|
||||||||||||||||||||
|
Dette dokument indeholder mere information om: Kirketyper:Hvilke materialer blev anvendt i middelalderen? BasilikaKirkens dele gennemgås fra hovedretningen vest mod øst. Basilikaens bygningsdele Kirke skibet Kirkeskibet eller bare skibet er oftest kirkerummets arealmæssigt største del. Den er gerne orienteret øst-vest med åbning mod koret mod øst. Højdeinddelingen i midterskibet er i gotiske storkirker oftest tredelte, og delene benævnes:
Kor og korrundgangBasilikaen er en romersk bygningsform, der skulle være en »kongelig og smuk bygning« for at få denne betegnelse. Basilikaen fik sine endelige og typiske kendetegn mellem 200 og 100 f.Kr. Basilikaens funktion var dengang verdslig, idet både handel og administration blev udført i bygningen.Bygningens plan var rektangulær, hvor den lange side var mellem to og tre gange den smalles længde. I de smalle ender kunne der være åbne søjleunderstøttede forhaller. Hovedrummet deltes på langs i et midterrum adskilt fra siderummene med søjler. Midterrummets bredde var 3/5 af den totale bredde og siderummene havde hver en bredde på 1/5 af totalbredden. Søjlernes højde skulle være 1/5 af totalbredden. Herved blev siderummenes højde defineret, mens midterrummets højde blev større, da der stod endnu en række søjler oven på de nederste, hvilket gav mulighed for et lysindfald gennem sidevæggene, der var over siderummenes flade tag. På endevæggen var der ofte en apsis, der i bredde svarede til midterrummets bredde. Denne bygningstype indeholdt passende træk for kirkelige handlinger og blev idealet for oldkirkens gudstjenestebygninger.
Basilikaen
Ordet »kor« stammer fra corona dannet af kredsen af klerke og sangere rundt om alteret. Ordet er brugt først af Isidore af Sevilla, der levede fra ca. år 560 til 636. Koret kan være delt op i:
Ordet apsis staves på latin både som »apsis« og »absis« og på engelsk »apse«. Ordet betyder »bue«
Apsider
Korets inventar
KapellerSideopbygninger med altre i kirker kaldes for kapeller KryptEn krypt = crypt er et »skjult sted«, der opstod, da man ophørte med begravelse i katakomberne uden for Rom og i stedet begravede helgener og martyrer i kirkerne.VåbenhusTilbygning med indgang til kirken på dennes sydside - for mændene!Der var ikke et våbenhus for kvinder, men alene en indgangsdør på kirkens nordside. Våbenhuse har været anvendt til opbevaring af lokalsamfundets våben, som skriftestol, til processionsstart m.m. TårnKirketårne opføres ikke før i det sjette århundrede, og de opstår i østkirkens område først. CentralkirkenCentralkirken er en ét-rums bygning, som både rummer kor og skib. Bygningen kan være cirkelformet, polygon eller kvadratisk. Centralkirken udvikledes fra de romerske mausolæer og tjente som helligdomme over martyrgrave og blev typiske for de italienske baptisterier = dåbskapeller, som de fx kendes fra Firenze og Pisa. Både midterskib og sideskibe dækkes af samme tagflade, så det fra ydersiden kan være vanskeligt at se den indre opbygning. Hal-kirkender har lige eller næsten lige høje midter- og sideskibe under et fælles tag. Poitiers domkirke og St. Elizabeth i Marburg er haldomkirker. Forklaringen på hallekirkernes udvikling som sækularkirker - til forskel fra klosterkirker og korherrekirker - skulle ligge i bl.a. tiggerbrødrenes ønske om at nå menigheden, hvorfor der blev gjort bredere mod kor og prædikestol, så der kunne ses og høres overalt.Salkirkender har et stort rum uden søjler, dog eventuelt en apsis. Den er udviklet over den tidlige middelalders privatkirker. Yderligere information om kirkebyggeri, håndværk etc. - finder du her:
Relateret information om kirker:
Kirkernes inventarHvilke håndværk blev brugt til at bygge kirkerne i middelalderen?
Side er ajourført
© MiddelalderInfo 2007 v/Flemming Elimar Jensen, Webmaster: Web-Com
| ||||||||||||||||||||
