|
|||||||||||||||||||||
Indhold - indeks |
|||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||
|
Med handelsforbundet Hansaen - kom de orientalske kryderrier til Danmark og norden. Sort peber var efter omtalerne at dømme den mest udbredte.
Udover peber blev mere eksotiske kryderier som safran (meget dyrt), nelliker, kanel, muskatnød, muskatblomme, kardemomme, ingefær m.fl. også importeret - dog i begræset mængde pga. prisen! Pebersvendvar dem der arbejdede for Hansaen med at sælger peber og andre kryderier, de havde ikke lov til at gifte sig. Deraf kommer det danske udtryk for ungkarl en pebersvend. Kilde:
Erik Kjergaard: Mad og øl i Danmarks middelalder,
National museet >> Se flere bøger om middelalderen her! |
KryderierDer blev brugt mange kryderier, for at give maden mere smag, Foruden sukker og salt gav forskellige tørrede, importerede og dyre krydderier smag til maden.
|
||||||||||||||||||||
Kryderier |
|||||||||||||||||||||
Anis - Pimpinella anisumAnis stammer fra de varmt-tempererede middelhavsklimaer over hele verden. Det er et af de ældste dyrkede krydderier, det blev brugt af de gamle egyptere, grækere og især romerne. Anis ligger tæt op af fennikel og stjerneanis duft og smag, men er betydelig mildere på begge områder.Enebær - Juniperus communisstammer fra cypressfamilien, har en meget speciel smag. Enebærsmagen er velegnet til kød, bl.a. anden, svinet, oksen, lammet, haren, vildtet og også svampene "har gavn af" den friske smag. Den er fortrinlig med fede fisk som sild, laks og makrel. Genever - er hollændernes national drink en brændevin som er krydret med enebær. Fenikkel - Foeniculum vulgarestammer fra Sydeuropa og middelhavslandene. Smagen er vidunderlig sød og varm, med svage toner af lakrids og anis. Fennikelfrøet smager godt sammen med fisk og skaldyr.Ingefær - Zingiber officinaleer et af de kryderier der først nåede til Europa fra Asien.Den friske rod har den kraftigste smag - tørret ingefærd har slet ikke samme smag. Ingefær er stadigvæk kryderiernes dronning i Asien - har stor sundhedsmæssig værdi. KarryNavnet karry er blevet til i en forvirring, da engelske og portugisiske handelsrejsende og soldater besøgte Indien. Karry beskrev enhver indisk ret kogt i en sauce (curries). Efterspørgslen på disse retter blev større da englænderne forlod landet, og et kommercielt pulver blev efterlyst. Karry er således blevet navnet på en krydderiblanding. Blandingen er præget af familie-opskrifter, hvor der ofte indgår chili, korianderfrø, spidskommen, sorte sennepsfrø, sorte peberkorn, gurkemejerod og ingefær. Kardemomme - Elettaria cardamomumKardemomme er hjemmehørende i Indien og er et af de ældste og mest eftertragtede krydderier i verden, efter safran og vanille. Prisen på hele kardemommekapsler af høj kvalitet er derfor ikke billig. Inde i kapslerne befinder der sig 12 - 20 sortbrune sten, som er selve aromaen og smagen. Der findes både hvide, brune og grønne kapsler. De lysegrønne betragtes som de bedste. Smagen på grøn kardemomme er gennemtrængende og duften det rene vanvid. Et ynglingskrydderi uden tvivl. Smagen er en blanding af eukalyptus, kamfer og citronskal. Duften er frisk, rensende og ligger tæt op af disse ord. Dampede eller kogte ris vinder i smag, hvis der tilsættes et par kapsler. Eller pisk flødeskum og tilsæt nymalet kardemomme og ahornsirup som ledsager til desserten. De fleste mælkebaserede desserter og shakes er nærmest gift med den friske kardemommesmag. I Skandinavien ses krydderiet i bagværk, desserter og i konfekt. Mens det lige så hyppigt dukker op i en vifte af varme drikke f.eks. æblecider, rom punch, te, kaffe og gløgg. Kardemomme passer godt sammen med vanille, safran, nelliker, ingefær og kanel. I det salte køkken gør den underværker kombineret med spidskommenfrø, kanelstænger, fennikel- og korianderfrø, safrantråde, ingefær og gurkemeje. Blandingen bruges i lamme-, kyllinge- og svineretter. Den er en vigtig ingrediens i garam masala. De hele kapsler kan tilsættes naturel og fiskes op, når retten er færdig. Eller man kan male dem i en elektrisk kaffemølle, både med eller uden den grønne kapsel. Lauerbærblade - Laurus nobillisDisse grønne læderagtige blade er halvt så stærke som de tørrede, mens smagen er mere intens og overdådig. Duften er sød og balsamisk. Busken eller de små træer stammer fra Lilleasien og er en naturlig del af landskabet omkring middelhavslandene. Frisk laurbær har en graciøs og elegant smag, som matcher godt sammen med syltede og henkogte frugter. I det hele taget fungere bladene godt i det søde køkken. Friske laurbærblade kan næsten bruges til hvad som helst, da den er langt mere arbejdsom end frisk rosmarin, timian, salvie, merian og oregano. Barbequed kebabs smager guddommeligt, hvis spydet skiftevis består af marineret lam og friske laurbærblade. Dette er ikke kun for synets skyld, men de brændte blade tildeler kødet karakter. Bladene bruges hyppigt i supper, stews og saucer. Den indgår i barbeque-blandinger og dukker op overalt i de franske og engelske saltlager, til fremstilling af charcuteri. Ofte tilsættes bladene hele. Prøv i stedet at finhakke eller skære dem i supertynde strimler. Frisk laurbærblade fås hos grønthandleren eller i planteskolerne. De købes i store afskårede bundter eller som potteplanter. Der er ingen fornuft i at købe friske laurbærblade, for dernæst at lade dem tørre langsomt ind ved stuetemperatur. Læg de friske laurbærblade i en plasticpose, der er nænsomt foldet ind under urten. Opbevar dem i køleskabet, hvor de holder sig glimrende i en måned eller to. |
Safran - Crocus sativusDe ultra tynde tråde er verdens dyreste krydderi. Når man har sagt safran, har man automatisk sagt fisk og skaldyr.
Senneps frø - Brassica alba (hvid/gul), B. juncea (brun), B. nigra (sort)Oprindeligt menes sennepsplanten at stamme fra middelhavsområdet. Sennepsfrøene kommer fra tre forskellige planter.
Tanken falder straks på tilbehøret sennep af samme navn. Sennep er ganske enkelt knuste sennepsfrø, der moses våde sammen med f.eks. vin eller sur most, salt og evt. krydderier. Frankrig er berømte for deres Dijon sennep, mens englænderne er kendt for deres sennepspulver. De fleste lande producerer deres egen sennep, men det er ikke alle frø, der lander i glas og dåser. De sorte sennepskorn er sjældne og ses ikke herhjemme. Har sennep en duft? Sennepsfrø er et af de få krydderier, som har meget lille duft eller slet ingen. De brune sennepsfrø er flittigt brugt i det indiske køkken. Her sauteres de i ghee (speciel klaret smør) indtil de “hopper” og bliver grå i farven. Denne teknik dræber nemlig stærkheden og ødelægger enzymerne, som bevirker, at frøene nu er nøddeagtige og behagelige i smagen. Især det gule sennepsfrø har en konserverende virkning, hvor den udover at levere smag dukker op i de fleste syltede produkter, kombineret med f.eks. allehånde, hvide peberkorn, korianderfrø, chili, kanel, friske laurbærblade og ingefær. Vanille - Vanilla Fragans, V. Pompana og V. TahitensisEn vanillestang er den tørrede bælg fra den klatrende orkidé, Vanilla planifolia. Det er de diminutive frø inde i bælgen, som efter en lang tørringsproces udvikler den karakteristiske vanillesmag. Lige inden brug flækkes vanillestangen på langs, og frøene skrabes ud med en kniv. Vanille er et af de få tropiske krydderier, som er hjemmehørende i Amerika. Bønnen høstes, når den er grøn og umoden, hvorpå den bliver udsat for kraftig damp og efterfølgende fermentering i op til fire uger. Stængerne er nu blevet sortbrune fra oxyderingen. Efter mange måneders lagring opstår de små hvide aromatiske krystaller, kaldet vanillin, der som nævnt giver vanillestangen sin særlige aroma og smag.
De to førstnævnte kaldes for Bourbon vanille. Og Vanilla Tahitensis kaldes for polynesisk eller tahiti vanille. Polynesisk vanille er ganske imponerende i størrelse og konsistens. Den lange sorte bælg har en fleksibel og glansfuld læderkrop med en betydelig mængde fedtede korn indeni. Smagen er ren, krydret og delikat, og duften yderst sjælden. Polynesisk vanille virker nærmest frisk sammenlignet med nogle af de Bourbon-stænger, som tit sælges knastørre i handlen. |
||||||||||||||||||||
Info og links vedr. mad og drikke i middelalderen
|
Følgende planter fandtes ikke / blev ikke brugt i Europa i Middelalderen:Kartofler Jordskokken Tomater - Kommer også fra Sydamerika. Sukker Citrusfrugter Info og links vedr. mad og drikke i middelalderen
|
||||||||||||||||||||
Side er ajourført © MiddelalderInfo 2009 v/Flemming Elimar Jensen, Webmaster: Web-Com
|
|||||||||||||||||||||