MiddelalderInfo ved Flemming Elimar Jensen

Redaktør Flemming Elimar Jensen

MiddelalderInfo

Rimkrøniken

Er en fremstilling af historiske
begivenheder fra middelalderen.

Retur til forsiden!
Side er ajourført onsdag 28. januar 2009

Rimkrøniken - efter Gotfred af Ghemens tryk fra 1495

Mange kender Saxo Grammaticus beskrivelse af Danmarks historie,
en blanding af sagn og historie der læses af mange for at få et indblik i livet dengang.

Der har været flere forskellige krøniker, blandt andet:

Ældre sjællandsk krønike, Vetus Chronica Sialandie, fra omkring 1250.

Her skrives der følgende i forbindelse med mordet på Kong Niels den 25. juni 1134 i Slesvig, i det gamle danske område.

Tekst fra denne krønnike lyder sådan:

Da Kongen (Kong Niels) kom til Slesvig, advarede hans ledsagere og tjenere ham indtrængende om ikke at gå derind, de sagde nemlig,
at borgerne (burgenses, latin) i deres fællesskab (convivio), som kaldes et edsfællesskab (hezlagh), overholder en bestemmelse overordentlig strengt:
De lader det ikke forblive uhævnet, hvis en, - hvem det end måte være, har tilføjet en af deres medsammensvorne (coniurarum)= skade eller forvoldt
dennes død (damnum siue mortem), og hertug Knud var, da han endnu levede, dette fællesskabs oldermand og skytsherre (senior erat conuiuii illius et defensor).

Kongen neglierede denne advarsel og sagde: Skal vi virkelig frygte disse bundtmagere og skoflikkere?
Da han derpå kom ind i byen, lukke de byportene, og fællesskabets klokke satte i med at kime. Borgerne stimlede sammen, greb kongen og myrdede
ham og alle dem, der ville forsvare ham.
Denne krønike er blevet forfattet af en kanik i Sorø.

Roskilde krøniken, Chronicon Roskildense

Den blev forfattet af en kannik i ved Roskilde Domkapitel i året 1138, altså omtrent samtidigt med begivenhederne i Slesvig i sommeren 1134.
Han skriver:
  • Der inde i byen, blev han, Kong Niels, sammen med sine fornemme folk på trolæs vis myrdet af slesvigerne, efter at disse gensidigt havde aflagt et troskabsløfte og bekræftet en ed.

    Troskabsløftet (fidem dare) blev af lagt af bogerne i Slesvig da kongen rejste ind i byen. - og de fornyer samtidigt en allerede aflagt ed (juramentum confirmare). De træder op mod kongen som et sammensvorent fællesskab (coniures) i kraft af denne ed.
    Det er netop det Ældre sjællandske Krønike beretter om.
    Denne ed - og forfatning borgerne imellem - til en herre (dominus, i dette tilfælde byherren, men inden for byfællesskabet også eden blandt edsfællerne indbyrdes, hvor man gesidigt forpligtigede sig til troskab, hjælp og råd. Det er efter de samme regler som blev brugt i de flanderske byer (Nederland/Holland) i deres edsforbund.

Rimkrøniken

Er en fremstilling af historiske begivenheder fra middelalderen.
Den opstod i Frankrig i 1100-tallet og kom via Tyskland til Norden i begyndelsen af 1300-tallet. Der er bevaret flere svenske rimkrøniker, men kun én dansk.

Den blev i begyndelsen kaldt Den danske krønike, blev dog senere benævnt Rimkrøniken.

Med sine mere end 5.000 vers fortæller Rimkrøniken de danske kongers historie fra Dans far Humble til og med Christian I - eller rettere, den lader dem selv fortælle om deres bedrifter, fejltrin og død.
I monolog efter monolog oprulles Danmarkshistorien, set som en samling moralske eksempler til efterfølgelse eller afskrækkelse. Stoffet er underholdende og formen varierende: Korte biografier veksler med lange levnedsskildringer, eventyrlige fortællinger afløses af nøgterne beretninger, detaljerede skildringer brydes af pointerede karakteristikker. Gennemgående krydres fremstillingen af karske vurderinger og snusfornuftige belæringer, ofte i form af ordsprog.

Tekstens tilblivelse er omdiskuteret. De store stilistiske forskelle gør det nærliggende at regne med flere forfattere, men i en fortale, der kan dateres til 1460-1474, nævnes munken broder Niels i Sorø som krønikens ophavsmand. I hvert fald er det sandsynligt, at den er blevet til i cistercienserklostret i Sorø, og at det er sket i løbet af en årrække midt i 1400-tallet. De historiske oplysninger er hentet fra flere kilder. Til den ældre periode er hovedkilden et sammendrag af Saxo, og til tiden efter ham er flere skrifter benyttet.

Fra middelalderen kendes tre håndskrifter med større eller mindre fragmenter af Rimkrøniken. Det ældste stammer fra omkring 1470, og allerede i 1495 blev værket trykt. Bogen blev straks populær, og flere udgaver så dagens lys i de efterfølgende år. Omkring 1470 blev krøniken oversat til nedertysk.

Rimkrøniken fik et langt efterliv. I hele 1500-tallet og et stykke ind i det næste århundrede blev den jævnligt genudgivet, siden 1533 udvidet med kong Hans' næsten tusind vers lange monolog. Gennem et par århundreder blev værket taget alvorligt som historieskrivning, og dets betydning som stilistisk inspirationskilde rakte endnu længere. For N.F.S. Grundtvig stod Rimkrøniken som en fædrelandskatekismus, den højt elskede børnelærdom om Danmarks historie, fortalt for hele folket på et kernefuldt dansk og med indlevelse i landets ve og vel.

Studér Middelalder på Nettet udgiver Rimkrøniken efter Gotfred af Ghemens tryk fra 1495.
Trykket er teksthistorisk vigtigt, fordi det er den ældste fuldstændige version af værket. Boghistorisk er det centralt som den eneste dansksprogede inkunabel (tryk fra før 1501), der er overleveret komplet.

Standardudgaven af Rimkrøniken er Den danske rimkrønike I-III, ved Helge Toldberg, 1958-1961. Originaltrykket er udgivet i bind I, andre danske tekstvidner i bind II og den nedertyske oversættelse i bind III.

Kilde:

  • Litteratur om Den kyske dronning

    Den kyske dronning omtales ligesom høvisk litteratur i alle større danske litteraturhistorier og i opslagsværker om middelalderen:

    * Carl S. Petersen og Vilhelm Andersen: Illustreret dansk Litteraturhistorie bind 1, 1929, s. 119-122.
    * Oluf Friis: Den danske Litteraturs Historie bind 1, 1945, s. 184-188.
    * Helge Toldberg i Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder bind 3, 1958, sp. 42-44.
    * Søren Kaspersen, Sigurd Kværndrup, Lars Lönnroth og Thorkil Damsgaard Olsen: Dansk litteraturhistorie bind 1, 1984, s. 467-475.
    * Pil Dahlerup: Dansk litteratur: Middelalder. 2. Verdslig litteratur, 1998, s. 247-274.
    * Britta Olrik Frederiksen: "Ridderromaner", i: Levende ord & lysende billeder. Den middelalderlige bogkultur i Danmark: Katalog, 1999, s. 48-49.

    Specielt om Den kyske dronning findes følgende:

    * Romantisk Digtning fra Middelalderen, ved C.J. Brandt, bind 2, 1870, s. 89-128. Udgave af teksten efter Stockholm K47.
    * Jürg Glauser: "Höfisch-ritterliche Epik in Dänemark zwischen Spätmittelalter und Frühneuzeit", i: Hans-Peter Naumann (red.): Festschrift für Oskar Bandle (Beiträge zur nordischen Philologie 15, Basel og Frankfurt a.M. 1986, s. 191-207.
  • Studér middelalder på nettet - http://smn.dsl.dk

>>> Læs mere om andre danske krønikker her.




Warning: include(php/soeg.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /home/www/middelalderinfo.dk/rimkroeniken.php on line 1

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'php/soeg.txt' for inclusion (include_path='.:/php/includes:/usr/share/php') in /home/www/middelalderinfo.dk/rimkroeniken.php on line 1


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:

Flemming Elimar Jensen
Hjelmagervej 7, 1. - Løgten
8541 Skødstrup

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Mobil telefon nr. 50 50 26 03

Menu til websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.


Side er ajourført onsdag 28. januar 2009

Antal besøgende på MiddelalderInfo siden 2004.

WebMaster: Web-Com - kontakt Webmaster her!