danske bog
  
  

Diplomer
Diplomatarium Danicum er en udgivelse af middelalderlige breve - såkaldte diplomer - med tilknytning til Danmarks historie.
Diplom er en teknisk betegnelse for breve af retsstiftende indhold, opbygget efter bestemte formelle regler, der i øvrigt i let ændret udformning den dag i dag præger de kongelige åbne breve.

• Danmarks Riges Breve
  der som noget næsten enestående indeholder oversættelser af alle teksterne fra latin, senere hen også nedertysk og gammeldansk til nutidsdansk med kommentarer og ordlister.
• Hans Svanings Danmarkshistorie
  Hans Svaning (ca. 1500-1584) var uofficiel kongelig historieskriver i Danmark i anden halvdel af 1500'tallet.
  Dansk oversættelse fra latin af Hans Svanings Danmarkshistorie: Christian 2.s første møde med Dyveke
  Uddrag af Christian 2.s historie oversat fra latin af Peter Zeeberg.
  Lille bitte uddrag: Da opstanden i Norge var bragt til ophør, og Herlog [Hudfat], som Sten Sture så forræderisk havde hidset op til at rejse opstanden
  Se hele teksten på linket her!
• Studér Middelalder på Nettet
• Korpus 2000
  slå op i ordbogen på internettet, og se hvordan det danske sprog forandrer sig.
  Med et korpus kan man undersøge, hvordan ord bruges, hvilke vendinger de typisk indgår i, om der er ord, der næsten ikke bruges mere, og hvilke nye ord der er kommet ind i sproget.

Referencer til bøger om sproget og bøger fra denne periode som er værd at læse:

• Sprog og Ord af Merete K. Jørgensen.
  Her en meget uddybende beskrivelse af middelalderen sprog - med eksempler på dansk fra middelalder perioden, med ny dansk oversættelse. Virkelig en side med mange informationer, som du kan komme videre rundt i din søgen med.
• En anden bog fra omkring år 1500 er: Christiern Pedersens "Et Jertegen om en nynde som icke ville scriffte en syn syndh" (Christiern Pedersens Danske Skrifter, I, s. 315-16) fra 1515.
  Læs mere om denne bog her!
  
• Brøndum-Nielsen, Johs.: Gammeldansk Grammatik i sproghistorisk Fremstilling, I-VIII, København 1935-1973.
• Peter Skautrups store værk i 5 bind: Det danske sprogs historie
• Allan Karkers to bøger: Dansk i tusind år. Et omrids af sprogets historie og Politikens sproghistorie.
  Udviklingslinjer før nudansk.
• Johs. Brøndum-Nielsens: Gammeldansk Grammatik i sproghistorisk Fremstilling, En noget tung bog - for de der vil gå mere videnskabelig til værks!
• Christiern Pedersens Danske Skrifter,1-5, udg. C.J. Brandt og R. Th. Fenger. København 1850-1856.
• Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene, I-VIII, udg. under ledelse af Johs. Brøndum-Nielsen og Poul Johs. Jørgensen, København 1933-1941.
• Danmarks gamle love på nutidsdansk, I-III, ved Erik Kroman under medvirken af Stig Iuul, København 1945-1948.
• Den danske rimkrønike, I-III, udg. af Helge Toldberg, København 1958-1961.
• Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog, I-VI, København 1881-1918 (fotografisk optryk 1976).
• Karker, Allan: Dansk i tusind år. Et omrids af sprogets historie. Kolding 1993.
• Karker, Allan: Politikens sproghistorie. Udviklingslinjer før nudansk. Århus 1996.
• Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, I-XXII, København 1956-1978.
• Lund, G.F.V.: Det ældste danske Skriftsprogs Ordforråd. Ordbog til de gamle Landskabslove, de sønderjyske Stadsretter samt øvrige samtidige Sprogmindesmærker (fra omtr. 1200 til 1300), København 1877.
• Skautrup, Peter: Det danske sprogs historie, I-V, København 1944-1970.