MiddelalderInfo ved Flemming Elimar Jensen, www.web-com.dk


Retur til forsiden!

MiddelalderInfo
Middelaldermad opskrifter

Redaktør Flemming Elimar Jensen, Horsens

Side er ajourført tirsdag 8. januar 2008

Bordskik

Om Bordskik

  • Man bør ikke le, tale eller synge med mad i munden, ej heller smaske for højlydt.
  • Man bør ikke støtte albuerne på bordet og ikke dyppe fingrene i vinen.
  • Man bør ikke rode for meget rundt i et fad, man deler med andre, ej heller drysse brødkrummer i det.
  • Man bør gøre sin ske pænt ren og ikke efterlade den i fadet.
    Det er ikke god bordskik at stange tænder med kniven, puste på maden, tørre sig om munden med dugen, gnave ben eller partere kødet med fingrene.

Supper
Tilbehør i middelalderen

Suppe med løg og urter

4 bdt. forårsløg
2 løg
6 dl. fond
1/2 bdt. persille
1 bdt. purløg
3 æggeblommer
1 spsk. powdour douce (blandingskrydderi af kanel, kardemomme, koriander,
muskatblomme)
evt. salt

Syltede rødbeder
4 stk. rødbeder
15-20 cm. peberrod
1 spsk. kommenfrø
8 drej sort peber
1/2 spsk. salt
1/2 liter vineddike
ca. 1/2 liter lagereddike

Eddikesyltede grøntsager var almindeligt tilbehør til de fleste retter, som i dag.


Supper i et utal af variationer med brød som tilbehør har været en udbredt spise i middelalderens samfund.

Retterne var præget af krydderier, både friske og tørrede.


Der kommer flere opskrifter senere....

Salat

persille
salvie
hvidløg
løg
porrer
hjulkroneblomster
mynte
forårsløg
fennikel
brøndkarse
rosmarin
portulak
olie
vineddike
salt

Vælg blandt ovenstående.
Rens alle urter, riv eller pluk dem i små stykker.
Blandt godt med lidt olie, tilsæt vineddike og salt.

Fad med rodfrugter:

Retten kendes helt tilbage til vikingetiden.
1/3 gulerod, 1/3 rødbede, 1/3 Pastinak og Persillerod. Lidt hvidløg, kanel, salt. Evt. lavendel.

Skær rodfrugterne ud i firkanter. Bland det hele i et ildfast fad. Tilsæt presset hvidløg, kanel og salt. Bages til retten er mør i enten olivenolie eller rapsolie, ca. 30 minutter ved 200 grader. Retten er lækker tilbehør og let at lave. Kan med held laves 1-2 dage i forvejen, det gør kun retten mere smagfuld:

Passer til: Oksekød og lammekød

Bemærk: krydr evt. også med Peber. Peber var et usædvanligt krydderi i middelalderen. Brugtes mest som betalingsmiddel, da det var så kostbart.

Middelalder Tærte
Middelalder Tærter


Tærte med hakket svinekød

500 g hakket svinekød
2 stk hårdkogte æg, hakkede
1 spsk powdour douce
1 spsk sukker
1/2 g safran (gurkemeje kan gøre det)
200 g stykker af kyllinge/kaninkød
mørdej eller tærtedej



Det hakkede kød, hakkede hårdkogte æg samt reven ost og powdour douce, sukker, safran og salt blandes. Skal stå og trække lidt. En tærteform (ca. 25 cm) beklædes med mørdej, farsen kommes i og stykker af kylling eller kaninkød lægges i.
Der kommes et dejlåg på og tærten bages ved 220 grader i 40-45 minutter.

Fastetærte med fisk og frugt
Dej:
180 g mel
160 g smør
1 spsk. vand
1/2 tsk. salt
2 dl hvidvin
2 spsk. sukker
400 g laksekød/kuller/torsk
2 tsk. powdour blanche – blandingskrydderi af ingefær,
kanel, muskatnød
1 tsk. salt
50 g svesker
50 g dadler Fyld:
75 g figner
75 g rosiner
250 g æbler, udkernet og skrællet
100 g pærer, udkernet og skrællet

Hovedretter
Hovedretter


Lam i abrikossovs

900 g lammekød i tern
1 tsk. salt
1-2 løg
1 tsk. koriander
1 tsk. kommen
1/2 tsk. peber
1/2 tsk. kanel
1/2 tsk. ingefær Sovs:
225 g tørrede abrikoser
60 g mandler
1 tsk. rosenvand
En ret inspireret af Mellemøstens kogekunst. Middelalderens køkken både inden- og udenfor klostermurene var resultatet af kontakter med store dele af verden. Kontakter der blev skabt via den katolske kirke, handel, krig, korstog og politiske alliancer.


Indbagt farseret høne

1 stor høne eller poulard – en ung fed høne
Dej:
Ca. 500 g hvedemel
1/2 pakke gær
3 dl. vand
1 tsk. salt Fyld:
200 g hakket, fedt svinekød
1 tsk. salt
1 spsk. hakkede salvieblade
2 drej hvid peber
Herudover bruges et let sammenpisket æg til at pensle dejen med.
Man værdsatte retter, som krævede meget arbejde. De fineste spiser var af råvarer, der forarbejdedes raffineret og gennemgik en lang forædlingsproces.

Hønsegryde

1 høne
peber
kanel
kardemomme
hviden af et hårdkogt æg
æggeblommer (antal ikke oplyst)
safran
eddike
salt

Man skærer en høne i stykker, koger den og kommer stødt peber, kanel og kardemomme i (lige meget af hvert).
Hviden af et hårdkogt æg skæres i stykker, der ikke er større end bønner, og æggeblommerne kommes i.
Derefter tilsættes safran og eddike, og det hele røres til en lind masse med rå æggeblommer og salt.


Indmad med sovs

* I alt 800 g hjerter, lever og evt. nyrer af hjort eller okse
* 4 dl af kogevandet
* 1 dl brødkrumme
* 4 dl rødvin
* 4 spsk. vineddike
* 2-3 løg
* 1 tsk. powdour fort
* 1 tsk. salt


Nyrerne flås for hinder, lægges i eddikevand (2 spsk. pr.1)
1 time og skylles. Hjerterne afskæres for fedt, og årestammen fjernes. De koges i letsaltet vand 1 time, nyrer og lever koger med i 20 minutter. Alt skæres i små tern. Sigt kogevandet og ibland brødkrumme. Suppen krydes med powdour fort, rødvin og vineddike. Smages til med salt. Koges igennem ved lav varme til brødkrummen har jævnet det til sovsekonsistens.

Korngrød

100 g hele hvedekerner
1 dl hønsefond (fond)
1 dl mandelmælk
1/2 g safran
1/2 tsk. salt
3 rå æggeblommer

Kernerne koges i vand til de svulmer op (ca. 1 time).
De kommes i en gryde og varmes med fond og mandelmælk, safran og salt.
Æggeblommerne piskes og tilsættes, og gryden tages af varmen. Omrøres til det legerer.
Serveres til vildtkød eller fersk, fedt fårekød (lammekød).

Mandelmælk

1 1/2 dl smuttede mandler
1/2-1 dl isvand
1 1/2-2 1/2 dl kogende vand (afhængig af den ønskede tykkelse) 1 1/2 tsk. honning
1 knsp. salt

Mandlerne blendes kraftigt. Under processen tilsættes 1/2-1 dl isvand for at undgå at massen bliver fedtet. Blendes til grovkornet eller helt fin masse efter ønske/anvendelse. Opløs honning og salt i det kogende vand, hæld det over mandelmassen og lad det stå 10 minutter under jævnlig omrøring. Kan evt. sigtes hvis en meget blød, jævn masse ønskes. Holder på køl 3 dage.

Mørdej
180 g mel
160 g smør
1 spks. vand
1/2 tsk. salt


Dejen samles med hurtige bevægelser, hviler 1/2 time, køligt men ikke koldt (vindueskarmen), og udrulles først umiddelbart før brugen. Bruges den i forme, hviler disse utildækket 1/2 time før evt. fyld kommes i.

Hvis dejen skal bruges både til foring af form og til låg, så tag 1 1/2 portion.

Postej med kylling, spidskommen og safran

kødet af en halv kylling på 1200 g, skåret i tern (høns)
250 g hakket, fedt svinekød
2 drej hvid peber
1 tks. spidskommen
2 æggeblommer
2-3 løg
1/2 g safran
mørdej

Ca 2/3 af dejen rulles ud i 3 mm's tykkelse.
En ildfast skål (ca. 15 cm i diameter) stilles med bunden i vejret. Den beklædes med dejen på bunden op 8 cm ned ad siden, således at der formes et kar af dej.
Dejen prikkes med en gaffel og stilles koldt I time, hvorefter den bages ved 175° i 20-25 min. Læg et låg på under første del af bagningen for at forhindre, at den hæver. Stilles til afkøling.

Farsen røres af det hakkede svinekød, æggeblommer, spidskommen, peber og salt. Safranen opløses i lidt varmt vand før den kommes i farsen, som røres grundigt. Til sidst blandes hønsekødet i farsen. Lad den stå og trække et stykke tid inden brug. Det bagte kar løftes af formen og fyldes med farsen. Af den resterende dej udrulles en plade til låg. Pensl sammenføjningen med sammenpisket æg. Lad låget gå et par cm ned over dejkarrets kant. Pynt lågets overside med de sidste dejstykker i små udskæringer. De klistres fast med sammenpisket æg. Lad det tørre lidt og pensl overfladen til sidst med sammenpisket æg. Bages ca. 1 time ved 200° og serveres lun.

Små svinepostejer

Fyld: Dej:
500 g hakket kalve- og svinekød
2 æggeblommer
50 g oksemarv i tern
1 dl hakkede dadler
1 dl korender
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
1⁄2 tsk. nelliker
1 tsk. revet ingefær
3 drej hvid peber
1⁄2 g safran 300 g mel (helst durumhvede)
7-8 æggeblommer
1⁄2 tsk. salt

"Klister":
2 æggeblommer
mel (til det giver passende limkonsistens)

Dybstegning:
vindruekerneolie
Bland kødet med øvrige ingredienser til fyld
Dejen samles og hviler mindst 1⁄2 time. Den udrulles tyndt og udstikkes i cirkler på 10 cm i diameter. Fyldet kommes på, dejen foldes til en halvcirkel, der lukkes med "klister" i kanten.
Postejerne dybsteges i olie, til de er lysebrune og serveres varme.
I middelalderen søgte man med måltiderne at pirre og mætte alle sanser. Det var ikke kun et spørgsmål om at stoppe sulten eller stille tørsten – men også at fryde øjet og stimulere lugtesansen.

Spidstegt kalvekød

4 tynde, brede skiver kalvelår á 100 g
Smør til at smøre kødet ind i og til pensling under stegning
Krydderblanding:
1 tsk. frisk, hakket rosmarin
2 tsk. frisk, hakket merian
1 tsk. salvie, stødt
1 dl persille eller andre krydderurter
2 hårdkogte æg
50 g oksemarv/oksefedt
1 tsk. ingefær
1/2 tsk. salt
2 drej sort peber Stegning:
lidt ingefær & salt, peber

Spidstegning af kød foregik normalt op ad en kraftig åben ild.
Under stegen placeredes en bradepande/stegeso, hvor kødsaften opsamledes for derefter at blive anvendt til sovs.


Lam med salvie

800 g lamme- eller fårekød
1/2 dl vineddike
frisk salvie efter smag
evt. lidt smør
En simpel ret, der viser middelalderens smag for det sure, søde, bitre og salte. Lammekød var en delikat spise i foråret ovenpå den lange vinters saltede, tørrede og røgede kød. Gås
1 gås, gerne 5 kg.

Fyld:1 liter pærer og kvæder i tern
galantine
1/2 liter druer, udkernede
1 1/2 dl rødvin
2 fed hvidløg, finthakket
1 tsk. salvie
1/2 bdt. finthakket persille
2 tsk. isop
1 tsk. sar

De forskellige krydderurter, som indgår i retten, har sandsynligvis også været at finde i middelalderens klosterhaver.


Slagtning af lammene faldt harmonisk sammen med afslutningen på de 40 dages påskefaste.


Helstegt pattegris med urter og sovs

1 pattegris
4 spsk. koriander
4 spsk. spidskommen
10-15 fed hvidløg
1⁄2-1 fl. rødvin
salt/peber Sovs:
Stegesky og marinade
Kød- eller hønsefond
brødkrummer


Oksesteg med salsament

1 kg god, fed oksesteg
2 fed hvidløg
200 g umodne druer eller modne
ribs
1 bdt. bredbladet persille
1 liter god oksefond
100-200 g smør

Det fede svinekød var den foretrukne festspise, men man spiste mest oksekød, enten det billige kokød eller det fede kød fra senmiddelalderens opfedede stude.

Slagtning af køer, grise, får og gæs foregik om efteråret, når dyrene var fedest.
Resten af året spiste man næsten kun saltet, røget og tørret kød. Ved særlige lejligheder, eksempelvis brudeøl, markerede man dog ofte dagen med slagtning af kvæg og dermed frisk kød.

Brød

Skonrogger

1. dag - surdej
2 dl. vand
1/4 pakke gær
2 dl. sigtemel (sigtet rugmel)
1 spsk salt

Vand og gær blandes godt. Mel og salt røres i. Dæk skålen til og lad den stå i ca. 24 timer

2.dag
1 dl. vand
ca. 7 dl. sigtemel

Vandet piskes ind i surdejen. Derefter kommes halvdelen af melet i. Dejen æltes færdig med så meget mel, den tage.
Dejen hæver under et fugtigt klæde. Dejen formes til skonrogger (ca. 10 stk.) og sættes til hævning på pladen. Ovnen tændes og indstilles på 220 grader. Skonroggerne bages midt i ovnen ca. 15. min
Sennep

80 g gule sennepskorn
40 g mandler
2,5 dl hvidvin
2 spsk. honning.

Stød sennepskorn og de ristede mandler i en morter (eller brug en blender).
Rør vin i til en passende konsistens opnås og lad det løbe igennem en fin sigte.
Tilsæt honning efter smag.

Desserter


Løwtenspandekage (hævepandekager)

125 g. byg- eller grahamsmel
125 g. hvedemel
røres med 3 æggeblommer og 1 1⁄2 dl. lunet mælk
Opløs 50 g gær, 1 tsk. melis, 1⁄2 tsk salt og lidt kardemomme i lidt mælk og rør i dejen.

Hæv 1 time.

Vend 3 piskede æggehvider i. Bag pandekagerne på panden med olievenolie, rapsolie eller anden planteolie.

Fyld til pandekagerne
200 g. hassel- eller valnøddekerner
3-4 syrlige æbler
100 g. (akacie) honning eller sukker
Tilsæt evt. 1-2 tsk kanel, 1-2 tsk ingefær

Riv æblerne groft, hak nødderne. Rør honning eller sukker i.

Æble-mandelpudding

1 dl rismel
1 dl smuttede mandler
1/2 l vand eller mælk
1 knsp. nelliker
1/2 tsk. salt
2 tsk. kanel
1/2 tsk. ingefær
1/2 g safran
5-600 g madæbler
1-2 dl sukker
lidt revet muskatnød til pynt

Skræl æblerne og skær i små tern. Bland sukker, rismel, finthakkede eller revne mandler og vand eller mælk. Bland alle krydderierne undtagen muskatnød og tilsæt.
Kog det op under omrøring og tilsæt æbleternene. Kog det igennem i ca. 5 minutter under stadig omrøring til det er tykt.
Kom i en serveringsskål og drys lidt muskatnød på toppen.
Serveres afkølet.
Middelalder drikke

Hyldebærsaft

Klip de største stilke af hyldebærrene, skyl bærrene godt og kom dem i en gryde. Skær nogle æbler i stykker og put dem i gryden. Kom vand i, så det knap dækker. Kog det godt (bliv ved gryden). Si saften gennem en sigte. Smag til med sukker. Varm saften godt igennem.

Hvis saften skal gemmes må der tilsættes konserveringsmiddel. Tilsæt kogende vand og du har en dejlig hyldetoddy. Eller lav en større portion og jævn med lidt kartoffelmel til hyldebærsuppe. Spises med flødeskum og/elle tvebakker.

Luthendrank

En hvid- eller rødvin som er tilsat forskellige kryderier. Smager rigtig godt. Er velegnet til et lille glas - som smager helt anderledes end almindelig vin.

1 flaske rød- eller hvidvin
90 g sukker
Krydderblanding:
1 tsk. kardemomme
1 knsp. ingefær
1 lille tsk. kanel
1 knsp. muskatnød
De stødte krydderier blandes sammen med 90 g sukker. Blandingen varmes op med ca. 2 dl vin.
Det hældes gennem en sigte, foret med et klæde. Blandes med den øvrige, uopvarmede vin og serveres i en kande ved stuetemperatur.

Krydderier og det søde prægede såvel mad som drikkevarer i middelalderen. Man tog et bredt udsnit og brugte rigeligt. Vinen hørte til i kredse, der havde kontakt til udlandet og økonomisk overskud til de udenlandske varer, da vinen altid var importeret.


Mad udtryk fra middelalderen

  • Blankmanger: en dessert, f.eks. med mandelmælk.
  • Cubebe: En peberart - lang peber. Latin: piper cubeba. Kan være svær at finde i Danmark. Brug istedet sort peber.
  • Galantine: en geleret saft af kød eller fisk, blev ofte tilsat brødkrummer og kryderier - galingale /galangarod. Dette navn kan måske være en ordforveksling. Retten "Gås i fruesovs" bruger galantine.
  • Galangarod: tidligere kaldet galingale. Er fremstillet af den tørre rod fra planten lilla galangarod, Apinia officnarum der er beslægtet med ingenfær. Dog har det en helt anden smag.
    Sælges idag som et thailandks kryderi under navnet laos.
    Hvis galangarod ikke kan skaffes kan Fladaks, Cyperus longus bruges som erstatning.
  • Høne / kylling: Kyllinger i dag er meget store i forhold til høns i middelalderen. Når der skrives høne - kan kylling bruges. Kun når der står: Suppehøne - bruges denne.
    Haner - de kastrerede og derfor fede - kaldes kapuner. Haner kan skaffes. Kapuner må ikke opdrættes.
  • Spækket mælk: Mælk tilsat spæk. Laves med mælk der er tyknet med æg og tilsat spæk i små tern.
    Kaldes også: lait lardé og larded milk.
  • Æggeost: Mælkeret der består af mælk tyknet med æg og tilsat sukker og rosiner. Laves næsten som spækket mælk.
  • Mandelmælk: Findelte mandler blandes med fond, vand eller en anden væske. Mandler var meget dyre og blev kun brugt i festmiddage. Den blev brugt som erstatning for
  • Røgning af madvarer:
  • Koldrøgning: Sker ved en lav temperatur: ca. 20 - 25 C, her beholder kødet sin rå karakter. Røgede laks er koldrøget. Ål kan både kold og varmrøges.
  • Varmrøgning: Sker ved en temperatur på 70 - 90 C, der medfører at proteinerne i kødet koaguleres, dvs. de bliver som om de er blevet kogt/stegt. Sild er varmrøget.
  • Kommen: små sort-brune frø fra lanten Carum carvi, der også i middelalderen voksede vildt i Dnmark. Den var meget udbredt som kryderplante og til medicin. Kommen er ikke det samme som spidskommen.
  • Spidskommen: Cuminum cyminum. Et kryderi fra Indien og den østlige del af Middelhavet. Frøene er aflange, grågrønne-lysebrune. Kaldes også cumin. Har kun udseendet tilfælles med dansk kommen.
  • Legere: Det at kokken jævner med æggeblommer - eller med hele æg i middelalderen. Jævningen blandes i en skål for sig, og hældes under omrøring og forsigtig opvarmning i retten der skal legeres. Retten må under ingen omstændigheder koge - da æggemassen så vil stivne.
  • Eluctuarium: udvalgte urter tilberedt som medicinmos.
  • Grøntsaltet: En letsaltning - f.eks. fra dag til dag.
  • Hypocras: Lægedrik fremstillet på rødvin, sukker og oirientalske kryderier, opkaldt efter den græske læge Hipokrates.
  • Lægeurter: Urter, som menes at have en helbrededende virkning.
  • Løvetand: Mælkebøtte.
  • Morter med pistil: Et redskab af f.eks. malm, tin, træ eller sten til at findele fødevarer med: Fiskekød, kød, mandler, krydderier mfl. og lægeurter m.m. i apoteket.
  • Mælkesyregæring: Mælkesyrebakterier ændrer surhedsgraden i fødevaren til et mere surt miljø, ændrer på konsistens, smag, lugt og farve - og har en korserverende virkning.
  • Pomerans: Citrus aurantium. Skallen syltes og bruges i marmedlade, som smagsstof i forksekllige kager, desserter og retter. Den æteriske olie i skallen bruges til fremstilling af likør og orangevand.
  • Ptisane (UDTALES TISANE): Drik / ret fremstillet på byg - f.eks. havresuppe.


Mad udtryk fra middelalderen - fortsat

  • Maumenee: (ma'muniya) - Ret bestående af findelt kød, ofte fjerkræ i en krydret sovs bestående af vin og /eller mandelmælk.
    Retten er meget sød ofte med kylling - kommer fra det arabiske køkken.
  • Sandeltræ: et udbredt farvestof til mad.
  • Rosenvand: udtræk af stærkduftende kronblade fra roser.
    Var almindelig til at krydersætte kød- og fiskeretter i middelalderkøkkenet. Bruges næsten ikke mere i det danske køkken, men anvendes endnu i Mellemøsten og i Indien/Pakistan.
  • Mortræas: Ret bestående af findelte ingredienser oftest kød eller fisk kogt i en suppe. Navnet kommer nok fra morteren, som blev brugt til at findele maden med.
  • Råsukker: Uraffineret sukker. Det er brunt og indeholder mange af de naturlige mineraler og stoffer fra sukkeret, som ikke findes i det raffinerede hvide sukker - der kun indeholder kalorier.
    Råsukker giver mere smag til retten - derfor anbefales det til middelalderretterne.
  • Powdour - et blandingskrydderi, som karry idag.
    Powdour blanche - en mild blanding.
    Powdour douce - en blid blanding.
    Powdour fort - en stærk blanding.

    De store køkkener på slottene havde deres egen Kjøgemester, der selv blandede kryderierne til madlavningen.
  • Safran: De stærktfarvede, rødorange støvbærere fra krokusblomsten, Crocus Sativa. Safran er ALDRIG billigt!
    Der sælges utrolig meget farvet hø og hakkelse på sydlandske markeder samt herhjemme.

    Bestil ægte Safran hos MiddelalderInfo - hør mere her pr. email.
    Kvaliteten er godkendt af en kok og sælges til restauranter.
    MiddelalderInfo har også andre special kryderier.

  • Salsament: Sovt - kommer fra det latinske ord salsa for sovs.
  • Luthendranck: En krydret vindrik på hvid- eller rødvin, den kan laves i mange variationer. Vinen i middelalderen var ofte sur og kunne gøres mere drikkelig ved at tilføje kryderier og honning, så den passede til maden. Blev ofte anvendt som en afslutningsdrink til maden. Se opskrift herover.
  • Fond: Alt blev brugt - intet blev smidt væk ved tilberedning af maden - også kogevand og stegeskyen der ofte blev brugt til sovse.
  • Kovs: EWn opæser af træ, som en lille lidt oval skål.
  • Kredensbordet: Et sidebord i festsalen. At kredense vil sige, at tjeneren tog en smagsprøve for at beise, at maden var, som den skulle være, ikke f.eks. forgiftet.
  • Kvan: En nordisk madurt, som har været anvendt som kål året rundt. Roden blev kogt i mælk, anvendt som udtræk i brændevin, sukker saltet og syltet (mælkesyregæret). Stænglen blev spis rå, skrællet og spist med smør, lagt i valle (syrnet), kogt som rababargrød. Bladene var mindst agtet, de blev spist rå og kogt om foråret. Frøene blev anvendt ved brødbagning og i brændevin.
  • Kålhave: En have hvor der blev dyrket mange forskellige grønsager, både bladgrønt, løg og rodfrugter.
  • Sautere: At stege på pande eller vende kartofler, grøntsager etc. i smør.
  • Sandeltræ: Santalum, slægt af sandelfamilien Santálacea. Det røde pulver er veddet af den tropiske bælgplante Pterócarpus santálinus. Anvendes bl.a. i lagen til røde kryddersild.
  • Stob: Stentøjsstob var et drikkebæger på ca 0,5 liter Kendes fra Siegburgområdet i Rhinlandet i 1400 - 1600 årene.
  • Urtevand: Udtræk i vand af urter. Bruges i madlavningen - f.eks. rosenvand - som lægedrik og som duftvand, f.eks. ved vask af hænder m.m.

Middelaldermad opskrifter:

Jeg kan kraftig anbefale bogen:
Middelaldermad af Bi Skaarup og Henrik Jacobsen fra Gyldendal.

I denne bog kan du bl.a. finde følgende opskrifter:

Forretter:

  • Bedekølle
  • Blankmanger
  • Bratwurst
  • Brietærte
  • Bønner med flæsk
  • Dampede grønne ærter
  • Fastetærte evt. sammen med fisk og frug
  • grøn havregrød
  • Hakkede kogte fisk
  • Hvide poorer
  • Hvidkål
  • Høns med peberrod
  • Hønsekødssuppe med kødboller
  • Knapwurst
  • Korngrød
  • Kål / Majroer
  • mosede bønner
  • Muslinger i sovs
  • Oksekød med salsament
  • Pølser uden skind / små pølser
  • Spegesild
  • Sækket mælk
  • Suppe - suppe med løg og urter - små tærter etc.

Middelaldermad opskrifter - Kildehenvisning.

Jeg kan kraftig anbefale bogen:
Middelaldermad af Bi Skaarup og Henrik Jacobsen fra Gyldendal.

I denne bog kan du bl.a. finde følgende opskrifter:

Hovedretter:

  • Boller af hønsebryst
  • Fisk i gelé, fiskepølser - fisketærte
  • Fjerkræ med sovs
  • Får med salvie
  • Gås i fruesovs - Galantine
  • Gørnne ærter til kød
  • Hønne i dej
  • Hønne med kryderurter / kogt med spæk
  • Høns i fløde på ungarsk, med pomeranser
  • Indbagt, farseret høne / laks
  • Indmad / med sovs
  • Jægerhøne
  • Kalvekød på spid
  • Kalvesteg som vildt
  • Kanin med sovs
  • Kogt høne / høne med sovs
  • Kogt spinat på ungarsk
  • Maumenee
  • Mortræas
  • Pie med kød og fjerkræ
  • mere info kommer snart.

Jeg kan kraftig anbefale bogen:
Middelaldermad af Bi Skaarup og Henrik Jacobsen fra Gyldendal.

I denne bog kan du bl.a. finde følgende opskrifter:

Desserter:

  • Afdruppt tykmælk med blåbær
  • Figen- og rosinpuré
  • Frugttærte til fasten
  • Indbagte pærer
  • Kager af marcipan
  • En kold bagt ret
  • Mandelmælk med rosenvand
  • Mandler med figer
  • Mandler med kirsebær
  • Pandekager med fyld
  • Æble-mandel budding
  • Æbler med mandelmælk
  • Æggeost.


Flere opskrifter kan du finde i bogen:.

Danskernes mad i middelalderen - smag selv,
Forfatter er
Bente Leed. Kildehenvisning

Her er en oversigt - hvad du kan finde der:

  • Høns, indbag og postej etc.
  • Brød
    surdej, rugbrød, surdejs hvedebrød, skonroggen
    Veggen, søsterkage, krumkage
  • Faste:
    mandelsmør, fastesuppe med mandler
    hvidmos, kallis (brødæggekage)
  • Julemnu anno 1520:
    røget laks, stegt sild, stegt ål med sennep
    stockfisk, kogte skånske saltsild, stegte saltsild
  • der kommer mere her snart.

Siden er jeg ved at ajourføre.

Jeg kan kraftig anbefale bogen:
Middelaldermad af Bi Skaarup og Henrik Jacobsen fra Gyldendal.

I denne bog kan du bl.a. finde følgende opskrifter:

Diverse:

  • Druppelse til stegning af vildt
  • Fyld til steg eller fjerkræ
  • Grøn sovs
  • Herresovs
  • Lutendranck
  • Mandelmælk
  • Mørdej
  • Powdour Blanche / Powdour Douce / Powdour Forte
  • Ris
  • Rødbeder
  • Salat
  • Sennep
  • Sovs til kød med druer og hvidløg
  • Sovs til kød med oksefond, findeddike og citrusfrugter
  • Sovs til vildsvin eller fisk.


Ny service!
MiddelalderInfo's interne s¿gemaskine


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:
Flemming Elimar Jensen,
Stefansgade 19A, 8700 Horsens

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Tlf. nr. 46 92 79 05 / mobil nr. 50 50 26 03


Menu til øvrige websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.



Side er ajourført tirsdag 8. januar 2008

© MiddelalderInfo 2008 v/Flemming Elimar Jensen

Antal besøgende på MiddelalderInfo siden 2004.
WebMaster: Web-Com