Abba, Far. aramæiske ord brugt i Bibelen.

• Abbed-primas. Lederen af alle de benediktinske kongregationer. Han har sin residens i klosteret St. Anselm i Rom.
• Abbed-præses. Lederen af en af de benediktinske kongregationer. Se også: Benediktinerordenen.
• Abbedi. Et kanonisk oprettet, selvstændigt kloster (munke eller nonner), som ledes af en abbed eller abbedisse.
• Abbedisse. Lederen af et større, selvstændigt nonnekloster. I nogle ordener vælges hun af nonnerne på åremål, i andre på livstid. Se også: Priorinde.
• Anno Domini (lat. I det Herrens år, dvs. efter Kristi fødsel). Betegnelse, som anbringes foran et årstal, for at markere den kristne kalender (e.Kr.). Forkortes ofte A.D.
• Aflad (lat. indulgentia = benådning). Eftergivelse af de straffe, som er en følge af ens synder i følge Katolsk tro.
• Antifonale med antifoner og vekselsange til brug ved tidebønnerne.
• Agape (græsk ord:  kærlighed).
• Agnus Dei. Latin: Guds Lam.
• Alba (lat. den hvide (dragt)). Den lange, hvide klædning, som gejstlige bærer over deres daglige klæder, når de udøver en liturgisk funktion.
  Kan også anvendes af lægfolk med liturgiske opgaver, f.eks. ministranter. Er et tegn på renhed. Stammer fra den hvide dåbskjortel, som de nydøbte i Oldkirken blev iført.
• Almisse (græsk: eleemosyne = barmhjertighed).
• Anastasis (græsk: opstandelse)
• Annater (lat. annatae = årspenge). Engangs-afgift til pavestolen fra en kirkelig embedsindehaver, en art kirkeskat. Kaldes også Peterspenge.
• Apsis - korrunding - halvrundi udbygning af en kirkes kor.

B

• Baldakin. En "tronhimmel" i kirken er anbragt over et alter og i domkirker over biskoppens trone.
• Bandlysning - se ekskommunikation.
• Baret (af lat. birrus = kappe med hætte). Gejstlig hovedbeklædning.
  Farven for præster er sort, violet for biskopper og rød for kardinaler. Kaldes også for biretta.
• Basilika (græsk: kongehal). En kirkehal, som ofte ved søjler er opdelt i 3 eller 5 skibe, hvoraf det midterste er højere end de øvrige.
  I liturgisk betydning en kirke af høj værdighed,
• Beata Maria Virgo. Lat. den salige (hellige) Jomfru Maria. Forkortes B.M.V.
• Benedicite (latin: lovpris).
• Benediktinerinder - Ordo Sancti Benedicti (O.S.B.). også kaldet Lioba Søstre tilhører Benediktinerordenen.
• Benediktineroblat - Oblatus Ordinis Sancti Benedicti. (Lat. oblatus = den, der er bragt eller ofret).
• Benediktinerordenen - Ordo Sancti Benedicti (O.S.B.). Læs mere under munkeordner.
• Benemerenti (lat. til en fortjenstfuld person). Pavelig fortjenstmedalje.
• Biblia Vulgata (lat. den alm. Bibel). Er den latinske bibeloversættelse, som kirkefaderen Hieronimus (342-420) er ophav til.
• Bibliotheca Apostolica Vaticana. En af verdens mest betydningsfulde bogsamlinger, grundlagt i 1475 er placeret i Vaticanet, Italien.
• Biskop (gr. episkopos = tilsynsmand).
• Bispehue.- også kaldet mitra.
• Bispesæde. Stedet, hvor en biskop residerer, eller hvor der ligger en domkirke.
• B.M.V. Beata Maria Virgo

C

D

E

• Bollandister. Betegnelse for de medarbejdere (belgiske jesuitter), som udarbejder Acta Sanctorum (s.d.). Initiativtageren til dette værk var John van Bolland (1596-1665).
• Bona fide. Lat. i god tro.
• Bulle. En højtidelig pavelig skrivelse om et vigtigt emne, f.eks. en helgenkåring.
  Skrivelsen indledes med pavens navn og titel, f.eks. Ioannes Paulus II Episcopus, Servus Servorum Dei (Johannes Paul II, Biskop, Guds tjeneres tjener), og har et blysegl (lat. bulla) vedhæftet. Se også: pavelige dokumenter.
• Bullarium. En samling af pavelige buller - se info om bulle herover.
• Ekskommunikation (lat. excommunicatio = udelukkelse fra et fællesskab).
• Elisabethsøstre eller Elisabethinerinder. Navne på forskellige søsterkongregationer, som er inspireret af den hl. Elisabet af Thüringen (1207-1231). De findes også i Danmark.
• Encyklika Se: pavelige dokumenter.
• Epistolarium, indholder tekster fra apostlens breve og apostlenes gerninger. Under gudstjenesten læser der h&
• eremit. Gr. eneboer
• Eukaristi (gr. taksigelse).
• Eximeret: Klostre der er af en eximeret orden er ikke underlagt stiftbeskoppens myndighed, men er ansvarlig alene over deres orden og pavestolen.
• Exodus (lat. udgang). 2. Mosebog, hvis vigtigste begivenheder er Israels udtog af Egypten, ørkenvandringen og pagten på Sinai.

F

G

• General, ordensgeneral, genralabed: Den øverste leder af en orden.
• Generalkapitel: Råd- og lovgivende forsamling bestående af en ordens klosterforstastandere og øvrige ledende personer.
  Generalkapitlet er for det meste ordenens højste myndighed.Guardian: forstander for et fransiscanerkl
• Graduale med sange til brug ved messen.

H

• Hymnarium med hymner til brug ved tidebønnerne og messen.
• Hypokausten - centralvarme i klostrene - til udvalgte rum.

K

• Kanonisering, kanorisere: Helgenkåring, erklære for hengel. (Pavestolens officielle erklæring).
• Kansler: Hos johannitterne sår kansleren i rang lige under stormesteren.
• Kapitel: Det enkelte klosters ledende forsamling, modsvarende generalkapitlet for hele ordenen. Navnet kapitel - at "holde kapitel" stammer fra skikken når et kapitel af klosterreglen læses op under gudstjenesten.
• Kapitelkloster: Kloster, hvis samlag tillige er domkapitel.
• Kapitelsal: Forsamlingsrum, hvor der afholdes kapitel. Det er et af klostrets vigtigste rum, som derfor ofte har været smukt indrettet og udstyret.
• Kapitæl: Øverste del, "hovedet" af en søjle. Den nederste del af søjlen kaldes søjlebasen.
• Kirkefader (latin: pater ecclesiasticus, flertal kirkefædre: patres ecclesiastici).
  En kirkefader æres på grund af hans rene lære, trosvidnesbyrd og hellige liv. I den katolske og ortodokse kirke forudsætter betegnelsen også at vedkommende er helgen. Der er circa 90 kirkefædre.
• Klausur: En del af klostret, som er reserveret klosterfolket. Klostrets lukkede del.
• Klerk: Mandlig gejstlig (dog ikke lægbrødre).
• Kommende (commende): betegnelse for kloster eller hus af Johannitterordenen.
• Kongregation (congregation): Hos benedictinerne er det en løsere sammenslutning af flere selvstændige klostre.
• Konvent: Forsamling af munke eller nonner i et kloster.
• Kormunk: De "åndelige munke" (i modsætning til lægbroder).
• Korsgang: Buegangen omkring den lukke klostergård.
• Klostergård:
• Kældermester: Cellerar eller cellearius, lægbrødrenes leder.
• Familiares: Lægfolk, der som medlmmer er knyttet til en orden, uden dog at udgøre en såkaldt "tredieorden".
• Faste. Afholdelse (helt eller delvist) fra indtagelse af føde og deltagelse i verdslige fornøjelser.
• Filles de la Charité de Saint Vincent de Paul. Vincentssøstre.
• Flagellanter (lat. flagellare = at piske). Betegnelse for medlemmer af en bevægelse, som især i det 13. og 14. årh.
  De ville gøre bod ved at piske sig selv, også når de gik i procession. Blev forbudt af koncilet i Konstanz 1417 (s.d.) og bevægelsen døde efterhånden ud.
• Lektionarium, som er en samling af tekster, som læses ved gudstjenesten. <
• Lioba Søstre. Benediktinerinder af den hellige Lioba.
  Benediktinerinder - Ordo Sancti Benedicti (O.S.B.). Benediktinerordenen.
• Lægbroder, lægsøster: Indenfor visse ordener udgør lægbrødre og lægsøstre, (converser)en særskilt gruppe blandt klosterfolket. Deres opgaver er især af praktisk art, såsom varetagelsen af klostret husholdning, håndværk og lignende.
• Lunds stift, i Sverige:
  I middelalderen de danske ærkebispers eget stift - der omfattede de gamle danske områder provinserne: Skåne, Halland og Bleking i Sverige og Bornholm.

M

• Missale - en messebog.
• Mester: Forstander.
• Mormound-linien: Se Citeaux-linien.

N

• Novice: Nye medlemmer af klosterfællesskabet der gennemgår en prøvetid inden det endelige klosterløfte aflægges.
  Novicer bærer ordensdragt, i modsætning tlil postulanter, en endnu tidligere trin af klostertilværelsen.

O

• Observans: Lydighed mod klosterreglen.
• Ord og begreber fra gudstjenesten i Pavekirken (den katolske kirke) gennem middelalderen

P

S