MiddelalderInfo ved Flemming Elimar Jensen, www.web-com.dk


Redaktør Flemming Elimar Jensen, Horsens

MiddelalderInfo
ord og ordsprog

Talemåder og ord som stammer tilbage
fra middelalderen.
Stor samling af ordsprog bl.a.
fra Peter Låle.


Retur til forsiden!
Side er ajourført 21. marts 2013

Dette dokument indeholder information om:

Peter Låle

Peter Låle tillægges 1200 ordsprog, der sikkert er fra før år 1450.
Ordsprogene blev udgivet i 1506 af københavnske professorer som latinsk-dansk ordsprogspar til brug for latinundervisningen.
Om Peter Låle selv kan kun gættes, han var måske fra midten af 1300-tallet og var måske en præst, der på en rejse til Paven fik kendskab til europæisk middelalderkultur.

For at kunne tyde de originale vers der f.eks. findes på kalkmalerier, i bøger etc. er der lidt hjælp til at læse teksten her:

  • aa hos Laale svarer til nudansk å
  • c kan svare til k (forekommer flere gange, men kun i scal)
  • ee kan svare til æ (forekommer kun én gang i seedh)
  • th kan svare til d (fx i thet og nøth)
  • h findes mange steder hvor det ikke findes i nudansk
  • ff kan svare til v (fx i haffwe, ladegwlff og wlff)
  • æ svarer som regel til e når det står sidst i et ord
  • w svarer tit til u eller v.
>> Jyske Lov, 1241 - af Kong Valdemar

"Det regner (med) skomagerdrenge"

Øsregnvejr. - Efter en gammel skik, hvor skomagerne holdt fri om mandagen (Blå Mandag el. Skomager-Mandag). De mange skomagerdrenge løb rundt på gaderne især, når der skete noget spændende. Ofte flød Københavns gader over, når det øsregnede, og så plaskede skomagerdrengene med bare ben rundt i vandet eller sejlede omkap på de svømmende Rendestensbrædter.

"Falde i staver"

Når i sin tid bødkervarene (tønder, kar m.m.) stod ubenyttede hen og var tomme og tørre faldt de i staver.
"Fanden er løs i Laksegade"
I september 1826 blev der flere gange affyret forskelligt skyts såsom kartofler, tørv og pindebrænde mod Laksegades beboere og deres huse i København. Politiet kunne ikke finde hverken gerningsmændene eller de steder, der blev affyret fra. Dette styrkede virkelig folks tro på, at det, der foregik var Fandens værk.

"For Pokker"
Pokker betød oprindeligt sygdommen Kopper. Formen skyldes en konsonantombytning. Senere betød Pokker også forskellige andre lidelser, som havde ydre lighed med kopper, specielt syfilis.

"Give en kurv" og "Falde igennem"
Gammel frierskik, hvor manden, der ønsker at fri til en kvinde i forvejen har meddelt, at han vil komme til hendes hjem, og derefter skal han hejses op til hendes vindue i en kurv. Hvis kurven gik i stykker, betød det ifølge gammel overtro, at han ikke skulle have pigen, og derfor pillede pigen ved kurven inden mandens ankomst, hvis hun ikke var interesseret. - Og så faldt manden igennem. Senere udviklede skikken sig til, at kvinden, som afslag på et frieri, sendte manden en kurv uden bund.

"Goddag Mand Økseskaft"
Der var engang en døv mand, der sad oppe i et træ og var ved at save en gren af, som han skulle bruge til at lave sig et økseskaft af.
Pludselig fik han øje på to mænd, der kom gående imod ham. Manden i træet ønskede ikke, at de to herrer skulle opdage, at han var døv, og derfor prøvede han at regne ud, hvad det første var, de to mænd ville sige til ham, når de nåede træet. Den døve mand blev enig med sig selv om, at de nok ville spørge, hvad han skulle bruge den gren til, som han var i færd med at save af.
De to herrer nåede nu træet og sagde: "Goddag Mand!". Hvortil den døve mand svarede: "Økseskaft!"

"Gå over stregen"
Udtryk, der stammer fra det ældgamle Norden, hvor det betød at overskride den streg, som ridsedes i jorden for at angive de kæmpendes område under tvekamp.

"Gå rabundus"
Rabundus var en domherre, som levede omkring 1420. Efter hans død fandt man ud af, at han i sin levetid havde lavet en del bedragerier, og et opstået sagn fortalte, at Rabundus gik igen og på sine genfærdstogter lagde blomster på de stadig levende domherrers stole, der næste gang skulle dø.

"Gå fra snøvsen"
Når man i gamle bandt en sæk sammen foroven for at lukke den, hed det øverste stykke af sækken (i fagsprog) snøvsen. Når bindingen gik op, så sækkens indhold løb ud, gik den fra snøvsen.

"Gå ud af sit gode skind" og "Holde sig i skindet"
I gamle tider troede man, at det under visse forudsætninger var muligt at forlade sin ham og iklæde sig en anden skikkelse.
Udtrykket "Være ude af sig selv" stammer også herfra.

"Hale torsk i land"
Betyder at snorke, fordi torsken (og ulken) efter sigende knurrer, når man trækker dem op ad vandet.

"Have rent mel i posen"
I gammel tid skulle man gennem et lokalt toldeftersyn, når man skulle bringe varer ind i byerne. Kom man med en sæk mel, blev der jaget en gajt igennem den for at undersøge, om sækken skjulte afgiftpligtige varer.

"Hokus Pokus"
Stammer oprindeligt fra de latinske nadverord: "Hoc est corpus", som betyder: "Dette er mit legeme" (Matthæus 26,26).

"Hånden på hjertet"
Bruges som et udtryk for oprigtighed og i middelalderen brugte især gejstlige og kvinder at lægge hånden på hjertets plads under edsaflæggelse. Men udtrykket kan spores helt tilbage til nordisk oldtids folk, som lagde højre hånd på hjertets plads som en fredelig hilsen, der understregede, at de ikke ville bruge hånden til at føre våben med.

"Leve på en stor fod"
Stammer fra middelalderens snabelsko, som i stor udstrækning blev brugt i 14.-15. århundreder og efterhånden fik enorme størrelser. I flere lande blev det ved lov vedtaget, at almindelige borgerlige kun måtte bære sko med 6 tommer lange næser (ca. 15 cm), baroner måtte bære 12 tommer lange næser, mens grever måtte gå med helt op til 24 tommer. Derfor var dem med den største fod lig dem, der var højst på strå og dermed også de mest velhavende.

"Maje sig ud"
Gammel betegnelse for at smykke sig med Maj, som var nyudsprungen bøgeløv. Dette gjorde man til landlige forårs-(maj-)fester.

"Pernittengryn"
Eller: Per Nittengryn. En smålig person, der tæller om der nu også er 19 gryn.

"På et hængende hår"
Stammer fra et græsk sagn om Damokles, der besøgte sin fyrste, tyrannen Dionysos, og blev prægtigt beværtet. Da bad Dionysos Damokles om at se op i loftet. Dér, lige over Damokles siddeplads, var et skarpslebet sværd ophængt kun i et hestehår. Dionysos ville dermed minde sin gæst om den fare, der altid truer selv den største jordiske herlighed.

"Ramaskrig"
Fra Bibelen i anledning af barnemordet i Bethlehem: "En røst blev hørt udi Rama, gråd, skrig og megen hylen." (Matthæus 2,18).

"Skomager bliv ved din læst"
Alexander den Stores hofmaler, Apelles, var kendt for at holde af at udstille sine billeder således, at han uset kunne lytte til folks kritik af værkerne. En dag ændrede han en detalje ved en sko på et maleri for at studere folks reaktion. En skomager bemærkede fejlen, men da han fortsatte med også at kritisere den måde benene var malet på, ville Apelles ikke længere høre på ham. "Ikke bør en skomager dømme ud over skoen" lød ordsproget dengang.

"Skyde en hvid pind efter noget"
En gammel skik hvor man skød et halmstrå eller en hvid pind efter ejendele, som man overdrog til andre for at symbolisere, at man afhændede tingen for tid og evighed. Når man overdrog jordejendom til andre, kastede man jord eller tørv i skødet på køberen. Dette kaldtes at skyde jorden til køberen. Og skyde og skød blev sammenblandet, så deraf kommer navnet "et skøde" på ejendommen og at "tilskøde" nogen en ejendom.
"(Familiens) sorte får"
I gammel tid var det en overtro, at det betød ulykke at have et eller flere sorte får i fåreflokken. Dette kom sig af, at man fik en lavere pris for sort uld end for den hvide uld.

"Sætte på fri fod"
Udtrykket stammer fra den tid, hvor fanger sattes i stok, dvs. en tømmerbjælke med udskårne huller, hvori benene blev anbragt med fødderne stikkende ud på den ene side. Hvis man blev løsladt herfra, sattes man derfor på fri fod.

"Være i kridthuset"
Kridthuse var små æsker med låg. Ofte var de formet som små huse, hvor taget var æskens låg. Oprindeligt blev de brugt til at opbevare kridtstykker i. Men senere gemte man små ting i æskerne såsom kærlighedsgaver, man havde fået af den elskede (typisk før længere tids adskillelse). Så hvis én havde gemt en sådan erindringsgave i sin æske, var giveren i kridthuset hos den pågældende.

"Være under tøflen"
Udtrykket stammer fra en gammel overtro, der går ud på, at hvis én af brudefolkene ved et bryllup trådte den anden på foden, betød det, at den der trådte, ville få magten i ægteskabet. Derfor blev det sådan, at brud og brudgom for sjov sloges om at træde den anden på foden.

Frit efter "Bevingede Ord" ved T. Vogel Jørgensen, 5. udgave, Gad, 1963.


Danske rim fra middelalderen:

  • Barn siger gerne sandhed.
  • Mere kan to end én.
  • Med lov skal man land bygge.
  • Nød bryder ret.
  • Man skal sæd følge eller land fly.
  • Det fede vil altid oppe være.
  • Den pung er tom som anden mands penge ligger udi.
  • Mange bække og små gør en stor å
  • Det træ er bedre der bøjes end det der brister.
  • Man gør ej god ærkebisp af en fråser.
  • Tørt ved gør rask ild.
  • Gode ord er bedre end guld.
  • Skov haver øren og mark øjne.
  • Ris gør et godt barn.
  • Han er god, for Gud er god.
  • Lønlig ting skal man lønligt bære.
  • God vilje drager gerne stort læs til by.
  • Du triller ej æblet så lang at det smager ej af roden.
  • Man kan ej både blæse og have mel i munde.
  • Dåre giver ord ud, og tager hug igen.
  • Den gamle skal man ære, den unge skal man lære.
  • Det er sødt at drikke og surt at betale
  • Han er værd sit kød, som sin kål vel æder.
  • Blind er barnemave.
  • Øl gør store ord.
  • Koldt er kvinders råd.
  • Hvo som omgås med ulve, han nemmer tude.
  • Døde er død mand venner
  • Altid spørger den rige, hvorledes den fattige føder.
  • Hver fugl synger som hans næb er vokset.
  • Gæst kommer ofte til gård og gør sig til greve.
  • Spot og skade følges ofte ad.
  • Gammel synd gør gerne ny skam.
  • Man skal æde pølsen, mens hun er varm.
  • Man skal slå jernet, mens det er varmt.
  • Når bugen er mæt, da er hovedet glad.
  • Kan du ej over komme, da kryb under.
  • Barn siger gerne sandhed.
  • Den er glemt, som ude er lukt.
  • Tålmodighed overvinder alting.
  • Af liden gnist vorder ofte stor ild.
  • Gud giver dem alle mad, som han giver mund.
  • Liden tue vælter ofte stort læs.
  • Falder himmelen, da brister mange lergryder.
  • Bar er broderløs mand.
  • Barn skal krybe til det nemmer at gå.
  • Du skal ej æde kirsebær med herrebørn.
  • Bedre at fly end ilde at fægte.
  • Man skal ej kaste dyrebare sten for svin.
  • Du skal ej holde din fjende for spot.
  • Hvo intet vover, han intet vinder.
  • Styr hest med bidsel og kone med kæp.
  • Han er ræd som ej tør skælve.
  • Bedre er nåde end ret.
  • Hvo ild vil have, han skal lede i asken
  • Kiv ej med din dommer
  • Der kommer ofte ild i spotterens hus.
  • Den er mand, der gør mands gerning.
  • Frådser æder først æblet og æder siden skrællen.
  • Bedre er halvt brød end intet.
  • Den græder ej for guld, aldrig guld fik eje.
  • Nød kender nøgen kvinde at spinde.
  • Den lyver ofte, der meget må tale.
  • Mus fjærter ej som hest uden røven revner.
  • Ej alle fugle er høge.
  • Ingen vinder uden han vover.
  • Ung engel vorder gerne gammel djævel.
  • Ingen er så rig, at han ej mere vil have.
  • Hvo meget må hviske, han må gerne lyve.
  • Man kan ej se en mand længere end til tænderne.
  • Den helbredte ved ej, hvor den syge lider.
  • Ofte kommer svie efter sød kløe.
  • Brænd ej huset førend fjenderne kommer.
  • Sort ko giver hvid mælk.
  • Få haver lykke, og alle have døden.
  • Det er ej hver dag bagedag.
  • Katten vil vel have fisken, men han vil ej væde kloen.
  • Det er nød at have børn og ikke brød.
  • Bedre er snild tunge end kæmmet hoved.
  • Det er fladt at drukne på tørt land.
  • Den varme seng og den lade dreng kan ej vel skilles ad.
  • Hvo som intet giver, ham intet gives.
  • Man har mange råd, når man ingen behøver
  • Man finder det ofte i bondens eje, som man finder ej i kongens sal.
  • Altid bider sulten flue værst.
  • Du kan ej både spinde og rende.
  • Mere kan to end én.
  • Fly øjenskalke og farvede kindben.
  • Ussel er ussel værst.
  • Ond kone ønsker sin mands hæl til gårde og ej hans tå.
  • Det er godt at finde ven på veje.
  • At sige dåre råd, det er som at slå koldt vand på gås.
  • Uvillig okse gør kroget fure.
  • Hver rager ild til sin kage.
  • Fattig mand skal ej have fager kone og ej fed okse.
  • I storm skal man kært kaste.
  • Bedre at være død end med sorg at leve.
  • Ond er horkonens vrede.
  • Mange er kunstens veje.
  • Ilde strider hovedløs hær.
  • Altid spørger vinter, hvad sommer haver avlet.
  • Godt er at have trådt sine barnesko.
  • Altid vil vand til strand. 


Ordsprog med forklaring


At gå i brechen for
Forsvare nogen eller noget - de er gået i brechen for at få et forbud mod alkohol. 
Den der gemmer til natten, gemmer til katten
Oprindelig: "Den der sparer til natten, gemmer til katten"
Det findes som ordsprog i mange lande.
Et engelsk ordsprog fra 1300-tallet siger: "What the good wife spares, the cats eat" 
Det danske er vel udformet for rimets skyld. 
Hovmod står for fald
Salomons ordsprog 16,18: "Hovmod går forud for fald, overmod forud for snublen".
Peder Syv 1,189 har: "Hovmod står for fald, spot og skade følger den"
 

Løbe med en halv vind

 
Videregive oplysninger, som man ikke har undersøgt ordentligt. 
En halv vind er egentlig en vind, der blæser vinkelret på et skibs kurs.
At sejle for en halv vind kommer derfor oprindelig til at betyde ”at drive tilfældigt afsted uden ordentlig støtte af vinden”. Udtrykket forekommer også i varianter som ”gå for en halv vind, rende med en halv vind”.

Senere kommer det så billedligt til at betyde ”at rende rundt med oplysninger uden ordentlig støtte af faktiske kendsgerninger” . Denne betydning er formentlig også påvirket af en særlig betydning af vind, nemlig ”løgn, fantasifoster, humbug”; denne betydning er beslægtet med betydningen af luft i et udtryk som varm luft ”oppustet indholdsløs snak”. Selve verbet løbe optræder også i tilsvarende udtryk som løbe med sladder.
Stikke hovedet i busken
Nægte at se virkeligheden i øjnene 
Dette udtryk beskriver oprindelig en struds, der efter folketroen gemmer sit hoved i en busk og tror, at så kan resten af dens krop slet ikke ses; i øvrigt er der vist ingen, der nogensinde har set en struds gøre sådan.
Snakke for sin syge moster

Blive ved med at snakke om noget, som man meget gerne vil have gjort noget ved.

Udtrykket har to forskellige oprindelser. Dels kan det være en sideform til at snakke for sin syge mor eller bede for sin syge mor og betyde ”tigge penge til sin syge mor”, derpå generelt ”påstå at tale en andens sag (men i virkeligheden prøve at få mest ud af det selv)”.
På svensk hedder udtrykket tilsvarende be för sin sjuka mor. – Dels kan det oprindelig betyde ”snakke for at få hjælp, når man ingen penge har”, idet nemlig moster var et slangudtryk for ”pengepung”, og moster er syg betød ”pengepungen er tom”. Denne specielle betydning af moster, ”pengepung”, som kan opfattes som en art ”lille hjælper med finanser”, hænger vist sammen med den tilsvarende betydning af onkel som den ”store hjælper med finanserne”, nemlig pantelåneren eller Assistens-huset. Denne betydning af onkel hænger sammen med forestillinger om ”den rige onkel” eller ”arveonkelen”.
Vare syv lange og syv brede

 
Udtryk for, at noget tager lang tid. 
Udtrykket betyder egentlig ”vare den tid, det tager at løbe syv mil i længden og derefter 7 mil i bredden”
1 dansk mil er det samme som 7532 m eller 7 km og 532 m.Tidligere har man også haft varianten ”vare fem lange og syv brede”.
Anvendelsen af tallet syv i betydningen ”et overdrevet stort tal” hænger sammen med at tallet syv helt fra oldtiden har været et helligt tal i både religion og folketro, måske på grundlag af ugens syv dage. Dette antal går igen et utal af gange i Bibelen.
Man kan her blot tænke på begrebet de syv dødssynder og verdens syv underværker, samt faste vendinger som f.eks. for syv søren, min mund er lukket med syv segl, til syvende og sidst, være i syv sind, i den syvende himmel.
Vaske sine hænder
Fralægge sig ethvert ansvar.
Udtrykket stammer oprindelig fra en gammel jødisk skik, ifølge hvilken en uskyldig anklaget vaskede sin hænder i alles påsyn for at hævde sin uskyld.
I Mathæusevangeliet kapitel 27 vers 24 vasker Pilatus sin hænder og siger: ”Jeg er uskyldig i denne mands ( Jesus) blod”.
Have ben i næsen
Have en stærk vilje og bruge den klogt. 
Næsen spiller her formentlig en særlig rolle som det organ, åndedrættet og menneskets ånd passerer igennem. Udtrykket kunne tidlligere også hedde ben i panden. Disse udtryk stammer fra en bibelsk forestilling om kroppens ben og knogler som det område hvor livskraften eller sjælen var.
 
Binde nogen noget på ærmet
Bilde nogen noget ind.
Dette udtryk betyder oprindelig mere neutralt ’minde eller erindre nogen om noget’ og er lånt fra et tilsvarende ældre tysk udtryk einem etwas af den Ärmel binden. Dette udtryk stammer fra Luthers tyske bibeloversættelse og betyder oprindelig ’binde som et erindringsmærke på ærmet om din venstre underarm’.Det bygger på det sted i 5. Mosebog, kapitel 6, hvor det siges om De Ti Bud: ”Disse bud skal du binde som et tegn om din hånd, de skal være som et erindringsmærke på din pande”. Dette påbud overholder jødiske mænd ved, under bønnen, at binde læderremme, såkaldte tefillin, om den venstre underarm og hånd samt rundt om panden. I disse remme sidder der læderkapsler, som indeholder strimler med bibelskriftsteder.
 
Der er ingen ko på isen 
Udtryk for, at der ikke er nogen fare på færde.
Oprindelig et flere hundrede år gammelt svensk ordsprog, som i sin fulde længde hedder: Der är ingen ko på isen, så länge rumpan är i land, dvs. Der er ingen ko på isen, så længe rumpen er i land.
 
Tabe ansigt
Miste den respekt eller anseelse, som man nyder hos andre.
Udtrykket stammer oprindelig fra Kina, hvor kontrol over ansigtsudtrykket er meget afgørende. Det er formodentlig dannet som en modsætning til begrebet give nogen ansigt, i betydningen ’bidrage til en persons anseelse’.
 
Slå til Søren
Slå sig løs, f.eks. når man går i byen
Måske betyder udtrykket oprindelig ’slå til (øldunken) søren’. Søren var kælenavnet for en særlig øldunk, som bondekarlene havde med i marken, når de holdt fest for deres skytshelgen Sankt Søren eller Sankt Severin.
Men søren kan også være den eufemistiske1 omskrivning af Satan, som man har i udtrykket for søren
Ikke være tabt bag af en vogn
Være kvik og begavet. 
Udtrykket betyder oprindelig ’ikke rådvild, ikke modløs’, idet det modsatte ’tabt bag en vogn’ betyder ’modfalden, forlegen, overvældet’, og før det ’bragt ud af fatning ved en pludselig indtrådt uventet situation’.Og det må jo siges at kunne bringe folk ud af fatning, hvis de sidder bagerst på en gammel ladvogn og pludselig falder bagover ned på vejen i et skarpt sving. På tysk hedder det tilsvarende udtryk er ist nicht auf den Kopf gefallen, ’han er ikke faldet på hovedet’, hvad der passer meget udmærket til den samme situation.
Gå i kage
Udtryk for, at noget kommer i uorden.Det samme udtryk som at gå i fisk.
Dette udtryk stammer vist fra det engelske typografudtryk1  be pied ’blive til postej’, eller mere generelt ’blive til en sammenblandet og rodet masse’. Udtrykket bruges af typografer om den situation, hvor et stykke sats bliver ødelagt, f.eks. ved at typerne i et par linjer blandes sammen på en helt tilfældig måde. Det tilsvarende tyske udtryk er Zwiebelfische ’løgfisk’, dvs. ’en slags biksemad af fiskeretter og løg’, og udtrykket hedder Zwiebelfische machen eller kort Fische machen, hvad der på dansk er blevet til gå i fisk.  1 (typograf er en person der sætter teksten med blybogstaver, inden teksten kan trykkes).
Sætte sit lys under en skæppe
Af lutter beskedenhed undlade at vise, hvad man egentlig duer til.
Egentlig ’sætte sin fremragende begavelses lys ned under en skæppe, så man ikke kan se det’.En skæppe er oprindelig en tønde, og desuden et rummål, der svarer til rumfanget af en sådan tønde.Udtrykket spiller på et bibelcitat fra Mathæusevangeliet kapitel 5 vers 15: ”Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset”.
Smykke sig med lånte fjer.
Udgive andres præstationer eller ejendele for sine egne. 
Udtrykket stammer fra Æsops fabel om kragen, der pyntede sig med påfuglefjer, den havde fundet. Den troede, at den var lige så betydningsfuld som de rigtige påfugle, og den prøvede at mænge sig med dem. Men de afslørede den hurtigt og jog den bort.
For mange kokke fordærver maden
For mange personer om at løse en opgave hindrer et godt resultat. Et gammelt ordsprog, der vist bygger på en udbredt praktisk erfaring blandt både kokke og dem, der spiser kokkenes mad. Hvor danskerne mere generelt siger, at de for mange kokke, fordærver maden, er man mere specifik på andre sprog; tyskerne siger, verderben den Brei, ødelægger grøden, englænderne, spoil the broth, ødelægger kødsuppen, og franskmændene, gâtent la sauce, får sovsen til at skille. En kokkedreng eller en dårlig kok kalder man på fransk en gâtesauce, en sovseødelægger. 
Have en ræv bag øret
Være snu eller underfundig.
Ræven opfattes folkeligt som et snu dyr, jf. udtryk som rævepels eller gammel ræv ’udspekuleret eller lumsk person’ eller sove rævesøvn ’(være snu og) lade som om man sover’. At have en sådan snu ræv ’bag øret’ skal vel oprindelig forstås som ’at skjule en ræv bag øret’, dvs. at forsøge at skjule eller undertrykke den udspekulerede eller lumske person, man egentlig er.
Tidligere kunnne man udtrykke det samme ved at sige ’han har en skælm bag øret og bærer en ræv i hjertet’.
På falderebet
I sidste øjeblik.
Et faldereb eller en falderebstrappe er en slags rebstige, som kan hejses ned langs siden af et skib, så den falder ned og kan bruges som landgangstrappe. Derfor betyder udtrykket ’på falderebet’ egentlig ’i det øjeblik man går fra borde ad landgangstrappen’.; den situation er det allersidste øjeblik, hvor man endnu lige kan nå at veksle et par ord med dem ombord på skibet.

Hoppe på limpinden

Lade sig narre eller lokke til noget.
Oprindelig ompinde besmurt med lim og anbragt i buske, så fugle, der sætter sig på dem, bliver hængende fast, så de kan indfanges.  
Veje nogen og finde dem for lette
Vurdere nogen og konkludere, at de ikke er gode nok.
Udtrykket stammer fra Bibelens Daniels Bog kapitel 5 vers 5, hvor en spøgelsesånd ved en fest hos den babyloniske kong Belsazar på væggen skriver de aramæiske ord mené mené tekél ’han har talt op, han har talt og han har vejet’, hvad der skal forstås således: ”Gud har talt dit riges dage, som nu er til ende; og Gud har vejet dig og fundet dig for let.” 
Bide i det sure æble
Være nødt til at gøre noget, man nødigt vil.
Oprindelig betyder dette udtryk ” Bide i det sure æble, så dets sure smag får en til at glemme noget, der er endnu mere ubehageligt”I dag forstås udtrykket mest på den måde, at det er selve det sure æble, der er den ubehagelige ting, man finder sig i eller bider i sig. På dansk findes udtrykket allerede hos den berømte ordsprogssamler Peder Syv og i Holbergs ”Peder Paars” (1719-20). Det findes også på tysk: in den sauren Apfel beissen, og allerede der blevet brugt af Luther (1483-1546).
Gøre sine hoser grønne
Indsmigre sig hos nogen, især hos en pige
Udtrykket bygger på en opfattelse af farven grøn som tiltalende, indsmigrende eller behagelig, egentlig frisk og ungdommelig, f.eks. som håbets eller lykkens farve.
At ”indynde sig” kan på svensk hedde göra sig grön, og det betyder også at ”gøre sig vigtig”. På tysk betyder einem grün sein ”være nogen venlig stemt”. Det at gøre sine hoser eller strømper grønne er et specielt dansk udtryk. Det bygger på en gammel skik med at en heldig frier fik en grøn strømpe, mens en forsmået frier fik en sort.
Blive ved sin læst
Holde sig til det, man forstår sig på.
Udtrykket stammer fra ordsporget ”Skomager, bliv ved din læst”, generaliseret altså ”… bliv ved dine sædvanlige arbejdsredskaber” eller ”hold dig til egen profession”.
En læst er et fodformet redskab, hvorover en skomager skærer og syr fodtøj. 
Efter alle solemærker at dømme.
Efter al sandsynlighed.
Ordet solemærker er her en anden betegnelse for noget, der tidligere hed julemærke, sådan at udtrykket også hed Efter alle julemærker at dømme. Der er her ikke tale om de julemærker man i dag klæber på breve til jul.
De gammeldags julemærker var mærker, som man hver aften i løbet af de tolv juledage fra 1. juledag til helligtrekongersaften tegnede på loftsbjælken for at angive, hvilke forskellige slags vejr det havde været i dagens løb. Ifølge folketroen kunne man ud fra hvert af disse tovl mærker forudsige, hvordan vejret ville blive i løbet af hver af den kommende tolv måneder.
Ordet solemærke betyder i Danske lov også ’døgn’; og derudover kan ordet også betyde ’solens stilling ved middagstid’ eller en ’ pind man stiller i vinduet for at angive, hvornår det er middag’.
Gamle Danske Ord
Fra Politikens
Store Nye Nudansk Ordbog
Som kilde til ordforklaringerne er anvendt Politikens "Store Nye Nudansk Ordbog"
Se en liste med Gamle danske ord her.


Hvad betyder følgende ord:

Absolutus, adelsbonde, apotekervægte, balk, bilægger, gros m.m.

Se forklaring her: Ord og begreber fra ældre gammel dansk sprog.
En omfattende samling med forklaring af ordene. Redigeret af Kaj Hansen.


Har du spørgsmål til MiddelalderInfo?

  • Kontakt MiddelalderInfo her

    Warning: include(php/soeg.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /home/www/middelalderinfo.dk/ord.php on line 992

    Warning: include() [function.include]: Failed opening 'php/soeg.txt' for inclusion (include_path='.:/php/includes:/usr/share/php') in /home/www/middelalderinfo.dk/ord.php on line 992


    Kontaktinformation:

    Redaktør af MiddelalderInfo:

    Flemming Elimar Jensen
    Hjelmagervej 7, 1. - Løgten
    8541 Skødstrup

    Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

    Eller via Mobil telefon nr. 50 50 26 03

    Menu til websider på MiddelalderInfo (MI)

    MiddelalderInfo

    Søg og find

    Tro & kirken

    Diverse

    Folkeslag/sprog

    Håndværk etc.





    © MiddelalderInfo 2014 v/Flemming Elimar Jensen - Webmaster:  Web-Com


    Side er ajourført 21. marts 2013.

    © MiddelalderInfo 2013 v/Flemming Elimar Jensen, Webmaster:  Web-Com