Middelalderinfo.dk - find megen info om middelalderen på dansk v/Flemming Elimar Jensen

Retur til forsiden!

Redaktør Flemming Elimar Jensen

MiddelalderInfo
Gudstjenesten / Messen i Pavekirken

Ord og begreber fra gudstjenesten/messen i Pavekirken
Forskellige messer i Pavekirken?
Dragter brugt under Gudstjenesten
De 8 bønner
Ave Maria ogFader vor på dansk og latin

Denne side er ajourført 27. januar 2013

Indeks om messen i katolsk kirke i middelalderen:

Ord og begreber fra gudstjenesten i Pavekirken (den katolske kirke) gennem middelalderen:

  • Martyrologium - Helgenhistorier, bønner og tilbedelse målrettet på helgener.
  • Ordinarium - Liber ordinarius; Consuetudinarium; Ordinale; Ordinarius; Ordo ecclesiasticus; Ordo officiorum.
    Det er en hjælpebog for brugen af de liturgiske bøger ved messe og tidebøn.
  • Passionarium - Passionale. Historier om Kristusskikkelsen og hans liv og lidelser i fortælleform.
  • Pontificale - Liturgisk bog med reglerne for de biskoppelige officier som konfirmation, præstevielse etc.
  • Psalterium - Indeholder Davids Salmer, der blev meget brugt ved gudstjenesten.
  • Rationale - Rationale divinorum officiorum er titlen på Wilhelm Durandus' værk
  • Responsoriale - Besvarelsesbog. Liturgisk håndbog med responsorier til tidebønnen.
  • Sakramentarium - Præstens håndbog vedrørende tekster, der skal anvendes ved uddeling af sakramenterne under messen.
  • Sequentionarium - Liber Sequentionarius / Sequentialis, Sekventiarium. Tekster, der ved messens Alleluia-del afsynges.
  • Troparium - Sangbog med koralstykker til brug i kirken. Ordet trope / tropus blev bredt anvendt for kirkemusiktoneart.
  • Liturgiske bøger - de skrifter der blev i gudstjenesten
  • Missalet - messebogen, tekster fra 800 - 1200 tallet, samlede alle de nødvendig tekster der før var samlet i:
    Kalendarium, Ordinarium miss og Propierne. Kaldes også Missale plenum.
  • Breviarium - Farebog = rejsebog, liturgisk bog med tekster der anvendes ved tidebønnerne.
  • Antiphonarium - bog med musik- og sangstykker til tidebønnen.
  • Antifonale - Oprindeligt indeholdt antifonalet sangstykker til både messe og tidebønnen
  • Capitularium - Kort bibeltekst til tidebønnen
  • Collectarium - tekster, eventuelt inklusive bønner, der læses ved alteret før indsamling af kollekt
  • Diurnale - Indhold af dagens tidebønner.
  • Epistolarium - Samling af tekster, der læses under gudstjenesten før evangelielæsningen.
  • Evangeliar - Foruden evangelierne indeholdt evangeliarerne ofte kanontavler
  • Graduale - Liturgisk sangbog med messens sangstykker.
  • Homilarium - Prædikensamlinger, homiliebog. Der må skelnes mellem homiliae og sermones
  • Hymnarium - Samling af salmer, hovedsageligt til brug ved tidebønnen
  • Kalendarium - Et kalendarium er en ordnet opstilling af ørets dage.
  • Lectionarium - Bibelens tekster brudt op og organiseret i afsnit afhængig af hvilket tidspunkt (år, dag, messetype) de skulle bruges til.
  • Legendarium - Samling af legender om helgener
  • Manuale - Regler for præstens embedsførelse.

Oversigt med de forskellige messer i Pavekirken, i løbet af året:

Sjælemesse I en sjælemesse bliver giverens navn også nævnt i indledningen, præfationen, til messen.
Missa solemnis Levitmesse; almindelig messe med deltagerne præst, diakon og subdiakon.
Missa privata Messe udført af en enkelt præst, der fremsiger hele ritualet uden sang, men har hjælpere med sig.
Missa solitaria Messe udført alene, hvilket er forbudt i Pavekirken/Romerkirken.
Missa bifaciata eller Missa trificata Præsten gentager de første dele flere gange og samler dem med en canon.
Denne form er også forbudt af kirken.
Missa lecta eller Missa cantala Sunget messe, egentlig læst og sunget messe.
Missa papalis Pavelig messe. Messe med pavens deltagelse.
Missa pontificalis Biskoppelig messe. Messe med biskoppens deltagelse.
Missa abbatialis Messe i klosterkirke med abbedens deltagelse.
Missa sicca Messe uden nadver og sang.
Missa nautica Messe afholdt i hårdt vejr på skib i havsnød - en type misssa sicca.
Missa praesanctificatorium Messe, hvor nadverbrødet forud er konsekreret.
Anvendes i Pavekirken/Romerkirken kun Langfredag.
Missa votiva Messe med bestemt formål. Antallet af votivmesser steg mod middelalderens slutning.
Foruden ovennævnte typer var der særlige brudemesser, sjælemesser m.fl.
Sjælemesserne, afholdt klostrene for velgører. Her havde folk givet testamentariske gaver, som ofte bestod i jord, og dermed sikrede de sig at deres dødsdag blev mindet med en messe. Det skulle iflg. Pavekirken lette deres sjæls rejse gennem skærsilden. Det eneste der blev lettere var nok kun giverens pengepung.

>> Mere uddybende information om messen kan du læse her!

Dragter brugt under Gudstjenesten

Der blev anvendt mange forskellige typer dragter i romerkirken (Pavekirken) gennem middelalderen.
Find ud af hvad: en Amictus, Alba, Cingulum, Stola, Manipulus og Casula er for noget!

Kildelitteratur - med masser af henvisninger til bøger etc. om religionshistorien.

De 8 bønner også kaldet tidebønner - hore canonice er kirkens generelle og officielle bøn

Tidebønner - hore canonice er kirkens generelle og officielle bøn.
Den skulle bedes af udpegede medlemmer. De udpegede var oldkirkens diakoner. Reglen er nævnt i Benedict Regel LXVII Ad omnes canonicas horas. (Kap. 8-21).

  • Mtutin 1. bøn: tidligere kaldet: Vigil / Vigilie / Nocturnal - også kaldet: . Den afholdes klokken 02 om vinteren, klokken 03 om sommer
    Det var den vigtigste bøn i løbet af døgnet, da nonner og munke her bad og vågede, men de fleste folk i landet sov.
    Bønnetimen skulle indeholde 6 salmer og 4 tekster og respondier samt nogle meditationer, dette skulle gennemgåes 2 gange på normale dage - og 3 gange på søn- og helligdage.
  • Laudes blev holdt ved solopgang, ved 4 tiden. Her blev afsunget lovsang til lyset og Herrens dag.
  • Prim, den første time, kom efter at nonner og munke havde gjort mogentoilette
  • Terts var klokken 9 - om vinteren kunne det blive efterfulgt af kapitelmødet.
  • Sext klokken 12.
  • Non var klokken 15
  • Vesper bønnen var klokken 18 - Den kaldes ofte for aftensangen.
  • Completorium afsluttede dagen ved 19-20 tiden - lige før sengetid.

    Klostrene havde et solur som angav tidebønnerne.

Ave Maria på dansk og latin

Ave Maria

Hil dig Maria, Guds moder.

Velsignet er du blandt kvinder,

Og velsignet er dit livs frugt, Jesus Kristus.

Bed for os syndere nu,

Og i timen for vor død.

Amen

Ave Maria på middelalderlatin

Ave Maria, Gratia plena, Dominus tecum.

Benedicta tu in mulieribus,

Et benedictus fructus ventris tui, Iesus.

Sancta Maria, Mater Dei, Ora pro nobis peccatoribus,

Nunc et in hora mortis nostrae.

Amen

 

Fader vor

Fader Vor på latin


Fader vor, du som er i himlene!

Helliget blive dit navn

komme dit rige, ske din vilje

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse,

men fri os fra det onde.

For dit er Riget og magten og æren i evighed

Amen 


Pater noster, qui es in caelis.

Sanctificetur nomen tuum,

Adveniat regnum tuum.

Fiat voluntas tua, sicut in caelo et in terra.

Panem nostrum quotidianum dona nobis hodie,

Et dimitte nobis debita nostra,

Sicut et nos dimittimus debitoribus nostris.

Et ne nos inducas in tentationem,

Sed libera nos a malo.

Amen

Salve regina - Hil dig Dronning

Hil dig, o dronning. Hil dig, miskundheds moder.

Vot liv, vor glæder og vort håb, vær hilset.

Til dig vi råber. Evas landflygtige sønner:

fra tårernes dale med suk og med klage stedse bønnen mod dig stiger:

O bønhør os, du vort værn og tilflugt.

Se til os ned med mildt og kærligt moderblik i vor elendighed.

Og når engang vi af fangenskabet ska udløses,

lad os din søn, vor Herre Jesus skue.

O gode, o milde, o kære Jomfru Maria.

Det første Fadervor på dansk?

Den første danske version af bønnen kendes fra et håndskrift kaldet Lucidarius, det latinske ord for Lysgiveren.
En bog som i middelalderen har været brugt i Europa, til at undervise menigmand i kristendom. I 1470 får danskerne det første Fadervor på dansk, da håndskriftet nu oversættes til dansk.

Læs mere her på Scriptoriet's webside.

En messe i Pavekirken - kirkehandling skulle indeholde forskellige aktiviteter i en bestemt rækkefølge som beskrives i Pronaus.

  • prædiken
  • forbønnen for de levende og døde ved nadverindstiftelsen
  • Fader Vor
  • syndsbekendelsen
  • trosbekendelsen
  • De ti Bud
  • praktiske oplysninger om kirkelige begivenheder, herunder lysninger.

Ite missa est = Dette er messen.

Middelalderens ritualer

Messen blev i Europa udført efter forskellige ritualer, bl.a. det romerske, det frankiske og det irske. Men efter år 800 var det kun den autoriserede fra Romerkirken som var udarbejdet af Gregorius den Store (d. 604). Denne form blev brugt i godt 1.000 år.

Pøblen afskæres for kontakt med præsterne i Romerkirken

De første kristne deltog aktivt i selve gudstjenesten - der var et samspil mellem præsten og de der deltog i Gudstjenesten.
Det blev efterhånden afskaffet da Pavekirken fik indført sine regler - så præsterne efterhånden gjorde og sagde alt hvad der skulle foregå i kirken.
Præsterne talte med en "indre stemme" secreta voce - nadvervinen var herefter kun til præsterne - der blev bygget en mur op - så de almindelige ikke gejstlige - pøblen ikke kunne se hvad der foregik inde i koret.
Allerede på dette tidspunkt var afstanden mellem præsterne og menigheden så stor - at den var ikke eksisterende. Romerkirken havde dermed fjernet sig meget fra det som den kristne tro byggede på - at have et personligt forhold til sin Gud.

Med Reformation fra Martin Luther - blev denne envejs formidling til kirkegængerne afskaffet - Dialogen mellem præst og menighed blev genoprettet.
Det blev også muligt igen at deltage i nadveren og modtage nadvervinen etc.

Hvordan forløb en messe i middelalderen?

Messen bestod af to dele:

  1. Missa catechumenorum og
  2. Missa fidelium.

    Den første del sluttede oprindeligt efter offertoriet, men i senmiddelalderen deltes messen i stedet i Ordo missae og Canon missae, hvor første del sluttede før bønnen Te igitur.

Liturgi

Liturgien er regler, procedurer, sædvaner og ritualer for gennemførelse af messer og gudstjenester og sakramenternes udlevering. Ordet bruges i tidlig middelalder ikke meget i Norden, og sommetider synonymt med messe.

I liturgien betyder farverne oftest:

Hvid Kristusdage og Mariadage og Allehelgensdag, festdage af mindre betydning.
Protestanterne bruger farven ved jul, påske og treenigheden.
Violet Advent og faste og bodsdage, forberedelsestider.
Protestanterne bruger farven fra Septuagesima til midfasten
Grøn el. gul Helligtrekonger og Trinitatis og eftertider
Rød Pinse og lidelsesdagene, martyrer og Helligånden
Sort Langfredag og dødemesser, begravelser
Gylden Store festdage (anført i Danmark)
Blå Jomfru Marias farve og brugt i Sverige til bl.a. advent og faste

Ved bestemte forhold kan rødt gå sammen med skarlagen; sort gå med violet; grønt gå med gul.

Røgelse

Røgelse er aromaholdige plantedele fra træarterne Boswellia sacra fra Arabien og Boswellia papyrifera fra Indien.
Også myrra anvendes som røgelse.

Røgelse har været brugt i gudetilbedelsen fra middelalderen, men der er ikke fundet vidnesbyrd om brugen før efter år 400.
Røgelseskarret holdes af røgelsesadjudanten, thurifer.

Hvad lavede munke og nonner når de ikke bad?

  • Tiden gik med studier af den hellige skrift, Bibelen
  • undervisning
  • samt afskrivning/kopiering af bøger og lignende.
  • desuden skulle nonner og munke kunne alle sangene udenad, dvs. f.eks. synge alle 150 salmer.
    I løbet af en uge blev alle Davids salmer, alle 150 kapitler, fra det Gamle Testamente sunget igennem.
  • Der var også praktiske gøremål for at klostret kunne fungerer som madlavning, landbrug, urtehave, sygdomsbehandling m.m.

Links til yderligere information om tro i middelalderen:

Pave kirken's kamp mod de "vantro"

Pilgrimme/korstog

Ønsker du hjælp til at finde en Middelalder håndværker/aktør/gruppe/musiker?


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:
Ny adresse pr. 5/12 2012

Flemming Elimar Jensen,
c/o Carsten Nørgaard
Dalagervej 64
8700 Horsens

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

 Eller via Mobil nr. 50 50 26 03

Menu til øvrige websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.


Side er ajourført 27. januar 2013

© MiddelalderInfo 2013 v/Flemming Elimar Jensen, Webmaster:  Web-Com