Indeks om messen i katolsk kirke i middelalderen:
Ord og begreber fra gudstjenesten i Pavekirken (den katolske kirke) gennem middelalderen:
- Martyrologium - Helgenhistorier, bønner og tilbedelse målrettet på helgener.
- Ordinarium - Liber ordinarius; Consuetudinarium; Ordinale; Ordinarius; Ordo ecclesiasticus; Ordo officiorum.
Det er en hjælpebog for brugen af de liturgiske bøger ved messe og tidebøn.
- Passionarium - Passionale. Historier om Kristusskikkelsen og hans liv og lidelser i fortælleform.
- Pontificale - Liturgisk bog med reglerne for de biskoppelige officier som konfirmation, præstevielse etc.
- Psalterium - Indeholder Davids Salmer, der blev meget brugt ved gudstjenesten.
- Rationale - Rationale divinorum officiorum er titlen på Wilhelm Durandus' værk
- Responsoriale - Besvarelsesbog. Liturgisk håndbog med responsorier til tidebønnen.
- Sakramentarium - Præstens håndbog vedrørende tekster, der skal anvendes ved uddeling af sakramenterne under messen.
- Sequentionarium - Liber Sequentionarius / Sequentialis, Sekventiarium. Tekster, der ved messens Alleluia-del afsynges.
- Troparium - Sangbog med koralstykker til brug i kirken. Ordet trope / tropus blev bredt anvendt for kirkemusiktoneart.
- Liturgiske bøger - de skrifter der blev i gudstjenesten
- Missalet - messebogen, tekster fra 800 - 1200 tallet, samlede alle de nødvendig tekster der før var samlet i:
Kalendarium, Ordinarium miss og Propierne. Kaldes også Missale plenum.
- Breviarium - Farebog = rejsebog, liturgisk bog med tekster der anvendes ved tidebønnerne.
- Antiphonarium - bog med musik- og sangstykker til tidebønnen.
- Antifonale - Oprindeligt indeholdt antifonalet sangstykker til både messe og tidebønnen
- Capitularium - Kort bibeltekst til tidebønnen
- Collectarium - tekster, eventuelt inklusive bønner, der læses ved alteret før indsamling af kollekt
- Diurnale - Indhold af dagens tidebønner.
- Epistolarium - Samling af tekster, der læses under gudstjenesten før evangelielæsningen.
- Evangeliar - Foruden evangelierne indeholdt evangeliarerne ofte kanontavler
- Graduale - Liturgisk sangbog med messens sangstykker.
- Homilarium - Prædikensamlinger, homiliebog. Der må skelnes mellem homiliae og sermones
- Hymnarium - Samling af salmer, hovedsageligt til brug ved tidebønnen
- Kalendarium - Et kalendarium er en ordnet opstilling af ørets dage.
- Lectionarium - Bibelens tekster brudt op og organiseret i afsnit afhængig af hvilket tidspunkt (år, dag, messetype) de skulle bruges til.
- Legendarium - Samling af legender om helgener
- Manuale - Regler for præstens embedsførelse.
|
|
Dragter brugt under Gudstjenesten
Der blev anvendt mange forskellige typer dragter i romerkirken (Pavekirken) gennem middelalderen.
Find ud af hvad: en Amictus, Alba, Cingulum, Stola, Manipulus og Casula er for noget!
Kildelitteratur - med masser af henvisninger til bøger etc. om religionshistorien.
De 8 bønner også kaldet tidebønner - hore canonice er kirkens generelle og officielle bøn
Tidebønner - hore canonice er kirkens generelle og officielle bøn.
Den skulle bedes af udpegede medlemmer. De udpegede var oldkirkens diakoner. Reglen er nævnt i Benedict Regel LXVII Ad omnes canonicas horas. (Kap. 8-21).
- Mtutin 1. bøn: tidligere kaldet: Vigil / Vigilie / Nocturnal - også kaldet: . Den afholdes klokken 02 om vinteren, klokken 03 om sommer
Det var den vigtigste bøn i løbet af døgnet, da nonner og munke her bad og vågede, men de fleste folk i landet sov.
Bønnetimen skulle indeholde 6 salmer og 4 tekster og respondier samt nogle meditationer, dette skulle gennemgåes 2 gange på normale dage - og 3 gange på søn- og helligdage.
- Laudes blev holdt ved solopgang, ved 4 tiden. Her blev afsunget lovsang til lyset og Herrens dag.
- Prim, den første time, kom efter at nonner og munke havde gjort mogentoilette
- Terts var klokken 9 - om vinteren kunne det blive efterfulgt af kapitelmødet.
- Sext klokken 12.
- Non var klokken 15
- Vesper bønnen var klokken 18 - Den kaldes ofte for aftensangen.
- Completorium afsluttede dagen ved 19-20 tiden - lige før sengetid.
Klostrene havde et solur som angav tidebønnerne.
Ave Maria på dansk og latin
Ave Maria
Hil dig Maria, Guds moder.
Velsignet er du blandt kvinder,
Og velsignet er dit livs frugt, Jesus Kristus.
Bed for os syndere nu,
Og i timen for vor død.
Amen
|
Ave Maria på middelalderlatin
Ave Maria, Gratia plena, Dominus tecum.
Benedicta tu in mulieribus,
Et benedictus fructus ventris tui, Iesus.
Sancta Maria, Mater Dei, Ora pro nobis peccatoribus,
Nunc et in hora mortis nostrae.
Amen
|
Fader vor
|
Fader Vor på latin
|
|
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn
komme dit rige, ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed
Amen
|
Pater noster, qui es in caelis.
Sanctificetur nomen tuum,
Adveniat regnum tuum.
Fiat voluntas tua, sicut in caelo et in terra.
Panem nostrum quotidianum dona nobis hodie,
Et dimitte nobis debita nostra,
Sicut et nos dimittimus debitoribus nostris.
Et ne nos inducas in tentationem,
Sed libera nos a malo.
Amen
|
Salve regina - Hil dig Dronning
|
|
|
Hil dig, o dronning. Hil dig, miskundheds moder.
Vot liv, vor glæder og vort håb, vær hilset.
Til dig vi råber. Evas landflygtige sønner:
fra tårernes dale med suk og med klage stedse bønnen mod dig stiger:
O bønhør os, du vort værn og tilflugt.
Se til os ned med mildt og kærligt moderblik i vor elendighed.
Og når engang vi af fangenskabet ska udløses,
lad os din søn, vor Herre Jesus skue.
O gode, o milde, o kære Jomfru Maria.
|
|
Det første Fadervor på dansk?
Den første danske version af bønnen kendes fra et håndskrift kaldet Lucidarius, det latinske ord for Lysgiveren.
En bog som i middelalderen har været brugt i Europa, til at undervise menigmand i kristendom. I 1470 får danskerne det første Fadervor på dansk, da håndskriftet nu oversættes til dansk.
Læs mere her på Scriptoriet's webside.
|
|
En messe i Pavekirken - kirkehandling skulle indeholde forskellige aktiviteter i en bestemt rækkefølge som beskrives i Pronaus.
- prædiken
- forbønnen for de levende og døde ved nadverindstiftelsen
- Fader Vor
- syndsbekendelsen
- trosbekendelsen
- De ti Bud
- praktiske oplysninger om kirkelige begivenheder, herunder lysninger.
Ite missa est = Dette er messen.
Middelalderens ritualer
Messen blev i Europa udført efter forskellige ritualer, bl.a. det romerske, det frankiske og det irske. Men efter år 800 var det kun den autoriserede fra Romerkirken som var udarbejdet af Gregorius den Store (d. 604). Denne form blev brugt i godt 1.000 år.
Pøblen afskæres for kontakt med præsterne i Romerkirken
De første kristne deltog aktivt i selve gudstjenesten - der var et samspil mellem præsten og de der deltog i Gudstjenesten.
Det blev efterhånden afskaffet da Pavekirken fik indført sine regler - så præsterne efterhånden gjorde og sagde alt hvad der skulle foregå i kirken. Præsterne talte med en "indre stemme" secreta voce - nadvervinen var herefter kun til præsterne - der blev bygget en mur op - så de almindelige ikke gejstlige - pøblen ikke kunne se hvad der foregik inde i koret. Allerede på dette tidspunkt var afstanden mellem præsterne og menigheden så stor - at den var ikke eksisterende. Romerkirken havde dermed fjernet sig meget fra det som den kristne tro byggede på - at have et personligt forhold til sin Gud.
Med Reformation fra Martin Luther - blev denne envejs formidling til kirkegængerne afskaffet - Dialogen mellem præst og menighed blev genoprettet.
Det blev også muligt igen at deltage i nadveren og modtage nadvervinen etc.
Hvordan forløb en messe i middelalderen?
Messen bestod af to dele:
- Missa catechumenorum og
- Missa fidelium.
Den første del sluttede oprindeligt efter offertoriet, men i senmiddelalderen deltes messen i stedet i Ordo missae og Canon missae, hvor første del sluttede før bønnen Te igitur.
Liturgi
Liturgien er regler, procedurer, sædvaner og ritualer for gennemførelse af messer og gudstjenester og sakramenternes udlevering. Ordet bruges i tidlig middelalder ikke meget i Norden, og sommetider synonymt med messe.
I liturgien betyder farverne oftest:
| Hvid |
Kristusdage og Mariadage og Allehelgensdag, festdage af mindre betydning.
Protestanterne bruger farven ved jul, påske og treenigheden. |
| Violet |
Advent og faste og bodsdage, forberedelsestider.
Protestanterne bruger farven fra Septuagesima til midfasten |
| Grøn el. gul |
Helligtrekonger og Trinitatis og eftertider |
| Rød |
Pinse og lidelsesdagene, martyrer og Helligånden |
| Sort |
Langfredag og dødemesser, begravelser |
| Gylden |
Store festdage (anført i Danmark) |
| Blå |
Jomfru Marias farve og brugt i Sverige til bl.a. advent og faste |
Ved bestemte forhold kan rødt gå sammen med skarlagen; sort gå med violet; grønt gå med gul.
Røgelse
Røgelse er aromaholdige plantedele fra træarterne Boswellia sacra fra Arabien og Boswellia papyrifera fra Indien. Også myrra anvendes som røgelse.
Røgelse har været brugt i gudetilbedelsen fra middelalderen, men der er ikke fundet vidnesbyrd om brugen før efter år 400.
Røgelseskarret holdes af røgelsesadjudanten, thurifer.
Hvad lavede munke og nonner når de ikke bad?
- Tiden gik med studier af den hellige skrift, Bibelen
- undervisning
- samt afskrivning/kopiering af bøger og lignende.
- desuden skulle nonner og munke kunne alle sangene udenad, dvs. f.eks. synge alle 150 salmer.
I løbet af en uge blev alle Davids salmer, alle 150 kapitler, fra det Gamle Testamente sunget igennem. - Der var også praktiske gøremål for at klostret kunne fungerer som madlavning, landbrug, urtehave, sygdomsbehandling m.m.
Links til yderligere information om tro i middelalderen:
Pave kirken's kamp mod de "vantro"
Pilgrimme/korstog
|