MiddelalderInfo
Forklaring af middelalder ord

om klostre,
munke, kirkelige udtryk


Denne side er ajourført 23. januar 2013

Middelalder Ordliste

der har med klostre og munke/nonnelivet og gudstjenesten at gøre.

Dragter brugt under Gudstjenesten

Der blev anvendt mange forskellige typer dragter i romerkirken (Pavekirken) gennem middelalderen. Kildelitteratur - med masser af henvisninger til bøger etc. om religionshistorien.

forkortelser brugt på siden:

gr. = græsk

lat. = latin

Hvad betyder de forskellige ord der blev brugt i middelalderen og i kirken?

Navigations menu - alfabetisk søgning

@ munkenes tegn

A

Abba, Far. aramæiske ord brugt i Bibelen.
  • Abbed-primas. Lederen af alle de benediktinske kongregationer. Han har sin residens i klosteret St. Anselm i Rom.
  • Abbed-præses. Lederen af en af de benediktinske kongregationer. Se også: Benediktinerordenen.
  • Abbedi. Et kanonisk oprettet, selvstændigt kloster (munke eller nonner), som ledes af en abbed eller abbedisse.
  • Abbedisse. Lederen af et større, selvstændigt nonnekloster. I nogle ordener vælges hun af nonnerne på åremål, i andre på livstid. Se også: Priorinde.
  • Anno Domini (lat. I det Herrens år, dvs. efter Kristi fødsel). Betegnelse, som anbringes foran et årstal, for at markere den kristne kalender (e.Kr.). Forkortes ofte A.D.
  • Aflad (lat. indulgentia = benådning). Eftergivelse af de straffe, som er en følge af ens synder i følge Katolsk tro.
  • Antifonale med antifoner og vekselsange til brug ved tidebønnerne.
  • Agape (græsk ord:  kærlighed).
  • Agnus Dei. Latin: Guds Lam.
  • Alba (lat. den hvide (dragt)). Den lange, hvide klædning, som gejstlige bærer over deres daglige klæder, når de udøver en liturgisk funktion.
    Kan også anvendes af lægfolk med liturgiske opgaver, f.eks. ministranter. Er et tegn på renhed. Stammer fra den hvide dåbskjortel, som de nydøbte i Oldkirken blev iført.
  • Almisse (græsk: eleemosyne = barmhjertighed).
  • Anastasis (græsk: opstandelse)
  • Annater (lat. annatae = årspenge). Engangs-afgift til pavestolen fra en kirkelig embedsindehaver, en art kirkeskat. Kaldes også Peterspenge.
  • Apsis - korrunding - halvrundi udbygning af en kirkes kor.

B

  • Baldakin. En "tronhimmel" i kirken er anbragt over et alter og i domkirker over biskoppens trone.
  • Bandlysning - se ekskommunikation.
  • Baret (af lat. birrus = kappe med hætte). Gejstlig hovedbeklædning.
    Farven for præster er sort, violet for biskopper og rød for kardinaler. Kaldes også for biretta.
  • Basilika (græsk: kongehal). En kirkehal, som ofte ved søjler er opdelt i 3 eller 5 skibe, hvoraf det midterste er højere end de øvrige.
    I liturgisk betydning en kirke af høj værdighed,
  • Beata Maria Virgo. Lat. den salige (hellige) Jomfru Maria. Forkortes B.M.V.
  • Benedicite (latin: lovpris).
  • Benediktinerinder - Ordo Sancti Benedicti (O.S.B.). også kaldet Lioba Søstre tilhører Benediktinerordenen.
  • Benediktineroblat - Oblatus Ordinis Sancti Benedicti. (Lat. oblatus = den, der er bragt eller ofret).
  • Benediktinerordenen - Ordo Sancti Benedicti (O.S.B.). Læs mere under munkeordner.
  • Benemerenti (lat. til en fortjenstfuld person). Pavelig fortjenstmedalje.
  • Biblia Vulgata (lat. den alm. Bibel). Er den latinske bibeloversættelse, som kirkefaderen Hieronimus (342-420) er ophav til.
  • Bibliotheca Apostolica Vaticana. En af verdens mest betydningsfulde bogsamlinger, grundlagt i 1475 er placeret i Vaticanet, Italien.
  • Biskop (gr. episkopos = tilsynsmand).
  • Bispehue.- også kaldet mitra.
  • Bispesæde. Stedet, hvor en biskop residerer, eller hvor der ligger en domkirke.
  • B.M.V. Beata Maria Virgo

C

  • Canon (gr. rør, heraf rettesnor, målestok). Kan have flere betydninger: 1. Kirkens liste over Bibelens inspirerede bøger.
  • Cappa magna (lat. den store kappe). En særlig ydre klædning, som kardinaler og biskopper bærer ved visse højtidelige lejligheder.
  • Caritas (lat. kærlighed).
  • Caritas Danmark. Den katolske Kirkes hjælpeorganisation i Danmark
  • Caritativ - næstekærlig. En caritativ orden udfører socialt arbejde.
  • Celle (lat. værelse). Arbejds- og soverum i et kloster. Nogle ordener har fælles sovesal.
  • Cella - et munkebo med få munke som er helt afhængig af et moderkloster.
  • Ceremonimester. Person, der planlægger og leder afviklingen af en større liturgisk handling.
  • chi-rho. Kristi monogram, bestående af de første to bogstaver af hans navn på græsk: X P. Findes i indskrifter fra det 2. årh. i katakomberne.
  • C.I.C. Codex Iuris Canonici
  • cingulum (lat. bælte). Et bælte af stof, som bindes om alba for at samle denne.Læs mere om alba her.
  • Citeaux linien - Fra Cistercienserordenens første kloster, Citeaux (Cistercium).
  • Collectarium, som er en liturgisk bog med bønner til brug ved tidebønnerne.
  • Convers: lægbroder / lægsøstre.
  • Corpus Christi. Lat. Kristi Legeme.

D

  • Dei gratia. Lat. af Guds nåde.
  • Deuteronomium (gr. Den anden Lov). Således kaldes 5. Mosebog i Septuaginta
  • diakon (gr. diakonos = tjener).
  • Diacon, sudiacon: hos visse ordener betegnelse for munke af lavere grad end de egentlige præster.
  • Diaspora (gr. adspredelse). Oprindeligt et udtryk for de områder uden for Israel, hvor der levede jøder.
  • Djævelen (gr. diabolos = bagvasker, angiver, fjende). andet navn er Satan.
  • Djævelens advokat. advocatus Diaboli.
  • D.O.M. Deo Optimo Maximo
  • domkirke (lat. domus (Dei) = (Guds) hus).
  • donatisme. Kættersk bevægelse i det 3.-7. årh. Biskop Donatus (Kartago)
  • Dominus Noster Jesus Christus (lat. Vor Herre Jesus Kristus).
  • Domkapitel: Præsteskabet ved en domkirke. Kannikkerne.
  • Dormitorium: sovesal i et kloster - eller korridoren mellem munknes celler. >

E

  • Bollandister. Betegnelse for de medarbejdere (belgiske jesuitter), som udarbejder Acta Sanctorum (s.d.). Initiativtageren til dette værk var John van Bolland (1596-1665).
  • Bona fide. Lat. i god tro.
  • Bulle. En højtidelig pavelig skrivelse om et vigtigt emne, f.eks. en helgenkåring.
    Skrivelsen indledes med pavens navn og titel, f.eks. Ioannes Paulus II Episcopus, Servus Servorum Dei (Johannes Paul II, Biskop, Guds tjeneres tjener), og har et blysegl (lat. bulla) vedhæftet. Se også: pavelige dokumenter.
  • Bullarium. En samling af pavelige buller - se info om bulle herover.
  • Ekskommunikation (lat. excommunicatio = udelukkelse fra et fællesskab).
  • Elisabethsøstre eller Elisabethinerinder. Navne på forskellige søsterkongregationer, som er inspireret af den hl. Elisabet af Thüringen (1207-1231). De findes også i Danmark.
  • Encyklika Se: pavelige dokumenter.
  • Epistolarium, indholder tekster fra apostlens breve og apostlenes gerninger. Under gudstjenesten læser der h&
  • eremit. Gr. eneboer
  • Eukaristi (gr. taksigelse).
  • Eximeret: Klostre der er af en eximeret orden er ikke underlagt stiftbeskoppens myndighed, men er ansvarlig alene over deres orden og pavestolen.
  • Exodus (lat. udgang). 2. Mosebog, hvis vigtigste begivenheder er Israels udtog af Egypten, ørkenvandringen og pagten på Sinai.

F

  • Forstander: kloster forstander er leder af et kloster -
    Det benævnes forskelligt i de forskelllige ordener her i rækkefølge:

    Antoniterne: Commendator, præceptor, mester eller prior
    Augustinere: Provst, prior og sjældnere abbed.
    Benedictinere: Abbed, abbedisse
    Birgittinere: abbedissen, munknes leder kaldes generalconfessor
    Charteusere: Prior
    Cisterciensere: Abbed
    Dominicanere: Prior
    Fransiscanere: Guardian
    Helligåndsordenen: Rektor, preceptor, mester eller prior.
    Johanniterne: Commendator, comthur eller prior.
    Kamelittere: Prior
    Præmonstatensere: Abbed
    Den kvindelige der svarer til Prior er priorisse. Moderne sprog er det priorinde.
    Nogle moderne ordener kaldes klosterlederen helt enkelt forstander.

G

  • General, ordensgeneral, genralabed: Den øverste leder af en orden.
  • Generalkapitel: Råd- og lovgivende forsamling bestående af en ordens klosterforstastandere og øvrige ledende personer.
    Generalkapitlet er for det meste ordenens højste myndighed.Guardian: forstander for et fransiscanerkl
  • Graduale med sange til brug ved messen.

H

  • Hymnarium med hymner til brug ved tidebønnerne og messen.
  • Hypokausten - centralvarme i klostrene - til udvalgte rum.

K

  • Kanonisering, kanorisere: Helgenkåring, erklære for hengel. (Pavestolens officielle erklæring).
  • Kansler: Hos johannitterne sår kansleren i rang lige under stormesteren.
  • Kapitel: Det enkelte klosters ledende forsamling, modsvarende generalkapitlet for hele ordenen. Navnet kapitel - at "holde kapitel" stammer fra skikken når et kapitel af klosterreglen læses op under gudstjenesten.
  • Kapitelkloster: Kloster, hvis samlag tillige er domkapitel.
  • Kapitelsal: Forsamlingsrum, hvor der afholdes kapitel. Det er et af klostrets vigtigste rum, som derfor ofte har været smukt indrettet og udstyret.
  • Kapitæl: Øverste del, "hovedet" af en søjle. Den nederste del af søjlen kaldes søjlebasen.
  • Kirkefader (latin: pater ecclesiasticus, flertal kirkefædre: patres ecclesiastici).
    En kirkefader æres på grund af hans rene lære, trosvidnesbyrd og hellige liv. I den katolske og ortodokse kirke forudsætter betegnelsen også at vedkommende er helgen. Der er circa 90 kirkefædre.
  • Klausur: En del af klostret, som er reserveret klosterfolket. Klostrets lukkede del.
  • Klerk: Mandlig gejstlig (dog ikke lægbrødre).
  • Kommende (commende): betegnelse for kloster eller hus af Johannitterordenen.
  • Kongregation (congregation): Hos benedictinerne er det en løsere sammenslutning af flere selvstændige klostre.
  • Konvent: Forsamling af munke eller nonner i et kloster.
  • Kormunk: De "åndelige munke" (i modsætning til lægbroder).
  • Korsgang: Buegangen omkring den lukke klostergård.
  • Klostergård:
  • Kældermester: Cellerar eller cellearius, lægbrødrenes leder.
  • Familiares: Lægfolk, der som medlmmer er knyttet til en orden, uden dog at udgøre en såkaldt "tredieorden".
  • Faste. Afholdelse (helt eller delvist) fra indtagelse af føde og deltagelse i verdslige fornøjelser.
  • Filles de la Charité de Saint Vincent de Paul. Vincentssøstre.
  • Flagellanter (lat. flagellare = at piske). Betegnelse for medlemmer af en bevægelse, som især i det 13. og 14. årh.
    De ville gøre bod ved at piske sig selv, også når de gik i procession. Blev forbudt af koncilet i Konstanz 1417 (s.d.) og bevægelsen døde efterhånden ud.
  • Lektionarium, som er en samling af tekster, som læses ved gudstjenesten. <
  • Lioba Søstre. Benediktinerinder af den hellige Lioba.
    Benediktinerinder - Ordo Sancti Benedicti (O.S.B.). Benediktinerordenen.
  • Lægbroder, lægsøster: Indenfor visse ordener udgør lægbrødre og lægsøstre, (converser)en særskilt gruppe blandt klosterfolket. Deres opgaver er især af praktisk art, såsom varetagelsen af klostret husholdning, håndværk og lignende.
  • Lunds stift, i Sverige:
    I middelalderen de danske ærkebispers eget stift - der omfattede de gamle danske områder provinserne: Skåne, Halland og Bleking i Sverige og Bornholm.

M

  • Missale - en messebog.
  • Mester: Forstander.
  • Mormound-linien: Se Citeaux-linien.

N

  • Novice: Nye medlemmer af klosterfællesskabet der gennemgår en prøvetid inden det endelige klosterløfte aflægges.
    Novicer bærer ordensdragt, i modsætning tlil postulanter, en endnu tidligere trin af klostertilværelsen.

O

P

  • Parlatorium: Samtalerum i et kloster.
  • Postulant: Det indledende trin af en klostertilværelse. Postulanter bærer ikke ordnesdragt, først når postulanten indleder sit noviciat iklædes han/hun denne.
  • Prior: se forstander
  • Priorat:
  • Priorisse, priorinde: se forstander
  • Prokurator:
  • Provins:
  • Provst:
  • Præceptor: se forstander
  • Prædikebrødre-Kloster (Sortebrødrekloster) i Odense

Q

R

  • Refletorium: Spisesal i et kloster.
  • Reformationen: Den lutherske reformation - der blev officiel i Danmark i 1536.
  • Reformering: at forandre den Katalolske kirke.
  • Rektor: se forstander

S

  • Skapular: Del af ordensdragt. Et klædestykke, som bæres over skuldrene og dækker dragten foran og på ryggen.
  • Skolastiker: Teolog af den specielle, middelalderlige, folosofiske retning Skolastikken, der lægger stor vægt på lærdom,
    der bl.a. bygger på Augstins og Aristoles tanker.
  • Stormester: hos nogle ordener den øverste leder. Svarer til titlen general.
  • Subprior: Underprior i et dominicanerkloster.
  • Superntendent: Reformationstidens lutherske stiftsledere, der dog hurtig igen angtager den gamle betegnelse biskop.
  • Sæcularisere: Verdsliggøre.
  • Skorsten: Ordet skorsten betyder, "den sten hvor der gøres ild." "At skore," er at lave ild. Senere blev røret til at lede røgen væk kaldt skorsten!
  • Sysler før middelalderen var Jylland delt op i 14 sysler: Se en oversigt med de enkelte sysler i Danmark her.
  • Stift - Danmark var i middelalderen delt op i kirkelige områder, et Stift.
    Læs mere om de forskellige stifter her.
  • Silentium: "Den evige tavshed", som (med enkelte undtagelser), gennemføres af visse ordener af streg observans.
  • Skapular: Del af ordensdragt. Et klædestykke, som bæres over skuldrene og dækker dragten foran og på ryggen.
  • Skolastiker: Teolog af den specielle, middelalderlige, folosofiske retning Skolastikken, der lægger stor vægt på lærdom,
    der bl.a. bygger på Augstins og Aristoles tanker.
  • Stormester: hos nogle ordener den øverste leder. Svarer til titlen general.
  • Subprior: Underprior i et dominicanerkloster.
  • Superntendent: Reformationstidens lutherske stiftsledere, der dog hurtig igen angtager den gamle betegnelse biskop.
  • Sæcularisere: Verdsliggøre.

T

  • Tredjeorden: En sammeslutning af lægfolk, som under en vis regelbundethed er tilsluttet en klosterorden.

V

  • Vikar: Underprior i et Charteuserkloster.

@ munkenes - skrivernes tegn

  • Tegnet “@” bruges idag når vi skal sende et elektronisk brev via e-mail.
  • Det er nyt og hører til vor elektroniske tidsalder, tror vi!
    Men tegnet @ og & er middelalderlige ligaturer, det vil sige sammentrækninger af småord til enkelttegn.
    Ind til Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten, var alle bøger håndskrevne. Middelalderens munke sad og skrev bøgerne af i klostrene. Småord, der blev skrevet tit, som “og til” (der på latin hedder “et” og “ad”) blev trukket sammen til enkelte tegn, såkaldte ligaturer, henholdsvis & og @.
    Dog blev de bøger og breve munkene skrev - sendt afsted på heste ryg til modtageren.

    Kilde:
    Åbne samlinger - læs mere om @ her på websiden.
    Så her er intet nyt under solen.

  • Læs mere om hvad etligatur tegn er på Wikipedia's danske afd.

Øvrige ord

  • Målsgård fra 1300-tallet.
    Udtrykket målsgård betød at gården havde en forpligtelse til at levere fødevarer til kronen

Ønsker du hjælp til at finde en Middelalder håndværker/aktør/gruppe/musiker?

  • Kontakt mig på telefon nr. 50 50 26 03 for mere information nu.

  • Du kan få megen praktisk hjælp fra mig gennem et medlemskab af Klub MiddelalderInfo.
  • Desuden kan jeg tilbyde dig/jer at lave omtale om jeres egen webside om arrangementer eller forening,
    placeret her på MiddelalderInfo, hvor folk i forvejen leder efter informationer om middelalderen!


  • Kontakt MiddelalderInfo her

Warning: include(php/soeg.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /home/www/middelalderinfo.dk/ordliste.php on line 648

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'php/soeg.txt' for inclusion (include_path='.:/php/includes:/usr/share/php') in /home/www/middelalderinfo.dk/ordliste.php on line 648


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:

Flemming Elimar Jensen
Hjelmagervej 7, 1. - Løgten
8541 Skødstrup

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Mobil telefon nr. 50 50 26 03

Menu til websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.





MiddelalderInfo 2013 - Side er ajourført 20. januar 2013


© MiddelalderInfo 2014 v/Flemming Elimar Jensen - Webmaster:  Web-Com