Redaktør Flemming Elimar Jensen Retur til forsiden!

MiddelalderInfo om sprog Hvilke sprog blev der talt i vikingetiden/middelalderen? Hvem var sakserne og anglerne? Hvornår var der folkevandring? Rejste jyderne til England? - Hvorfor? Hvorfor tales der engelsk i England? Info om andre sprog i lande rundt om Europa Denne side er ajourført torsdag 13. december 2007

Oversigt denne side:

Dette kort viser en del af stammernes vandring rundt omkring i Europa:

Se mange gamle kort her (klik herefter på Preview).

Indoeuropæiske sprog

Græsk

I den seneste bølge af fremrykkende indoeuropæiske folk, rykkede en gruppe omkring år 2000 fvt ned gennem Balkan og slog sig ned på den græske halvø. Deres sprog udviklede sig uafhængigt af de øvrige indoeuropæiske sprogfamilier. De ældst kendte tekster på græsk er fra Kreta, lertavler med stavelsesskrift "linear A" fra 1650 fvt og "linear B" fra 1400 fvt.

Fra omkring år 1000 fvt kendes flere græske dialekter.
De tre vigtigste er:

Dorisk, som bl.a. taltes i Doris, Korinth, Lakonien, Sparta, på Korfu, Kreta, Rhodos, Kos og i det nuværende Tyrkiet omkring Istanbul. Omkring år 700fvt var der doriske kolonier i Syditalien og Libyen.

Jonisk, som taltes på mange græske øer, i Lilleasien, på kyststrækninger omkring Sortehavet, og ikke mindst i talrige bosættelser omkring Middelhavet
I Sydfrankrig er bl.a. Marseilles, Antibes og Nice joniske bosættelser.
På Sicilien er bl.a. turistbyer som Naxos og Catania gamle joniske bosættelser, de findes også på den italienske halvø.
Homer skrev Illiaden og Odysséen på jonisk omkring år 750fvt. Herodot og Hippokrates skrev også på jonisk.

Attisk var nært beslægtet med jonisk. Attisk taltes i Athen og omegn, og omkring år 400 fvt nåede det status som hele det græske områdes dominerende sprog. Filosoffer som Sofokles og Platon skrev på attisk. Efter 300 fvt var attisk stort set enerådende i Grækenland - og nutidens græsk er en direkte videreførelse af attisk.

Nutidens græsk kommer direkte fra dialekten attisk.

Uraliske sprog (fenic sprog):

• Finland - finsk
• Estland - estisk
• Samer /Lapland (Sverige/Finland) - taler en variant af finsk.

Det uraliske sprog er IKKE i familie med det indoeuropæiske sprog!
Man mener at sproget kommer fra området omkring Uralbjernene og blev talt for over 9.000 år siden i Rusland, i Finland og langs med Østersøen ved Estland samt i Østeuropa.

I Finland tales finsk - og det helt tilbage for 8-9.000 år siden. De bruger latinsk alfabet. En finner og en fra Estland kan forstå hinnanden som dansker og svensker kan.

Mordvinsk og Tjeremissisk er såkaldte volgafinske sprog, som omkring år 500 er udskilt fra de øvrige fennic-sprog. Tales omkring Volgaflodens nordlige-mitterste del.

Syrjensk og votjakisk er såkaldte perm-sprog, som omkring år 800 har skilt sig ud fra de øvrige fennic-sprog, Tales omkring Volgafloden mod syd.

Karelsk, ingrisk, lydisk, vepsisk og votisk er navne på fennic- sprog, som tales i Karelen og andre dele af Nordøstrusland. Sprogene er nært beslægtede med finsk. Både kyrillisk og latinsk alfabet bruges.

Estisk - tales i Estland. De bruger latinsk alfabet. Estisk og fins er så meget i familie at de kan forstå hinnanden.

Samisk er fællesbetegnelsen for de sprog, som den samiske befolkning i Sverige og Finland taler i dag. Sprogene er dog ret forskellige i de forskellige dele af Lapland.

Ungarn

Ugriske sprog

Ungarsk er officielt sprog i Ungarn. I følge historien begyndte det såkaldt agyariske folk at vandre mod syd fra Uralbjergene - måske omkring år 0. Det er dog sandsynligt at sproget havde været talt i et større område af Rusland igennem flere årtusinder.

De berygtede hunner havde holdt til i store dele af Europa - helt over til Paris - men hovedsageligt i det område vi idag kalder Ungarn. Navnet Ungarn betyder "hunnernes land", og selvom magyarerne intet har med hunner at gøre, er navnet blevet hængende.

Vogulisk og Ostjakisk er ugriske sprog, som tales af omkring 20.000 i Rusland omkring floden Ob.
De menes at være efterkommere af folk, som omkring år 0 vandrede mod nord og nordøst, da ungarerne vandrede den modsatte vej.

Finner og ungarere kan ikke forstå hinandens sprog i dag - det er trods alt omkring 2000 år siden, at deres veje skiltes - og mens ungarerne lærte en masse ord af persere og tyrkere, lærte finnerne bl.a. af baltere og svenskere. Finsk og ungarsk er dog langt nærmere beslægtede med hinanden end med de omkringliggende indoeuropæiske sprog.

Isolerede indoeuropæiske sprog

Albansk er et indoeuropæisk sprog, som udgør en særlig gren, der ikke er nært beslægtet med andre sprog,
men dele af ordforrådet tyder på, at albanerne stammer fra trakiernes område - det lå nord for Sortehavet.

Armensk er et selvstændigt indoeuropæisk sprog, som må være en direkte efterkommer af en indoeuropæisk indvandring fra Lilleasien (Tyrkiet) til det nuværende Armenien omkring 600 fvt.
Armeniernes skriftsprog består af tegn, som hverken minder om bogstaver eller arabiske tegn. De skriver fra venstre til højre ligesom europæerne.
Det armenske alfabet blev opfundet (konstrueret) i 405 e. Kr. af  Saint Mesrob Mashtots og består af 38 bogstaver. De er meget runde og slyngede, men er dog umiskendeligt bogstaver. Læs mere om det armenske alfabetet her.
 

Skautrup, Peter: Det danske sprogs historie, I-V, København 1944-1970.

akkadisk - uddødt, taltes i det gamle Mesopotamien, (idag Irak omkring Eufrat/Tigris floderne) fandtes i to dialekter:

babylonsk - taltes i den sydlige del af riget. uddødt.

assyrisk - taltes i den nordlige del af riget. uddødt.

eblaitisk - uddødt, taltes i Mari. Klassificeres også undertiden under nordvestsemitisk.

Sprog fra mellemøsten - nordafrika

Sprog fra mellemøsten - nordafrika

Sprog fra mellemøsten - nordafrika

Sprog fra mellemøsten - nordafrika

Sprog fra mellemøsten - nordafrika

Sprog fra mellemøsten - nordafrika

Sprog fra mellemøsten - nordafrika