MiddelalderInfo
om urter og lægeplanter og kryderier

Her finder du information om hvilke planter og urter
blev brugt i middelalderen til at behandle sygdomme
og dårligt helbred med.

Redaktør Flemming Elimar Jensen, Horsens

Side er ajourført onsdag 29. december 2010

Indhold - indeks
  • Hygiejne
  • Hvordan kunne man få kød og andre madvarer til at holde?
  • Kryderier
  • Salt var meget vigtig for konservering af maden.
  • Røgning og tørring af mad - forlænger holdbarheden.
  • Mad for rig og fattig
  • Links til interessantet steder om mad og drikke i middelalderen

Lægeurter og kryderier

En engelsk lægebog fra 1381 fremhæver:
"Explicit de cocquina que est optima medicina" - som betyder Maden er den bedste medicin.
For at kunne forstå middelalderen lægekunst er det afgørende at være opmærksm på, at lægekunst og kogekunst var meget vigtige sammen. - Det der bandt dem sammen var urterne.

Lægeplanter og planter for sundheden

Plantemedicin var en vigtig del af behandlingen. Man har anvendt både dyrkede og vildtvoksende planter.

En gennemgang af de middelalderlige urtebøger og optegnelser viser, at man har haft kendskab til omkring 210 forskellige lægeplanter.

Nye kryderier fra lande sydpå

Lægeurter i Danmark

Her er der f.eks. tale om:

  • kvan,
  • persille,
  • purløg,
  • peberrod,
  • dansk kommen,
  • sort og gul sennep,
  • dild,
  • fennikel,
  • havekarse,
  • løvetand,
  • havesyre og mange flere.

Artiskok - Cynara scolymus

Læge- og krydderurt. Gavner fordøjelsen, nedsætter kolesteroltallet, er vanddrivende. De flotte blomsterstande anvendes kogt til forretter.

BALDRIAN - Latinsk navn: Valerianeofficinalis

Anvendelse: Søvnløshed, indre uro og hovedpine. Baldrian er nok et af de mest kendte beroligende urte midler.
Virker mod nervøsitet og indre uro der kan give spændinger, hovedpine og især søvnløshed. Virker beroligende på centralnervesystemet.
Kan løsne kramper og derfor afslappe musklerne. Virker også mod mindre smerter ved menstruation.

Bronzefennikel - Foeniculum vulgare “Rubra”

Krydderurt med lakridssmag og duft. Bronzefarvet løv, der er flot i buketter.
Bruges i kartoffelretter, salater, te.

Fennikel - Foeniculum vulgare

Læge- og krydderurt. Omtalt i papyrusruller fra egyptiske gravkamre. Bruges
til brystdråber, og frøene hindrer oppustethed og sikrer en bedre for-døjelse. Spises som grønsag og bruges som krydderi til saucer, fiskeretter og i kryddersmør.

Jordmandel - Cyperus esculentus

Græslignende plante med spiselige mandelformede knolde i jorden.
Brugtes som fordøjelsesfremmende lægemiddel. Desuden fremmer den
urindannelse og menstruation og lindrer luft i maven. Der er fundet rester
af jordmandel i udgravninger i Nil-dalen. Dyrkes hele året i potter inden døre.

Kvan - Latinske navn: Angelica archangelica

Rodens indhold af bitterstoffer gør den til en god igangsætter for hele fordøjelsen. Afkog fremmer afgivelsen af både mavesaft og bugspyt der er betydning for optagelsen og ikke mindst udnyttelsen af næringsstofferne. Teen virker derfor mod forstoppelse, hæmorider, luft i tarmene, styrker hjertet og er god mod hudproblemer.

Kvan tilberedes som en te.
Trække tid: Til te, en teskefuld i en kop koldt vand, der
trækkes i 6 timer. Gives et opkog inden den drikkes.
Der kan drikkes 1-2 kopper dagligt i et par uger.

Kokleare - Coclearia officinalis

Læge- og krydderurt. Rig på C-vitamin. Søfolk nedsaltede koklearen, og tog den med på lange togter, hvor de spiste den for ikke at få skørbug. God ved mundbetændelse. I mad kan den erstatte peberrod, kommes i osteretter,i urtesmør til fisk.

Kongelys - Latinsk navn: Varbascum thapsus

Medicinsk: Astma, åndedrætsbesværligheder, hjertebanken og angstfornemmelser.

Samle tid: Blomsterknopper skal helst indsamles når de springer ud, tørres hurtigt og beskyttes mod fugt og lys.
Tilberedning som te:1/2 spiseskefuld tørrede blomster til 1/2� liter kogende vand.
Trække tid: ca. 10 min.


Lemongræs - Cymbopogon citratus

Græs, der dufter stærkt af citron. De unge skud bruges meget i asiatisk mad-
lavning. Indeholder meget (omkring 70%) æterisk olie, der bl.a. anvendes
i parfume, kosmetik og drikkevarer.
Græsset er godt til fordøjelsesfremmende te.

Romersk kamille - Chamaemelum nobile

Lægeurt der er god i te og indeholder bakteriehæmmende stoffer. Kamille
betyder “æble nær jorden” og hentyder til plantens æbleduft. Kamillete
gives til små børn, der har ondt i maven, og afkog af planten lægges på
sår og eksem.

SALVIE Latinsk navn: Salvie officinalis

Der findes en grønne Salvie og en rød Salvie, den røde bliver mest brugt medicinsk, men egenskaberne er næsten den samme hos begge planter.
Et universalmiddel mod alverdens lidelser, herunder forkølelse, halsproblemer, infektioner i lunger og underliv.
Bruges som mundskyllemiddel ved betændelse i munden. Mod nattesved når denne skyldes infektioner i luftvejene, mod blødninger, snitsår, febersygdomme, nyresten, uregelmæssig menuetration, styrker livmoderen, modvirker udflåd, gigt og migræne. Salvien er vanddrivende, hjælper på fordøjelsen, hedeture og nervøse lidelser.
Udvortes: Er Salvien sår helende, blodstansende, som mundbad mod tandkødsbetændelse, trøske, betændte mandler, og tandbylder, virker på små sår, frostsprækker og forstuvninger.

Drik en kop Salvie te dagligt:
Teen skal være ekstra stærk i tilfælde af ondt i halsen, halsbetændelse eller tandkødsbetændelse m.m.

Solhat - purpur - Latinsk navn: Echinacea purpurea

Beskrivelse:
Solhat er en flerårig plante der bliver indtil 180 cm. høj.
Stænglen er kraftig, opret og grenet. Grundbladene er ægformede til lancetformede, bladstilken er indtil 25 cm lang og bladpladen indtil 20 cm. lang og 15 cm.
Purpur-solhat stammer fra Nordamerika, hvor indianerne bl.a. knuste planten mellem sten og anvendte plantemassen som forbinding på sår.
Den dyrkes i dag flere steder i Europa.
Anvendes som imunstimulerende middel. Dvs. at den gør dig mere modstandsdygtig for forkølelse etc.

Det mest kendte produkt med Rød Solhat er Bioforce Echinaforce.

I samme familie:

Hvid solhat - Echinacea purpurea “Alba”

Staude med lang blomstring, god til afskæring. Lancetformede blade. Rødderne indeholder stoffer der øger mod- standskraften mod infektioner.

Perikon (Perikum, Hyperikum/Johannesurt) - Hypericum perforatum

Læge- og snapseurt. Anbefales mod depressioner, er god ved stive og ømme
led, ømme muskler, forkølesessår m.m. I snaps giver blomsterne en flot rød
farve og en karakteristisk smag.
Medicinsk virker urten som sagt antidepressivt. Derudover er den stærkt virus og bakteriehæmmende, vanddrivende, stimulerer leveren og galdeproduktionen, er krampeløsende og smertestillende. Anvendes ved klimakteriebesvær, menstruationskramper, gigt og ledsmerter, mod søvnløshed, hoste, bronkitis,
fordøjelsesbesvær, mavesår og mavekatar.
Perikonolie anvendes ved muskel og nervesmerter, ømhed, sår, forbrændinger og forstuvninger. Den laves ved at dække perikon med olivenolie og lade den trække i en solrig vindueskarm 4-6 uger, hvorefter den filtreres. Den er så god at korsfarerne havde den med i bagagen.

Blåbær - Vaccinium myrtillus

bærrets formåen - det bruges mest mod diarré, dysenteri, fordøjelsesproblemer, hæmorider samt som en stabilisator for de små kapilærer og kroppens indhold af kollagen.

indeholder mange tanniner,( bitterstoffer), der binder sig til proteinlaget på de irriterede tarmslimhinder og lægger et beskyttende lag, som forhindrer at giftstooptaget i kroppen.

Det lille, blåsorte bær kan styrke øjnene - både i forbindelse med diabetes og med andre grundlæggende ubalancer.
Vaccinium myrtillus kan stabilisere kollagenet i øjet, samt de små kapilærer, så blodet øjets retina.

Urter

Marietidsel - Silybum marianum

Hvad er en reliktplante?

Ved fortidsminder som f.eks. herregårdspladser, voldsteder og klosterruiner vokser nogle gange helt særlige planter, som ellers ikke findes i lokalområdet. De kaldes reliktplanter og er resterne af en lokalt dyrket flora, som på forskellig vis har overlevet, mens bygninger og haveanlæg er gået til.

Dvaleplanter

Dvaleplanter er plantearter, hvis frø kan ligge i dvale i jorden gennem mange år uden at gå til, for så, når lejligheden byder sig, at spire frem på ny. Frøene har simpelthen bevaret spireevnen og venter bare på at vågne op af dvalen. Det sker, når jordlagene, som de ligger i, graves op eksempelvis ved arkæologiske udgravninger.

Dvaleplanter er helt sikre fortidslevn og kan med garanti siges at have vokset på stedet på det tidspunkt, som jordlagene stammer fra. Dvaleplanterne er usynlige, indtil de gamle jordlag graves frem i lyset.

Dvaleplanter fundet på Øm Kloster:

mørk kongelys, filtbladet kongelys og skarntyde.

Kilde: Øm Klosters hjemmeside om lægeurter.

Sygdomsopfattelsen i middelalderen

Ifølge Det nye Testamente var sygdom et udtryk for Guds straf. Når mennesket begik synd, blev det straffet af Gud med sygdom.

Antikkens signaturlære

Den gik ud på, at guderne havde givet hver plante et bestemt udseende, så mennesker kunne se, hvilke lidelser planten kunne kurere. For eksempel blev hjertensfryd, som har hjerteformede blade, brugt i hjertemedicin.

Læren om de fire kropsvæsker

Den klassiske græsk-romerske måde at opfatte sundhed på var, at sundhed er balance mellem de fire kardinalvæsker;

  • blod,
  • slim,
  • gul galde og
  • sort galde.

Hildegard af Bingen (1098-1179)

var abbedisse på klosteret Rupertsberg ved Bingen i Tyskland. Hun var desuden læge og forfatter og en meget kendt og respekteret kvinde i sin samtid. Blandt andet stod hun i nær kontakt med paven.

Hildegard forfattede to bøger om medicin,

  • Physica og
  • Causae et curae.

Indholdet er ikke rent medicinsk, men beskriver også dyr og planter.

Henrik Harpestreng (død 1244)

er den ældste kendte forfatter til lægevidenskabelige værker i Danmark, ja faktisk i hele Norden.

Harpestreng skrev både på latin og dansk. Den danske urtebog om planter og deres egenskaber har Harpestreng primært afskrevet og oversat fra latinske skrifter, men nogle afsnit menes at være forfattet af Harpestreng selv.

Harpestreng fungerede som læge for den danske kong Erik Plovpenning (1241-1250).

Henrik Harpestreng skrev også en urtebog på latin, Liber herbarum.

Henrik Harpestreng var læge og fungerede som kannik ved Roskilde Domkirke da han døde.

Lægekunsten kom fra Grækenland

Grækerne opfandt den moderne lægekunst
Den lægevidenskab, som lå til grund for middelalderens viden, udvikledes i Grækenland i det 5. til 4. årh. f. Kr.

Hippokrates (ca. 460-370 f. Kr.) var en af de første videnskabeligt funderede læger i europæisk historie.

Han regnes for en af lægekunstens grundlæggere

Dioscorides (ca. 40 – ca. 90 e. Kr.) var en græsk læge, som praktiserede i Rom under Kejser Nero.

Galen (129-199 e. Kr.) var græsk læge, men praktiserede i Rom.

Han havde arbejdet som læge på en gladiatorskole og var velbevandret i menneskets anatomi.
I sit værk Ars medicina samler han hele oldtidens viden om sygdomme og deres helbredelse.

Araberne redder og viderefører den græske lære

Efter romerrigets fald i slutningen af 400-tallet oplevede Europa en periode med megen ustabilitet. Den videnskabelige udvikling, som var sket i løbet af de foregående århundreder, gik i stå, og mange videnskabelige værker gik tabt.

Avicenna Ibn Sina (980-1037) var persisk læge, filosof og politiker.

Han var meget indflydelsesrig i sin samtid, og hans værker var standardlæsning på universiteterne mange hundrede år efter hans død.

Munkene måtte ikke operer

Kirurgi blev ikke praktiseret på klostrene, for munkene måtte ifølge Kirken ikke udgyde blod.

Bartskærer

Kirurgiske indgreb blev overladt til bartskærerne, som var lægekyndige, men ikke uddannede læger. Bartskærerne var med hærene i krig og arbejdede ellers på byernes offentlige badstuer.

Klostrene var distributionscentre for den klassiske litteratur.

Som du sår, så høster du!

Et gammel japansk ordsprog siger:

Vil du være lykkelig een dag, så drik dig fuld.
Vil du være lykkelig een uge, så gift dig.
Vil du være lykkelig hele livet, så plant en have.

Fra Siraks Bog

Et skrift fra Det gamle testamentes Apokryfe Bøger

Lægen
Vis lægen ærbødighed, nyttig som han er,
for også ham er Herren skabt
og lægekunsten stammer fra den Højeste.
Lægen modtager belønning fra kongen,
hans indsigt bringer ham anseelse,
og han bliver beundret af stormænd.
Herren lader lægemidlerne komme fra jorden,
og den kloge væmmes ikke ved dem.
Blev ikke vandet frisk ved et stykke træ,
for at Herrens magt kunne blive kendt?
Det var ham, der gav menneskene indsigt,
for at han kunne blive æret for sine underfulde gaver;
med dem helbreder han dem og befrier dem for smerte.
Med lægemidlerne kan apotekeren lave en blanding,
men dermed er Herrens gerning ikke til ende;
fra ham udgår helbredelse over hele jorden.
Min søn, tag ikke for let på det, når du er syg
men bed til Herren, så vil han helbrede dig.

Farmakopéerne

Betegnelsen farmakopé stammer fra det græske phármakon (lægemiddel) og poiia (tilberedning) og betyder således ”forskrift for lægemidlernes tilberedning”.

Farmakopéernes oprindelse går langt tilbage i tiden.
Den kinesiske kejser, Chin-Nong, som døde 2699 før Kristus efterlod sig en urtebog, og den bibelske kong Salomon nedskrev et stort antal forskrifter for lægemidlers tilberedning. Disse værker anses dog ikke som egentlige farmakopéer.

  • I det 9. årh. udkom så i Bagdad, nutidens Irak, på kaliffens opfordring et værk med navnet krabadin, som på grund af dets indhold og form anses for at være den første egentlige farmakopé.
  • I tidsrummet 9. - 13. århundrede er der af araberne og
  • i det 11. - 15. århundrede af den medicinske skole i Salerno, i Italien, nedskrevet flere farmakopéer. De dannede grundlaget for den første tyske farmakopé, der udkom i 1543 og var forfattet af lægen og botanikeren Valerius Cordus.
  • Den første danske farmakopé, Dispensatorium Hafniense, skrevet af lægen Thomas Bartholin, udkom i 1658.
  • Senere danske farmakopéer med benævnelsen Pharmacopoea Danica udkom 1772, 1805, 1840, 1850, 1868, 1893, 1907, 1933 og 1948. I 1963 kom Pharmacopoea Nordica, hvis danske udgave trådte i kraft i 1965.
  • Henrik Smid (1495-1563) boede i Malmø, hvor han i en periode praktiserede som læge. Han havde studeret på universitetet i Rostock og skrev flere bøger om jura, teologi og medicin. I 1546 udkom En skøn lystig ny urtegaard, som var en oversættelse af forskellige tyske urtebøger. Bogen blev en stor succes og siden er blevet genoptrykt mange gange. Man kan gå ud fra, at den viden om planterne, som kommer til udtryk, også var tilgængelig i middelalderen, selvom Henrik Smid ligger lige på grænsen til renæssancen.
  • Hans Christensen Bartsker (ca. 1530-1604)
    var barber i Ribe og arbejde desuden som læge eller bartskærer. Han skrev en lægebog på dansk: En liden bog om allehånde sygdomme. Bartsker var sandsynligvis ikke uddannet læge, så ville han ikke have kaldt sig bartskærer.
  • Simon Paulli (1603-1680) var læge, anatom og botaniker.
    I 1639 blev han ekstraordinær professor i anatomi, kirurgi og botanik ved universitetet i København. I 1645 fik Simon Paulli pålagt at udgive et herbarium, som kong Christian IV havde befalet det medicinske fakultet at udarbejde, og i 1648 udkom den første illustrerede urte- og lægebog i Danmark, kendt som Flora Danica. Den var skrevet på latin og blev siden oversat til dansk.

Kilde til mere information:

Følgende planter fandtes ikke / blev ikke brugt i Europa i Middelalderen:

Kartofler
Kommer fra Sydamerika - og var dermed ikke "fundet før middelalderen".

Jordskokken
stammer oprindeligt fra Nordamerika, hvor den fra gammel tid har været dyrket af indianerne. I 1700-tallet kom den via Frankrig til Mellemeuropa. Den del af jordskokken, som anvendes i køkkenet, er de kartoffellignende stængelknolde, som dannes i spidsen af de korte underjordiske udløbere.

Tomater
Kommer også fra Sydamerika.

Sukker
Blev først almindelig efter opdagelsen af Sydamerika. Før den tid brugtes honning meget i madlavningen som sødemiddel.

Citrusfrugter som citron, appelsiner etc.

Ny service!
MiddelalderInfo's interne s¿gemaskine


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:
Flemming Elimar Jensen,
Stefansgade 19A, 8700 Horsens

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Mobil nr. 50 50 26 03


Søg og find det du leder efter:

Menu til øvrige websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.


Side er ajourført onsdag 29. december 2010

© MiddelalderInfo 2011 v/Flemming Elimar Jensen, Webmaster:  Web-Com


Denne side er besøgt