Hygiejne

Man kendte ikke til bakterier i madvarer og vand i middelalderen.
Hygiejne var totalt ukendt i middelalderen specielt i byerne, hvor natpotten blev tømt - nogle gange ud af vinduet - hvor det så kunne løbe i gyder og ned af gaden - og måske synke ned i jorden omkring brønden og der forårsage dysenteri med tynd mave og ofte var det med døden til følge.

Nogle huse havde et lille hus bagerst i haven, lokummet, det var mere hygiejnisk. Til at tømme disse toiletter havde man natmanden, som mod betaling tømte dem.

Det var det almindeligt at en borg som havde en voldgrav omkring sig ikke altid fik det reneste kildevand op fra brønden. Ofte lå køkkenet i bunden af slottet, med ildsted og brønd i selve køkkenets gulv.
Nogle slotte havde måske kun 1-2 meter jord mellem brønd væggen og voldgravens vand. Der skal ikke så meget fantasi til at forestille sig at der kunne trænge vand ind i brønden fra voldgraven.
Fra køkkenet løb der også det beskidte vand ud i voldgraven.

Slottes hemmelighed (WC) var hængt yderst på muren, så resultatet af besøget faldt lige ned i voldgravens vand, til glæde for fiskene der. Men at bakterierne fra afføringen også kunne trænge ind i brønden - og dermed gøre folk syge tænkte man ikke på!

Dødeligheden blandt spædbørn og børn var meget høj pga. af dysenteri - ofte fra urent vand fra brønden.
Mange børn døde før de blev 5 år pga. dårlig hygiejne. Gennemsnitsalderen var i middelalderen 40 år! - Der skulle et meget godt helbred til at overleve dengang!

Det var KUN de stærke som overlevede.

Konservering

Hvordan kunne man få kød og andre madvarer til at holde?

• Kød og fisk blev saltet i store tønder.
• Andre varer blev tørret - for at kunne holde længere.

Salt var datidens konserveringsmiddel

Salt blev udvundet fra tang - en meget dårlig kvalitet det smagte også dårligt. Eller importeret fra Tyskland - fra friserne.
Det var livsvigtigt til brug som konserveringsmiddel af kød og fisk.

Det meste salt blev importeret fra Lüneburg i Tyskland og Den biscayiske Bugt, i Nordspanien/Frankrig.

Når kødet så skulle spises skulle det først skylles i masser af vand, for at fjerne alt saltet. Men der var alligevel en del salt i kødet, som gav en naturlig tørst.

Tørrede madvarer

som f.eks. ærter, linser og bønner etc. blev lagt i vand natten over, skyllet og herefter tilberedt.

Krydderier

Der blev brugt mange krydderier, for at give maden mere smag, Foruden sukker og salt gav forskellige tørrede, importerede og dyre krydderier smag til maden.
Peber og kanel var de mest skattede, men også anis, safran, ingefær, nelliker, muskatblomme og flere andre fandt vej til borgernes gryder.

Et senmiddelalderligt måltid kan i grove træk rekonstrueres ved at bruge råvarer og tilberede dem over et ildsted, enten stegt på spid eller rist (som en grill) eller sammenkogt i en gryde.
Det er vigtigt at huske at middelalderens mennesker holdt mest af mad, som var temmelig sødt, surt eller salt og meget krydret.

Du kan læse mere om:

• Middelalderens mad og drikke
• Madopskrifter finder du her!
  

En god bog om mad og drikke:

Erik Kjergaard: Mad og øl i Danmarks middelalder, National museet

>> Se flere bøger om middelalderen her!

Vand - drak man helst ikke i middelalderen!

Vand var så fyldt med bakterier - at folk blev syge af at drikke det specielt inde i byerne, hvor byens brønd ofte lå på torvet, ved siden af kirken og kirkegården.

Men Øl blev der drukket!

Vandet blev ved ølbrygning kogt, og dermed blev bakterier slået ihjel.
Da maden var særdeles salt eller tørret, og da langt de fleste personer havde hårdt fysisk arbejde i landbruget, drak man ca. fire liter øl om dagen!
Dette kvantum blev langsom forøget indtil Christian IV’s tid, hvor alle ung som gammel drak ca. seks liter om dagen. Naturligvis var det meste hjemmebrygget øl som svendeøl eller udspiseøl, hvilket havde meget lavt alkohol indhold. ølbrygning var svært og de kvinder, som var gode bryggere, blev der derfor ofte set skævt til - Måske havde de kontakt til skjulte kræfter?
Stærkere øl, var svær at lave - og forbeholdt de rige.

Først blev den gode øl og vin serveret - og når selskabet var godt lystigt - kom den tyndere øl på bordet.

Bakterier i vandet

Først for godt 150 år siden fandt man ud af at bakterier i vand og mad kan gøre mennesker syge.

En sygeplejerske på et hospital som vaskede sine hænder, havde ikke så mange dødsfald og infektioner blandt de indlagte i hendes afdeling! Det fik læger til at forstå at det var rigtigt det sygeplejesken gjorde. Denne opdagelse gjorde at mange mennesker overlevede turen på hospitalet!

Tankegangen var dengang - kan det ikke ses - er det ikke farligt!

Få huller i tænderne i middelalderen

Latrin - toilet

Der var dog latriner, toiletter, som normalt blev brugt om dagen! Men noget kloaksystem havde man ikke,
At gå på "potten" har haft mange forskellige navne: Kloset, wc, das, toilet, latrin eller mere nedladende lokum.

Selve latrinen var enten en tønde, som man sad på, eller den mere enkle version, bare et hul i jorden. Når latrinen var fyldt blev den hældt ud på vejen om aftenen - eller man gravede et nyt hul ved siden af.
Middelalderen er berygtet for sin mangel på hygiejne!
Langt tilbage i tiden, faktisk godt 1.600 år - havde romerne meget fine latriner og cisterne med rindende vand! Det gik i glemmebogen i middelalderen.

Til at tømme latrinerne havde man natmanden - som tog sig af det beskidte arbejde med at tømme/vedligeholde dem En del af hans løn var så at tage det med han kunne finde nede i latrinen! - som folk havde tabt. Velbekomme!

Senere blev han også sat til at rense gader for affald, og uvanen med at kaste sit affald ud på gaden blev gradvis ændret til, at man afleverede det til en vogn, der i dagtimerne blev trukket rundt. Vognens komme blev markeret ved at kusken svingede med en skralde, så man kunne høre ham. Heraf navnet skraldemand. Natmanden / rakkeren samlede selvdøde husdyr sammen og flåede dem.

Det at vaske hænder efter toiletbesøg var heller ikke udbredt - en beskidt hånd kunne nemt overfører farlige bakterier til mad og drikke.
I den sene middelalder begyndte man at bygge latrinerne på broer over floderne. Havde man ikke denne mulighed blev latrintønderne bare tømt ud i rendestenen af byens gader!

Bad en gang om måneden?

At tage et dagligt bad var totalt uhørt i middelalderen, og dette galt ikke kun de fattige eller håndværkere og byboerne, men også blandt de rige var det ikke noget der skete dagligt!

En historiker skrev i 1608 om Dronning Elisabeth I, af England: at "hun badede én gang om måneden, enten hun behøvede det eller ej". En masse parfume overdøvede vel stanken - blandt de fine kvinder og mænd.
Alle andre lugtede jo som de selv gjorde, så det var vel normalt?

Sygdom og behandling af de syge

havde klostrene meget stor erfaring med, bl.a. dominikaner munkene tog sig af de syge og fattige.

Ordet spedalsk eller spitalsk afledt af hospital og betyder: lidelse som kræver hospitalsophold.

>> Skt. Jørgensgårdene

datidens sygehuse for de spedalske, lå uden for byerne og havde navn efter den helgen, Skt. Jørgen, der specielt beskyttede de spedalske.
Her kunne de spedalske komme ind - få omsorg, føde og behandling og menneskelig omsorg, som ingen andre ville give dem pga. deres sygdom!

• læs om sygdom i middelalderen her.

• The Medical Poem of Salerno, engelsk