MiddelalderInfo

"nål og tråd" i middelalderen.
Her vil der efterhånden komme mere info om
diverse naturprodukter som hør, uld,
vævning, strikning, materialer m.m.



Nyt dokument oprettet 9/9-2007
Denne side er ajourført tirsdag 4. december 2007

Læs på denne side mere om brug af nål - vævning samt fremstilling af tøj m.m.

Flere har spurgt mig om jeg ikke kan tage et emne om nål og tråd op på MiddelalderInfo.
Her er så en spæd begyndelse - som jeg løbende vil ajourfører.

Jeg har lige nu nok materiale liggende til diverse emner til de næste 2-3 år liggende som skal bearbejdes - så hav tålmodighed.

Du er velkommen til at sende mig gode links, eller materiale indenfor dette område, som jeg så vil bearbejde og tilføje på siden.
Jeg takker på forhånd.

Du kan sende info til MiddelalderInfo pr. mail her


En informativ webside om dette emne er Textilarkeolog.dk
Her kan du finde info om textiler og dragter i vikingetid og middelalder.

Siden udgives af cand.mag. tekstilarkæolog Kathrine Vestergård
Fra denne side kan jeg f.eks. anbefale dig følgende (der er yderligere links til andre artikler etc.):

Senere kommer der info om:

  • Spinding med håndten
  • Hækling
  • Knipling
  • Strikning
  • Valkning
  • Vævning
  • Korssting
  • lærredstoffer

Natur materialer

  • Hør
  • Hamp
  • Uld
  • Silke
  • Lindebast
  • Pilebast
  • Sisal
  • Kokos
  • Jute

Hør - vikingetidens og middelalderens stærke klædstof til tøj og duge

Hør har været brugt igennem flere tusinde år, fund fra Egypten viser at det også blev brugt på Faraonernes tid.
Det er en af de kulturplanter som har en meget lang anvendelsesperiode, det var en af de planter som meget tidligt blev opdaget og brugt i den frugtbare Eufrat dal - vore dages Irak/Iran
I vikingetiden i Danmark blev der anvendt meget hør til fremstilling af tøj, samt selvfølgelig uld.
Ordet linned kommer fra det tyske ord for hør.

Der er flere dele af hør planten som bliver brugt:

  • Hørfrøet udnyttes til mad og til fremstilling af linolie, der anvendes til maling, i lak- og fernisindustrien, til tusch og specielle smøremidler.
  • Presserester bruges i foderindustrien.
  • Tekstilindustrien bruger det til tøj og duge.
  • Blår - er også hør - der anvendes af VVS manden til at tætne samlinger på rørene - så de ikke bliver utætte.
  • Læs mere om hørs historie - her på websiden fra museerne
  • Samt om hvordan det fremstilles her - god informativ side.

Uld
Har igennem mange tusinde år været det naturmateriale som mennesket har brugt til at lave deres tøj.
Mere info om uld kommer senere.

Silke
Et meget dyrt materiale opfundet i Kina.
Kineserne fandt ud af at silkeormen der lever af de hvide morbærblade, spinder en puppe omkring sig af den fineste tråd.
Ved behandling af disse pupper kan silketråden udvindes og blive bearbejdet til den fineste silke.

Mere info om produktion af silke kommer senere her.

Beklædning til mænd og kvinder:

  • En særk, en lang underkjole til kvinder fremstillet af hør.
  • Over særken bar hun en kjole fremstillet af hør eller uld, evt. bare et forklæde af hør.
  • For at holde sammen på kjolen havde hun et bælte - et rigtig langt bælte viste tegn på velstand.
  • Gifte kvinder bar altid hovedbeklædning, enten i form af en hat, kaldet et hovedlin af hør eller coiff  en slags kyse af hør, uld eller skind/læder.
    Unge piger havde ikke behov for at gå med hovedbeklædning, men det var uhørt ikke at bruge det som gift kvinde! Der blev set ned på dem!
  • For at holde hovedet og skuldere varm brugte man Strud - det er en hætte af uld, evt. foret med hør. Selve struden er det tøjstykke bagpå hætten der hænger ned af ryggen. Jo længere den var - viste igen tegn på velstand. På et tidspunkt blev struden så lang - at det var nødvendigt med at have en tjener gående efter de finde folk - som havde råd til at flotte sig med masser af stof - og tjenere. Denne ekstravagante sløseri af stof blev dog stoppet i Danmark af kongen, da der var brug for alle de personer som kunne arbejde og lave noget produktivt.
  • På fødderne bar man skindsko, der var syet indvendigt (på vrangen) og så vendt, så sømmene ikke blev slidt for hurtigt. Her bruges en teknik der med 2 nåle, en lædernål med 3 skarpe kanter - og en stump nål - der er rund i spidsen. Først bruges den skarpe nål i hullet - for at holde sål og overlædder sammen, derefter den stumpe nål i det næste hul - fra den modsatte side. Der blev så syet i 8-taller - det kaldes sadelmagersting. Princippet bruges i moderne symaskiner med en over og undertråd.
  • Patiner, der var en slags træsko/træsandal - som blev brugt sammen med de almindelig lædersko - man stak skoen ind i Patineren - som en sandal.
    Dermed undgik brugeren at få beskidte og våde fødder.
  • Der var ikke lomme i middelalderens tøj, derfor brugtes tasker, punge - som kunne indeholde en spiseske, knive og penge. De blev fastgjort i et bælte omkring livet.

Tekstil

Tekstil er et andet ord for stoffer, der er fremstillet ved vævning, strikning, knytning, hækling, knipling og lignende, eller stoffer lavet af fibre,
som er blevet slået sammen til stof som for eksempel filt. Fremstilling af tekstiler er en gammel kunst - mange tekstiler har været brugt i årstusinder.

Hækling

er en traditionel måde at fremstille tekstiler på. Hækling er en metode til at få et stykke garn til at låse sine egne løkker, ved hjælp af en hæklenål,
så der dannes et stykke stof.

Når man skal hækle, skal man bruge en hæklenål i en udvalgt størrelse fra 1-14. Jo mindre tal desto tyndere hæklenål.
Udover nålen skal man bruge garn (på garnet står altid en anbefalet nåltykkelse, der giver bedst resultat).

De forskellige slags masker i hækling hedder bl.a. fastmasker, stangmasker og luftmasker. Når man lærer brugen af disse masker ligger udfordringen i at eksperimentere med de forskellige slags masker og danne et mønster.

Strikning

Strikning er en metode til fremstilling af tekstil ud fra garn. Strikket stof består af løkker, kaldet masker, som er trukket igennem andre masker.
Maskerne holdes på en strikkepind indtil der er trukket masker igennem dem.

I modsætning til hækling, hvor man kun arbejder med en maske, er det antallet af masker på strikkepindene der bestemmer det færdige arbejdes størrelse.
Det mest enkle er at starte og slutte med det samme antal masker, men det er også muligt både at lave flere masker undervejs (udtagning)
samt reducere antallet af masker (indtagning).

Garn er lange tråde der er spundet af f.eks. uld, silke, bomuld og syntetiske fibre.

Garn har forskellige tykkelser, og tykkelsen samt typen af garn er afgørende for hvordan det færdige strikkede tekstil fremstår. Et almindeligt råd er at benytte garn med ca. samme tykkelse som de pinde man bruger, men der er ikke afgørende for om strikningen kan foretages. Det kan dog være vanskeligt at strikke af meget tykt garn på tynde pinde og omvendt. Ved at strikke af meget tykt garn på tynde pinde opnås et meget tæt og fast tekstil, mens man af tyndt garn på tykke pinde får et let og meget luftigt materiale.

Der findes tre typer af strikkepinde:

  • De almindelige strikkepinde er spidse i den ene ende og har en knap i den anden ende som forhindrer maskerne i at glide af pinden.
    Maskerne slås op på den ende pind, og man strikker en række ved at bruge den frie pind til at trække garnet igennem maskerne.
    Hver gang garnet er trukket igennem en maske overføres den nye maske til den frie pind. Efter en hel række er hele arbejdet overført, og den pind, der først holdt alle maskerne, er nu fri. Herefter vendes arbejdet og der strikkes tilbage.
  • Strømpepinde benyttes til sokker, vanter, m.m. og består af fem ens pinde der er spidse i begge ender.
    Når man strikker på strømpepinde slås der masker op på de fire af pindene. Undervejs i arbejdet strikkes masker fra en af de fire pinde over på den femte, således at der nu bliver en ny pind fri.
  • Rundpinde består af to strikkepinde der er spidse i begge ender, og som er forbundet via et stykke tyndt, bøjeligt plastic.
    Masker slås op så de når hele vejen rundt på pinden, og ved strikningen fortsættes blot rundt hele tiden, indtil arbejdet har fået den ønskede længde.

Kniplinger

Da Tønder i midten af 1500-tallet på grund af inddigning mistede sin betydning som havneby, måtte byens mange dygtige købmænd gå nye veje,
og det blev kniplingerne, der gjorde Tønder's navn kendt over store dele af verden.
I 1700-tallet udbyggedes kniplingeindustrien til at blive den væsentligste økonomiske faktor i byen. En overgang beskæftigede byens mange
kniplingshandlere ca. 12.000 kniplepiger i omegnen med hjemmearbejde. Handelen med kniplinger foregik via kniplingshandlere, der tjente godt på handlen.

Hvad er kniplinger?

- mere info kommer her.

Vævning

  • info kommer snart.

Valkning - hvad er det?

Bøger

LIsten er under løbende ajourføring.



Kontakt MiddelalderInfo her

Warning: include(php/soeg.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /home/www/middelalderinfo.dk/naal-traad.php on line 514

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'php/soeg.txt' for inclusion (include_path='.:/php/includes:/usr/share/php') in /home/www/middelalderinfo.dk/naal-traad.php on line 514


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:

Flemming Elimar Jensen
Hjelmagervej 7, 1. - Løgten
8541 Skødstrup

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Eller via Mobil telefon nr. 50 50 26 03

Menu til websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.



Statestik over antal besøgende:

Side er ajourført tirsdag 4. december 2007


© MiddelalderInfo 2014 v/Flemming Elimar Jensen - Webmaster:  Web-Com