|
|
MiddelalderInfo
om sprog
Hvilke sprog blev der talt i vikingetiden/middelalderen?
Hvem var sakserne og anglerne?
Hvornår var der folkevandring?
Rejste jyderne til England? - Hvorfor?
Hvorfor tales der engelsk i England?
Denne side er ajourført torsdag 2. juli 2009
|
Oversigt denne side:
Dette kort viser en del af stammernes vandring rundt omkring i Europa:

Indoeuropæiske sprog
Nutidens indoeuropæiske sprog der tales i Europa kan inddeles i følgende hovedgrupper:
romanske, germanske, slaviske, keltiske (bretonsk, wallisisk, irsk, skotsk) og baltiske (lettisk, litauisk) sprog.
Romanske sprog
Man antager, at da den store bevægelse af indoeuropæiske folk var i gang omkring 2000 f.vt, blev hele området mellem Østersøen og nuværende Moskva befolket af et folk, som i udtalt grad bevarede deres oprindelige proto-indoeuropæiske sprog - og i betydelig mindre grad end de andre store grupper: kelterne, germanerne, de italiske og slaverne forandrede deres sprog væk fra det oprindelige.
Omkring år 600 blev de baltiske folk fortrængt fra det meste af Rusland af østslaviske folk og har siden kun levet i egnene ved Østersøen. De baltiske folk har også beboet kystegnene i Polen og Østtyskland, men blev gradvist fortrængt herfra af såvel tyskere som vestslaver i 1200-tallet.
De baltiske sprog minder mere om de slaviske sprog end om de øvrige indoeuropæiske sprog. Nogle sprogforskere betragter de baltiske sprog som en underafdeling af de slaviske sprog, men hvor nært slægtskabet egentlig er, er uvist.
Oldpreussisk var et baltisk sprog, som uddøde i 1600-tallet.
Det blev i middelalderen talt i Polen og Østtyskland, men fortrængtes af tysk og polsk i løbet af 1500-tallet. Preusserne var oprindelig en baltisk stamme, men "prøjsisk" har siden været brugt som betegnelse for tysktalende folk i det nordlige og østlige Tyskland.
Lettisk og Litauisk har eksisteret som selvstændige sprog siden år 1000 - og det gør de stadig.
Her er der tale om:
- latin
- spansk
- katalansk
- portugisisk
- italiensk
- fransk
- provencalsk
- rumænsk
Latin er idag et uddødt sprog - er ikke blevet brugt siden år 800, bortset fra som kirkesprog i Katolsk Kirke.
Ialiensk, spansk, portugisisk og fransk bygger på latin.
Spansk
tales i Spanien samt i hele Sydamerika bortset fra Brasilien hvor de taler Portugisisk, i Mellemamerika taler de også spansk.
Spansk har i mange århundrede været besat af araberne fra år 711 blev området overtaget af araberne. Det var først i 1492, at de sidste arabere i Granada blev smidt ud af landet.
Katalansk
tales af omkring 7 millioner i Katalonien (omkring Barcelona) i det Nordøstlige Spanien og bl.a. på Mallorca.
Portugisisk
Er i familie med spansk, men dog så forskelligt, at folk fra de 2 lande ikke kan forså hinnanden.
En portugisisk dialekt, kaldet galicisk, tales af omkring 3 millioner i det nordvestlige Spanien, altså i et område, som i perioder har hørt til Portugal.
Italiensk
Til de italienskee sprog hørte bl.a. oskisk, som taltes i Syditalien og på Nordøstsicilien fra omkring 500 fvt. Oskisk var officielt sprog indtil år 80 fvt (hvor latin tog over.) Oskisk var dog stadig i brug i Pompeii, da Vesuv kom i udbrud år 79.
Et andet italisk sprog var umbrisk, som taltes i Appeninerne. Sproget har i hvert fald været anvendt omkring år 300fvt - 70fvt.
I Nordøstitalien taltes et tredie italisk sprog; venetisk.
Faliskisk var et italisk sprog fra området nord for Rom, som var nært beslægtet med latin. Er nu uddød.
Fransk er en slags latin, som gennem århundrederne er blevet påvirket af keltisk og germansk.
I år 1066 - 1350 var Normandiets dialekt af fransk officielt sprog i England!
Fransk blev til gengæld først i 1539 officielt sprog i Frankrig!
Provencalsk er en fællesbetegnelse for en række dialekter, som tales af omkring 4 millioner i Sydfrankrig (+ dele af de spanske Pyrenærer.) Sproget har ikke officiel status og intet skriftsprog.
Rumænsk er officielt sprog i Rumænien og Moldavien - det stammerfra det latinske - selvom landet er omgivet af slavisk folkeslag.
Rumænien var en romersk koloni i Romerriget.
>> Ny side om folkeslag
>> Se mere uddybende informtion om Sakserne og deres sprog her.
>> Artikkel om låneord og hvor de kommer fra
|