Indeks om messen i katolsk kirke i middelalderen:
Ord og begreber fra gudstjenesten
i Pavekirken (den katolske kirke) gennem middelalderen:
- Martyrologium - Helgenhistorier, bønner og tilbedelse
målrettet på helgener.
- Ordinarium - Liber ordinarius; Consuetudinarium;
Ordinale; Ordinarius; Ordo ecclesiasticus; Ordo officiorum.
Det er en hjælpebog for brugen af de liturgiske bøger ved messe og
tidebøn.
- Passionarium - Passionale. Historier om
Kristusskikkelsen og hans liv og lidelser i fortælleform.
- Pontificale - Liturgisk bog med reglerne for de
biskoppelige officier som konfirmation, præstevielse etc.
- Psalterium - Indeholder Davids Salmer, der blev meget
brugt ved gudstjenesten.
- Rationale - Rationale divinorum officiorum er
titlen på Wilhelm Durandus' værk
- Responsoriale - Besvarelsesbog. Liturgisk håndbog
med responsorier til tidebønnen.
- Sakramentarium - Præstens håndbog vedrørende tekster, der
skal anvendes ved uddeling af sakramenterne under messen.
- Sequentionarium - Liber Sequentionarius / Sequentialis,
Sekventiarium. Tekster, der ved messens Alleluia-del
afsynges.
- Troparium - Sangbog med koralstykker til brug i kirken.
Ordet trope / tropus blev bredt anvendt for
kirkemusiktoneart.
- Liturgiske bøger - de skrifter der blev i gudstjenesten
- Missalet - messebogen, tekster fra 800 - 1200 tallet,
samlede alle de nødvendig tekster der før var samlet i:
Kalendarium, Ordinarium miss og Propierne. Kaldes også Missale
plenum.
- Breviarium - Farebog = rejsebog, liturgisk bog med tekster
der anvendes ved tidebønnerne.
- Antiphonarium - bog med musik- og sangstykker til
tidebønnen.
- Antifonale - Oprindeligt indeholdt antifonalet sangstykker
til både messe og tidebønnen
- Capitularium - Kort bibeltekst til tidebønnen
- Collectarium - tekster, eventuelt inklusive bønner, der
læses ved alteret før indsamling af kollekt
- Diurnale - Indhold af dagens tidebønner.
- Epistolarium - Samling af tekster, der læses under
gudstjenesten før evangelielæsningen.
- Evangeliar - Foruden evangelierne indeholdt evangeliarerne
ofte kanontavler
- Graduale - Liturgisk sangbog med messens sangstykker.
- Homilarium - Prædikensamlinger, homiliebog. Der må skelnes
mellem homiliae og sermones
- Hymnarium - Samling af salmer, hovedsageligt til brug ved
tidebønnen
- Kalendarium - Et kalendarium er en ordnet opstilling af
ørets dage.
- Lectionarium - Bibelens tekster brudt op og organiseret i
afsnit afhængig af hvilket tidspunkt (år, dag, messetype) de skulle
bruges til.
- Legendarium - Samling af legender om helgener
- Manuale - Regler for præstens embedsførelse.
|
|
Dragter brugt
under Gudstjenesten
Der blev anvendt mange forskellige typer dragter i romerkirken
(Pavekirken) gennem middelalderen.
Find ud af hvad: en Amictus, Alba, Cingulum, Stola, Manipulus og
Casula er for noget!
Kildelitteratur - med masser af henvisninger til bøger etc. om
religionshistorien.
De 8 bønner også
kaldet tidebønner - hore canonice er kirkens generelle og officielle
bøn
Tidebønner - hore canonice er kirkens generelle og officielle
bøn.
Den skulle bedes af udpegede medlemmer. De udpegede var oldkirkens
diakoner. Reglen er nævnt i Benedict Regel LXVII Ad omnes canonicas
horas. (Kap. 8-21).
- Mtutin 1. bøn: tidligere kaldet: Vigil / Vigilie /
Nocturnal - også kaldet: . Den afholdes klokken 02 om
vinteren, klokken 03 om sommer
Det var den vigtigste bøn i løbet af døgnet, da nonner og munke her
bad og vågede, men de fleste folk i landet sov.
Bønnetimen skulle indeholde 6 salmer og 4 tekster og respondier
samt nogle meditationer, dette skulle gennemgåes 2 gange på normale
dage - og 3 gange på søn- og helligdage.
- Laudes blev holdt ved solopgang, ved 4 tiden. Her blev
afsunget lovsang til lyset og Herrens dag.
- Prim, den første time, kom efter at nonner og munke havde
gjort mogentoilette
- Terts var klokken 9 - om vinteren kunne det blive
efterfulgt af kapitelmødet.
- Sext klokken 12.
- Non var klokken 15
- Vesper bønnen var klokken 18 - Den kaldes ofte for
aftensangen.
- Completorium afsluttede dagen ved 19-20 tiden - lige før
sengetid.
Klostrene havde et solur som angav tidebønnerne.
Ave Maria på dansk og latin
Ave Maria
Hil dig Maria, Guds moder.
Velsignet er du blandt kvinder,
Og velsignet er dit livs frugt, Jesus Kristus.
Bed for os syndere nu,
Og i timen for vor død.
Amen
|
Ave Maria på middelalderlatin
Ave Maria, Gratia plena, Dominus tecum.
Benedicta tu in mulieribus,
Et benedictus fructus ventris tui, Iesus.
Sancta Maria, Mater Dei, Ora pro nobis peccatoribus,
Nunc et in hora mortis nostrae.
Amen
|
Fader vor
|
Fader Vor på latin
|
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn
komme dit rige, ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore
skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed
Amen
|
Pater noster, qui es in caelis.
Sanctificetur nomen tuum,
Adveniat regnum tuum.
Fiat voluntas tua, sicut in caelo et in terra.
Panem nostrum quotidianum dona nobis hodie,
Et dimitte nobis debita nostra,
Sicut et nos dimittimus debitoribus nostris.
Et ne nos inducas in tentationem,
Sed libera nos a malo.
Amen
|
Salve regina
- Hil dig Dronning
|
|
Hil dig, o dronning. Hil dig,
miskundheds moder.
Vot liv, vor glæder og vort håb, vær hilset.
Til dig vi råber. Evas landflygtige sønner:
fra tårernes dale med suk og med klage stedse bønnen mod dig
stiger:
O bønhør os, du vort værn og tilflugt.
Se til os ned med mildt og kærligt moderblik i vor
elendighed.
Og når engang vi af fangenskabet ska udløses,
lad os din søn, vor Herre Jesus skue.
O gode, o milde, o kære Jomfru Maria.
|
|
Det første Fadervor på dansk?
Den første danske version af bønnen kendes fra et håndskrift
kaldet Lucidarius, det latinske ord for
Lysgiveren.
En bog som i middelalderen har været brugt i Europa, til at
undervise menigmand i kristendom. I 1470 får danskerne det
første Fadervor på dansk, da håndskriftet nu oversættes til
dansk.
Læs mere
her på Scriptoriet's webside.
|
|
En messe i Pavekirken - kirkehandling skulle indeholde forskellige
aktiviteter i en bestemt rækkefølge som beskrives i Pronaus.
- prædiken
- forbønnen for de levende og døde ved nadverindstiftelsen
- Fader Vor
- syndsbekendelsen
- trosbekendelsen
- De ti Bud
- praktiske oplysninger om kirkelige begivenheder, herunder
lysninger.
Ite missa est = Dette er messen.
Middelalderens ritualer
Messen blev i Europa udført efter forskellige ritualer, bl.a. det
romerske, det frankiske og det irske. Men efter år 800 var det kun den
autoriserede fra Romerkirken som var udarbejdet af Gregorius den Store
(d. 604). Denne form blev brugt i godt 1.000 år.
Pøblen afskæres for kontakt med præsterne i Romerkirken
De første kristne deltog aktivt i selve gudstjenesten - der var et
samspil mellem præsten og de der deltog i Gudstjenesten.
Det blev efterhånden afskaffet da Pavekirken fik indført sine regler -
så præsterne efterhånden gjorde og sagde alt hvad der skulle foregå i
kirken.
Præsterne talte med en "indre stemme" secreta voce - nadvervinen var
herefter kun til præsterne - der blev bygget en mur op - så de
almindelige ikke gejstlige - pøblen ikke kunne se hvad der foregik inde
i koret.
Allerede på dette tidspunkt var afstanden mellem præsterne og
menigheden så stor - at den var ikke eksisterende. Romerkirken havde
dermed fjernet sig meget fra det som den kristne tro byggede på - at
have et personligt forhold til sin Gud.
Med Reformation fra Martin Luther - blev denne
envejs formidling til kirkegængerne afskaffet - Dialogen mellem præst
og menighed blev genoprettet.
Det blev også muligt igen at deltage i nadveren og modtage nadvervinen
etc.
Hvordan forløb en messe i middelalderen?
Messen bestod af to dele:
- Missa catechumenorum og
- Missa fidelium.
Den første del sluttede oprindeligt efter offertoriet, men i
senmiddelalderen deltes messen i stedet i Ordo missae og Canon
missae, hvor første del sluttede før bønnen Te igitur.
Liturgi
Liturgien er regler, procedurer, sædvaner og ritualer for
gennemførelse af messer og gudstjenester og sakramenternes udlevering.
Ordet bruges i tidlig middelalder ikke meget i Norden, og sommetider
synonymt med messe.
I liturgien betyder farverne oftest:
| Hvid |
Kristusdage og Mariadage og Allehelgensdag, festdage af
mindre betydning.
Protestanterne bruger farven ved jul, påske og
treenigheden. |
| Violet |
Advent og faste og bodsdage, forberedelsestider.
Protestanterne bruger farven fra Septuagesima til midfasten |
| Grøn el. gul |
Helligtrekonger og Trinitatis og eftertider |
| Rød |
Pinse og lidelsesdagene, martyrer og Helligånden |
| Sort |
Langfredag og dødemesser, begravelser |
| Gylden |
Store festdage (anført i Danmark) |
| Blå |
Jomfru Marias farve og brugt i Sverige til bl.a. advent og
faste |
Ved bestemte forhold kan rødt gå sammen med skarlagen; sort gå med
violet; grønt gå med gul.
Røgelse
Røgelse er aromaholdige plantedele fra træarterne Boswellia sacra
fra Arabien og Boswellia papyrifera fra Indien.
Også myrra anvendes som røgelse.
Røgelse har været brugt i gudetilbedelsen fra middelalderen, men der
er ikke fundet vidnesbyrd om brugen før efter år 400.
Røgelseskarret holdes af røgelsesadjudanten, thurifer.
Hvad lavede munke og nonner når de ikke bad?
- Tiden gik med studier af den hellige skrift, Bibelen
- undervisning
- samt afskrivning/kopiering af bøger og lignende.
- desuden skulle nonner og munke kunne alle sangene udenad, dvs.
f.eks. synge alle 150 salmer.
I løbet af en uge blev alle Davids salmer, alle 150 kapitler, fra
det Gamle Testamente sunget igennem.
- Der var også praktiske gøremål for at klostret kunne fungerer som
madlavning, landbrug, urtehave, sygdomsbehandling m.m.
Links til yderligere
information om tro i middelalderen:
Pave kirken's kamp mod de
"vantro"
Pilgrimme/korstog
|