Redaktør Flemming Elimar Jensen


Retur til forsiden!

MiddelalderInfo
om sprog

Germanske sprog i middelalden


Denne side er ajourført onsdag 6. maj 2009





Oversigt denne side:

Dette kort viser en del af stammernes vandring rundt omkring i Europa:

Folkevandringen i Europa i det 5 århundrede, Middelalderinfo

Se mange gamle kort her (klik herefter på Preview).

Indoeuropæiske sprog

Nutidens indoeuropæiske sprog der tales i Europa kan inddeles i følgende hovedgrupper:
romanske, germanske, slaviske, keltiske (bretonsk, wallisisk, irsk, skotsk) og baltiske (lettisk, litauisk) sprog.

Germanske sprog

De germanske sprog er en gren af den indoeuropæiske sprogfamilie, som tales af de germanske folkeslag der boede ved de nordlige og østlige grænser til Romerriget. Her er tale om det der ligger øst for Rhinen, som var den store flod der markerede romernes område. I resten af Europa - det som Romerne holdt besat, taltes der latin/dvs. idag romanske sprog. (fransk, spansk, italiensk).Den germanske sprogfamilie er en del af den indoeuropæiske sprogfamilie (se figuren nedenfor: Det Indoeuropæiske sprogtræ). Alle sprogene i denne sprogfamilie stammer fra et fælles indoeuropæisk sprog som blev talt af indvandrere som kom fra Sydvestasien til Europa langt tilbage i historien.

De Germanske sprog deles op i 3 hovedgrene:
  • Vestgermansk, tysk (schweizertysk, østrisk, tirolsk), engelsk, skotsk, nederlandsk (hollandsk & flamsk), afrikaans, frisisk, jiddish.

Østgermansk (fra gotisk)
Krimgotisk (uddødt i 1800-tallet)
Vandalisk (uddødt)
Burgundisk (uddødt)
Nordgermansk (fra urnordisk):
Vestnordisk
Islandsk
Færøsk
Norn (uddødt sprog på Shetlandsøerne og Orkneyøerne)

  • Østgermansk, fra det gotisk sprog (krimgotisk, vandalisk, burgundisk) - disse sprog er idag udøde.
  • Nordgermansk, (stammer tilbage til Urnordisk) det er de skandinaviske sprog, som er delt op i:
    • vestskandinavisk (vestnordisk):
      islandsk,
      færøsk,
    • norn (uddødt fra Shetlandsøerne)
    • østskandinavisk (østnordisk):
      dansk,
    • Vestdansk (sønderjysk, vestjysk, østjysk, nordjysk)
      Ømål (fynsk, sjællandsk)
      Rigsdansk
      Østdansk
      Bornholmsk
      Norsk (sprog)
      Nordnorsk
      Trøndsk
      Midtlandsk
      Vestlandsk
      Østlandsk
      Nynorsk (i nogen grad fordansket)
      Norsk (bokmål) (stærkt, men aftagende fordansket)
      svensk
    • Skånsk (tiltagende forsvensket)
      Götamål
      Østsvensk (finlandsvensk)
      Sveamål
      Rikssvenska
      Nordlandsk
      Nordsvensk
      Gutnisk
>> Nutidens germanske sprog: liste over sprog med eksempler.

Urgermansk var udbredt fra ca. 2.000 f. Kr. til ca. 200 e. Kr. Nu udddødt.

Urnordisk - blev talt i Skandinavien i perioden 200 - 500 e.Kr. - det afløste Urgermansk
Runerne på Guldhornene fra ca. 400 tallet er skrevet på Urnordisk. Nu udddødt.

Nordgermansk
De nordgermanske dialekter blev til henholdsvis vestnordisk og østnordisk mellem 800 e.Kr. og 1.000 e.Kr.

Oldnordisk
Oldnordisk var et vest-nordgermansk sprog som blev talt i Island, Irland, Norge, på Hebriderne, Orkneyøerne, Shetlandsøerne (se Norn), og Færøerne fra cirka det 10. til det 13. århundrede. Nu udddødt.

Olddansk
Olddansk var et øst-nordgermansk sprog som blev talt i Danmark indtil ca. år 1300. Det er oprindelsen til moderne dansk og bokmål. Nu udddødt.

Oldsvensk
Oldsvensk er et øst-nordgermansk sprog som findes i omkring 2000 runeindskrifter fra det 11. og 12. århundrede e.Kr. Nu udddødt.

Norn var et blandingssprog baseret på oldnordisk og irsk som blev talt på Shetlandsøerne. Det er uddødt nu.
Der findes et helt kvad bevaret på Norn, Hildina-kvadet.

    Hildina-kvadet

    Kvadet findes beskrevet i artiklen: Hildina-kvaedet. Ein etteroeknad og ei tolking af Eigil Lehmann, trykt i: Fra Fjon til Fusa 1984. Årbok for Hordamuseet og for Nord- og Midhordland sogelag.

    Hildina-kvadet blev skrevet ned i 1774 af skotten George Low. Han fik det fra en landmand - Guttorm - på øen Foula en af Shetlandsøerne. Low forstod ikke sproget så det er muligt at transskriptionen ikke er særlig præcis. Lehmann prøver at rekonstruere nornversionen af kvadet.

    Lehmanns forord indeholder en bibliografi som bl.a. fortæller:

    "Kvadet blev trykt allerede i 1808 af James Headrick og i1838 af nordmanden P.A. Munch.
    Andre som har arbejdet med dette kvad, er danskeren Svend Grundtvig, nordmanden Sophus Bugge, færingen Jakob Jakobsen, nordmanden Moltke Moe og danskeren Axel Olrik.
    Alle disse har primært prøvet at bringe kvadet tilbage til dets oldnordiske form. Axel Olriks rekonstruktion fra 1898 kan ses i et værk om kvadet skrevet af danskeren Hakon Grüner-Nielsen i et festskrift til Gustav Indrebo fra 1939. Det mest grundige arbejde er gjort af nordmanden Marius Haegstad i bogen Hildina-kvadet fra 1900."

Folkevandringstiden
Hvilket sprog blev talt i perioden 500 - ca. 700 e.kr.?

Omkring år 400 skete sammenbrudet af Romerriget - overalt i Europa - det medførte store ændringer.

Lokalt her i Danmark var perioden fra år 500 var hvor Danerne - også kaldet Skjoldungerne - fra deres kong Skjold, efterhånden overtog store dele af landet (Danmark) og kaldte det nu Danernes land. Der var en kamp mellem danerne - der oprindelig kom fra Sydsverige og jyderne om landet.

Nørrønt - oldislandsk
blev talt i perioden ca. 700 - 1350 e. Kr. i hele det Skandinaviske område, Danmark, Sverige, Norge, Island, bortset fra Finland som har deres helt eget sprog,
Det finske sprog der tales i Finland er ikke er i familie med de skandinaviske sprog.

Oldengelsk
Oldengelsk (eller Angelsaksisk) er den ældste nedskrevne form af engelsk. Det siges at det var det vestgermanske sprog som taltes af de tre stammer (anglerne, sakserne og jyderne), som invaderede og besatte Storbritannien i det 5. århundrede e.Kr. Det er meget nært beslægtet med oldfrisisk. Hovedparten af det oldengelsk der findes nedskrevet er vestsaksisk. Sproget er nu udddødt.

Angelsaksisk er et vestgermansk sprog og er således nærest beslægtet med frisisk, nederlandsk og tysk og kun dernæst med de nordiske sprog, som dog i vikingetiden udøvede en betydelig indflydelse på angelsaksisk i form af låneord. Sproget blev bragt til de britiske øer, da angelsakserne i det femte århundrede e.v.t. rejste fra områder i det nordlige Schlesvig-Holsten, i Tyskland iområdet mellem Flensborg Fjord og Slesvig Fjord, og erobrede den romerske provins Britannien (England).

>> Læs mere om oldengelsk/angelsaksisk her fra Wikipedia

>> Der findes også en Wikipedia på Angelsaksisk!

Jylland kaldes Ēotaland på angelsaksisk. Læs mere her.

Et kendt pergament på oldengelsk er BeoWulf kvad - der foregår i Danmark og Sverige.
Beovulf (Beowulf eller Bjovulf) er hovedpersonen i Beovulf-kvadet, som er et oldengelsk (angelsaksisk) kvad nedskrevet mellem år 700 - 1000 med en handling der foregår i Danmark og Sydsverige >> Læs mere om BeoWulf her på dansk fra Wikipedia.

>> Dansk oversættelse af BeoWulf af Adolf Hansen

>> Original Norøn tekst af Beowulf (hav evt. denne + den danske oversættelse ved siden af hinnanden til forståelse!)

Islandske Kvad - bind 1

Heimskringla - Oldnordisk litteratur på dansk - stor samling af spændende tekster.

Oversatte kildetekster

  • Bjovulf - oversat af Adolf Hansen (1910)
  • Danmarks Krønike - oversat af Frederik Winkel Horn (1898)
  • Eddadigtene (flere oversettelser)
  • Germania - oversat af Hans Henrik Lefolii (1902)
  • Gylfaginning - oversat af Finnur Jónsson (1902)
  • Íslendingabók - oversat af Finnur Jónsson (1930)
  • Odins Ravnesang - oversat af Finnur Magnússon (1821)
  • Snorris Eddasagn - oversat af Thøger Larsen (1928)
  • Solsangen - oversat af Thøger Larsen (1923)
  • Islændingesagaer
  • Nordiske fornaldersagaer
  • Skjaldekvad
  • og meget mere

>> Læs mere her på websiden fra Heimskringla - både på dansk og norsk etc.

Oldengelsk - angelsaksisk kom til Britanien (England) med vikingerne fra Danmark.
Meget af englands sprog og historie har dybe rødder tilbage til disse vikinger der indtog landet, plyndrede og bosatte sig der.


De danske vikinger havde et stort kongerige - i Danmark, Norge og England

Den danske konge Svend Tveskæg erobrede England i 1013 og lagde dermed grunden til et dansk-norsk-engelsk Nordsøimperium, der bestod til efter hans søn Knud den Stores død i 1035. I 1066 blev England invaderet af en normannisk adelsmand, Wilhelm Erobreren (der i øvrigt selv nedstammede fra danske vikinger).

>> Læs mere om vikingerne i Britanien (England) her.

Oldlavtysk
Oldlavtysk bestod af to vestgermanske sprog som blev talt langs med Nordsøkysten: oldsaksisk og oldfrankisk.

  • Oldsaksisk er forløberen for middellavtysk og moderne lavtysk.
  • Oldfrankisk er forløberen for middelhollandsk og hollandsk-flamsk. Sproget er nu udddødt.

Moderne tysk (Hochdeutsch)

  • Luxembourgeois
  • Vestmellemtysk
  • Ripuarisk
  • Moselfrankisk
  • Rhinfrankisk
  • Pennsylvania Dutch (talt af Amish-folket og andre grupper i Pennsylvania)

Øvretysk (Oberdeutsch - ikke det samme som højtysk/hochdeutsch)

  • Alemannisk
  • Schweizertysk
  • Svabisk
  • Østfrankisk
  • Bayrisk
  • Østrigsk
  • Alemán Coloneiro (talt i Venezuela)
  • Tyrolsk
  • Lombardisk (uddødt)

Nedertysk

  • Nederlandsk (hollandsk og flamsk)
  • Middelhollandsk

Plattysk (lavtysk)

  • Østnedertysk
  • Vestfalisk
  • Østfalisk
  • Nordnedertysk
  • Østnedertysk

Frisisk
Frisisk er et nutidigt vestgermansk sprog som tales i Holland og Tyskland. Det er det ene af de to officielle sprog i Holland. De første kilder på frisisk kaldes oldfrisisk. De stammer fra perioden mellem ca. 1300 og ca. 1575, herefter betegnes sproget som nyfrisisk. Nogle frisiske forskere opererer også med en middelfrisisk periode fra ca. 1600 til ca. 1800. Frisisk tales i dag af ganske få mennesker i Tyskland, selvom det faktisk må bruges i Rigsdagen i Berlin som talesprog iflg. oplysninger i en tv udsendelse om det frisiske sprog.

  • Vestfrisisk
  • Østfrisisk
  • Nordfrisisk

Hollandsk-Flamsk (nederlandsk)
Hollandsk eller flamsk er den nutidige udgave af middelhollandsk. Sproget er - med ganske små forskelle - det samme som man betegner hollandsk i Holland og flamsk i Belgien. Det er det ene af de to officielle sprog i Holland og det ene af tre officielle sprog i Belgien.

Dialekter af nederlandsk:

  • Hollandsk, Zeeuws, Nedersaksisk - tales i provinserne Overijssel, Drenthe, Groningen samt dele af Gelderland. (i 1995 anerkendt som regionalsprog)
  • Nordbrabantsk - tales i nederlandsk provins Nord-Brabant, samt dele af nederlandske provinser Gelderland og Utrecht.
  • Belgisk brabantsk - tales i de belgiske provinser Flamsk Brabant og Antwerpen.
  • Limburgsk - tales i nederlandsk provins Limburg og belgisk provins Limburg. (i 1997 anerkendt som regionalsprog)
  • Flamsk
  • Afrikaans - Tales i Sydafrika af de hvide - efterkommere af Hollandske emigranter.

>> Læs mere om nederlandsk (hollandsk sprog og dialekter her).

Middelengelsk
Middelengelsk stammer fra oldengelsk. Efter ca. 1100 e.Kr. var der sket så mange ændringer med oldengelsk at man med rimelighed kan give sproget en ny betegnelse. Middelengelsk havde cirka fem hoveddialekter: en nordlig, en West Midland, en East Midland, en sydvestlig og en kentisk i det sydlige område Kent.
Sproget er idag udød.

>> Læs mere om middelengelsk her på Wikipedia

Færøsk
Sprog der tales på Færøerne der ligger nord for Skotland, syd for Island og vest for Norge.
Øerne blev først beboet af nordmænd i det 8. århundrede. Sproget kendes fra middelalderlige kvad, men man har først skabt et skriftsprog i det 19. århundrede.

Skotsk
Skotland var fuldstændig keltisktalende indtil omkring det 10. århundrede, hvorefter keltisk i stigende grad begyndte at blive erstattet af germansk. Selv om det gæliske sprog stadig lever i Skotland, så taler hovedparten af skotterne i dag engelsk eller skotsk.
Skotsks historie går tilbage til det 7. århundrede, hvor det udviklede sig fra oldnorthumbrisk som var den nordligste oldengelske dialekt. Skot sproget kom oprindelig fra Irland!


Østgermansk (disse sprog er nu uddøde)

Gotisk er det ældste germanske sprog man har et godt kendskab til.
Gotisk var det sprog goterne talte. De boede oprindelig i sydsverige fra Gøteborg i vest til Stokholm i øst og ned til Østersøen i syd. De udvandrede til Vistulaområdet i nutidens Polen, videre ind i Rusland og ned til Sortehavsområdet i syd, derfra blev de delt i Østgoterne og Vestgoterne.
De befinder sig senere i Norditalien og på den Iberiske halvø (Spanien/Portugal). Læs mere om goternes vandring her.
Deres sprog er kendt fra nogle få tekster. Den eneste længere tekst er den såkaldte Sølvbibel (Codex Argenteus), som er en oversættelse af Det Ny Testamente til gotisk.
Gotisk er nu uddødt.

Vandalisk
Vandalisk var det østgermanske sprog som taltes af germansktalende befolkningsgrupper fra det nuværende Tjekkiet/Polen, som invaderede Gallien, Iberien og Afrika. De grundlagde et kongedømme i Afrika i det 5. århundrede e.Kr.
Vandalisk er nu uddødt. Læs mere om folkeslag her.

Lombardisk
Lombardisk var det østgermanske sprog som blev talt af de germansktalende befolkningsgrupper som invaderede og slog sig ned i det nordlige Italien omkring Milano, i det 6. århundrede hvor de oprettede landet Lombardiet. Lombardisk sprog er nu uddødt.

MiddelalderInfo har andre dokumenter om sprog:

  • Keltiske sprog
  • Slaviske sprog
  • Baltiske sprog
  • Græsk
  • Romanske sprog
  • Uraliske sprog (fenic sprog)
  • Ugriske sprog
  • Isolerede indoeuropæiske sprog

 



Folkevandringen i Europa

>>Folkevandringen i det 5 århundrede

>> Ny side om folkeslag
Herefter i perioden 1066 til 1300 tallet - kom der en fransk indflydelse over kanalen, fra Normanerne (vikinger) der invaderede Britannien fra Normandiet i 1066. Disse vikinger kom oprindeligt fra Norge - og talte sproget Nor.




  • Ny service!
    MiddelalderInfo's interne s¿gemaskine


    Kontaktinformation:

    Redaktør af MiddelalderInfo:
    Flemming Elimar Jensen,
    Stefansgade 19A, 8700 Horsens

    Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

    Tlf. nr. 46 92 79 05 / mobil nr. 50 50 26 03


    Menu til øvrige websider på MiddelalderInfo (MI)

    MiddelalderInfo

    Søg og find

    Tro & kirken

    Diverse

    Folkeslag/sprog

    Håndværk etc.



    ©MiddelalderInfo - Side er ajourført onsdag 6. maj 2009


    © MiddelalderInfo 2010 v/Flemming Elimar Jensen - Webmaster:  Web-Com