MiddelalderInfo ved Flemming Elimar Jensen, www.middelalderinfo.dk


Redaktør: Flemming Elimar Jensen

MiddelalderInfo om

De kongelige privilegerede kroer
der blev oprettet over hele Danmark.


Opdatering 7/2 2014:


Det er nu forbudt at kalde disse kroer "Kongelig priviligeret kroer"
Det blev vedtaget tilbage i 1912 - men er først nu blevet håndhævet -
så det kan ende med en politi anmeldelse,
hvis skilte og kroner ikke ændres senest med udgangen af 2014!
Jeg gør derfor opmærksom på at det er en oversigt over det der i middelalderen blev kaldt:
Kongelig priviligeret kro.






Retur til forsiden!
Side er ajourført 13/3 2014

Kongelig privilegerede kroer

Langs landevejene blev der i middelalderen oprettet mange kroer som sørgede for at de rejsende kunne få overnatning og forsyninger.
Der måtte maks. være 4 mil - dvs. 40 km imellem kronerne. Det var den afstand en hest kunne klare på en dag.
Den første danske kro, som fik sit kongelige privilegium var Bromølle Kro på Sjælland i året 1198.

I 1283 bestemte Kong Erik Klippinge, at der skulle oprettes kroer ved de såkaldte kongeveje og færgesteder, som kongerne benyttede, når de rejste rundt i landet i embeds medfør.
I 1396 besluttede Dronning Margrethe 1, at der skulle være en kro på de store veje for hver 4. mil (40 km).

Kromandens løn for at tage imod de vejfarende var i første omgang:

  • Lov til at brænde brændevin
  • brygge øl, samt bage brød til salg såvel i huset, som ud af huset
  • Endvidere fritagelse for borgerlige ombud, herunder også fritagelse for indkvartering af soldater.

Efter reformationen begyndte kroerne at dukke op.

Den kongelige priviligerede kro var kun for vejfarende; - landsbyens beboere måtte, indtil 1912, ikke komme på kroen.
Dette er dog ændret, i dag er alle velkommen.

Her er en liste over nogle af de ældste Kongelige privilegerede kroer - der er ialt 113 i Danmark:

Sjælland:

  • Udby Kro i Lundby
  • Bromølle Kro på Sjælland var den første kro som i året 1198 fik sin bevilling af kongen.
  • Agerskov Kro privilegeret siden 1767.
  • Kimen til Hedehusene blev lagt allerede i 1641, da kongen Christian den 4. anlagde Kongevejen fra København til Roskilde.
    I 1682 blev der anlagt endnu to kroer, nemlig Nordre Hedehus og Mellemste Hedehus. Disse 2 kroer blev nedlagt 1787.
    Af materialerne opførtes en ny kro, Hedekroen , der fortsatte som priviligeret kro.
  • Skomagerkroen er Danmarks ældste Post- og diligence kro tilbage fra 1521.
    Kroen er smuk og historisk som et museum, så der er oplevelser i vente for sjæl, mave og gane.
    Vi er 2 mil fra Roskilde byporte, godt det samme fra Holbæk og under en times kørsel fra hovedstaden.
  • Hvidovre - har haft en kongelig priviligeret kro fra midten af 1600 tallet. Lå på ruten København - Køge.
  • Avedøre - har haft en kongelig priviligeret kro fra midten af 1600 tallet.. Lå på ruten København - Køge.
  • Roskilde Kro er en af de ældste kroer man kender i Danmark, og den kan føre sin historie tilbage til 1400-tallet. Den har altid ligget på landevejen mellem Roskilde og København.
  • Kilder nævner en kro: Snubbekors kroen” på landevejen mellem København og Roskilde. Der er fundet kakler fra denne kro, der lå ved korsvejen ved Store Vejle Ådal, som er dateret til slutningen af 1400-tallet, og som stammer fra kroen.
  • Damhuskroen.
    Første gang vi hører at der bliver drevet kro ved vagthuset er i 1682, hvor der i en beskrivelse af Rødovre står:” Ved bemeldte by ligger et Krohus ”Langvejs Damhus”.
  • Menstrup Kro, nær Næstved, fra 1788.
  • Ballerup Kro var en af disse kongeligt priviligerede kroer. Det vides at Frederik II og dronning Sofie den 14. april 1584 overnattede på kroen.
  • Kongelig kro i Hvidovre
  • Kongelig kro i Valby
  • Vejby
  • Karlebo
  • Rungsted
  • Slangerup
  • Ballerup
  • Mosede (Klint)
  • Salløv
  • Bjæverskov
  • Herlufmagle Kro er en af de ældste kroer på Sjælland, den nævnes i Kong Kristian den 2's forordning af 1521 om, at der skulle være 28 kroer ved landevejene, mellem byerne på Sjælland og afstanden mellem kroerne skulle være 2 mil.
  • Haslev
  • Fakse
  • Præstø
  • Sallerup
  • Tornemark
  • Herlufmagle
  • Ting Jellinge
  • Eskildstrup
  • Lynge
  • Drøsselbjerg
  • Rye
  • Munke Bjergby. Der står bare Bjergby i fortegnelsen, og der står, at kroen ligger hvor vejen fra Kalundborg til Ringsted krydser
    vejen fra Roskilde til Slagelse. Så kan det hverken være Stigs eller Slots Bjergby, men kun Munke Bjergby.
  • Osted
  • Stestrup
  • St. Tåstrup
  • Stenmagle
  • Reerslev
  • Trudsholm. Mellem Roskilde og Holbæk lå kroen Horsestold. Stedet er ikke til at finde i dag.
  • Særslev
  • Svoerslev kro
  • Se kort her med de Sjællandske kroer www.Roskildehistorie.dk

Lolland/Falster

  • Gedesby Kro stor betydning som overnatningssted, fordi kongsgården Gedsergård gradvis blev opgivet.
    Gedesby var en betydningsfuld by i tidlig middelalder fremgår af, at den omtales så tidligt som 1135, og at det allerede før 1231 var kongen, der ejede byen.
    Gedesby var samtidig en af de største byer på Falster. Byen havde oprindelig omkring 40 gårde. Ved sammenlægninger blev gårdtallet i 1718 reduceret til 30.
    Gedesby havde i middelalderen en vigtig funktion som overfartssted for trafikken til Tyskland, og i 1551 fik byen eneret på færgefarten, mod at byen skulle
    kunne mønstre fire færger, hver med plads til tolv ryttere.
  • Bandholms kro fik de kongelige privilegier i 1692.
  • Ludvigslund eller Galgekroen på Falster fik I 1771 kongelig bevilling,
    Idag hedder den: Højmølle Kro

Fyn:

  • Majorgaarden - Kroen er Kgl. Priviligeret fra 1761 og er beliggende på Svendborg-Nyborg landevejen 11 km nord for Svendborg.

Jylland:

  • Terndrup Kro nær Hadsund
  • Hvidsten Kro er en gammel, kongelig priviligeret kro, der blev bygget i 1634.
    Ved den gamle Randers - Mariagerlandevej - Da man senere rettede vejføringen ud, så den nye vej kom til at passere Hvidsten, flyttede kroen med.
  • Kryp i Ly kroen. Toulov, ved Fredericia. Oprette 1610.
    Navnet går tilbage til året 1737, hvor kong Christian VI passerede Søholme Kro og råbte til en flok høstfolk, der var blevet overrasket af regnvejr,
    at de skulle "krybe-i-ly" på kroen. Den allerede da gamle Søholme Kro fra 1610 hed fra den dag Kryb-i-ly Kro og var således kongeligt navngivet.
  • Bov kro mellem Kruså og Padborg er fra 1566.
  • Bovrup kro - fra 1795, kaldes idag Bovrup Gæstgivergård, på landevejen mellem Sønderborg og Aabenraa.
    I dag er der en omfartvej der går udenom Bovrup! - ligger på Marguriteruten, kan anbefale en smuk ture via Varnæs langs Aabenraa fjord til Aabenraa.
  • Fanø Krogaard er med sine over 335 år en af Danmarks ældste kongelig privilegerede kroer - den daterer sig tilbage til 1664.
  • Låsby Kro fik først sit privilegium i 1734.
  • Hovborg kro, Oprindelsen går tilbage til før 1750
  • Uldum Kro blev priviligeret fra 1734. - den ligger på den gamle kongevej fra Jelling til Skanderborg, der kan føres ca. 1.000 år tilbage.
    Der lå en kongelig jagthytte i nærheden i Nim i det 15 århundrede.
  • Bække kro er over 400 år gammel - ligger i nærheden af Vejen, Sydjylland.
  • Den Gamle Grænsekro har været aktiv siden begyndelsen af år 1600. Den ligger 3 km nord for Christiansfeld ved den gamle grænse mellem Sønderjylland og Sydjylland før 1920.
  • Schackenborg Slotskro fra 1687 ved Møgeltønder.
  • Svostrup Kro, Kroen ved Gudenåen, er en gammel kongelig priviligeret kro, som har betjent såvel de vejfarende som de sejlende på Gudenåen, herunder pramkarlene.
  • Norsminde Kro - mellem Århus og Odder i Norsminde ud til Kattegat.
    Kroen blev kongelig privilegeret i 1751, hvor der første bevilling blev udstedet til Constantin Charisus.


Litteratur:

Vore gamle privilegerede landevejskroer, af Flemming Thiim fra 1972.


Om veje og forbindelser mellem byerne i middelalderen og senere

Vejforbindelserne i middelalderen og senere periode var meget dårlige.
Ofte kørte man i de samme hjulspor - som efterhånden blev mere og mere ujævne - indtil der blev lavet et nyt hjulspor ved siden af.

Vejene var ikke belagt med sten - for at have et fast underlag at køre på, som romerne havde det - og brugt gennem mange hundrede år. Det at have veje der kunne klare transport hele året, i romerriget, gjorde at samfundet kunne have effektive transportsystemer - og militæret kunne komme frem til områder med uro på kort tid.
Det blev glemt, eller ikke prioriteret særlig højt i Danmark.

Hærvejen

En af de ældst kendte veje - er hærvejen - som går fra Nordjylland til Viborg ned til Hamborg. Selve vejen menes at være helt op til 4.000 år gammel - pga. de anlæg der er fundet langs med vejen ned gennem Jylland.

Hærvejen havde mange navne: Sakservejen, Gammel Viborgvej, Studevejen, Oksevejen, Adelvejen og Pilgrimvejen.
Der var flere veje - som førte ned til Viborg. bl.a. fra Aggersborg - den gamle Vikingeborg - det var den største fra vikingetiden, med en indvendig diameter på 240 meter - et kæmpeanlæg.
Det ligger ned til Limfjorden på den nordlige side af fjorden, Løgstør ligger på den sydlige side. Aggersborg blev bygget ovenpå en jernalderby.
Aggersborg var en af de 3 overgange over Limfjorden fra Thy og Vendsyssel til Jylland.

De 2 øvrige overgange var: Staun nord for Farstrup i nærheden af Nibe, ligger øst for Aggersbog, samt Lindholm Høje - vikingebopladsen i Nørre Sundby overfor Aalborg. På det sted hvor Limfjorden er smallest. Her var der så et overfartssted med båd til Jylland.

Viborg - en af de ældste byer i Danmark var samlingspunkt for de 3 "hærveje". Omkring år 800 blev en vikingeborg anlagt i Viborg.
Viborgs navn, som gennem tiderne har skiftet fra Wibiærgh, Wybærgh, Wiburgh og på latin Wibergis, hentyder til byens beliggenhed højt i terrænet, et indviet sted til gudsdyrkelse idet Vi på olddansk betyder helligdom.

Landstinget lå i Viborg
Det var hovedsamlingsstedet i Jylland, fra Knud den Stores tid i 1000-tallet. Magnus den Gode hyldes 1042 på Tinget i Viborg,
der frem til midten af 1600-tallet var med til at udpege kongerne.

Munken Ælnoth skrev omkring 1120:
"Der samles hyppigt store skarer fra hele Jylland, dels for at forhandle om de fælles anliggender, dels for at drøfte, hvorvidt lovene er retfærdige eller endnu gyldige, og tillige give dem fasthed. Og hvad der er blevet fastlagt med enigt samtykke af den forsamlede mængde, kan ikke ustraffet sættes ud af kraft i nogen egn af Jylland."

Hærvejen eller oksevejen - som den også kaldtes - blev brugt i fredstid til at transporterer dyr ned gennem Jylland.
Selve vejen blev anlagt på den Jyske højderyg - dvs. der hvor vandskellet er mellem de åer der løber mod vest mod Vesterhavet og de der løber mod øst ud i Østersøen/Kattegat. På de måde var det ikke nødvendig at bygge mange broer for at komme over de utallige vandløb.
Ofte blev vejene ødelagt af den megen trafik når vejret var regnfuldt - blev til rene mudderrender - derfor blev der så ofte lavet et nyt spor ved siden af.
Disse mange hjulspor ses mange steder i landskabet - specielt de steder hvor vejen skulle op af bakkerne.

Kongeveje i Danmark

Før kongevejene blev oprettet var der såkaldte Alfaveje:

De sjællandske alfarveje

  • København-Roskilde-Korsør
  • København-Helsingør
  • København-Vordingborg
  • Roskilde-Kalundborg
  • København-Frederiksborg og Hillerød
  • København-Slangerup Roskilde-Hillerød-Helsingør
  • Roskilde-Køge
  • Ringsted-Holbæk
  • Korsør-Kalundborg
  • Slagelse-Kalundborg
  • Slagelse-Nykøbing
  • Næstved-Ringsted
  • Næstved-Sorø
  • Næstved-Slagelse
  • Næstved-Skælskør-Korsør

Frederik II's kongeveje:

  • København-Frederiksborg-Kronborg
  • Ringsted-Antvorskov
  • Haderslev-Kolding-Jelling

Christian IV's kongeveje:

  • København-ladegården-Islev
  • Antvorskov-Korsør
  • Antvorskov mod Næstved
  • Antvorskov-Lystager ladegård
  • Roskilde-Haraldsted-Ringsted
  • Hørsholm-Nyrup
  • København-Roskilde

Enevældens kongeveje:

  • Frederiksborgvejen-Frederiksdal
  • Vesterbrogade-Frederiksberg slot-Langvadsdam
  • Hørsholm-Fredensborg
  • Hørsholm-Frederiksborg

Hvilke danske konger reagerede Danmark - fra Gorm den gamle til Dronning Margrethe II

Til top af siden


Side er ajourført den 11/3 2014


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:

Flemming Elimar Jensen
Hjelmagervej 7, 1. - Løgten
8541 Skødstrup

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Eller via Mobil telefon nr. 50 50 26 03


© MiddelalderInfo 2014 v/Flemming Elimar Jensen - Webmaster:  Web-Com


Menu til websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.