De 7 barmhjertighedsgerninger
Med kristendommens gennembrud kom der et helt nyt syn på menneskets værdi -
Der opstod helt nye tjenester - og at en person kunne have medfølelse og omsorg for et andet menneske.
Udfra et vers i Bibelen, Mathæus evangeliet kapitel 25 vers 35 - blev følgende 7 regler formuleret:
- At give de sultne mad.
- At give de hjemløse husly.
- At give de tørstige at drikke.
- At klæde de nøgne.
- Besøge de fangne.
- Pleje de syge
- Og begrave de døde.
Disse regler blev retningsgivende helt fra den første kristne tid og frem til idag - det indebærer omsorg, der omfatter både
medmenneskets fysiske og åndelige behov, som bliver iværksat både med håndens og åndens arbejde.
Denne omsorg blev i særlig grad udviklet indenfor klostervæsnet og spredte sig ud derfra til samfundet.
Benedicts regel - Regula Benedicti
Kapitel 4
Redskaberne til at gøre gode gerninger.
- For det første elske Gud Herren af hele sit hjerte og af hele sin sjæl og af hele sin styrke.
- for det andet elske sin næste som sig selv.
- Endvidere ikke begå drab.
- Ikke bryde et ægteskab
- Ikke stjæle.
- Ikke begære
- ikke vidne falsk
- Ære alle mennesker
- og ikke gøre mod en anden hvad man ikke ønsker gjort mod sig selv.
- Fornægte sig selv for at følge Kristus
- Tugte sin krop
- ikke hengive sig til nydelse
- elske fasten
- hjælpe de fattige
- give den nøgne klæder
- besøge den syge
- begrave den døde
- hjælpe den nødlidende
- trøste den sørgende
- gøre sig fremmed for denne verdens gerninger.
- ikke sætte noget højere end kærligheden til Kristus
- ikke handle i vrede
- ikke lade vreden få tid til at udvikle sig
- ikke bære svig i sit hjerte
- ikke slut fred på skrømt
- ikke forlade kærligheden vej.
- Undlade at sværge for ikke at sværge falsk
- bekende sandhed i hjerte og mund.
- ikke gengælde ondt med ondt
- Ikke gøre nogen uret, men tålmodigt udholde begået uret.
- elske sine fjender.
- ikke forbande dem, der forbander, men hellere velsigne dem.
- udholde forfølgelser for retfærdigehedens skyld.
- Ikke være hovmodig
- ikke være drikfældig
- ikke være madglad
- ikke sove for meget
- ikke være doven
- ikke knurre
- ikke tale ondt om andre
- Sætte sit håb til Gud
- Det gode man ser hos sig selv, bør man betragte som Guds værk, ikke sit eget.
- Det onde derimod skal man altid vide, at man selv har gjort, og tilregnes det sig selv.
- Frygte dommens dag.
- og skælve for helvede.
- Stræbe efter det evige liv med hele sin åndelige attrå.
- dagligt have den truende død for øje.
- altid give agt for sin livsførelse
- vide med sikerhed, at Gud ser én overalt.
- knuse onde tanker mod Kristus, lige så snart de dukker op i hjertet, og åbenbare dem for sin åndelige fader.
- Vogte sin mund for onde eller uanstændige ord.
- Ikke holde af at snakke meget.
- Ikke tale tomme eller lattervækkende ord.
- ikke holde af for høj eller hæmningsløs latter.
- Villigt lytte til de hellige læsninger.
- Ofte hengive sig til bøn.
- Dagligt med tårer og suk i bøn for Gud bekende de synder, man har begået.
- og for fremtiden undgå disse synder.
- Ikke opfylde kødets lyster.
- Hade egenviljen.
- Adlyde abbedens forskrifter i et og alt, også hvis han selv handler anderledes, hvilket ikke bør ske, idet man husker dette Herrens bud:
Alt det, de siger til jer, skal i gøre, men I skal ikke gøre, som de gør.
- Ikke vil kaldes hellig, førend man er det, men først at være det for at kunne kaldes det med større ret.
- Opfylde Guds bud i gerning hver dag.
- Elske kyskhed
- ikke hade nogen
- ikke føle jalousi
- ikke handle af misundelse
- ikke være stridslysten
- undgå opblæsthed
- vise ærefrygt for de ældre.
- holde af de unge.
- Bede for sine fjender af kærlighed til Kristus.
- Slutte fred med den, man er uenig med, før solnedgang.
- Og aldrig opgive håber om Guds barmhjertighed.
- Se dette er redskaberne i den åndelige kunst.
- Når vi dag og nat uophørligt anvender dem og på Dommens dag giver dem tilbage, vil vi af Herren modtage den løn, Han selv har lovet.
- Hvad intet øje har set og intet øre hørt, det som Gud har bredt for dem, der elsker ham.
- Det værksted, hvor vi omhggeligt skal arbejde med alt dette, er klostrets kalusur og den trofaste forbliven i fællesskabet.
Overrsat af Brian Møller Jensen.
|
Munkene lever efter en regel stiftet i 529 af Benedikt af Nursia på på Monte Cassino, Italien. Han ønskede at leve ensomt, men han blev ret hurtigt betragtet som en hellig mand og flere mennesker kom for at leve sammen med ham.
Et af de første klostre byggede Benedikt på bjerget Monte Cassino i Italien og her udarbejdede han sin klosterregel Benediktiner reglen - Regula Benedicti.
Benediktiner Reglen - Regula Benedicti
blev grundlæggende for flere senere klosterregler.
For at blive optaget i et benediktiner kloster måtte man afgive tre grundlæggende løfter:
man skulle:
- have fast opholdsted,
- leve i fattigdom og ugift, i cølibat
- og man skulle vise lydighed.
Benedikt skrev selv, at en munks arbejde var at bede og, at bønnens formål var at lovprise herren.
Benedikt af Nursia skrev ca. 529 sin munkeregel, Regula Benedicti, som bygger på den ældre Regula Magistri, mesterens regel.
Benedikt`s regel var en samling skrifter (regula), der skulle tjene som rettesnor for livet i hans kloster. Disse blev et forbillede for alle munkesamfund.
De 7 barmhjertighedsgerninger
Med kristendommens gennembrud kom der et helt nyt syn på menneskets værdi -
Der opstod helt nye tjenester - og at en person kunne have medfølelse og omsorg for et andet menneske.
Udfra et vers i Bibelen, Mathæus evangeliet kapitel 25 vers 35 - blev følgende 7 regler formuleret:
- At give de sultne mad.
- At give de hjemløse husly.
- At give de tørstige at drikke.
- At klæde de nøgne.
- Besøge de fangne.
- Pleje de syge
- Og begrave de døde.
Disse regler blev retningsgivende helt fra den første kristne tid og frem til idag - det indebærer omsorg, der omfatter både
medmenneskets fysiske og åndelige behov, som bliver iværksat både med håndens og åndens arbejde.
Denne omsorg blev i særlig grad udviklet indenfor klostervæsnet og spredte sig ud derfra til samfundet.
|