Cisterciensermunkene "de hvide munke"

Blev "skabt af" Robert af Molesmes og sidenhen Bernhard af Clairveaux - der reformerede benediktiner kulturen.

Cistercienserne gik/går meget op i:
Ydmyghed, fattigdom og afholdenhed. Lever efter Benedikts regel.
I løbet af 1000-tallet fandtes i det centrale Europa nogle grupper af unge mænd, som ønskede en form for fællesskab efter ideer, som oprindeligt var tænkt af Benedikt af Nursia. De mente ikke, at de kunne finde Benedikts regel efterlevet i noget eksisterende kloster på den tid. Derfor forlod en gruppe af dem deres kloster, drog ud og fandt et egnet sted, hvor de grundlagde et nyt.
Stedet var Citeaux i det nuværende Frankrig. I dette kloster genindførte de Benedikts regel. Munkene tog navn efter stedet og kaldte sig cisterciensere.
De levede efter Benedikts regel på en måde som var ordnet efter ordningen i Citeaux.
Denne nye orden blev populær, og der blev hurtigt grundlagt nye klostre, døtreklostre, efter den.
Der var i alt 343 klostre, som cistercienserordenen grundlagde i Europa i 1100-tallet. I år 1300 ar tallet vokset til ca. 700, i et område fra Sicilien til Nordnorge og fra Irland til Polen.
For at sikre, at et datterkloster efterlevede ordenens regler, rejste abbeden fra moderklostret en gang årligt på besøg i sine døtreklostre.
Efterhånden som døtterklostrene selv fik døttreklostre, blev abbederne inviteret til Citeaux for at understrege den loyalitet der skulle være mellem
moderkloster og datterkloster.

Cisterciensermunkene var Pavens bødler mod de vantro - for nedkæmpning/slagtning af de vantro i Guds navn

Cisercienserne så det somen hellig pligt at nedkæmpe kætterne (de "vantro") - i sydfrankrig gik det ud over albigenserne også kaldet katharerne.
Læs mere om katharerne på denne side.

Det første korstog mod andre kristne

1. august 1209 var turen på korstoget kommet til den sydfranske by Carcassone - en prægtig middelalderby med store forsvarsmure.
Byen var fyldt med flygtninge - der var flygtet væk fra byerne - jaget af korsriderne. Efter 2 ugers belejring overgav byen sig. Men inden da var størstedelen af indbyggerne og flygtningene via underjordiske tunneller flygtet ud af byen til skovene omkring. Kun 500 syge mennesker var tilbage. Pavens udsendinge Abt. Arnaud-Amoury gav 100 mennesker lov til at flygte - helt nøgne ud af byen. De øvrige 400 personer blev hængt eller brændt som kættere. Guds kærlighed til andre fortolket af den katolske kirke.
Disse nedslagtninger af mennesker fortsatte uden pause, den ene by efter den anden blev indtaget og indbyggerne dræbt. På et tidspunkt blev der blandt de adelige fra området så megen utilfredshed mod pavens korstog - at de gjorde oprør - med det resultat at byerne igen blev angrebet og folk slagtet. Abt. Armoud-Armoury overtog kontrollen af de områder han indtog.

Læs mere om dette korstog mod andre kristne her.

I 1600 tallet opstod en reformbevægelse - i det nordfranske kloster La Trappe.
Dette medførte en opdeling af cistercienserne i 2 grupper.

• Den strenge Observans (OCSO) - trappisterne, der idag er den dominerende, samt
• Den almindelige observans (OC).
  
  

Reformationen og den franske Revolution var hård mod cistercienserordenen. Den forsvandt - eller blev meget reduceret i Nordeuropa samt i Frankrig.
Ordenen har idag svært ved at få nye munke til deres klostre i Europa, men har opnået en hvis udbredelse i Nordamerika.
>> Mere information om trappisterne her.

Clarisserordenen

Kvindelig orden, grundlagt i Assisi af den hellige Clara i 1212 - levede 1194-1253 og Frans af Assisi.
Ordenen udbredtes hurtigt i Italien, Frankrig og Tyskland og var den strengeste kvindelige orden på den tid. Clarisserne, som er kontemplative, hører til den franciskanske ordensfamilie.
De kom til Danmark i 1497 og fik kloster i København "Klareboderne".
>>Læs mere om Klareboderne her.

C.S.J. - Congregatio Sancti Joseph.

Sankt Joseph Søstrenes Ordenssamfund

Dominicanerordenen - De sorte brødre - prædikebrødrene - Ordo praedicatorum.

Blev på latin kaldt Domini canes = Herrens hunde!
Gik i sorte kutter, havde bl.a. Sorterbrødre klostret i Viborg der blev opført i det 13. århundrede. Munke ordenen grundlagt af Domingo Guzman i 1216.
De var tiggermunke og skulle leve i fattigdom og af almisse. De skulle afholde messer og prædike for folk. I klostret tog de sig af de syge og svage i byen.

En anden meget vigtig funktion som dominikanermunkene fik af Paven, var at forfølge kættere, specielt i sydfrankrig - og få dem omvendt. Hvis folk ikke ville omvendes blev de anklaget for at være hekse og andet farligt som skulle udrydes. Der var ikke megen barmhjertighed fra Kristus i det arbejde!
Fra 1231 fik dominikanerne overdraget den romersk-katolske kirkes særlige kontrolkommission, Inkvisitionen også kaldet kætterdomstolene.
Læs mere om hvad Inkvisitionen var her.

Dermed fik kirken et vigtigt instrument til at forfølge anderledes tænkende og afvigere. Dominikanerne kaldes også »prædikebrøderne«, fratres prædicatores.

Elisabethsøstre eller Elisabethinerinder

Navne på forskellige søsterkongregationer, som er inspireret af den hellige Elisabet af Thüringen (1207-1231).
De findes også i Danmark.

Læs mere om Elisabethsøstrene her.

Franciskaner ordenen - Franciskaner munke, De grå brødre, grundlagt af Frans af Assisis omkring 1209

• gråbrødre,
• gråmunke,
• de mindre brødres orden,
• mindrebrødre,
• minoritordenen,
• barfodsbrødre,
• barfodsmunke,
• Ordo fratrum minorum,
• Fratres Minoris = O.F.M. = Friars Minor.
• Skotister - efter Duns Scotus.
• Tiggermunke.
• De små brødre.
• Vandremunke.
  
  

• Information om franciskanermunkenes opstart i Danmark.

»De milde«, der også kaldtes konventualer, blev fremtrædende inden for videnskab og uddannelse.
»De strenge« - også kaldet spiritualerne - fik en mere folkelig betydning ved både at udføre sjæleforsorg og politisk demokratisk påvirkning af de »lavere« klasser.

Et antal »strengere« afskar forbindelsen til ordenen og dannede egne ordener:
Cølestinereremitterne,
Clareninerne og de
»strengeste» Fraticellerne; som senere blev kendt kætterske, dvs. de kunne forfølges af kirken, da de ikke anerkendte paven.

En afdeling af fransiskaner munkene var:

• Konventualer - dvs. de der bor i klostre. De bære sort kutte med langt slag.
• Kapucinerne (Kapuchinerordenen) - en gruppe som opstod i 1528, de går med skæg og bære en lysebrun kutte med langt slag.
• Klarisserne - Nonneorden grundlag af Klara af Asissi. En lukket orden hvis kloster ligger ved S. Chiari.
  De arbejder med mission og diakoni. Har samme farve dragt som franciskaner munkene.
  
  Alcantarine søstrene er en del af klarisserne.
  Medlemmerne kaldes tit franciskanerinder eller fransiscanersøstre.
  
  Mindstebrødrene, også kaldet "Paoliner-Ordenen" eller "Paulanerne" -
  var en endnu mere beskeden og ydmyg udgave af Franciskaner-Ordenen.
  
  Andre afdelinger af fransiscanermunkene var:
• Spiritualerne
• I Fraticell
• Observanterne
  
  3. orden:
  Lægorden: Tertiarerne - grundlagt af Frans af Asissi.
  De er såkaldte verdslige personer, som har familie og almindelige erhverv. De er påvirket af franske idealer.
  >> God artikel om franciskanerne på dansk

Helligåndsordenen

Johanniterordenen /Johannitermunkene/ korsbrødre eller duebrødre.

De havde som formål at pleje de syge, også dem der deltog i korstog til det Hellige land. Sygeplejen er og var et vigtigt område, som der altid er og har været brug for. De drev også små soldaterenheder, datidens elitesoldater, for regulær kamp var en hellig pligt.
Johanniterne kæmpede også i Det Hellige Land. Og drev Skt. Johannes Hospital i Jerusalem.
De oprettede med tilladelse af kong Valdemar nordeuropa's største hospital i Danmark - der blev opført i Slagelse.
Johanniterne har udviklet deres historieskrivning og digtekunst, noget konkurenterne Tempelridderne ikke ofrede tid på, de skulle slås!
Blandt ridder i middelalderen - blev der skrevet sådkaldte "ridderviser" - som Cistercienserklostrene var meget interesseret i af få udbredt.

Malteserkorset - Johanniternes symbol

Deres flag er rødt med et hvidt kors.
I Danmark blev de kendt som en hospitalsorden.
De var iført mørk kutte og en mørk kappe, hvor der var påsyet det meget karakteristiske hvide lige armede kors med splittede ender – malteserkorset.

Senere fik ordenen også den opgave at beskytte pilgrimmene, som var på vej til og fra Det Hellige Land.
Efter at muslimerne overtog kontrollen med Jerusalem, drog johannitterne til Rhodos (fra 1309–1522) og derefter til Malta (1530-1798).
Herfra har de navnet Malteserordenen og deres særlige korstegn.

Malteserkorset

Johanniterne's hovedkloster i Danmark lå i Antvortskov ved Slagelse og stiftedes af kong Valdemar den store i 1164.
Fra hovedsædet udsendtes mindre såkaldte Johannitterboer eller kommandanturer.
Dueholm kloster på Mors er et af deres klostre.
>> Læs mere her fra Den Danske Johanniterorden.