Hugenotterne
stammer fra Frankrig, hvor de dannede en reform af den katolske kirkes tro.
En af fortalerne var Jaques Lefevre. Senere fulgte hugenotterne den lutherske bevægelse, og til sidst Calvinismen. De delte John Calvins reformations tros bekendelse.
Hugenotterne anerkender ikke katolikkernes måde at tilbede på, som det foregår fra præsterne i kirken. Heller ikke tilbedelsen af helgener og billeder.
De fransk reformerte
Det var den solkongen Ludvig XIV, der var årsag til, at de reformerte blev fordrevet fra Frankrig.
For at behage paven, ville han sørge for at udrense alle ikke katolikker i landet.
Han startede straks ved i årene 1661-73 at nedrive halvdelen af calvinisternes kirker.
Han pålagde i 1684 krigsministeren at ødelægge eller opløse Calvinismen i Frankrig og den opgave påtog han sig med stor nidkærhed.
Følgende aktiviteter blev sat igang - kun overfor de der ikke var "rigtige troende katolikker" - dvs. Calvinisterne.
- Religionsfriheden blev frataget dem ( så de ikke længere kunne udøve deres tro).
- De blev udelukket fra statens embeder - man fratog dem simpelthen deres job!
- Deres handels og næringsfrihed blev indskrænket.
- Forlod de landet uden kongens tilladelse, blev deres ejendomme konfiskeret. Disse ting gik dog værst ud over borgerstanden der havde rettigheder.
Det var forbudt at rejse ud af landet uden tilladelse. Så de der flygtede illegalt måtte efterlade al ejendom.
Bønderne blev påtvunget at indkvaterer soldater
- Bønderne havde derimod kun pligter og dem forøgede man til gengæld så meget, at det blev umuligt for dem at klare sig. Desuden pålagde man dem indkvartering af soldater i fredstid, hvilket var en stor økonomisk byrde, og de indkvarterede soldater var desuden pålagt at forsøge at tvinge deres værter til at overvære katolske gudstjenester og både tortur, voldtægt og anden barbari blev taget i anvendelse.
De der gav op, betragtes som omvendte og så blev man fritaget for soldaterindkvartering i 2 år. De der ikke lod sig omvende fik således større og større indkvarteringsbyrder der efterhånden fortærede alt deres forråd.
Religionsfriheden afskaffes
- Guvernørerne for de enkelte franske områder meldte efterhånden tilbage til kongen, at nu var alle omvendte i deres distrikt, og da calvinismen således syntes uddød i Frankrig, besluttede solkongen at afskaffe religionsfriheden for protestanter og rive alle de reformertes kirker ned, hvilket skete i 1685.
Da nu kun katolicismen var tilladt som religion, kunne de der bekendte sig til protestantismen straffes hårdt. I 1661 var der ca. 1.7 mil. protestanter i Frankrig.
I 1685 regner man med at der var 1 mil. reformerte og 20 mil. katolikker i Frankrig.
Religionsfriheden blev først genindført i 1787, 102 år senere. En mørk periode af fransk historie var slut.
 |
Huguenotkorset med den hængende due
- symbolet på århundredes lidelser.
Den calvinistiske trosretnings eneste form for kors.
De blev forfulgt alle vegne. Men Francis I, (1515-1547) beskyttede dem en periode ved at lave en lov.
I perioden 1555-62 voksede tilhænger skaren kraftigt - mest blandt de noble og folk i byerne.
Katolikkerne kaldte dem nu for Huguenots, men de kaldte sig selv for "reformés" De reformerede.
Den første Synode blev afholdt i 1558 i Paris. I 1562 havde de mindst 1 million medlemmer. De voksede hurtigt i antal til 2 milioner udaf en katolsk befolkning på ca. 16 millioner. Der var stor opbakning i det centrale Frankrig og mod syd.
|
Hugenotterne trængte ofte ind i katolske kirker og prøvede at ødelægge og fjerne det de mente var vederstyggeligheder - tilbedelse af billeder og mennesker. En del kirker fik dengang ødelagt deres altre og inventar af hygenotterne.
De franske religionskrige "Hugenot krigene".
Spændingen mellem katolikkerne og Hugenotterne blev mere og mere anspændt!
Det førte til i alt 8 krige mellem katolikker og hugenotter. Efter vær krig blev hadet til modparten skærpet.
Den første var en
masakre i Vasy den 1. marts 1562 - hvor mindst 30 blev dræbt og ca. 200 såret.
Herefter oprettede Hugenotterne sin egen hær og rytteri under ledelse af Admiral Gaspard de Colign.
Henry af Navarre og "House of Bourbon" allierede sig med Hugenotterne, med økonomisk støtte til dem.
På sit højdepunkt havde de kontrol over 60 befæstede byer - og var der en seriøs "trussel" mod den katolske krone og Paris i mere end 30 år. - Fordi regeringen og PaveKirken ikke accepterede en anden tro end den de selv havde!
På
St. Bartholomew's dag,
24. august 1572 blev der dræbt ca. 70.000 Hugenotter i Paris og mange andre byer.
I 1573 udstedte den katolske kirke en amnesty der gav morderne frit lejde!
Den 5. "Hugenot krig" varede fra 23. februar 1574 til 1598. Hvor den nye franske konge Henry IV - udstedte
Nantes Erklæringen som sidestillede protestanter (Hugenotter) og katolikker i Frankrig. Samtidig hjalp det katolikkerne med at udbrede deres tro, ved at forbyde nye protestantiske kirker i de katolske områder!
Louis XIV (1643-1715) som fik kontrol over den franske regering i 1661, genoptog forfølgelserne af protestanterne, indsatte landets soldater til at gøre livet for Hugenotterne utåleligt, at de kun så en udvej, at flygte ud af landet - også fordi han
ophævede Nantes Erklæringen og lavede en ny:
Fontainebleu Erklæringen
- der erklærede protestatismen for ilegal i Frankrig. Det fik den store udvandring til at starte. Mellem 200 - 500.000 mennesker flygtede til lande som: England, Holland, Schweitz, Danmark og Preusen, Nordamerika og sågar til Sydafrika. Den 31. december 1687 sejlede en stor gruppe mod syd til Kap det gode Håb, Sydafrika. Andre flygtede til en af de 13 engelske kolonier i Nordamerika. De første var allerede rejst af sted til USA i 1624.
Med den
franske revolution i 1789 blev Hygenotterne anerkendt som almindelige borgere og dermed lige stillet i Frankrig.
Links til andre sider om Huenotterne:
Herrnhuterne
Brødremenigheden i Christiansfeld, er en religiøs bevægelse med rødder i middelalderen.
Brødremenigheden, der er ældre end den lutherske reformation, rækker i sin oprindelse tilbage til 1415, da evangelisk troende i Böhmen-Mähren, efter Johan Hus's martyrdød på bålet i Konstanz, dannede et samfund, hvis medlemmer kaldte sig brødre og søstre.
I året 1457 finder vi dem bosiddende i byen Kunwald i Böhmen. Sammen med ligesindede brødre og søstre kaldte de sig UNITAS FRATRUM (= brødresamfund), d.v.s. brødre, som i kærlighed har forenet sig til en kirke. Herfra stammer navnet Brødremenigheden.
I 1700 tallet oplevede den et vældig opsving under ledelse af den tyske Grev Zinsendorf.
Christiansfeld blev grundlagt i 1773 af Brødremenigheden som en reformatorisk kirkeretning, der opstod i 1400-tallets Bøhmen som et oprør med den katolske kirke. I 1700-tallet blev Brødrekirken "genoplivet" og grundlagde den første brødremenigheds by Herrnhut i Tyskland.
Læs mere om Herrnhutterne og byen de grundlagde i *Danmark, Christiansfeld her.
Jean Calvin
Hvem var Calvinisterne?
Calvinisme er en kristen trosretning bl.a. baseret på reformatoren Jean Calvins lære.
Calvinismen, har sin største udbredelse i Schweiz, den vestlige del af Tyskland, Frankrig og Nederlandene (Holland).
I Danmark er der en reformert menighed i Fredericia, og i København huser den reformerte kirke i Gothersgade både en tysk og en fransk menighed.
Jean Calvin, født 10. juli 1509 og døde 27. maj 1564 - født i Noyon i Picardiet i det nordøstlige Frankrig.
Jean Calvin var, efter Martin Luther, den mest betydningsfulde reformator. Efter at han i 1534 havde sluttet op om reformationen, blev han tvunget til at flygte fra Paris til Basel. Efter 1536 virkede Calvin som prædikant i Genève, hvor han 1536-1538 sammen med Guillaume Farel skabte en reformert menighed. På grund af sin moralske strenghed blev Calvin udvist fra byen i 1538, men blev kaldt tilbage i 1541. På trods af voldsomme protester fra modstandere i Genève indførte Calvin, overbevist om at han udførte Guds vilje, den strengeste kirketugt. På Calvins ordre blev den fremtrædende spanske læge Miguel Serveto brændt på bålet, fordi han havde angrebet læren om Treenigheden.
Ved at grundlægge et præsteakademi i Genève 1559 fik han indflydelse på reformationens udvikling i store dele af Europa. Det vigtigste af hans mange skrifter er Institutio religionis Christianae (1559).
- Valdeserne
- Kalmukker: reformerte folk der bosatte sig i Fredericia
- Der kommer senere ny information om dette.
Læs mere om relateret information:
Albigenserne/katharerne
Katolsk kirke førte et korstog mod albigenserne/katharerne i de sydfranske område Langedoc og Toulouse op mod Pyrenæerne - under et kaldet Okzitanien.
- Hvem var albigenserne/katharerne?
De var kristne der levede i området Langedoc og Toulouse - dvs. det område fra Rhone flodens udløb langs Middelhavet, videre til området langs de fransk/spanske Pyrenæer til Atlanterhavet. De havde en lidt anderledes måde at leve som kristne, der ikke faldt i god jord hos Paven - dvs. den katolske kirke.
Derfor blev de betegnet som kættere - som man gerne måtte udryde (slå ihjel).
Det første og eneste korstog rettet mod andre kristne blev iværksat af Pave Innozenz III.
Han sagde de berømte ord: Fremad, kristi soldater i korstog mod Katharerne.
De deltagende riddere - blev lovet en total tilgivelse af alle deres synder, aflad - ved minimum at deltage 40 dage i korstoget! De erobrede områder skulle så bagetter uddeles af Paven til de adelige korstogsdeltagere. Der var også en politisk baggrund for korstoget - at den franske konge kunne indtage området.
I 1209 mødte ca. 10.000 korsriddere i Lyon, Frankrig. Den militæriske ledelse blev ført af Simon IV. af Montfort.
- Korstoget starter den 22. juli 1209 ved indtagelse af byen Béziers.
Byen blev sat i brand og nedbrændte totalt. Hele befolkningen ca. 20.000 personer blev dræbt af korsfarerne. Korsriderne spurgte hvordan de skulle kende forskel på kætterne og de kristne, og fik af den pavelige udsending Abt. Arnaud-Amoury følgende svar:
Dræb dem alle! - Gud kender sine "børn". Caedite eos! Novit enim Dominus qui sunt eius. I byen blev både "kættere" samt katolikker - fra børn til kvinder og voksne slagtet i Pavens navn. Historien om den voldsomme masakre i Bézir spredte sig som en steppebrand og spredte panik og angst overalt.
- 1. august 1209 var turen på korstoget kommet til den sydfranske by Carcassone - en prægtig middelalderby med store forsvarsmure. Læs mere om byen på linket (engelsk tekst).
Byen var fyldt med flygtninge - der blev jaget af korsriderne. Efter 2 ugers belejring overgav byen sig. Men inden da var størstedelen af indbyggerne og flygtningene via underjordiske tunneller flygtet ud af byen til skovene omkring. Kun 500 syge mennesker var tilbage. Pavens udsendinge Abt. Arnaud-Amoury gav 100 mennesker lov til at flygte - helt nøgne ud af byen. De øvrige 400 personer blev hængt eller brændt som kættere. Disse nedslagtninger af mennesker fortsatte uden pause, den ene by efter den anden blev indtaget og indbyggerne dræbt. På et tidspunkt blev der blandt de adelige fra området så megen utilfredshed mod pavens korstog - at de gjorde oprør - med det resultat at byerne igen blev angrebet og folk slagtet. Abt. Armoud-Armoury overtog kontrollen af de områder han indtog.
Men der blev efterhånden så stor en modstand fra befolkningen - at de gjorde oprør. I 1224 forlod han området - men havde dog solgt sine jordbesidelser til den franske regent. I de næste 20 år fortsatte krigen om sydfrankrig, der til sidst endte med at den franske konge overtog komandoen over området - der nu blev fransk område.
