På denne side kan du finde mere information om:
Det Danske Hildegard Ensemble
Det danske Hildegard Ensemble blev dannet i 1997 inspireret af middelaldermystikeren Hildegard von Bingens forestående 900 års jubilæum.
Jubilæet fejredes i hele landet med udstillinger og foredrag om Hildegards medicinske og teologiske værker, og koncerter med hendes kompositioner.
For ensemblets vedkommende kulminerede jubilæet med udgivelsen af ensemblets første Cd,
”Lux Vivens”,
med Hildegard von Bingens smukke og helt enestående sange skrevet til brug i klostrene.
Siden har ensemblet yderligere specialiseret sig i gregoriansk sang, som Hildegard von Bingens musik udspringer af.
Den gregorianske sang repræsenterer en af de ældste former for liturgisk sang i Vesteuropa, og den er endnu i levende brug i den katolske kirkes gudstjenester. Siden 7. - 8. århundrede har denne kirkemusik i samspil med lokale traditioner udviklet sig til den mest udbredte kirkesang i Vesteuropa. Sangen er enstemmig med det formål at udtrykke de hellige bibelteksters budskab under gudstjenesterne.
Ensemblets anden CD’en ”Vox Angelica”
indeholder både musik af Hildegard von Bingen og musik fra de forskellige klostersamfunds traditioner, benediktinere, cisterciensere og birgittinere. Det tydeliggøres således, hvor rig og utrolig varieret den gregorianske tradition er.
I 2003 udkom ensemblets tredje CD, ”Ave Maria”,
der sætter fokus på den hellige Birgitta af Vadstena. CD’en indeholder uddrag af Birgittas oprindelige tidebønnebog, Cantus Sororum (Søstrenes Sang), fra slutningen af 1300-tallet, som ensemblet fra det birgittinske kloster i Vadstena har fået en kopi af. Det Danske Hildegard Ensemble har afholdt talrige koncerter med gregoriansk sang og musik af Hildegard von Bingen i både ind- og udland.I 2003 var ensemblet hovednavnet ved en festival i USA om Hildegard von Bingen og har desuden medvirket ved middelalderfestivalen på Gotland, Sverige. Herhjemme har ensemblet givet koncerter over hele landet:
- bl.a. i Trinitatis kirke (Kbh.),
- Vor Frelsers kirke (Kbh.),
- Roskilde Domkirke,
- Viborg Domkirke,
- Maribo Domkirke,
- Vor Frue kirke (Århus),
- Sct. Mortens kirke (Randers),
- Klosterkirken (Odense).
Det Danske Hildegard Ensemble har udgivet tre CD’er,
”Lux Vivens”, Vox Angelica” og ”Ave Maria”.
De kan købes ved henvendelse til ensemblet efter koncerten
eller via www.hildegardensemble.dk eller
Fønix Musik, Sønder Allé 14, 8000 Århus,
tlf. 86 19 58 11,
www.fonixmusik.com
Kontakt til Hildegaard Ensemblet
Det Danske Hildegard Ensemble præsenterer
kirkelig middelaldermusik fra forskellige århundreder og traditioner.
Gregorianske sang
Den ældste musik, der synges, er den gregorianske sang, som er så gammel, at den har sine rødder i den jødiske synagogesang på Jesu tid. Navnet skyldes pave Gregor den Store, som var pave i et 6. århundrede. Hans fortjeneste ligger ikke i selv at have komponeret sange, men i at have været reformator af gudstjenesten og liturgien på den tid.
Det, vi i dag kalder Gregoriansk sang er en blanding af franske, tyske og romerske traditioner fra 8.-9. århundrede. Vi vil både synge gregoriansk sang fra den romerske messe og fra tidebønnerne. Tidebøn er de 7-8 små daglige gudstjenester, som synges hovedsagelig i klostrene den dag i dag verden over. Gregoriansk sang er en ydmyg kunstart. Bibelordet er i centrum, og af den grund er melodierne helt underkastet teksten. En undtagelse er fx Hallelujasangen, som synges i messen lige før evangeliet for at udtrykke glæden over Guds ord. Denne hyldest til bibelordet tolkes ved hjælp af lange toneranker på en enkel stavelse af vigtige ord.
I overensstemmelse med vort ensembles navn underlader vi sjældent at synge sange af Hildegard af Bingen, som var abbedisse over hele to benediktinerklostre i 1100-tallets Sydtyskland. Hendes sange er opstået ud fra de guddommelige visioner, hun modtog af lys, lyd og farver. Formmæssigt og tonalt sprænger Hildegard rammerne for den sædvanlige gregorianske sang, som hun i sit kloster var opdraget med. Tonesproget er anderledes udtryksfuldt og karismatisk, fx med store tonespring. Hildegard var en mystiker, der åbnede sig for Helligåndens inspiration. Ifølge Hildegards egne ord er kirkemusik en genlyd af himlens harmoni. Hun siger: ”Legemet må bringe sin stemme i samklang med sjælen for at hæve sig op til lovprisning af Gud”. Dette udsagn er typisk for Hildegards helhedssyn på mennesket og på hele tilværelsen. Hun lægger vægt på de centrale trossandheder i sine sange, især på Kristi menneskevordelse. Ved koncerten synges nogle sange fra den svenske helgen Birgitta af Vadstenas tidebog.
Birgitta (1303-1373), der var af fornem slægt og moder til 8 børn, blev tidlig enke og stiftede en klosterorden: Den allerhelligste Frelsers orden, populært kaldet Birgittinerne.
Denne orden blev ret hurtigt udbredt til hele Europa. I middelalderen havde Danmark 2 Birgittinerklostre: I Maribo og Mariager.
I dag har vi atter fået et Birgittinerkloster i Maribo. Birgitta fik sammenstillet en tidebog til brug for nonnerne ved deres daglige tidebønner.
Tidebogen er ret usædvanlig, idet den handler om Jomfru Marias liv fra hendes undfangelse til hendes optagelse i Himlen. Jomfru Maria æres, fordi hun blev mor til Guds Søn Jesus Kristus. Musikken til de forskellige hymner, antifoner og responsorier i Birgittas tidebog består dels af gammelkendte klostermelodier dels af nye kompositioner fra Birgittas skriftefader Petrus Olavi. Selv om tonesprogets grundlag er den gregorianske sang, er det her mere følsomt, svarende til senmiddelalderens mere inderlige trosholdning. I den kirkemusikalske tradition bruges visse genrebetegnelser, som er nyttigt at kende betydningen af:
Antifon:
Rammevers, oftest ramme om en Davidssalme fra det Gamle Testamente. Synges ved alle tidebønner, hvis overvejende del netop udgøres af Davidssalmer.
Hymne:
Strofisk sang, der findes ved alle tidebønner.
Introitus:
”Indgangssang”. Processionssang ved indledning af messen.
Responsorium:
”Svarsang”. Synges ved nattetidebønnen som meditation efter en bibellæsning.
Sekvens:
En sang, der ”følger efter ” messens Hallelujasang. En sekvens består oftest af parvise strofer. Hos Hildegard er stroferne dog af forskellig længde.
Retur til MiddelalderInfo
