Retur til forsiden!

Redaktør Flemming Elimar Jensen, Horsens

MiddelalderInfo
om noder, Ars Nova, kirketonearter,
gregoriansk sang
og musik baggrunds information.





Denne side er ajourført lørdag 28. maj 2011

Hør en smagsprøve fra Truppo Troppos CD Månemælk:
Du kan læse mere om deres CD'er her.




Her kan du finde information om:

  • Musik fra middelalderen er fra perioden ca. år 500 og 1550
    - dansk middelalder regnes fra 1066 - 1536 (reformationen).

  • Gregoriansk sang er middelalderens kirke musik (den katolske kirkes officielle musik). Den blev altid sunget på latin -
    og ikke på det sprog folk i de forskellige lande forstod. De fleste personer forstod ikke noget som helst af det der blev sunget -
    det var for dem: Hokus Pokus Fili Hankat.
  • Nodeskrift begyndte omkring år 800 - 1000.
  • Først i 1300-tallet bliver rigtigt almindeligt, at der er komponistnavn på musikken. Nogenlunde samtidig vinder flerstemmig musik frem.
    Her spiller Ars nova en markant rolle - læs om Ars nova her..
  • Trecentomusikken (Italien)
  • Hvad er Tonalitet og harmonik?
  • "Drømte mig en drøm i nat" er den ældste verdslige nordiske melodi fra 1300-tallet.

Noder og toner i middelalderen

Koralnotation / koralnodeskrift
den ældste notation, som angiver tonehøjden ved at sætte de allerede eksisterende nodetegn, de såkaldte neumer, ind i et linjesystem.
Koralnodeskriften blev udviklet omkring år 1000.

Neumer - I den tidlige middelalder noterede man musikken med neumer, som angav om melodien skulle stige eller falde.

Mensuralnotation den nodeskrift, som afløste koralnotationen omkring år 1200.
Da polyfonien blev indført, blev en nøjagtigere angivelse af nodeværdierne, underdelingerne og grupperingerne nødvendig.
Systematiseringen af nodeværdierne tilskrives munken og musikteoretikeren Franco von Kölns traktat fra 1275, og den kaldes derfor den frankoniske notation.

Nodesystemet opfindes af Munken Guido af Arezzo (ca. 980 – 1050).
Grundlæggeren af nodesystemet med vandrette linjer, der gjorde det muligt præcist at angive tonen. Dermed var vejen banet for kompositionsmusikken.
(musik der er skabt af en komponist).
Omkring samme tidspunkt begynder man at synge flerstemmigt, først som parallelsang, senere som mere komplekse flerstemmige kompositioner (polyfoni).

Tonaliteten i middelalderen er bestemt af kirketonearterne, der adskiller sig fra det tonesystem, vi kender i dag, ved at have fire grundtonearter udover de to der bruges stadigvæk som dur (ionisk) og ren mol (æolisk):

Dur skalaen har et interval mellem tonerne: 1 - 1 - 1/2 - 1 - 1 - 1 - 1/2 (hel, hel, halv, hel, hel, hel og halv tone).
>> Se mere info om Dur skal med noder her.

Mol skalaen har et interval mellem tonerne: 1 - 1⁄2 - 1 - 1 - 1⁄2 - 1 - 1
>> Se mere info om Mol skala med noder her.

Kirketonearterne

Kirketonearterne bruger græske navne, og er betegnelsen på en række skalaer, der især blev brugt i kirkemusikken før ca. år 1600.
Kirketonearterne havde dorisk, frygisk, lydisk og mixolydisk. Se forklaring herunder.

Dorisk skala
er en af kirketonearterne. Tager man D som grundtone og spiller man udelukkende på de hvide tangenter, har man en Dorisk skala
(= ren mol-skala med forhøjet 6. trin)
Den er kendt fra mange salmemelodier og visse folkesange.

Frygisk skala
er en af kirketonearterne. Tager man E som grundtone og spiller man udelukkende på de hvide tangenter, har vi en Frygisk skala
(= ren mol-skala med sænket 2. trin)
Den er almindeligt forekommende i flamenco.

Lydisk skala er en af kirketonearterne. Tager man F som grundtone og spiller man udelukkende på de hvide tangenter,
har vi en Lydisk skala (= dur-skala med forhøjet 4. trin).

Mixolydisk skala er den skala, der hører til en mixolydisk toneart, som er en af kirketonearterne.
Den er identisk med en durskala med sænket 7. trin.

Alle kirketonearter kan laves ved at spille på de hvide tangenter på klaveret, men med forskellige grundtoner.

C som grundtone = Ionisk skala
D som grundtone = Dorisk skala
E som grundtone = Frygisk skala
F som grundtone = Lydisk skala
G som grundtone = Mixolydisk skala
A som grundtone = Æolisk skala
H som grundtone = Lokrisk skala

Ars Nova - bliver udbredt i den sene middelalder - og er bl.a. banebrydende ved, at man begynder at notere rytme i nodesystemet (mensuralnotation),
og nye genrer som balladen udvikles.

Rytme
Er noder der bliver spillet og gentaget i et bestemt mønster. Noderne fortæller hvor lang tid den enkelte node skal holdes, samt også pauserne imellem disse. Rytme kan varieres udover det noderne foreskriver! - dvs. gøre nogle noder en anelse kortere og andre lidt længere. Det kan f.eks. blive til swingfornemmelse. En der ikke kan holde rytmen og tonelængden - spiller ikke swing musik! Der kan nemt høres forskel om det er en fejl eller med vilje.

Læs mere om tonearterne her.


Musik og sang udvikling fra begyndelsen af middelalderen til afslutningen.

Enstemmig kirkemusik (Gregoriansk):

Den gregorianske sang var enstemmig, uden harmonier og blev ikke akkompagnement af instrumenter.
Det specielle ved gregoriansk sang er at et ord i teksten kan trækkes ud over flere toner - og dermed blive en hel lille melodi i sig selv. Dens slags forsiringer kaldes melismer.
Den gregorianske sang fremføres enten som vekselsnag melelm to halvkor (som antifon) eller mellem solist og kor (som responsorium). Melodierne til de enkelte dele af messen skifter i løbet af kirkeåret.
Den gregorianske sang er stadigvæk den mest foretrukne musikalske udtryksform i den katolske kirke, dog bliver der nu sunget på de enkelte landes eget sprog - ikke på latin.

Så nu kan de der kommer i kirkerne forstå hvad der fortælles og synges om på deres eget sprog!

Trecentomusik i Italien

er middelalderens verdslige musik i 1300-tallets Italien, i perioden 1325-1425.
Den italienske trecentomusik har rødder til det franske ars nova, som den er inspireret af. Den velklingende trecentomusik har sangbar melodik og enkel rytmik i forhold til Ars nova.
Trecentomusikken omfatter tre hovedformer:

Hildegard af Bingen (1098-1179)

Udgav bl.a. følgende stykker musik:

  • Ordo virtutem, der godt kan betegnes som en slags opera flere hundrede år forud for sin tid.
  • Symphonia armonie celestium revelationum, en samling af åndelige sange.
  • læs mere om Hildegaard af Bingen her (wikipedia, på dansk)

    Hun er også kendt for at have skrevet flere bøger:
  • første bog, Scivias, der handler om hendes visioner.
  • I årene fra 1152 til 1158 skrev Hildegard to andre bøger:
  • Liber simplicis medicinae eller Physica.
  • Liber compositae medicinae eller Causae et curae.
  • 1158-1163 skrev hun Liber vitae meritorum, endnu en bog om hendes visioner.
  • 1168 til 1173/74 skrev hun Liber divinorum operum eller De operatione Dei, den sidste bog om hendes visioner.

Tidlig flerstemmig (polyfon) musik

  • Leonin (aktiv ca. 1163-1190)
  • Perotin (omkring 1200)

    Troubadourer og minnesangere
    Allerede i 1100-tallet var troubadourerne et agtet folkefærd med et ensartet formsprog.
    I 1500-tallet optræder en hærskarer af digtere og troubadourer i deet sydlige Frankrig.

Lyrikken omfatter for det meste naturen, kærligheden eller "bestilte opgaver".

  • Wolfram von Eschenbach (ca. 1170- ca. 1220)
  • Walther von der Vogelweide (ca. 1170- ca. 1230)
  • Oswald von Wolkenstein (1377-1445)

    Ars nova
  • Philipe de Vitry (1291-1361)
  • Guillaume de Machaut (ca. 1300-1377)
  • Francesco Landini (1325-1397)
  • Johannes Ciconia (ca.1335-1411)
  • Franciscus Andrieu (14. århundrede)

Sang former i middelalderen

  • Troubadour - se mere info her.
  • Gregoriansk sang, også kaldet liturgiske musik, den romersk-katolske kirkes officielle musik.
    De ældste gregorianske melodier er blevet til i den tidlige Europæisk middelalder, efter Romerrigets fald omkring år 476 Den Gregorianske sang er opkaldt efter pave Gregor den Store (død 602), der havde grundlagt en sangerskole, Schola cantorum, i Rom.
    Den gregorianske sang var enstemmig, uden harmonier og akkompagnement af instrumenter. Den blev sunget af munkekor ved klostrenes tidebønner og ved gudstjenester.
  • Der var ingen musikinstrumenter i kirkerne i Middelalderen.
  • Før Pave Gregor den Store indførte den enstemmige sang, opkaldt efter ham, sang man på græsk, spansk eller latin.
  • Trouvèresang (franske poeter fra 12. - 13. århundrede), engelsk tekst!
    Skrev deres sange i et sprog kaldet: doil eller doui.
    notre dame organum (tidlig flerstemmighed omkring år 1200)
  • Polyfoni - flerstemmig musik hvor stemmerne er tænkt som selvstændige melodier, der sekundært harmonerer med hinanden. I vestlig musik var polyfoni stort set enerådende i den sene middelalder og renæssancen i stor kontrast til den enstemmige munkesang - den Grogorianske sang.
  • Motet, en vigtig form for polyfonisk musik fra ca. 1250 - 1750. Motet betyder Ord, da der blev sat en tekst til en kirkelig melodi. Blev praktiseret i Notre Dame, Paris.
  • messe,
  • dansesatser
  • Kærlighedssange var meget udbredt.
  • Minnesangerne

Overgang til renæssancemusik

  • Martinus Fabri (14. århundrede)
  • John Dunstable (ca. 1390-1453
  • Gilles Binchois (ca.1400-1460)
  • Guillaume Dufay (ca.1400-1474)

Link til ovennænvte komponister med yderligere information.


Musikinstrumenter

  • Strygeinstrumenter
  • Blæseinstrumenter
  • Knipseinstrumenter
  • Slagtøjsinstrumenter
  • Tasteinstrumenter

Instrumentbyggere

Musikhistorie

Lirans hemligheter Bog om Liren af Per-Ulf Allmo og Jan Winter. ISSN-0282-8052 (svensk).
Legerne Musikerne i middelalderen kaldes legerne.
De rejste meget rundt og underholdt både adelen og den almindelige befolkning.
Musikhistorisk Museum,
København
Musik i Danmark i middelalderen (ca. 1100-1500) litteratur liste.

>> En omfattende liste!

Medieval Music Engelsk hjemmeside med middelaldermusik.
Internetressourcer om middelaldermusik En omfattende samling links til musik og bøger om middelaldermusik.
Skjaldesang.dk Middelalder tekster til "Skjalde" .
Du kan også bestille CD'en "Skjaldesang - Sange på vandring" med et udvalg af sangene via webstedet.

Har en omfattende samling tekster! - med mange kendte og mindre kendte sange!

The Internet
Renaissance Band
>> Hør middelalder musik her (midi filer).
© 1995-2000 by Curtis Clark. Kun til privat brug!
>> Mange gode link til Middelaldermusik
"Music", Medieval
Music Glossary
Omfattende opslagsværk (engelsk) med forklaring af de forskellige begreber indenfor musik.
Middelaldermusik i
midiformat,
en stor samling af musik!

Lydprøver fra de gamle instrumenter!

Hør følgende musikstykker i Midi formatet - tal i parentes er årstal:
OBS! - midi filer er meget kompakte - fylder fra 2- 15 kb - dvs. du kan hører dem omgående i din browser!

>> Middelaldermusik webside.

Her er en oversigt med musikstykker,
du kan finde og høre de enkelte musikfiler via linket for neden i denne rubrik!


ERARS, Jehan (1200-10 - 1258-59)

* Au tems pascor de la HALLE, Adam (1245-50 - 1285-88)

* Fi maris de vostre amour
* Song from Le Jeu de Robin et Marion

LANCASTER, Henry IV (1367-1413)

* Sanctus - Attributed to "Roy Henri", quite possibly written by the King himself.
LANDINI, Francesco (c.1325 - 1397)

* Chi più vuol sapere - Was "Ballata" here; thanks to Margo Schulter for providing the name and the proper arrangement of the parts.
* Questa fanciull' amor
* Partesi con dolore

MACHAUT, Guillaume de (c.1300 - 1377)

* De bonté, de valour
* Dous amis

PEROTIN (c.1159 - c.1205)

* Alleluya: Nativitas - revised and enlarged from my previous version

RICHARD I Lionheart (1157-1199)

* Ja nuns hons pris

ANONYMOUS or unattributed

* Omnis curet homo
* Deo gracias Anglia (the Agincourt Carol) (lyrics)
* Tant a soutille - This is probably anonymous, but the score I have doesn't make that clear. If you know of an attribution, please let me know.

* Benedicamus domino - Melismatic organum
* Agnus dei - Free organum
* Angelus ad virginem
* Angelus ad Virgenem - another arrangement
* Sumer is icumen in - The earliest extant English round, from the 13th century. (lyrics)
* Summer is icumen in - Another arrangement
* Conductus
* Cantigas de Santa María
o Cantiga 1, Esta é a primeira cantiga do loor de Santa Maria
o Santa María amar
o Como poden
* Instrumental dances (classification from McGee, Medieval Instrumental Dances)
o Bassa Danza
+ Bel fiore dança
o Estampie
+ La quarte estampie royal
+ Another version, on this page before as "Danse Royale"
o Nota
+ Nota (3.5k, 0:52)
+ Nota (3.7k, 1:09)
+ Nota (5.4k, 1:27)
o Saltarello
+ Saltarello 2 (4.9k, 1:53)
+ Saltarello 3 (3.4k, 1:12)
o Tenor
+ Czaldy Waldy (2.1k, 1:12)
* Estampie (1.5k, 0:19)
* Estampie (2.9k, 0:52) - 13th C.
* Estampie (6.7k, 1:10) - 14th C.
* Ductia (1.4k, 0:24)
* Danse Royale (2.6k, 0:29)
* La Rotta (2.6k, 0:29) - 14th C.
* Lamento di Tristano (4.8k, 1:38) - 14th C.
* Song of the Ass (4.6k, 1:19) (lyrics)
* Song of the Ass - based on an arrangement I heard on a CD (3.7, 1:07) (lyrics)
* Greensleeves - Most people seem to associate this tune with the Middle Ages, but I have read that its musical patterns put it firmly in the late 1600s. Other tunes called "Greensleeves" are older, but still not Medieval.


Hør ovennævnte middelalder musik her: Middelaldermusik i midiformat. - som du kan høre på din computer nu!

Kender DU kilder til andet middelalder musik baggrund?

Har du kommentarer/tilføjelser?

NYT! - Søgemaskine til alle dokumenter på MiddelalderInfo!
Søg direkte på alle dokumenter på MiddelalderInfo!


Til Toppen

Retur til MiddelalderInfo


Warning: include(php/soeg.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /home/www/middelalderinfo.dk/musik-baggrund.php on line 486

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'php/soeg.txt' for inclusion (include_path='.:/php/includes:/usr/share/php') in /home/www/middelalderinfo.dk/musik-baggrund.php on line 486


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:

Flemming Elimar Jensen
Hjelmagervej 7, 1. - Løgten
8541 Skødstrup

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Eller via Mobil telefon nr. 50 50 26 03


Menu til websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.


Side er ajourført lørdag 28. maj 2011

© MiddelalderInfo 2010 v/Flemming Elimar Jensen, Webmaster:  Web-Com