|
||||||||||||||||||||
Dette dokument indeholder information om de forskellige typer kirker, inventar etc.Kirker
Ordet kirke stammer fra græsk og kan have rod i forskellige ord:Ekklesia Kyriakon CentralkirkenCentralkirken er en ét-rums bygning, som både rummer kor og skib. Bygningen kan være cirkelformet, polygon eller kvadratisk. Centralkirken udvikledes fra de romerske mausolæer og tjente som helligdomme over martyrgrave og blev typiske for de italienske baptisterier = dåbskapeller, som de fx kendes fra Firenze og Pisa. Både midterskib og sideskibe dækkes af samme tagflade, så det fra ydersiden kan være vanskeligt at se den indre opbygning. Hal-kirkender har lige eller næsten lige høje midter- og sideskibe under et fælles tag. Poitiers domkirke og St. Elizabeth i Marburg er haldomkirker. Forklaringen på hallekirkernes udvikling som sækularkirker - til forskel fra klosterkirker og korherrekirker - skulle ligge i bl.a. tiggerbrødrenes ønske om at nå menigheden, hvorfor der blev gjort bredere mod kor og prædikestol, så der kunne ses og høres overalt.Salkirkender har et stort rum uden søjler, dog eventuelt en apsis. Den er udviklet over den tidlige middelalders privatkirker. Døbefont stod mod vestI middelalderen var det normalt, at døbefonte i kirker stod mod vest. Senere flyttede de mod øst, for som nu mange steder at ende tæt på koret eller i koret Stifts- eller domkirker - ecclesia cathedralisStiftets hovedkirke og biskoppens embedskirke, dvs. kirken hvor biskoppens cathedra står. Cathedra eller trone er symbolet på autoritet. BasilikaBasilikaen er en romersk bygningsform, der skulle være en »kongelig og smuk bygning« for at få denne betegnelse. Basilikaen fik sine endelige og typiske kendetegn mellem 200 og 100 f.Kr. Basilikaens funktion var dengang verdslig, idet både handel og administration blev udført i bygningen. OratoriumEt oratorium - fra orare = bede - er en bygning indviet som bønnelokale og oftest opført til privat brug. Ordet er ofte synonymt med kapel. I middelalderen blev ordet »oratorium« også brugt om en kirke, bl.a. brugte Cistercienserne ordet om deres kirke, som de også kaldte for ecclesia. Middelalderkirker i DanmarkI Danmark er der over 2000 middelalderkirker. Der er bevaret 1728 kirker bygget før år 1500; det er 83 købstadskirker og 1645 landsbykirker. De bevarede landsbykirker er for langt størstedelen romanske (1589 af de 1728), og kun meget få er gotiske landsbykirker. I byerne blev der procentvis bygget flere gotiske kirker. Landsbykirkebyggeriets hovedperiode ligger mellem 1175 og 1225, hvor der bygges over 1000 kirker af sten i Danmark. StenkirkerDet tidligste skriftlige vidnesbyrd om en stenkirke er om en frådstenskirke i Roskilde (år 1030), men den findes ikke mere. DomkapitelKanonisk lov krævede også, at domkirken skulle have et domkapitel, der skulle tjene som biskoppens rådgivende forsamling. Der kan være særlige sædvaner i domkirkebyerne som fx i Firenze, Italien, hvor dåb ikke finder sted i sognekirkerne, men finder sted i domkirkens særlige dåbskapel. Basilika i liturgisk betydningBasilika kan også have en fra arkitektur forskellig betydning. Ordet kan bruges om visse kirker med begrundelse i deres liturgiske funktion. Betegnelsen hæftes på kirker af en vis omfattende betydning, men er ikke klart defineret. Af de allerstørste regnes: SognekirkerSognekirker har ikke specielle bygningstræk, men kan være kirker af enhver størrelse og form. Inddelingen kan derfor kun anvendes som tegn på, at der er almindelige kirkemedlemmer, der her tilbeder deres guddom. KollegiatkirkerKollegiatkirker er større kirker, hvor kannikerne organiserede sig som en slags »halvklostre« med egne regler for livsførelse, underhold, stillingsskift m.m. I øvrige forhold fungerede de som andre sognekirker. I kollegiatkirker er store korrum almindelige, da det omfattende præsteskab krævede plads. Vor Frue Kirke i København og Haderslev Kirke samt Mariakirken i Odense og Mariakirken i Åbenrå var kollegiatkirker. Hvor chapter som hovedregel er forbundet til en domkirke, så er kollegiatkirker ikke stiftskirker. Kollegiatkirker autoriseres af paven og ikke af den lokale biskop. Er der først oprettet en, er den dog oftest under den lokale biskop. Kollegiatkirker deles i insignes = vigtige, berømte kirker og non insignes = mindre betydende kirke, men med noget flydende definition og vægtigheden i lokalområdet og f.eks. rangfølge eller foretrædelsesret i processioner. En kollegiatkirke er ikke altid underlagt områdets biskop, men fx under monarken i de lande, hvor monarken er overhoved for kirken. I England er det bedst kendte eksempel på en kollegiatkirke Westminster Abbey. Eng. college eller collegiate. Den engelske kollegiatkirke omfatter også akademiske medlemmer, der i middelalderen var lig med teologer. KorporationskirkerKorporationskirken er en købstadskirke, til hvilken lokale, borgerlige sammenslutninger havde tilknytning.
KlosterkirkerKlosterkirker kan have specielle træk for at kunne opfylde klosterreglens krav, men indeholder samme elementer som andre kirker, da messer og tidebøn m.v. i den katolske kirke stort set er ens for alle. NonnekirkerNonnekirkerne har specielle træk, da menigheden hovedsageligt bestod af ordensmedlemmer, og kvinderne i almindelighed ikke måtte være sammen med mænd eller lægfolk. Klosterkirkerne var ikke tænkt som offentlige kirker. Kapel - cappaOrdene kirke og kapel bruges både om samme begreb og om forskellige begreber. Ordet kapel stammer fra ordet cappa efterhånden blev ordet det gængse for et aflukke beregnet til bøn eller messe. Ordet blev i denne betydning først fundet hos Marculfus i 7. årh. og fra den tid bruges udtrykket capella major også om en kirkes kor med højalter for at skelne dette fra sidealtre og kirkens øvrige kapeller. Oratorium - ord for et privat bønne- eller messeaflukke, som de merovingiske konger benyttede, men på grund af kappens indflydelse blev oratorium ofte brugt synonymt med kapel. Kapellerkan være separate bygninger, hvor kirkelige handlinger inklusive messefunktionen foregår, især om messe for en helgen eller en bestemt relikvie, der har forbindelse med stedet eller er stedets skytspatron. Kapeller kan være en del af et kirkekompleks som sidekapeller, Lady chapels, dødskapeller og gravkapeller, og kapeller kan - uanset beliggenheden - være beregnet for særlige formål som privatkapel, kongekapel og vejsidekapel. Kirkernes inventar, læs mere om:
Nyt dokument om kirkernes inventar Hvilke håndværk blev brugt til at bygge kirkerne i middelalderen? | ||||||||||||||||||||
Side er ajourført
© MiddelalderInfo 2008 v/Flemming Elimar Jensen, Webmaster: Web-Com
|
||||||||||||||||||||
