MiddelalderInfo
om middelalderens
katolske klosterordener



Denne side er ajourført 17. februar 2013

Retur til forsiden!


Dette dokument indeholder information om:


For yderligere information om lignende emner findes følgende dokumenter:

Klosterordener, katolske:

Antoniterordenen - Canonici Regulares Sancti Antonii (CRSAnt)

Denne ordens kloster er både noget fra tiggerklostre og herreklostre.
Antonitermunkene indsamler gaver, men deres klostre ejer også jordegods og benævnes derfor herreklostre.

Ordenen blev grundlagt i år 195 i Frankrig i byen St. Didier de la Motte i nærheden af Lyon. Det var den franske adelsmand Gaston,
der mente at hans søn var blevet helbredt for den frygtede sygdom Antoniusild (ergotisme) - der skyldes svampe i fugtigt korn.
Det var en meget smertefuld og invaliderende sygdom.
Formålet med ordenen var at drive hospitalstjeneste primært for personer med hud- og kønssygdomme, men også at drive herbergstjeneste for pilgrime og rejsende.
Bevægelsen blev ledet af en stormester eller genealabbed, hvis hjemsted var i St Didier.
Fra 1298 regnes antonitterne for korherrer af St. Augustins orden. St. Antonius var en from eremit der virkede i Egypten i det 4. århundrede,
han blev anset fo at være en af munkevæsenets fædre. Han blev kanoniseret i 118.
Hans hjælp påkaldes især mod St. Antonii ild, en sygdom der hærgede Europa indtil begyndelsen af 1300 tallet.
Deres dragt er austienernes med et himmelblåt Antoiniuskors på kappe og kjortel.
Ordenens organisation minder om ridderordenernes, og mange af munkene er adelige.
Overhovedet for odenen er geralabbeden eller stormesteren i St. Didier de la Motte.
Klosterforsanderne, der benævnes commendatorer, preceptorer, mestre og priorer, i filialklostrene forstandere eller tilsynsmænd.

De har også en afdeling kaldet læge broderskabet.
Antonierordenens klostre kaldes "huse, gårde, bailiuer eller prceptorier.Antonierordenen har 2 klostre i Danmark:
Måkær - der ligger lige sydfor Flensborg - i den gamle del af Danmark (før 1864) og Præstø på Sjælland. Måkær blev oprettet i 1391 - det år de kom til Danmark.

  • Antoniterordenens Klostetr i Mårkær - Domus (preceptoria) sive curia St. Antonii Ordinis St. Augustini.
  • Antoniterordenens Kloster i Præstø - Domus et bailliua St. Anotonii Ordinis St. Augustini Viennensis.

Antonitterklostrene tager sig særlig af syge og værkbrudne.
Antonitter ordnen bliver lagt sammen med Johannitterordenen i 1774.

Infirmarius - lægekyndig munk

Blev en munk syg eller kom en syg til klosteret, blev vedkommende sandsynligvis behandlet af en lægekyndig munk kaldet infirmarius.
Den lægekyndige munk kendte til medicinske skrifter og den lærde sygdomsopfattelse. Han vidste, hvorledes han kunne diagnosticere sygdomme og hans kendskab til medicin omfattede medicinens virkning og dosering. Måske har nogle af munkene læst ved universiteterne i udlandet.

Antonitterne bliver lagt sammen med Johannitterordenen i 1774.

Augustinerordenen

Har sit navn efter Augustin der levede fra 354 til 430. Han voksede op i Numidia (det nuværende Algeriet), men rejste i år 383 til Rom og senere til Milano, hvor han blev døbt i 387. i år 197 vendte han tilbage til sin fødeby - og blev biskop i byen Hippo Regius hvor han levede indtil sin død.
Han samlede der en række præster omkring sig og de levede i en form for klosterfællesskab. Augustin har skrevet en lang række betydningsfulde værker. Bl.a. "Bekendelser" - står som et vigtigt religiøst-filosofisk værk. En dansk bog kan anbefales for mere information:
Augustins Bekendelser, oversat af Torben Damsholt. 2. oplag. (= Visdomsbøgerne), København: Sankt Ansgars Forlag 1991, 320 s. [1. oplag 1988].
Ordenen opstod først omkring år 1050 basseret på augustinerreglen.

Begine-kloster

Bevægelse fra 1200-tallet, stammer fra den fransk-talende del af Belgien (Vallonien) og blev udbredt i Vesteuropa. For kvinder, som ønsker at leve i fromt fællesskab, hver i sit lille hus, med fælles kirke. En overgangsform mellem ordensliv og liv i verden. Uddøde i slutningen af middelalderen, men har overlevet i Belgien.

Benediktiner munkene / de sorte munke

lever efter en regel stiftet i 529 af Benedikt af Nursia på på Monte Cassino, Italien.
Benedikt af Nursia levede 480–543 og var efter datiden en veluddannet mand af romersk familie. Han ønskede at leve ensomt, men han blev ret hurtigt betragtet som en hellig mand og flere mennesker kom for at leve sammen med ham.
Et af de første klostre byggede Benedikt på bjerget Monte Cassino i Italien og her udarbejdede han sin klosterregelBenediktiner reglen - Regula Benedicti.
Benediktinerne var dem der introducerede kristendommen til Norden. De første klostre blev grundlagt af dem. Munken Ansgar tllhørte disse munke og var den første der kom til Danmark i året 826. Det første kloster var Allehelgensklostret i Lund (Sverige). Der blev ialt opretet 35 klostre af ordenen i Danmark.

Benediktinerreglen - Regula Benedicti

blev grundlæggende for flere senere klosterregler.
For at blive optaget i et benediktiner kloster måtte man afgive tre grundlæggende løfter:
man skulle:

  • have fast opholdsted
  • leve i fattigdom og ugift, i cølibat
  • og man skulle vise lydighed.
    Benedikt skrev selv, at en munks arbejde var at bede og, at bønnens formål var at lovprise Herren.
    Benedikt af Nursia skrev ca. år 529 sin munkeregel, Regula Benedicti, som bygger på den ældre Regula Magistri, mesterens regel.
    Benedikt`s regel var en samling skrifter (regula), der skulle tjene som rettesnor for livet i hans kloster. Disse blev et forbillede for alle munkesamfund.

Læs mere om Benediktinerreglen her.

Benediktinerinder

Ordo Sancti Benedicti (O.S.B.).Nonner i Benediktinerordenen. Se også: Lioba Søstre.
Benediktinerinder af den hellige Lioba. også kaldet Lioba Søstre.

Benediktineroblat

Oblatus Ordinis Sancti Benedicti. (Lat. oblatus = den, der er bragt eller ofret).

Birgittinerordenen - Ordo Sancti Augustini Salvatoris nuncupatus

Stiftet af den hellige Birgitta af Vadstena i Sverige.
Hun modtog en "åbenbaring "Frelserens regel" - der blev godkendt af Paven i 1378. Reglen byggede på augustinerreglen.

Hun fik nedskrevet sine åbenbaringer - ialt ca. 700 tekster på latin. Hun deltog meget i det politiske liv i Sverige - og kritiserede åbent Paven i Avignon, Frankrig, og arbejdede ihærdigt på at paven igen kom til Rom.
Birgittinerne havde 2 klostre i Danmark i Mariager og i Maribo - der var et af de betydeligste herreklostre i Danmark.
Birgittinernonnerne havde en dragt af gråt vadmel, herover hvidt hovedlin og sort slør. "Kronen" er hvid med fem cirkelrunde, blodrøde mærker.
Birgittinermunkene (præsterne) bar på den grå kappe et rødt kors med den hvide hostie i midten.
Diaconerne er hvid ring med fire ildtunger sumboliserende de 4 kirkefædre. Lægbrødrene et hvidt kors med de fem Kristi vunder - det samme motiv som nonnedragtens krone.
Klostrene var indrettet som dobbeltklostre med højst 60 nonner og et tilhørende munkekonvent bestående af højst 25 præster og lægbrødre.
Klostrene blev hurtigt kendte religiøse centre og valfartsmål. Det første kloster blev oprettet 1374 i Vadstena, Sverige - og bredte sig så ud over Europa.
Omkring år 1500 var der 25 Birgittinerklostret med ca. 1000 personer. Via Spanien voksede ordenen videre til Mexico. I Holland/Nederlandene blev der oprettet rene munkeklostre inden for ordenen.
Klostertugten er meget streng. Der er evigt tavshed, og nonneklostrene er fuldstændig lukkede.
Klosteret var bygget op så nonner og munke aldrig mødtes. De havde dog fælles kirke - men måtte ikke mødes. Det var munkene som foretog gudstjenesten.

Charteuserordenen

Blev stiftet af franskmanden Bruno af Køln. Var en udløber af benedictinerordenen - som opstod med de reformatoriske strømninger i det 11. århundrede.
Han skaber sit eget kloster La Grande Chartreuse i 1084 i en vildsom bjergegn nær Grenoble, Frankrig.
Munkene er eneboerorden - dvs. at munkene bor i celler - helt afsondret fra hinnanden. Dog mødes de til messer 3 gange daglig og 6 gange ved højtider. Deres leveregler er meget specielle.
De havde klostre i Glenstrup nær Hobro - også kaldet Nørre Kloster og Asserbo nær Gilleleje i Nordsjælland.

Cisterciensermunkene "de hvide munke"

Blev "skabt af" Robert af Molesmes og sidenhen Bernhard af Clairveaux - der reformerede benediktiner kulturen.

Cistercienserne gik/går meget op i:
Ydmyghed, fattigdom og afholdenhed. Lever efter Benedikts regel.
I løbet af 1000-tallet fandtes i det centrale Europa nogle grupper af unge mænd, som ønskede en form for fællesskab efter ideer, som oprindeligt var tænkt af Benedikt af Nursia. De mente ikke, at de kunne finde Benedikts regel efterlevet i noget eksisterende kloster på den tid. Derfor forlod en gruppe af dem deres kloster, drog ud og fandt et egnet sted, hvor de grundlagde et nyt.
Stedet var Citeaux i det nuværende Frankrig. I dette kloster genindførte de Benedikts regel. Munkene tog navn efter stedet og kaldte sig cisterciensere.
De levede efter Benedikts regel på en måde som var ordnet efter ordningen i Citeaux.
Denne nye orden blev populær, og der blev hurtigt grundlagt nye klostre, døtreklostre, efter den.
Der var i alt 343 klostre, som cistercienserordenen grundlagde i Europa i 1100-tallet. I år 1300 ar tallet vokset til ca. 700, i et område fra Sicilien til Nordnorge og fra Irland til Polen.
For at sikre, at et datterkloster efterlevede ordenens regler, rejste abbeden fra moderklostret en gang årligt på besøg i sine døtreklostre.
Efterhånden som døtterklostrene selv fik døttreklostre, blev abbederne inviteret til Citeaux for at understrege den loyalitet der skulle være mellem
moderkloster og datterkloster.

Cisterciensermunkene var Pavens bødler mod de vantro - for nedkæmpning/slagtning af de vantro i Guds navn

Cisercienserne så det somen hellig pligt at nedkæmpe kætterne (de "vantro") - i sydfrankrig gik det ud over albigenserne også kaldet katharerne.
Læs mere om katharerne på denne side.

Det første korstog mod andre kristne

1. august 1209 var turen på korstoget kommet til den sydfranske by Carcassone - en prægtig middelalderby med store forsvarsmure.
Byen var fyldt med flygtninge - der var flygtet væk fra byerne - jaget af korsriderne. Efter 2 ugers belejring overgav byen sig. Men inden da var størstedelen af indbyggerne og flygtningene via underjordiske tunneller flygtet ud af byen til skovene omkring. Kun 500 syge mennesker var tilbage. Pavens udsendinge Abt. Arnaud-Amoury gav 100 mennesker lov til at flygte - helt nøgne ud af byen. De øvrige 400 personer blev hængt eller brændt som kættere. Guds kærlighed til andre fortolket af den katolske kirke.
Disse nedslagtninger af mennesker fortsatte uden pause, den ene by efter den anden blev indtaget og indbyggerne dræbt. På et tidspunkt blev der blandt de adelige fra området så megen utilfredshed mod pavens korstog - at de gjorde oprør - med det resultat at byerne igen blev angrebet og folk slagtet. Abt. Armoud-Armoury overtog kontrollen af de områder han indtog.

Læs mere om dette korstog mod andre kristne her.

I 1600 tallet opstod en reformbevægelse - i det nordfranske kloster La Trappe.
Dette medførte en opdeling af cistercienserne i 2 grupper.

  • Den strenge Observans (OCSO) - trappisterne, der idag er den dominerende, samt
  • Den almindelige observans (OC).

Reformationen og den franske Revolution var hård mod cistercienserordenen. Den forsvandt - eller blev meget reduceret i Nordeuropa samt i Frankrig.
Ordenen har idag svært ved at få nye munke til deres klostre i Europa, men har opnået en hvis udbredelse i Nordamerika.
>> Mere information om trappisterne her.

Clarisserordenen

Kvindelig orden, grundlagt i Assisi af den hellige Clara i 1212 - levede 1194-1253 og Frans af Assisi.
Ordenen udbredtes hurtigt i Italien, Frankrig og Tyskland og var den strengeste kvindelige orden på den tid. Clarisserne, som er kontemplative, hører til den franciskanske ordensfamilie.
De k
om til Danmark i 1497 og fik kloster i København "Klareboderne".
>>Læs mere om Klareboderne her.

C.S.J. - Congregatio Sancti Joseph.

Sankt Joseph Søstrenes Ordenssamfund

Dominicanerordenen - De sorte brødre - prædikebrødrene - Ordo praedicatorum.

Blev på latin kaldt Domini canes = Herrens hunde!
Gik i sorte kutter, havde bl.a. Sorterbrødre klostret i Viborg der blev opført i det 13. århundrede. Munke ordenen grundlagt af Domingo Guzman i 1216.
De var tiggermunke og skulle leve i fattigdom og af almisse. De skulle afholde messer og prædike for folk. I klostret tog de sig af de syge og svage i byen.

En anden meget vigtig funktion som dominikanermunkene fik af Paven, var at forfølge kættere, specielt i sydfrankrig - og få dem omvendt. Hvis folk ikke ville omvendes blev de anklaget for at være hekse og andet farligt som skulle udrydes. Der var ikke megen barmhjertighed fra Kristus i det arbejde!
Fra 1231 fik dominikanerne overdraget den romersk-katolske kirkes særlige kontrolkommission, Inkvisitionen også kaldet kætterdomstolene.
Læs mere om hvad Inkvisitionen var her.

Dermed fik kirken et vigtigt instrument til at forfølge anderledes tænkende og afvigere. Dominikanerne kaldes også »prædikebrøderne«, fratres prædicatores.

Elisabethsøstre eller Elisabethinerinder

Navne på forskellige søsterkongregationer, som er inspireret af den hellige Elisabet af Thüringen (1207-1231).
De findes også i Danmark.

Læs mere om Elisabethsøstrene her.

Franciskaner ordenen - Franciskaner munke, De grå brødre, grundlagt af Frans af Assisis omkring 1209

Franciskanernes kaldenavne:
  • gråbrødre,
  • gråmunke,
  • de mindre brødres orden,
  • mindrebrødre,
  • minoritordenen,
  • barfodsbrødre,
  • barfodsmunke,
  • Ordo fratrum minorum,
  • Fratres Minoris = O.F.M. = Friars Minor.
  • Skotister - efter Duns Scotus.
  • Tiggermunke.
  • De små brødre.
  • Vandremunke.

Ordenen blev grundlagt af Frans af Assisis omkring 1209. Dens mål var at reformere den romersk-katolske kirke.
Ordenen blev anerkendt af paven i 1223, og udbredtes hurtigt. De første franciskanere kom således til Danmark i 1232 (Ribe),
og Pekings (Kina's hovedstad) første ærkebiskop, (udnævnt i 1307), var franciskaner. De kaldes også »mindrebrødre« (Ordo Fratrum minorum).

De fik efterhånden oprettet klostre i 28 danske købstæder.

Det er franciskanerne, der har indført krybbespil, de tretten korsstationer og lign. dramaer i kirken.

Ordenen splittedes tidligt lige efter opstarten i to partier:
»de milde« eller »slapperne« og »de strenge«

»De milde«, der også kaldtes konventualer, blev fremtrædende inden for videnskab og uddannelse.
»De strenge« - også kaldet spiritualerne - fik en mere folkelig betydning ved både at udføre sjæleforsorg og politisk demokratisk påvirkning af de »lavere« klasser.

Et antal »strengere« afskar forbindelsen til ordenen og dannede egne ordener:
Cølestinereremitterne,
Clareninerne og de
»strengeste» Fraticellerne; som senere blev kendt kætterske, dvs. de kunne forfølges af kirken, da de ikke anerkendte paven.

En afdeling af fransiskaner munkene var:

  • Konventualer - dvs. de der bor i klostre. De bære sort kutte med langt slag.
  • Kapucinerne (Kapuchinerordenen) - en gruppe som opstod i 1528, de går med skæg og bære en lysebrun kutte med langt slag.
  • Klarisserne - Nonneorden grundlag af Klara af Asissi. En lukket orden hvis kloster ligger ved S. Chiari.
    De arbejder med mission og diakoni. Har samme farve dragt som franciskaner munkene.

    Alcantarine søstrene er en del af klarisserne.
    Medlemmerne kaldes tit franciskanerinder eller fransiscanersøstre.

    Mindstebrødrene, også kaldet "Paoliner-Ordenen" eller "Paulanerne" -
    var en endnu mere beskeden og ydmyg udgave af Franciskaner-Ordenen.

    Andre afdelinger af fransiscanermunkene var:
  • Spiritualerne
  • I Fraticell
  • Observanterne

    3. orden:
    Lægorden: Tertiarerne - grundlagt af Frans af Asissi.
    De er såkaldte verdslige personer, som har familie og almindelige erhverv. De er påvirket af franske idealer.
    >> God artikel om franciskanerne på dansk

Helligåndsordenen

en katolsk klosterorden oprettet i Montpellier i Frankrig, som havde til formål at tage sig af samfundets svage, skrøbelige og ældre medborgere, samt tage sig af hittebørn. Helligåndsklosteret i Aalborg lededes af en prior - og klosteret var underlagt moderklosteret i Rom, Santo Spirito in Sassia, som lededes af en stormester.

Johanniterordenen /Johannitermunkene/ korsbrødre eller duebrødre.

De havde som formål at pleje de syge, også dem der deltog i korstog til det Hellige land. Sygeplejen er og var et vigtigt område, som der altid er og har været brug for. De drev også små soldaterenheder, datidens elitesoldater, for regulær kamp var en hellig pligt.
Johanniterne kæmpede også i Det Hellige Land. Og drev Skt. Johannes Hospital i Jerusalem.
De oprettede med tilladelse af kong Valdemar nordeuropa's største hospital i Danmark - der blev opført i Slagelse.
Johanniterne har udviklet deres historieskrivning og digtekunst, noget konkurenterne Tempelridderne ikke ofrede tid på, de skulle slås!
Blandt ridder i middelalderen - blev der skrevet sådkaldte "ridderviser" - som Cistercienserklostrene var meget interesseret i af få udbredt.

Malteserkorset - Deres flag er rødt med et hvidt kors Malteserkorset - Johanniternes symbol

Deres flag er rødt med et hvidt kors.
I Danmark blev de kendt som en hospitalsorden.
De var iført mørk kutte og en mørk kappe, hvor der var påsyet det meget karakteristiske hvide lige armede kors med splittede ender – malteserkorset.

Senere fik ordenen også den opgave at beskytte pilgrimmene, som var på vej til og fra Det Hellige Land.
Efter at muslimerne overtog kontrollen med Jerusalem, drog johannitterne til Rhodos (fra 1309–1522) og derefter til Malta (1530-1798).
Herfra har de navnet Malteserordenen og deres særlige korstegn.

Malteserkorset
Malteserkorset - var johannitternes symbol

Johanniterne's hovedkloster i Danmark lå i Antvortskov ved Slagelse og stiftedes af kong Valdemar den store i 1164.
Fra hovedsædet udsendtes mindre såkaldte Johannitterboer eller kommandanturer.
Dueholm kloster på Mors er et af deres klostre.
>> Læs mere her fra Den Danske Johanniterorden.

Karmelitterne - Ordo fratrum Beatæ Virginis Mariæ de monte Carmelo

er en munkeorden der blev oprette af Berthold af Kalabrien (Calabria) fra sydvest Frankrig, omkring år 1185, da han oprettede en kloster på Karmel bjerget, ved Haifa, Israel.
Klosterreglen, der er fra 1209 (stadfæstet af paven i 1226) var ret asketisk, med tavshed og forbud mod kødspiser. Ordenen blev udbredt i det meste af Europa i det 13. århundrede også i Danmark, hvortil den nåede omkring 1410.

>> Der er en officiel webside om Karmelitterne på engelsk her

Tempelridderne (tempelherrerne)

Blev etableret i år 1120 og fungerede som Pavens elitetropper. Det var den første militære orden indenfor den romersk katolske kirke.
Ordenen blev oprindelig oprettet for at beskytte pilgrimme i Kongeriget Jerusalem, men kom meget hurtigt i frontlinien i Europa.
De blev sat ind i kampen mod araberne/muslimerne på den Iberiske Halvø (Spanien), samt i Østeuropa i Kroatien, Bøhmen og Polen mod kætterne, de vantro der ikke accepterede den Romersk katolske tro og Paven.

Der var kun 9 ridder der drog til Jerusalem for at starte Tempelridderne

Tempelridderne blev efterhånden representeret i de fleste vesteuropæiske lande, hvor de bl.a. samlede penge ind til ridderne i Jerusalem og de øvrige områder hvor de var i kamp mod de vantro.

En anden vigtig funktion var at de startede flere financielle funktioner op, såsom udlån af penge - og overførsel af penge fra land til land.
Fra midten af 1200- tallet varetager de 100% den franske konges skatkammer!

Tempelherrerne var en international religiøs ridderorden, hvor brødrene afgav munkeløftet om cølibat, fattigdom og lydighed.
Deres primære opgave var at kæmpe militært. De boede ikke i klostre, men på deres borge der lå i områder hvor der var uro, så de kunne sørge for lov og orden. Disse "borge" kunne være små huse eller kommandørafdelinger.
Med den nye orden som tempelridder - kunne herremændende fortsætte med at gøre det de var gode til - at kæmpe - og så enda for en god sag!

Efterhånden var der oprettet afdelinger over hele Europa - dog er der intet der tyder på at de har haft fast bopæl i Danmark.
Desværre var Tempelridderne ikke særlig gode til at lave skriftligt materiale om dem selv - i modsætning til Johanniternes skrivere, som var meget flittige til at få skrevet deres historie, liv og regler ned. Dem kan vi idag læse om.

Tempelriddernes hovedkvarter på Tempelpladsen i Jerusalem

Hovedkvateret blev oprettet i resterne af Salamons tempel - der nu var blevet til Al-Aqsa moskeen. Den havde samme placering som idag.
Salamons tempel blev oprindelig bygget i 900-tallet f. Kr. Muslimerne byggede Al-Aqsa moskeen i slutningen af 700 tallet ovenpå ruinerne af Salomons tempel.

Tempelridderne nedlægges som orden

Der opstod i slutningen af 1200-tallet en del kritik af Tempelridderne.
Som et resultat heraf blev de franske Tempelriddere arresteret i år 1307 uden varsel - og anklaget for kætteri, homoseksualitet og afgudsdyrkelse!
Stormesteren (lederen af tempelridderne) og mere end 500 brødre tilstod. De der trak deres tilståelse tilbage, blev brændt på bålet af den romersk katolske kirke. Det blev 54 brødre i år 1310 og stormesteren 4 år senere i 1314.
I år 1312 blev ordenen opløst af paven. En del af ordenens brødre og jord overgik til Johanniterordenen, mens der i Spanien og Portugal blev oprettet nye ordener.

Andre militære ordener

I Danmark var der Elefantordenen.
I Balticum sværdridderne / sværdbrødrene - der fungerede i Livland området (ca. nuværende Estland og Letland) i en kort periode.

De forskellige militære ordener samlede alle penge ind for at financierer korstogene i Det Hellige Land, samt andre områder af Europa.
Ofte fik de lov til at indtage et område - som f.eks. var blevet overfaldet af de vantro / hedningerne.
Deres belønning for indsatsen var at de fik ejendomsret til det nu besatte område - mod fortsat at forsvare området mod angreb fra hedningerne.

Trappistordenen

den strengeste munkeorden inden for den romersk-katolske kirke,
Klostret La Trappe, et cistercienserkloster, beliggende i en fugtig og usund dal, var fra 1140 (eller 1122) midtpunktet i abbediet Notre Dame de la Maison-Dieu.
Klostrets munke udmærkede sig helt frem til 1400-tallet ved fromhed og arbejdsomhed, men de øgede rigdomme blev årsag til et forfald, der med tiden blev så stort, at munkene på grund af deres vilde liv og voldshandlinger blev kaldt "La Trappe-banditerne".

Ordensdragten består af en gråhvid uldkappe med vide ærmer med en bred læderrem om livet, hvor der er fastgjort en rosenkrans og en kniv som symboler på bøn og arbejde. Dertil kommer en sort uldhætte med to fodsbrede sorte bånd, der på ryggen hænger ned til knæhøjde, og træsko.

Ud over de egentlige munke, som er opdelt i to klasser, huser trappistklostrene også såkaldte frères donnés, der blot opholder sig der i en begrænset periode, hvor de lever efter klosterreglerne.
Munkene flygtede fra deres kloster og rejste herefter til Schweitz, hvor de havde deres klostre i mange hundrede år, senere vendte de tilbage til deres oprindelige kloster.
I 1908 fandtes der 56 trappistklostre med ca. 3.700 medlemmer, heraf 44 i Europa med 2.500 medlemmer, hvoraf igen 20 fandtes i Frankrig med 1.400 medlemmer. Generalabbeden for hele ordenen har sit sæde i Rom.

Trappistøl er øl fra Belgien og Holland, der udelukkende brygges på trappistklostre af munkene eller under munkenes vejledning.
Der findes i alt syv klosterbryggerier, der må kalde deres produkter trappistøl. Læs mere om trappist øl her.

Sankt Jørgensgårdene

Klostrene oprettede såkaldte Sankt Jørgensgårde til behandling af de syge, specielt de spedalske.

Det første "hospital" for de syge i Danmark blev oprettet i Åderup udenfor Næstved på Sjælland i 1261. Herefter blev der oprettet flere frem tll reformationen.
I begyndelsen af 1500 tallet var der 31 "hospitaler" i Danmark.

kort  med sankt Jørgensgårde - ospitalter i Danmark i middelladeren

Sankt Jørgensgårde i Jylland:

  • Sønderborg
  • Aabenraa
  • Haderslev
  • Ribe
  • Kolding
  • Horsens
  • Århus
  • Grenå
  • Randers
  • Viborg
  • på Salling
  • på Mors
  • Aalborg.

På Fyn var der Sankt Jørgensgårde følgende steder:

Bornholm:

Sjælland havde følgende:

  • Kalundborg
  • Roskilde
  • Helsingør
  • København
  • Sorø
  • Næstved i Åderup

Lolland/Falster:

  • Sakskøbing
  • Maribo
  • Nykøbing Falster
  • på Møn

Hvem kunne blive indlagt på en Sankt Jørgensgård?

For at få adgang til at blive behandlet på en Sankt Jørgensgård, skulle en diagnosen stilles.
Den blev foretaget af præsten samt evt. af den lokale bartskærer - der skulle være tydelig tegn på sygdommen.
Var det tilfældet måtte den angrebne forlade familie, ejendom og arbejde o lade sig optage på en Sankt Jørgensgård.

En sådan gård kunne f.eks. bestå af en samling stråtækte huse og som regel en lille kirke. Det lille samfund var anlagt udenfor byporten,
men gerne ved den mest befærdede vej indtil byen. Her var der opstillet en almisseblok - så de der passerede dagligt kunne give en sum penge - lille eller stor til driften af hospitalet.

Vincentssøstre

Filles de la Charité de Saint Vincent de Paul.

Til toppen


Klostre i Skandinavien

Klostre sorteret i de forskelllige ordener:

Antoniterordenen

  • Klostret i Præstø, Sjælland
  • Klosteret i Mårkær, sydslesvig.

Augustinerordenen

  • Klostret på Eskildsø i Roskilde Fjord
  • Æbelholt Kloster, Hillerød, nordsjælland
  • Asmild Nonnekloster, Viborg
  • Grinderslev Kloster, Salling
  • Tvilum Kloster, Jylland nord for Silkeborg
  • Mariaklostret i Viborg
  • Nonneklostret i Viborg
  • Vestervig i Thy

Benenediktinerordenen

  • Alling Kloster ved Gudenåen, Jylland
  • Essenbæk Kloster ved Randers
  • Gudum Nonnekloster
  • Klostret på Kalvø, Skanderborg Sø; senere under Cistercienserordenen
  • Ring Kloster, ved Skanderborg
  • Stubber Nonnekloster ved Skive
  • Dalum Nonnekloster, Fyn
  • St. Knuds Kloster i Odense
  • Nonneklostret i Odense
  • Nonneklostret i Ribe
  • Seem Dobbeltkloster, øst for Ribe, senere under Cistercienserordenen
  • Veng Kloster ved Skanderborg
  • Vejerslev Kloster ved Gudenåen - syd for Randers
  • Vissing Nonnekloster syd for Silkeborg
  • Voer Kloster nær Vissing kloster nær Silkeborg
  • Ørslev Nonnekloster, nord for Viborg
  • Nonneklostret i Ålborg
  • Glenstrup Kloster, nær Hobro, fra omkring 1428 under Karteuserordenen
  • Hundslund Kloster ved Dronninglund
  • Sebber Nonnekloster, nær Nibe
  • Ø Nonnekloster, Oxholm syd for Åbybro, Vendsyssel ved Limfjorden
  • St. Michaels dobbeltkloster i Slesvig, Tyskland (både nonne- og munkekloster)
  • Nonneklosteret i Slesvig, Tyskland

Birgittinerordenens Kloster

  • Esrum Kloster, nord Sjælland - overgår omkring 1153 til Cistercienserordenen
  • Klostret i Næstved, Sjælland
  • Vor frue Nonnekloster i Roskilde, Sjælland - fra 1177 under Cistercienserordenen
  • Skovkloster, nuværende Herlufsholm - Sjælland
  • Vor frue Nonnekloster i Roskilde, fra 1177 under Cistercienserordenen
  • Sorø Kloster, fra 1162 under Cistercienserordenen
  • Glenstrup Kloster, fra omkring 1428 under Karteuserordenen
  • Halsted Kloster, Lolland
  • Maribo Kloster, Lolland
  • Mariager Kloster, Himmerland

Til toppen

Cistercienserordenens klostre

  • Sminge Kloster
  • St. Claras Nonnekloster, Roskilde
  • Tvis Kloster
  • Øm Kloster, Ry, midtjylland
  • Holme Kloster, Brahetrolleborg, Fyn
  • Løgum Kloster, Sønderjylland
  • Gudholm Kloster
  • Ryd Kloster, Lyksborg, Tyskland
  • Vitskøl Kloster, Løgstør, Himmerland
  • Esrum Kloster, overgår omkring 1153 til Cistercienserordenen
  • Sorø Kloster, Sjæland, fra 1162 under Cistercienserordenen

Dominikanerordenens klostre

  • St. Agnethes Nonnekloster, Gaunø
  • Holbæk Kloster, Sjælland
  • Helsingør Kloster, Sjælland
  • Dominikanerklostret i Næstved, Sjælland
  • St. Katharina Kloster i Roskilde, Sjælland
  • St. Agnethes Nonnekloster i Roskilde, Sjælland
  • Dominikanerklostret i Skelskør, Sjælland
  • Dominikanerklostret i Vordingborg, Sjælland
  • Dominikanerklostret i Vejle
  • Dominikanerklostret i Viborg
  • Dominikanerklostret i Århus
  • Haderslev Kloster
  • Dominikanerklostret i Odense
  • St. Katharinæ Kloster i Ribe
  • Dominikanerklosteret i Slesvig, Tyskland

Franciskanerordenens klostre

  • Franciskanerklostret i Helsingør
  • Franciskanerklostret i København
  • Franciskanerklostret i Roskilde
  • St. Claras Nonnekloster i Roskilde
  • Franciskanerklostret i Kalundborg
  • Franciskanerklostret i Køge
  • Franciskanerklostret i Nykøbing Falster
  • Franciskanerklostret i Nysted, Lolland
  • Franciskanerklostret i Næstved

  • St. Claras Nonnekloster i Odense
  • St. Claras Nonnekloster i Odense
  • Franciskanerklostret i Svendborg

  • Franciskanerklostret i Randers
  • Franciskanerklostret i Viborg
  • Franciskanerklostret i Ålborg
  • Hundslund Kloster ved Dronninglund
  • Sebber Nonnekloster
  • Ø Nonnekloster, Oxholm - Vendsyssel

  • Franciskanerklostret i Horsens
  • Gråbrødreklostret i Haderslev
  • Franciskanerklostret i Kolding
  • Franciskanerklostret i Tønder
  • Franciskanerklostret i Ribe

    Franciskanerordenens klostre i Tyskland (gammelt dansk område i middelalderen til syd for Danevirke):
  • Franciskanerklosteret i Flensborg
  • Franciskanerklosteret i Husum
  • Franciskanerklosteret i Slesvig

Helligåndsklostre

  • Helligåndsklostret i København
  • Helligåndsklostret i Nakskov
  • Helligåndsklostret i Fåborg
  • Karmeliterklostret i Assens
  • Helligåndsklostret i Randers
  • Helligåndsklostret i Ålborg

Johanniterordenens klostre

  • Antvorskov Kloster, Sjælland
  • Johanniterklostret i Odense
  • Johanniterklostret i Ribe
  • Johanniterklostret i Horsens
  • Johanniterklostret i Viborg
  • Dueholm Kloster, Nykøbing Mors

Til toppen

Karmeliterordenens klostre

  • Karmeliterklostret i Assens, Fyn
  • Karmeliterklostret i Sæby
  • Karmeliterklostret i Århus
  • Marieklostret i Helsingør, Sjælland
  • Karmeliterklostret i Skælskør, Sjælland

Karteuserordenen

  • Glenstrup Kloster, fra omkring 1428 under Karteuserordenen

Præmonstratenserordenen

  • Vrejlev Nonnekloster
  • Børglum Kloster, Vendsyssel

Klostre i Sydslesvig/Tyskland

Sverige - klostre

  • Den Hellige Birgitta fra Vadstena kloster och Vadstena klosterkyrka, Sverige
  • Lund Kloster, Skåne, benediktiner.
  • Herrevad, Skåne
  • Ås eller Asylum cistercienserkloster i Halland
  • Bosjø benediktinernonnekloster i Skåne.
  • Tommarp kloster i Skåne.
  • Bosjô Kloster
  • Varmhem, Sverige
  • Lund St. Peder Kloster - Nonnekloster grundlagt i 12. årh.
  • Herrisvad kloster, Skåne, cistercienserklostret er grundlagt før 1144, da der kom munke herop fra Citeaux, Frankrig.

Til toppen

Klosterhaver i Danmark


Warning: include(php/soeg.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /home/www/middelalderinfo.dk/klostre-orden.php on line 1335

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'php/soeg.txt' for inclusion (include_path='.:/php/includes:/usr/share/php') in /home/www/middelalderinfo.dk/klostre-orden.php on line 1335


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:

Flemming Elimar Jensen
Hjelmagervej 7, 1. - Løgten
8541 Skødstrup

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Mobil telefon nr. 50 50 26 03

Menu til websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.