Hvor opstod
klostrene?
Kristendommen opstod som de fleste ved i Israel - hvor Jesus gik rundt
og prædikede, og udbredte sin lære.
Hans disciple fulgte i hans fodspor - og fortsatte arbejdet - til andre
områder af mellemøsten, samt til Egypten og vore dages Tyrkiet og
Grækenland.
De første krisne klostre blev oprettet i Egypten samt i
Tyrkiet/Grækenland - dvs. det daværende Østromerske Rige i det 3
århundrede efter Kristus.
Senere blev det udbredt til resten af VestEuropa - med opstart i
Italien og Gallien (vore dages Frankrig). I kender Asterix og Obelix -
de gæve gallere.
Kristendommen var i år 391 blevet erklæret for den eneste religion i
Romerriget.
Irland var et område som der hurtigt kom mange klostre til - i
begyndelsen med små samfund, men senere med store institutioner med 5 -
6.000 munke!
Irland sendte mange munke ud i resten af Europa for at oprette nye
klostre.
Alle klostrene blev oprettet efter Regula Benedicti -Benedicts regel.
Skrevet af munken Benedikt af Nursia der levede fra år 480 - 547.
Disse regler bygger videre på de leveregler som de kristne i det
østromerske rige - dvs. mellemøsten, Egypten og Tyrkiet samt Grækenland
havde brugt.
Han oprettede i året 529 klostret på Monte Cassino mellem Rom og
Napoli. Hvorfra mange munke rejste ud i Europa og stiftede nye klostre
efter Benedicts regel.
Munken Benedict's søster Scolastica - stiftede et
nonnekloster for foden af bjerget hvor Monte Cassino klostret var
oprettet. Også disse nonner - rejste ud og oprettede nye nonneklostre
rundt omkring - efter den samme regel.
Først fra omkring år 1000 begyndte man at oprette klostre i nord
Europa.
Munkenes motto var: Bed og arbejd - Ora et labora
Under Romerriget var arbejde noget de velhavende personer havde slaver
til. Den største del af befolkningen havde også et dagligt hård arbejde
for at kunne forsyne sin familie med mad.
Klostrene og munkene genindførte - det at arbejde - som noget
værdifuldt - det var også en tjeneste for Gud. En ære - Ikke kun at
hellige sig det åndelige arbejde, men også de daglige opgaver i
klostret.
Munkene anlagde klostrene, og fik efterhånden en stor ekspertise i at
konsturere bygningerne, lave munkesten, samt udsmykke bygningerne. Lave
urtehaverne, værksteder, samt opdyrkede jorden, så klostret der ofte lå
afsides - bortset fra de klostre der var placeret inde i byerne, skulle
kunne være selvforsynende.
Nye teknikker blev udviklet - eller overført fra Italien og
Middelhavslandende til resten af Europa og Skandinavien.
Indsamling af viden til Bibliotekerne - skete med stor omhu - ligeså
kopiering af bøgerne - der blev udført af skrivere - der med stor omhu
fremstillede nye eksemplarer af bøger og manuskripter.
Skoler oprettet af klostrene
Med sammenbrudet af Romerriget - smuldrede skolevæsnet også.
Men også her havde klostrene en meget positiv påvirkning af samfundet
ved at oprette klosterskoler, som blev meget velansete.
Børn fra fyrster- og adelsslægter blev sendt til disse skoler
klosterskoler for at tilegne sig stor viden.
Nogle munke havde en stor indsigt i jura - og kunne derfor også
hjælpe lokalbefolkningen - hvis der opstod et problem som skulle løses
juridisk.
Hospitaler i klostrene
Munkene kunne lindre og hjælpe syge - samt tage sig af forfulgte, der i
klostret kunne finde et fristed.
Efterhånden blev behandling af syge sat så meget i system, at specielle
munke tog sig af denne vigtige opgave. Læs mere om dette under
Johannitterne.
Klostervæsnet blev stærkt udbredt til England
Munkene drog fra Italien og Galien til England og Irland - hvor der
skete en stor opblomstring med mange nye klostre overalt.
i 600 - og 700 tallet var England den førende kulturnation i Europa. En
vigtig årsag til dette var den enorme påvirkning som klostrene havde på
samfundet.
Man skal huske på at Romerriget var brudt sammen et par hundrede år før
- samt at alle de områder hvor Romerriget ikke var trængt frem, var
regeret af "vilde barbare som f.eks. saksere, frisere, franker samt
vikingerne i Skandinavien - sådan blev de anset af romerne.
Mission blandt hedningerne i Europa
De angelsaksiske munke fra England, drog over Kanalen til Europa -
for at udbrede kristendommen der - i områder - hvor romerne ikke havde
haft magten.
Den første munk der missionerede var munken Willibrord der omkring før
år 700 rejste til Friesland - vore dages Holland/Nederland - og derfra
videre til danernes rige der citat: "danernes meget vilde land" - men
der blev han afvist.
Senere i år 826 kom munken Ansgar til Danmark - men blev afvist. Han
rejste så videre til Birka i Sverige - hvor han fik bygget den første
kirke i Skandinavien og grundlagt en kristen menighed der. Efter dette
fik Ansgar lov til at tage til den danske vikingeby Hedeby - ved
Slesvig og bygge en kirke - selvom den danske konge ikke ville lade sig
døbe og gå over til kristendommen.
Vikingerne kom på deres rejser ofte til steder hvor der var klostre
og kirker, disse blev ofte plyndret af vikingerne.
Danskerne blev officielt kristnet i år 965 da Kong Harald Blåtand
lod sig døbe i Jelling.
Provinsen Dacia
De danske klostre lå i det Pavekirken kaldte: provinsen
Dacia, (Danmark, Norge og Sverige).
Martyrologieter en helgenfortegnelse
Nysted martyrologiet
Den mest bemærkelsesværdige arv fra de ca. 250 år med kloster i
Nysted på Lolland er dog et håndskrift, forfattet i Nysted, det
såkaldte martyrologie, der efter at have være forsvundet i 250 år, blev
genfundet i 1959 på et bibliotek i Haag i Holland.
Der findes i dag kun ganske få håndskrifter fra danske klostre. Af
martyrologier (helgenfortegnelser) fra danske områder har vistnok kun
3-4 overlevet til i dag.
Et fra Ribe, et fra Lund et fra Nysted og så et fra Cismar i Holsten (i
2 eksemplarer).
Et martyrologie er en helgenfortegnelse, der nævner
både martyrer og andre helgener, ikke alfabetisk eller kronologisk, men
ordnet efter årets 365 dage, så at man hver dag får nævnt de helgener,
der skal mindes på denne dag. Nysted-martyrologiet indeholder ikke, som
flere af de andre, en fortegnelse over klostrets døde eller over gaver
givet til klostret, men der er tidligere fundet 2 ark af den type
skrevet med samme håndskrift som martyrologiet. Man mener således, at
bogen oprindeligt har indeholdt sider med den slags optegnelser, og at
de senere er blevet fjernet.
De 7 barmhjertighedsgerninger
Med kristendommens gennembrud kom der et helt nyt syn på menneskets
værdi -
Der opstod helt nye tjenester - og at en person kunne have medfølelse
og omsorg for et andet menneske.
Udfra et vers i Bibelen, Mathæus evangeliet kap. 25 vers 35 - blev
følgende 7 regler formuleret:
- At give de sultne mad.
- At give de hjemløse husly.
- At give de tørstige at drikke.
- At klæde de nøgne.
- Besøge de fangne.
- Pleje de syge
- Og begrave de døde.
Disse regler blev retningsgivende helt fra den første kristne tid og
frem til idag - det indebærer omsorg, der omfatter både
medmenneskets fysiske og åndelige behov, som bliver iværksat både med
håndens og åndens arbejde.
Denne omsorg blev i særlig grad udviklet indenfor klostervæsnet og
spredte sig ud derfra til samfundet.
Til
toppen
I Skandinavien blev der oprettet mange klostre.
Her er en oversigt sorteret efter områderne de ligger i:
Nordjylland (Thy, Vendsyssel &
Himmerland)
Vestervig Kloster vest for Hurup i Thy.
Klosteret blev grundlagt omkring år 1110 til ære for lokalhelgen
Thøger og var et augustinerkonvent (augustinerkloster), ca. 1160
opførtes kirken. 1440 kom et fir fløjet klosteranlæg til.
Detafbrændtes delvis i 1534.
Den stærkt besøgte valfartskirke var en tid domkirke, indtil
bispesædet flyttedes til Børglum (se Børglum
Kloster).
Efter reformationen var klosteret skiftevis afgifts- og pantelen. Fra
omkring år 1600 blev det hoved len.
I 1660-erne nedbrød man klosterbygningerne, og en tre fløjet
hovedbygning opførtes, den brændte i 1703. I 1732 - 52 opførtes en
trefløjet toetagers hovedbygning, i 1838 rev man den ned og gården
blev delt. Nu står kun kirken tilbage - stærkt restaureret. Se mere info her.
Det eneste der er tilbage af Vestervig Kloster er Vestervig
Kirke, der er nordeuropa's største landsby kirke!
Vendsyssel
-
ved Vrå syd for Hjørring. I 1253 blev det kaldt: Wreeluf
cloesteer.
Kirken med tilhørende kloster blev bygget omkring år 1165 af munke
fra præmonstratenserordenen i det nordlige Frankrig.
Kort efter 1200 blev kirken og de omliggende bygninger ødelagt af
en storbrand og man opbyggede kirken og klostret som et
nonnekloster under Børglum Kloster.
Omkring år 1200 blev kirken og klostret ødelagt af en storbrand.
Nonneklostret startede omkring 1220 som et datterkloster til
Børglum Kloster. Nu var kirke og kloster sammenbyggede, så nonnerne
havde deres egen indgang, som kan ses endnu.
Se
mere info og billeder her.
- Børglum
Kloster ved Løkken i Vendsyssel, Klosteret var bispesæde i 400
år-
fra år 1100 til reformationen
Oprettet af Præmonstratenserodenen.
Med sin beliggenhed kun 5 km fra Vesterhavet var strandingsgods
en væsentlig indtægtskilde, Talrige rygter siger at Bispen fik mænd
til at ride på hest med en lygte gennem klitterne - for at lokke
skibene ind på revlerne - så de kunne strande. Ingen mænd
overlevede strandingen, det sørgede Bispens mænd for!
Enorm rigdom: Bispen på Børglum og klosteret tilsammen ejede
47 herregårde eller andre større gårde med alt tilhørende
bøndergods, da reformationen kom til Danmark. En meget kendt bisp
var: børglumbispen Stygge Krumpen der levede et frit og lystigt liv
på Børglum kloster, blandt andet sammen med Bonde Dues hustru
Elisabeth Gyldenstjerne, fra Voergaard, som var Krumpens
elskerinde. Læs mere om
Voergaard her.
På grund af tilsanding omkring år 1100 af den vestre del af
Limfjorden (ved Harboøre), hvor Limfjorden har adgang til
Vesterhavet, flyttede man i 1130 det nørrejyske bispesæde fra
Vestervig i Thy til Børglum.
Børglum var allerede kendt i vikingetiden som en kongsgård - kong
Knud den Hellige flygtede for vendelboernes oprør i 1086 til Sct.
Knuds kirke i Odense, hvor han fik en martyrdød på alteret i
kirken.
-
Ø nonnekloster, Monasteruum Beatæ Mariæ virginis de insula
ordinis St. Benedicti,
senere omdøbt til Oxholm .
Benediktinernonnekloster. Det ældste nonnekloster i Børglum stift
blev grundlagt o. 1160-1175 på Øland i Limfjorden. Ligger vest for
Aalborg på Limfjordens nordlige bred. Klosteret er velbevaret med
kirke og to klosterfløje, der i dag indgår i herregården Oxholms
hovedbygning
- Hundslund nonnekloster, Beatæ Mariæ virginis moasterum
monialum ordinis St. Benedicti.
Dronninglund i Vendsyssel.
Benediktinerordenen og grundlagt omkring år 1100.
Christian den V's dronning Charlotte Amalie, overtog Klosteret i
1690 og omdøbte det til dets nuværende navn Dronninglund Slot.
Læs mere om slottes historie her!
Himmerland
-
Aalborg - den gamle købstad ved Limfjorden
Vikingerne havde deres begravelsesplads - Lindholm Høje på den
anden side af Limfjorden, i byen der idag hedder Nørre Sundby.
Aalborg blev oprindelig kaldt Alebu, dette navn blev præget i de
første mønter i i kong Hardeknuds regeringstid, 1035-1042.
Senere blev navnet ændret til Aleburgh og videre frem til vore
dages velkendte Aalborg. I sin oprindelige form har navnet
sandsynligvis betydet "byen ved strømmen".
Aalborg var tidligere under Viborg Domkirke (stift), men blev i
1554 bispesæde og forenedes med Børglum Stift.
>> Læs mere om
Aleburg her
- Helligåndsklosteret i Aalborg blev stiftet i 1451.
- Gråbrødreklostret i Aalborg.
- Nonneklostret i Aalborg.
- Mariager birgittinerkloster - Monasterium de ordine Sanct
Salvatoris in honorem gloriosissimae Virginis Mariae et beatae
Birgittae viduae.
Klostret er grundlagt i 1440'ne fra Maribo på Christoffer af
Bayerns initiativ.
Klosteret overtog det gods, som havde tilhørt det nedlagte
benediktinernonnekloster Glenstrup ved Randers.
- Glenstrup Kloster, benediktinernonnekloster - Moasterum
St. Mariæ in Glenstrup ordinis St. Benedicti. ved Randers.
Blev nedlagt i 1431 og overført til Mariager Birgittinerkloster.
Klostret blev i en tid overtaget af charteusermunke, der dog forlod
Glenstrup igen i 1440-erne. Benedictinerne forsøger igen i at
overtage deres gamle kloster efter at charteuersmunkene forlod det,
men må vige for birgittinerne i Mariager, som i 1451 overtager
Glenstrup Kloster.
- Sebber
Nonnekloster. Sebbersund ved Nibe.
Nævnes første gang i 1268, men må være væsentlig ældre.
Sebber Kloster fungerede engang som et kloster og husede 8 nonner
fra Beneditiner ordenen. Disse nonner, der havde valgt at slå sig
ned midt i det skønne landskab boede alle i Sebber Kirke, imens
hovedbygningen fungerede som avlsgård og altså husede forpagteren
som drev godsets jorde.
- Ørslev
nonne Kloster, ved Virksund i nærheden af Skive.
Er formentlig grundlagt i sidste halvdel af 1100-tallet som
nonnekloster for Benediktiner- eller Augustinerordenen.
Bygningerne er velbevarede idag.
- Vitskøl
Kloster - ligger syd for Løgstør ud til Limfjorden, på vejen
mellem Viborg og Løgstør.
Som tak for at være undsluppet blodbadet i Roskilde
grundlagde Valdemar den Store cistercienserklosteret Vitskøl af sit
patrimonium.
Munkene blev hentet i Varnhem (Sverige). Byggeriet startede i år
1158, da Kong Valdemar den Store skænkede området og godset til
munkene for at takke Gud for sejren over kong Svend på Grathe
Hede.
I 1287 standsede en omfattende brand det store projekt, og man
opførte derefter en mindre udgave af kirken.
Vitskøl Kloster spillede fortsat gennem 1200- og 1300-tallet en
stor rolle som stort set eneejer af alle gårde og landbrugsjorde i
hele området, og klostret nød udstrakte privi legier og kongelig
beskyttelse.
Al kultur og handel i hele regionen udsprang fra Vitskøl Kloster,
der også ejede Livø og drev et omfattende marked på Trend
Strand.
Klostret ejede tre møller, der med datidens vendinger blev benævnt
Første Mølle, Tvende Mølle og Trende Mølle.
Stedet er idag et moderne kursus- og mødecenter ejet af Københavns
Kommune.
>> Læs mere om
Vitskøl Kloster fra WikiPedia her
>> Der
afholdes et Middelaldermarked i efterårsferien på Vitskøl
Kloster
>> mere information om Vitskøl Kloster
Adresse: Vitskøl Kloster, Viborgvej 475, 9681 Ranum - se kort over
området her.
Østjylland:
- Essenbæk kloster. Moasterum St. Laurentii ordinis St.
Benecdicti.
Er grundlagt som benediktinerkloster før 1150 af Stig Hvide,
ved Randers fjord, Østjylland.
Østjylland omkring Gudenåen:
Klostre langs med Gudenåen
Der blev bygget mange klostre i begyndelsen af middelalderen
langs med Gudenåen, se kort her til højre.
Vandet for Gudenåen gav munkene mange fordele:
- de havde altid frisk vand
- masser af fisk til spisning - som var vigtig når der
skulle fastes!
- vandet kunne drive deres vandmøller
- beliggenheden inde i landet beskyttede dem også mod
angreb af f.eks. Venderne der altid kom fra havet.
|
 |
- Helligåndsklosteret, Randers, grundlagt omkring 1485.
- Vejerslev Benediktinerkloster, nær Randers. Stiftet i
løbet af 1100 tallet.
- Munkekloster i Alling, ved Grauballe mellem Silkeborg og
Randers, benediktiner.
- Alling
Kloster, ved Alling sø nær Grauballe mellem Silkeborg og
Randers, ligger ruinerne af et bennediktinerkloster, som anlagdes
ca. 1250.
- Tvilum Kloster, Østjylland, augustinerkloster grundlagt
ca. år 1250 af bispen i Ribe.
- Søby Kloster, Østjylland, var et augustinerkloster for
nonner, tilknyttet Tvilum Kloster.
Oprettet af en enke i Hvide-slægten omkring år 1380.
- Sminge Kloster, Østjylland.
Det første Cistercienser kloster på Vitskøl munkenes færd mod Øm.
- Øm Kloster ved
Mossø, Jylland - blev oprindelig kaldt Klostret Cara Insula,
(den kære ø), oprettet i 1172.
Info
om Cara Insula.
- Veng Kirke og Kloster
er bygget af frådstenskvadre, (kildekalk og tufsten) og regnes for
at være Danmark ældste klosterkirke ( formentlig bygget omkring år
1060. Klosteret lå ved kirken, og var oprindeligt et
benediktinerkloster.
- Kalvø Kloster ved Skanderborg.
Opført omkring år 1100 af benediktinermunke.
I 1168 blev det overtaget af de fordrevne cistencermunke fra Veng,
i en kort periode, kun 4 år, før munkene opgav beliggenheden, men
allerede i 1172 fandt de det for besværligt at bo på en ø, og
flyttede videre til deres blivende sted: Øm Kloster.
- Ring Kloster - Moasterum in Rynd, ordinis St. Benedicti.
Nonnekloster under benediktinerordenen. Omtales første gang i 1203,
men den nære beliggenhed til Klosteret på Kalvø antyder at det er
anlagt som dobbelt-kloster, og stammer så muligvis fra begyndelsen
af 1100-tallet.
- Voer
Kloster, Oratorium. Ved Klostermøllen Gudenåen, ved udløbet til
Mossø. Blev oprettet af Cluniascenserkongregationen. Men reformeres
i 1486, da det tilslutter sig den tyske Burfelderkongregation.
Munkene flytter i 1552 til Øm Kloster. i 1586 lægges klostret
øde.
grundlagt af benediktinermunke i 1050 - 1100 et af Danmarks første
klostre. De ledte det meste af Gudenåens vand over i den 1300 m
lange Klosterkanal til en vandmølle.
- Vissing Kloster lå ved siden af Vor Kloster. Østjylland.
Benediktiner nonnekloster, formentlig grundlagt i midten eller
slutningen af 1100-tallet måske som dobbeltkloster til
herreklosteret i Voer.
-
- Klosterkirken,
Horsens - resterne af det oprindelige franciskaner Kloster i
Horsens. De fik jorden af herremanden, ridder Niels af Barritskov i
1261.
Til
toppen
Århus:
Vestjylland:
- Tvis Kloster ved Holstebro, cisterciensermunkene
- Gudum kloster, Monasterium Gudom ordinis St. Benedicti.
Ligger ved Limfjorden nær Lemvig, Vestjylland, benediktinernonne
klostre, oprettet før 1268.
- Stubber kloster - Claustrum Stubbetorp. Ligger nær Skive,
benediktinernonne klostre, der er grundlagt før 1268, måske
allerede i 1150.
- Ørslev
Kloster, nær Skive, Nonnekloster fra sidst i 1100-tallet viet
til benediktinerordenen.
- Grinderslev kloster, Mors, er grundlagt midt i 1100-tallet for
augustinerkorherrer, der fra 1176 havde broderskabsforbindelse med
det regulære domkapitel i Viborg.
- Dueholm
Kloster, Mors var et Johanitter kloster fra omkring 1370.
Til
toppen
Viborg
Viborg bliver bispeby ca. år 1060. Bispegården ligger i Asmild.
- Viborg Domkirke påbegyndes ca. 1130. Byggeriet varer i ca. 50 år.
Kun krypten fra den oprindelige kirke er bevaret i dag.
- Augustinernonnerne
i Viborg - bar hvid klædning, som tegn på renhed og kyskhed.
- Augustinerkorfruer
i Asmild Kloster - bar hvid klædning, som tegn på renhed og
kyskhed. De flyttede ind i 1167.
- Mariaklostret (1188) ved Domkirken i Viborg
- Asmild
Kloster og klosterhave oprettet 1167, nedlagt i 1461.
- Franciskanerklostret/Gråbrødre Kloster (1235) i Sct. Mogens Gade
- Dominikanerklostret/Sortebrødre Kloster grundlægges 1227 i Sct.
Mikkels Gade.
- Sankt Budolfi Kloster (1263) i St. Sct. Peders Stræde,
Nonneklosteret inde i selve Viborg by er rimeligvis lidt yngre end
det, der blev grundlagt før 1166 i Asmild.
- Johanitter Klostret (1285) med kirkegård, abildgård og humlehave
i Sct. Ibs Gade ved Pilehaven.
Augustinerkorherrer i Viborg.
Sydjylland
- Ribe Kloster
- Nonneklostret i Ribe. Moasterum monialium St. Nicolai extra muros
Ripenses ordlinis St. Benedicti.
Blev grundlagt i 1170. Nonnerne kom temmelig sikkert fra Seem
Dobbeltkloster.
- Sankt Catharinæ Kirke og Kloster, Ribe
grundlagt 1228 af Sortebrødrene.
- Benediktinske kloster i Seem ved Ribe, flyttes i 1173 af
cistercienserne til Løgum (Løgum Kloster).
Sønderjylland:
- Løgum Kloster oprettet i 1173, Løgumkloster
- Tønder Kloster, franciskanerne, bygget 1238.
- Haderslev, omkring 1250 oprettedes dominikaner- eller
sortebrødreklosteret.
- Aabenraa, har ikke haft et kloster.
- Kolding, i 1286 blev et franciskanerkloster oprettet. Det blev
nedlagt i 1529, samt et spedalskhedshospital Skt. Jørgensgården.
- Sønderborg har ikke haft et kloster, men til gengæld et Skt.
Jørgensgård (hospital) der blev oprettet i 1307 som hospital for de
spedalske.
Fyn:
Odense:
- Benediktinerklostret Skt.
Knuds Kloster (Klosterbakken 2, Odense.
Der blev indkaldt 12 munke fra det engelske benediktinerkloster
Evesham - det blev starten på Skt. Knuds Kloster.
- Johanitterkloster, Odense blev oprettet i det 13. årh. og stillet
under tilsyn af prioren i Antvorskov.
Til klosteret var knyttet både hospital og skole.
- Odense Gråbrødre Kloster, grundlagt 1279 af franciskanerordenen.
I 1539 blev klostret nedlagt og blev nu indrettet som hospital for
befolkningen på Fyn.
Klosteret bruges idag som bolig for ældre under gode og trygge
forhold.
- Sortebrødre Kloster, Odense
- Odense Adelige Jomfrukloster
- Benediktiner Nonneklostret på Nonnebakken, Odense
- Dalum Kloster, Odense, nonnekloster. Moasterium sactimonialium
ordinis St. Benedicti.
Oprettet omkring år 1200 - ved udflytning fra Nonnebakken.
- Spedalskhedshospital, en Skt. Jørgensgård, Odense, der tidligst
er nævnt 1291, Oprettet af Johannitterordenen.
Blev kaldt: Domus hospitalis St. Johannis.
Senere blev det et kloster.
- Holme cistercienserherrekloster, grundlagt 1172 ved
Brahetrolleborg slottet.
- Dalby Kloster
- Tommerup Kloster
Blandt ærkebiskop Eskils klosterstiftelser er det kannike samfund
af præmonstratensere, som stiftedes af hans arvegods før 1155.
- Svendborg Kloster
Til
toppen
Sjælland:
- Gisselfeld
Kloster, Sjælland
- Vemmetofte
Kloster, Fakse, Sjælland
- Lund Allergerelgens Kloster, Sjælland.
Klosteret kendes fra midten af 12. årh. Det var et munkekloster
tilhørende cluniacenserordenen.
- St. Antoni kloster, Præstø
- Knardrup kloster er det yngste sjællandske
cistercienserkloster, grundlagt kort efter 1320 af Christoffer 2.
med munke hentet i Sorø.
Nær
Værløse - klostret findes ikke mere.
- Halsted kloster, Benediktinerklostret, er oprettet kort før 1300
som et priorat under Ringsted kloster.
- Helsingør Kloster, Dominikanerorden
- Helsingør, Marieklostretret, Karmeliterordenen.
- Herlufsholm / Skovkloster. Moasterum St. Petri juxta Næstved.
Ligger nær Næstved ved Susåen.
Benekditinerkloster oprettet 1135.
Stedet fungerer idag som kostskole.Se
luftbillede her.
- Næstved Skovkloster (Sankt Peder), benediktiner. Moasterum St.
Petri de Næstved.
Stormanden Peder Bodilsen, hans mor og brødre skænkede 1135 deres
gods i Næstved til oprettelse af et kloster.
- Ringsted
Kloster, Til klostret var knyttet et samlag af regelbundne
munke, som blev styret af en prior. Munkene var hentet fra
benediktinerklostret i Odense. Ringsted klostret var en
datterstiftelse af dette kloster.
I tilknytning til kirken i Ringsted grundlagde Erik Lam 1135 et
benediktinerkloster.
Roskilde
- Esrum Kloster, ved Esrum Sø,
Nordsjælland - Cistercienserordenen fra år 1153.
- Ringsted Kloster blev stiftet af Erik Emune omkring 1135
- Halsted
Kloster, Nordsjælland, Oprindelig grundlagt år 600 som
Krongods, senere blev det Benediktinerkloster.
Munkehaven er det vi i dag kalder Dyrehaven.
- Holbæk
Kloster, dominikanerkloster, de blev kaldt Prædikebrødrene,
stiftet 1269 eller 1275. Klosterets
historie.
- Gråbrødreklostret
i Kalundborg. Blev grundlagt omkring 1240.
- Skælskør Kloster, oprettet af karmelitermunke 1418. Klostrets
historie
- Antvorskov Kloster, ved Slagelse, grundlagt ca. 1164 af kong
Valdemar den Store. Var Johanniterordenens førende kloster i
Norden. Var et af de rigeste klostre i Danmark. Hans Tausen var
munk her, før han blev reformator. Han blev f.eks. kendt fra Viborg
med sine taler om reformationen.
- Skt.
Agnet Kloster, Sjælland
- Sorø kloster - Skjalm Hvides sønner grundlagde kort før 1150 et
benediktinerkloster i Sorø, som Absalon reorganiserede med
cisterciensermunke fra Esrum.
- Sorø cistercienserkloster
- Æbelholt Kloster et augustinerkloster - Monosterium St. Thomas de
Paraclito. Nordsjælland. Oprettet 1176 - da abbed Vilhelm flytter
sit munkesamfund fra Eskilsø til Æbelholt.
Æbeltholt Kloster fik et nyt latinsk navn efter at der skulle have
foregået et under. Det nye navn blev: stundom Coenobium St. Thomæ
et beati Vilhelmi de Paraclito. Et nyt kloster blev oprettet i
Norge - Kastelle ved Kongshelle.
Lolland/Falster:
- Maribo Kloster, Skt. Birgitta Klostereet, Ordo Sancti Augustini
Sancti Salvatoris nuncupatus.
Klosteret som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje -
én for munke og én for nonner - og de to grupper mødtes derfor
hovedsageligt i dén klosterkirke der senere skulle blive til Maribo
Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470.
Maribo, en navnemæssig afledning af "Marie-bo" med betydningen
"religiøs bolig for den hellige jomfru".
Samme år som klosteret stod færdigt fik klosterstedet og den
omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern
og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra
begynder byens historie. Man i Maribos byvåben kan se Den
hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde
Birgittinerordenen.
>> Læs mere
om Den hellige Birgitta af Vadstena her fra WikiPedida.
Efter Reformationen omdannedes det i 1556 til et adeligt
jomfrukloster, som var i funktion indtil 1621. Leonora Christina
boede her 1685-98 og ligger begravet i klosterkirken. Bortset fra
klosterkirken er de øvrige klosterbygninger væk, men en del af
søstergården NV for kirken er udgravet og udlagt som ruinpark.
- Nysted franciskanerkloster, beliggende på sydlolland.
Klostret i Nysted blev færdigt i 1286, oprettet af "herrerne til
Kærstrup og Kjeldstrup.
Det bestod som kloster fra 1286 til 1538,
Klostret blev jævnet med jorden efter middelalderen - idag findes
ingen spor efter det.
Læs
om Nysted Fransiscaner kloster fra WikiPedia her.
Nysted kaldes i år 1317 Nieghestad 'den nye stad'.
- Skimminge (Skenninge) Kloster - ved Maribo.
Det første danske birgittinerkloster blev grundlagt i
landsbyen Skenninge 1416.
Bornholm:
- Trappistklosteret Myrendal.
Trappistmunkene værner strengt om det som netop er deres kald; den
tilbagetrukne bøn.
- Hammershus.
Byggeriet af Hammershus blev startet i begyndelsen af 1200-tallet
af ærkebiskoppen i Lund, der omkring 1255 havde den totale kontrol
over Bornholm - kontrollen sluttede i 1525, hvor Bornholm blev
pantsat af den danske Konge til hansestaten Lübeck i 50 år.
Fra 1576 var Bornholm et len under den danske konge, og lensmanden
boede på Hammershus.
Kilder:
- Lorenzen, Wilhelm: De danske klostres bygningshistorie, København
1912
- Lindbæk, Johs.: De danske franciskanerklostre, København 1914
- Garner, H.N.: Atlas over danske klostre, København 1968
- Jens Anker Jørgensen og Bente Thomsen: Gyldendals bog om danske
klostre, København 2004
- Krøniken om gråbrødrenes udjagelse.
En gengivelse på dansk af et skrift om franciskanernes uddrivelse
fra de danske klostre, skrevet umiddelbart efter reformationen.
- Danske middelalderklostre
Tyskland - nord for Hamburg - gammelt dansk område syd for den
dansk/tyske grænse.
- Mårkær kloster, sydslesvig - ligger lige syd for Flensborg i
Tyskland.
blev grundlagt, efter at antoniterne i Tempsin havde erhvervet gods
i Angel 1391.
- St. Michaels Dobbeltkloste i Slesvig. - grundlagt omkring
1050.
Klostret ophører som dobbeltkloster o. 1200 efter en skandale -
hvor munkene flyttes til Guldholm - der gøres til et
cistercienserabbedi.
Nonnerne bor en tid endnu på klostret, men flyttes til
Nonneklostret i Slesvig.
- Nonneklostret i Slesvig. Monasterum manialum prope et extra murus
civitatis Slesvig.
Nævnes første gang i 1251. Nonnerne er overflyttet fra St. Michaels
Dobbeltkloster i Slesvig. Klostret fortsætter efter reformationen,
som det eneste i Danmark.
Slesvig var en del af Danmark i en lang periode. Klostret overtager
reformationsideerne - dvs. er nu et protestantisk kloster hvor
adelige jomfruer søger til klostret. Alle bygningerne er meget
velbevarede.
Klostre i Lund stift - Sverige:
- Bosjö Nonnekloster, Ringsjën, Malmhus Len. Grundlagt ca. 1180.
- Börringe Nonnekloster. Claustrum sanctimonialum S. Marie -
Malmøhus Len. Grundlagt ca. 1150.
- Allehelgens Kloster i Lund. Monasterum omnium sanctorum prope
murus Lundenses.
Benedictinerkloster. Stiftet 1089.
Klostre i udlandet
- Begine-kloster.
Bevægelse fra 1200-tallet, stammer fra den fransk-talende del af
Belgien (Vallonien) og blev udbredt i Vesteuropa.
For kvinder, som ønsker at leve i fromt fællesskab, hver i sit
lille hus, med fælles kirke. En overgangsform mellem ordensliv og
liv i verden.
Uddøde i slutningen af middelalderen, men har overlevet i Belgien.
Til
toppen
Klostre i Danmark sorteret i de forskelllige ordener:
Til
toppen
Klosterruten i Danmark
"Den Danske Klosterrute" er navnet på en turist- og
pilgrimsvandrerute gennem hele Danmark med temaerne kirke,
kunst, historie og natur. Den er en helårsrute og kan eventuelt også
benyttes af cyklister.
Klosterruten starter i Helsingør på Sjælland og slutter i Frederikshavn
i Nordjylland. Efter Sjælland går ruten over øerne Falster, Lolland,
Langeland og Ærø til Sydfyn. Den fortsætter gennem Sønderjylland til
Ribe og via Jelling til Søhøjlandet og Klosterriget ved Silkeborg,
Viborg, Himmerland, Hanherred og Vendsyssel. Hele strækningen vil blive
på ca. 1700 km. I rutens yderpunkter er der forbindelse til Norge,
Sverige og Tyskland. Den danske Klosterrutes idé og udformning skyldes
Jens Kristian Krarup.
Læs mere om Klosterruten
her.
Klosterhaver i
Danmark
Urte Gartneriet
Du kan finde mere information via disse links:
Til
toppen
Find yderligere information her
|