|
|
MiddelalderInfo
om noder, Ars Nova, kirketonearter,
gregoriansk sang
og musik baggrunds information.
Denne side er ajourført søndag 7. februar 2010
Hør en smagsprøve fra Truppo Troppos CD Månemælk:
|
|
Her kan du finde information om:
- Musik fra middelalderen er fra perioden ca. år 500 og 1550 - dansk middelalder regnes fra 1066 - 1536 (reformationen).
- Gregoriansk sang er middelalderens kirke musik (den katolske kirkes officielle musik). Den blev altid sunget på latin -
og ikke på det sprog folk i de forskellige lande forstod. De fleste personer forstod ikke noget som helst af det der blev sunget -
det var for dem: Hokus Pokus Fili Hankat. - Nodeskrift begyndte omkring år 800 - 1000.
- Først i 1300-tallet bliver rigtigt almindeligt, at der er komponistnavn på musikken. Nogenlunde samtidig vinder flerstemmig musik frem.
Her spiller Ars nova en markant rolle. - Ars nova - den nye musik i middelalderen.
- Trecentomusikken (Italien)
- Hvad er Tonalitet og harmonik?
- Læs mere om: Ionisk, dorisk, frygisk, lydisk, mixolydisk, æolisk.
- Dansemusikken er gået tabt med tiden.
- "Drømte mig en drøm i nat" er den ældste verdslige nordiske melodi fra 1300-tallet.
|
Noder og toner
|
|
|
Koralnotation / koralnodeskrift
den ældste notation, som angiver tonehøjden ved at sætte de allerede eksisterende nodetegn, de såkaldte neumer, ind i et linjesystem.
Koralnodeskriften blev udviklet omkring år 1000.
Neumer - I den tidlige middelalder noterede man musikken med neumer, som angav om melodien skulle stige eller falde.
Mensuralnotation den nodeskrift, som afløste koralnotationen omkring år 1200.
Da polyfonien blev indført, blev en nøjagtigere angivelse af nodeværdierne, underdelingerne og grupperingerne nødvendig.
Systematiseringen af nodeværdierne tilskrives munken og musikteoretikeren Franco von Kölns traktat fra 1275, og den kaldes derfor den frankoniske notation.
Nodesystemet opfindes af Munken Guido af Arezzo (ca. 980 – 1050).
Grundlæggeren af nodesystemet med vandrette linjer, der gjorde det muligt præcist at angive tonen. Dermed var vejen banet for kompositionsmusikken.
(musik der er skabt af en komponist).
Omkring samme tidspunkt begynder man at synge flerstemmigt, først som parallelsang, senere som mere komplekse flerstemmige kompositioner (polyfoni).
Tonaliteten i middelalderen er bestemt af kirketonearterne, der adskiller sig fra det tonesystem, vi kender i dag, ved at have fire grundtonearter udover de to der bruges stadigvæk som dur (ionisk) og ren mol (æolisk):
Dur skalaen har et interval mellem tonerne: 1 - 1 - 1/2 - 1 - 1 - 1 - 1/2 (hel, hel, halv, hel, hel, hel og halv tone).
>> Se mere info om Dur skal med noder her.
Mol skalaen har et interval mellem tonerne: 1 - 1⁄2 - 1 - 1 - 1⁄2 - 1 - 1
>> Se mere info om Mol skala med noder her.
Kirketonearterne græske navne, og er betegnelsen på en række skalaer, der især blev brugt i kirkemusikken før ca. år 1600.
Kirketonearterne havde Dorisk, frygisk, lydisk og mixolydisk. Se forklaring herunder.
Dorisk skala
er en af kirketonearterne. Tager man D som grundtone og spiller man udelukkende på de hvide tangenter, har man en Dorisk skala
(= ren mol-skala med forhøjet 6.trin)
Den er kendt fra mange salmemelodier og visse folkesange.
Frygisk skala
er en af kirketonearterne. Tager man E som grundtone og spiller man udelukkende på de hvide tangenter, har vi en Frygisk skala
(= ren mol-skala med sænket 2.trin)
Den er almindeligt forekommende i flamenco.
Lydisk skala er en af kirketonearterne. Tager man F som grundtone og spiller man udelukkende på de hvide tangenter,
har vi en Lydisk skala (= dur-skala med forhøjet 4.trin).
Mixolydisk skala er den skala, der hører til en mixolydisk toneart, som er en af kirketonearterne.
Den er identisk med en durskala med sænket 7. trin.
Alle kirketonearter kan laves ved at spille på de hvide tangenter på klaveret, men med forskellige grundtoner.
C som grundtone = Ionisk skala
D som grundtone = Dorisk skala
E som grundtone = Frygisk skala
F som grundtone = Lydisk skala
G som grundtone = Mixolydisk skala
A som grundtone = Æolisk skala
H som grundtone = Lokrisk skala
Ars Nova - bliver udbredt i den sene middelalder - og er bl.a. banebrydende ved, at man begynder at notere rytme i nodesystemet (mensuralnotation),
og nye genrer som balladen udvikles.
Rytme
Er noder der bliver spillet og gentaget i et bestemt mønster. Noderne fortæller hvor lang tid den enkelte node skal holdes, samt også pauserne imellem disse. Rytme kan varieres udover det noderne foreskriver! - dvs. gøre nogle noder en anelse kortere og andre lidt længere. Det kan f.eks. blive til swingfornemmelse. En der ikke kan holde rytmen og tonelængden - spiller ikke swing musik! Der kan nemt høres forskel om det er en fejl eller med vilje.
Læs mere om tonearterne her.
|
Musik og sang udvikling
Enstemmig kirkemusik (Gregoriansk):
Den gregorianske sang var enstemmig, uden harmonier og blev ikke akkompagnement af instrumenter.
Det specielle ved gregoriansk sang er at et ord i teksten kan trækkes ud over flere toner - og dermed blive en hel lille melodi i sig selv. Dens slags forsiringer kaldes melismer.
Den gregorianske sang fremføres enten som vekselsnag melelm to halvkor (som antifon) eller mellem solist og kor (som responsorium). Melodierne til de enkelte dele af messen skifter i løbet af kirkeåret.
Den gregorianske sang er stadigvæk den mest foretrukne musikalske udtryksform i den katolske kirke, dog bliver der nu sunget på de enkelte landes eget sprog - ikke på latin.
Hildegard af Bingen (1098-1179)
Tidlig flerstemmig (polyfon) musik
- Leonin (aktiv ca. 1163-1190)
- Perotin (omkring 1200)
Troubadourer og minnesangere
Allerede i 1100-tallet var troubadourerne et agtet folkefærd med et ensartet formsprog.
I 1500-tallet optræder en hærskarer af digtere og troubadourer i deet sydlige Frankrig.
Lyrikken omfatter for det meste naturen, kærligheden eller "bestilte opgaver".
- Wolfram von Eschenbach (ca. 1170- ca. 1220)
- Walther von der Vogelweide (ca. 1170- ca. 1230)
- Oswald von Wolkenstein (1377-1445)
Ars nova
- Philipe de Vitry (1291-1361)
- Guillaume de Machaut (ca. 1300-1377)
- Francesco Landini (1325-1397)
- Johannes Ciconia (ca.1335-1411)
- Franciscus Andrieu (14. århundrede)
Overgang til renæssancemusik
- Martinus Fabri (14. århundrede)
- John Dunstable (ca. 1390-1453
- Gilles Binchois (ca.1400-1460)
- Guillaume Dufay (ca.1400-1474)
Link til ovennænvte komponister med yderligere information.
|
Instrumentbyggere
- Michel Bach, Tyskland. Spielmannskunst - middelalder musikgruppe og instrumentbygger.
Fremstiller og sælger historiske instrumenter som: Skalmeje, strengeinstrumenter, diverse fløjter, se mere info her.
Se en video fra YouTube med dem i aktion her.
Det er middelaldermusik som det blev spillet på gader og stræder og til festlige lejligheder og idag på markedspladser;
samt også til skoleprojekter og fest.
Har mødt dem ofte på markeder gennem de sidste 10 år.
>> Hør prøver af deres musik her.
Du kan roligt tale engelsk til dem, intet problem!
- Heltmut Gotschy, Tyskland - Drejelirer
- Börs Anders Ôhman, Sverige - sækkepibe etc.
- Leif Erikson, Sverige - drejelirer, sækkepiber etc.
- F.A. Schlütter, Tyskland (tekst på engelsk) - Jødeharper, skalmejer, sækkepiber etc.
- Dronemusik.dk - en ny forening for drejelire musik etc. -
- Instrumentbyggere - liste fra Dronemusik på dansk - og mange flere, herunder et udpluk til dig:
Drejelirebyggere:
· Helmut Gotschy Tyskland
· Karl m Riedel Tyskland
· Leif Eriksson Sverige
· Wolfgang Weichselbaumer Østrig.
Kender du andre instrumentbyggere?
er du velkommen til at sende mig en email her!
|
|
|
| Musikhistorie |
|
Sang former
- Troubadour - se mere info her.
- Gregoriansk sang, også kaldet liturgiske musik, den romersk-katolske kirkes officielle musik.
De ældste gregorianske melodier er blevet til i den tidlige Europæisk middelalder, efter Romerrigets fald omkring år 476 Den Gregorianske sang er opkaldt efter pave Gregor den Store (død 602), der havde grundlagt en sangerskole, Schola cantorum, i Rom.
Den gregorianske sang var enstemmig, uden harmonier og akkompagnement af instrumenter. Den blev sunget af munkekor ved klostrenes tidebønner og ved gudstjenester.
- Der var ingen musikinstrumenter i kirkerne i Middelalderen.
- Før Pave Gregor den Store indførte den enstemmige sang, opkaldt efter ham, sang man på græsk, spansk eller latin.
- Trouvèresang (franske poeter fra 12. - 13. århundrede), engelsk tekst!
Skrev deres sange i et sprog kaldet: doil eller doui.
notre dame organum (tidlig flerstemmighed omkring år 1200)
- Polyfoni - flerstemmig musik hvor stemmerne er tænkt som selvstændige melodier, der sekundært harmonerer med hinanden. I vestlig musik var polyfoni stort set enerådende i den sene middelalder og renæssancen i stor kontrast til den enstemmige munkesang - den Grogorianske sang.
- Motet, en vigtig form for polyfonisk musik fra ca. 1250 - 1750. Motet betyder Ord, da der blev sat en tekst til en kirkelig melodi. Blev praktiseret i Notre Dame, Paris.
- messe,
- dansesatser
- Kærlighedssange var meget udbredt.
- Minnesangerne
|
Musikinstrumenter
Strygeinstrumenter:
Blæseinstrumenter:
- træblæsere
skalmeje, (senere obo og fagot), blokfløjte og tværfløjte,
- Skalmeje - træblæseinstrument - en forløber for Obo. Har dobbelt rørblad der giver en kraftig tone der er velegnet til markedspladser og optog.
- Pommer er også en skalmeje, der oprindelig kom fra Tyrkiet.
- Krumhorn er en slags skalmeje
-
- En zink er lavet af træ og har gribehuller, men trompetmundstykke
Zinken /Cornett og Cornetto, blokfløjte, ca. 1450 - god side om musik instrumenter.
- Gemshorn - blokføjte
- Horn - har været kendt siden oldtiden i Europa. Blev brugt i middelalderen til folkelig musik samt jagt og militære handlinger.
Messinginstrumenter
- trompet
- basun.
- Sækkepiber
der fandtes flere typer rundt omkring i Europa. Deres oprindelse går meget langt tilbage i historien - før romerriget - hvor den blev brugt meget.
Den er i familie med de instrumenter hvor hele rørbladet føres ind i munden. Var udbredt i Europa, Nordafrika og Asien.
Den franske sækkepibe har dobbelt rørblad der giver en kraftigere lyd.
Sækkepiben har et register på ca. 1 oktav. Tonearten kan ikke ændres. Der kan spilles både lave og høje toner på samme tid. Sækkepiben spiller hele tiden med samme lydstyrke. Forsøges der at spiller kraftigere spiller sækkepiben falsk. Det kan ikke spilles halvtoner eller sætte kryds eller b foran.
Læs mere på dansk om sækkepiben med billeder her.
- Hornpipe - i Danmark kendes Falsterpipen ca. år 1050 - 1100.
- Panfløjte fra ca. år 900, York, England
- Fløjter
- Jødeharpe - et primitivt og folkeligt instrument - der bruges over hele verden. Tonen skabes af en elastisk tunge - lyden frembringes ved knipsning. Instrumentet holdes inde i mundhulen - som skaber lyden ved forandring i mundstillingen.
Knipseinstrumenter:
Slagtøjsinstrumenter:
- Trommer - blev brugt som et ledsageinstrument.
Trommen blev ofte anvendt sammen med fløjten. Paven proklamerede at de der brugte fløjte eller trommer endte i helvedesilden.
- Davul tromme
- Lyren - er kendt langt tilbage i tiden. I Europa ses Lyren afbilledet på Kreta ca. 1600-1800 f.kr. Lyren blev lavet af asketræ og påsat tarmstrenge. Kan ses på mange kalkmalerier i middelalderkirker i Danmark.
- tomourin,
- Timpano / Timpani (flertal) eller pauke er en kobberkedel (kedeltromme) oprindelig belagt med kalveskind. (moderne versioner bruger plasticskind).
Kalveskindet ændrer tone afhængig af temperatur og luftfugtighed, og må derfor løbende stemmes. Diameter er fra 50 - 90 cm og bruges ofte i sæt af 2 - 5 stk.
Der bruges filt- eller trækøller. En pauke har kun 1 tone.
De ældste timpani / pauker er fundet i Persien de er ca. 4.000 år gamle og var lavet af sten. Der er fundet hebræiske kedeltrommer kaldet throph. De blev placeret på kamelrygge så rytteren kunne spille på dem.
- bjælder
- hakkebrættet
- Nakers - eller kaldes også nakir er en lille tromme der stammer fra araberne, den er en forløber til den Europæiske timpani.
Naker trommen blev importeret til Europa af korsfarerne i det 13 århundrede. Den består af en træ- eller metalkrop med gedeskind.
Skindet kan være spændt op med snore. De bruges ofte i par med trommestikke eller med hånden. Se billede af Naker trommen her fra Laikers.dk.
Der er billede af andre middelalderinstrumenter på Laikers side her - vælg menu punktet instrumenter.
Tasteinstrumenter
orgel
Musikinstrumenter - oversigt
|
| Lirans hemligheter |
Bog om Liren af Per-Ulf Allmo og Jan Winter. ISSN-0282-8052 (svensk). |
| Legerne |
Musikerne i middelalderen kaldes legerne.
De rejste meget rundt og underholdt både adelen og den almindelige befolkning. |
Musikhistorisk Museum,
København |
Musik i Danmark i middelalderen (ca. 1100-1500) litteratur liste.
>> En omfattende liste!
|
| Medieval Music |
Engelsk hjemmeside med middelaldermusik. |
| Internetressourcer om middelaldermusik |
En omfattende samling links til musik og bøger om middelaldermusik. |
| Skjaldesang.dk |
Middelalder tekster til "Skjalde" .
Du kan også bestille CD'en "Skjaldesang - Sange på vandring" med et udvalg af sangene via webstedet.
Har en omfattende samling tekster! - med mange kendte og mindre
kendte sange!
|
The Internet
Renaissance Band |
>> Hør middelalder musik her (midi filer).
© 1995-2000 by Curtis Clark. Kun til privat brug! |
| |
>> Mange gode link til Middelaldermusik |
"Music", Medieval
Music Glossary |
Omfattende opslagsværk (engelsk) med forklaring af de forskellige
begreber indenfor musik. |
Middelaldermusik i
midiformat,
en stor samling af musik! |
Lydprøver fra de gamle instrumenter!
Hør følgende musikstykker i Midi formatet - tal i parentes er årstal:
OBS! - midi filer er meget kompakte - fylder fra 2- 15 kb - dvs. du kan hører dem omgående i din browser!
>> Middelaldermusik webside.
Her er en oversigt med musikstykker,
du kan finde og høre de enkelte musikfiler via linket for neden i denne rubrik!
ERARS, Jehan (1200-10 - 1258-59)
* Au tems pascor de la HALLE, Adam (1245-50 - 1285-88)
* Fi maris de vostre amour
* Song from Le Jeu de Robin et Marion
LANCASTER, Henry IV (1367-1413)
* Sanctus - Attributed to "Roy Henri", quite possibly written by the King himself.
LANDINI, Francesco (c.1325 - 1397)
* Chi più vuol sapere - Was "Ballata" here; thanks to Margo Schulter for providing the name and the proper arrangement of the parts.
* Questa fanciull' amor
* Partesi con dolore
MACHAUT, Guillaume de (c.1300 - 1377)
* De bonté, de valour
* Dous amis
PEROTIN (c.1159 - c.1205)
* Alleluya: Nativitas - revised and enlarged from my previous version
RICHARD I Lionheart (1157-1199)
* Ja nuns hons pris
ANONYMOUS or unattributed
* Omnis curet homo
* Deo gracias Anglia (the Agincourt Carol) (lyrics)
* Tant a soutille - This is probably anonymous, but the score I have doesn't make that clear. If you know of an attribution, please let me know.
* Benedicamus domino - Melismatic organum
* Agnus dei - Free organum
* Angelus ad virginem
* Angelus ad Virgenem - another arrangement
* Sumer is icumen in - The earliest extant English round, from the 13th century. (lyrics)
* Summer is icumen in - Another arrangement
* Conductus
* Cantigas de Santa María
o Cantiga 1, Esta é a primeira cantiga do loor de Santa Maria
o Santa María amar
o Como poden
* Instrumental dances (classification from McGee, Medieval Instrumental Dances)
o Bassa Danza
+ Bel fiore dança
o Estampie
+ La quarte estampie royal
+ Another version, on this page before as "Danse Royale"
o Nota
+ Nota (3.5k, 0:52)
+ Nota (3.7k, 1:09)
+ Nota (5.4k, 1:27)
o Saltarello
+ Saltarello 2 (4.9k, 1:53)
+ Saltarello 3 (3.4k, 1:12)
o Tenor
+ Czaldy Waldy (2.1k, 1:12)
* Estampie (1.5k, 0:19)
* Estampie (2.9k, 0:52) - 13th C.
* Estampie (6.7k, 1:10) - 14th C.
* Ductia (1.4k, 0:24)
* Danse Royale (2.6k, 0:29)
* La Rotta (2.6k, 0:29) - 14th C.
* Lamento di Tristano (4.8k, 1:38) - 14th C.
* Song of the Ass (4.6k, 1:19) (lyrics)
* Song of the Ass - based on an arrangement I heard on a CD (3.7, 1:07) (lyrics)
* Greensleeves - Most people seem to associate this tune with the Middle Ages, but I have read that its musical patterns put it firmly in the late 1600s. Other tunes called "Greensleeves" are older, but still not Medieval.
Hør ovennævnte middelalder musik her: Middelaldermusik i midiformat. - som du kan høre på din computer nu!
|
|
Kender DU kilder til andet middelalder musik baggrund?
Har du kommentarer/tilføjelser?
NYT! - Søgemaskine til alle dokumenter på MiddelalderInfo!
Søg direkte på alle dokumenter på MiddelalderInfo!
Til Toppen
Retur til MiddelalderInfo
|
Ny service!
|
|
|
Menu til øvrige websider på MiddelalderInfo (MI)
|
|
MiddelalderInfo
|
Søg og find
|
Tro & kirken
|
Diverse
|
Folkeslag/sprog
|
Håndværk etc.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Side er ajourført søndag 7. februar 2010
© MiddelalderInfo 2009 v/Flemming Elimar Jensen, Webmaster: Web-Com
|
|
