MiddelalderInfo ved Flemming Elimar Jensen, www.middelalderinfo.dk


Retur til forsiden!

Redaktør: Flemming Elimar Jensen

Side er ajourført 18. januar 2013

MiddelalderInfo
Hvad er heraldik?

Middelalderens heraldik
Farvernes betydning i heraldik
Våbenkappe
Hjelmfigurer, hvad er et hjelmklæde?
Symbolernes betydning


Hvad er heraldik?

Ordet heraldik kommer af det latinske ’ars heraldica’, der betyder ’heroldens kunst’.
Herolden var i middelalderen sendebud mellem fyrster, kongelige embedsmænd og under turneringer holdt herolder styr på hvilke riddere der var hvem ud fra deres våbenskjolde.

Langt tilbage i tiden har krigere brugt at udsmykke deres skjolde og hjelme med farver og figurer.
Det kendes helt tilbage fra den græske oldtid og romerrigets regimentsmærker på både fane og skjold i det 4 århundrede.
Figurer og symboler som de nævnte kunne være praktiske som skelnemærker i kamp.

Farvernes betydning i heraldik

De heraldiske farver kaldes tinkturer, og de kan deles op i to grupper, farver og metaller.
  • Farverne er rød, blå, sort, grøn og meget sjældent purpur.
  • Metallerne er guld (gult) og sølv (hvidt).

Forklaring af de enkelte farver:

Farve - dansk/fransk ord
Symbolik
Guld / gul - or forstand, agtelse, dyd, ophøjethed
Sølv / hvid - agent renlighed, visdom, uskyld, kyskhed, glæde
Rød - Gueules - gules opofrelse
Blåt - azur - azure troskab, bestandighed
Sort - sable sorg
Grønt - sinople - vert frihed, skønhed, glæde, sundhed, håb
Purpur - pourpre - purple overhøjhed, suverænitet
Orange ubestemt
Brunt - tanne - tenne naturfarve

Et våben

består først og fremmest af et skjold (våbenskjold), som er dekoreret med en eller flere figurer der kaldes skjoldmærket.
Dernæst af en hjelm med hjelmklæde og hjelmfigur (hjelmtegn).

Hertil kan, alt efter indehaverens rang, tidens mode eller personlig smag, tilføjes rangkroner eller andre rangtegn, embedsinsignier,
skjoldholdere, våbenkappe, ordenstegn bånd med motto mm.

Skjoldet er den vigtigste del af et våben.
Det kan være næsten af hvilken som helst form alt afhængig af tid, sted, funktion eller personlige ønsker.

Et skjold kan bruges alene, med krone på, med hjelm og hjelmfigur eller med hjelmfigur alene (almindeligt i britisk heraldik).

Symbolernes betydning

Brugen af diverse symboler på våbenskjold til at repræsentere en slægt eller person udviklede sig i løbet af 1100 til 1200-tallet
med fremvæksten af adelsfamilier og udviklingen af det feudale system i Vest- og Centraleuropa.

Frankrig var den vigtigste drivkraft med lande som England, Italien og Det hellige Romerske Rige (Tyskland) følgende tæt efter.
Spanien og Nord- og Østeuropa udviklede deres egne traditioner som mere eller mindre havde lighedspunkter med de ovennævnte 4 lande/områder.

Hjelme

Tøndehjelm
Den ældste form for hjelm der bruges inden for heraldikken er en tøndehjelm eller kedelhjelm.
Den går tilbage til 1200 tallet og blev fra 1300-tallet gradvist afløst af stikhjelmen. Den bør kun bruges i forbindelse med et våben, som faktisk kan føres tilbage til 1200- eller 1300-tallet (undtagelse er Skotland, hvor den bruges som en slags ranghjelm).

Stikhjelmen har sit navn fra "at stikke", det vil sige at kæmpe med lanser i en turnering.
Den kom i brug fra 1400-tallets begyndelse, og efter at den i løbet af renæssancen var blevet afløst af trallehjelmen, blev den brugt inden for heraldikken i flere århundreder især i borgerlige våbner. Dette ændredes gradvis og i dag bruges den sikkert lige så meget i adelige som i borgerlige våbner.

Trallehjelmen, eller bøjlehjelmen, kom i brug i løbet af 1400-tallet. Det er dog ikke klart om den faktisk har været anvendt i turneringer eller om den blot var en paradehjelm, som turneringsdeltagerne udstillede før kampen med de tilhørende hjelmtegn. Det blev i renæssancen og senere forsøgt at gøre den til et adeligt privilegium, hvilket dog aldrig helt lykkedes.

Visirhjelmen blev anvendt fra 1500-tallet og fremefter oftest set forfra med åbent visir, undertiden var de af guld, anvendt af konger og fyrster.

Hjelmklædet

var oprindeligt et stykke stof som var fastgjort på hjelmens overside og hang ned over krigerens nakke og skuldre, for at beskytte mod solens varmende stråler.
Sikkert i forbindelse med datidens dragtmode udviklede hjelmklædet sig i sin heraldiske udformning gennem 1400-tallet og fik folder og fald, flige, tunger og indskæringer.

Hjelmklædets tinktur er i reglen de samme som skjoldets: dettes vigtigste farve på ydersiden og dets vigtigste metal på indersiden, men der findes mange undtagelser.

I 1500-tallet og senere gik udviklingen af hjelmklædet videre til hvad der ofte opfattes som løvværk.

I 1600- og 1700-tallet udvikledes der en ny form for hjelmklæde, nemlig våbenkappen.

Hjelmfigurer 

For at holde hjelmklædet på plads begyndte man fra midten af 1300 tallet, at anbringe en vulst af snoet klæde rundt om hjelmen, dens funktion var tillige at danne basis for hjelmfiguren. Med samme formål anvendtes ofte også en krone, oprindelig kun brugt af fornemme personer, men efterhånden blev de også almindelige blandt alle stænder, og hjelmkronen er altså ikke en rangkrone.
Siden 1700-tallet ses imidlertid ofte også rangkroner på hjelmen, hvilket kan være forvirrende. Ved siden af den traditionelle middelalderlige krone udvikledes efterhånden en række specielle kroneformer.

Det vistnok ældste kendte eksempel på brug af hjelmfigur sidder i et segl fra 1197, men først i løbet af 1200- og 1300-tallet blev hjelmfigurer almindelige.
De var i reglen fremstillet af læder, lærred på ramme, fjer og lignende, og brugtes især til turnering.

Måske var det at føre hjelmfigur oprindeligt udtryk for en bestemt rang, så f.eks. kun personer, hvis stand tillod dem at deltage i turneringerne, havde ret til det. Nogle hjelmfigurer er forskellige fra figuren eller figurerne i skjoldet, i andre tilfælde er der sammenhæng, eller figurerne er helt ens.

I god heraldik vender hjelm og hjelmfigur samme vej.

Våbenskjold inddeling:

  • Delt - vertikalt
  • tværdelt - horisontalt
  • Dexter - skrådelt fra venstre hjørne øverst til højre nederst
  • Sinister - skrådelt fra højre hjørne øverst til venstre nederst
  • Firdelt - kvadreret
  • Skråt - firdelt
  • Skjold hoved - linie ca. 1/3 oppe
  • Skjold fod - linie ca. 2/3 nede

oversigten laves færdig senere, vil finde billeder som beskriver de enkelte inddelinger, det er noget nemmere at forholde sig til.

I forbindelse med ridderturneringernes blomstring i 1200-tallet, begyndte franske heralder at systematisere våbenskjoldenes udformning og fastsætte regler for deres brug fx. var det kun muligt for adelige at få et våbenskjold i Frankrig.

Våbenmærker i Europa - delt op i grupper:

  • Løver i mellem og nordeuropa
  • Liljerne markerer den arvelige konge i Frankrig
  • Ørnen - er det tyske riges ekspension.
  • Kors - var den Hellige (romersk/tyske) Riges krigsfane.
  • Dragen - lindorm / griffe - er symbol på vinden, hvori de svæver, er et symbol på Venderne.
  • Wales drage kommer fra de orientalske tropper der var del af den romerske besættelsesmagt.

Våbenkappe

anvendes især til fyrster, højadel og indehavere af høje embeder

Skjoldholdere

Somme tider blev et våbenskjold holdt eller båret af såkaldte skjoldholdere.

Danske og udenlandske adels famliers heraldik symboler:

Kongelig våbenmaler, heraldik

Den franske lilje

Den franske eller heraldiske lilje, fleur-de-lis, er en almindelig figur i heraldikken og var tidligt specielt forbundet med det franske monarki.
Figuren er ikke en lilje, men en stiliseret Iris. Det skyldes, at Klodevig 1. valgte dette symbol efter sin sejr i år 507 over Vestgoterne for at minde
om den gule iris i hans hjemstavn ved de frodige sumpe langs floden Senne i Belgien.

I kristendommen symboliserer liljen renhed, uskyld, Jomfru Maria og treenighed.


Betegnelser for konger / fyrster etc. i middelalderen:

  • Konge
  • Prins fyrste
  • Hertug
  • Storhertug
  • Erlaucher graf
  • markis
  • Greve /earl
  • Viscomte / Viscount
  • Friherre, (baron)
  • Ridder
  • Adel

Herold

En herold var oprindelig en budbringer udsendt af en konge eller adelig for at viderebringe en meddelelse eller proklamation.
Herolderne bar ofte en kåbe med deres herres våben.

Herolderne fik, muligvis som følge af deres rolle i turneringsvæsenet, til opgave at holde styr på riddernes våbenskjolde.
Dette område (heraldikken) blev med tiden vigtigere og mere reguleret, og i adskillige lande varetages det stadig af herolder.

Heroldsembeder inddeles som regel i 2 niveauer:
  • De yngste herolder kaldes persevanter.
  • De overordnede kaldes våbenkonger.

Der er i dag aktive officielle herolder i det Forenede Kongerige og flere Commonwealth-lande samt i Irland (Chief Herald of Ireland) og Spanien (Cronista de Armas).
De engelske herolder er samlet i heroldskollegiet College of Arms.

Litteratur om heraldik

Bog om heraldik på dansk:

  • Heraldik, kilder, brug, betydning
    Forfatter: Ottfried Neubecker:
    Forlaget Hamlet.
  • Men-at-Arms nr 297.
    Heraldic in the middle ages. WRGP’s : Armies of the Middle Ages, vol. 1. by Ian Heath.

Gode links om heraldik


Heraldisk selskab i Skandinavien: Societas Heraldica Scandinavica (SHS)

websider med heraldisk indhold

  • Heraldica - Ett forum för heraldisk debatt (drivs av SHF)
  • Heraldiska Samfundet, Sverige (The Heraldry Society, Sweden)
  • Norsk Heraldisk Forening (The Norwegian Heraldry Society)
  • Svenska Heraldiska Föreningen (The Heraldry Society of Sweden)
  • Skandinavisk Vapenrulla (The Scandinavian Roll of Arms Foundation)

Genealogi m.v

  • Norsk Slektshistorisk Forening (The Norwegian Genealogical Society)
  • Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie (The Society for Danish Genealogy and Biography)
  • Suomen Sukututkimusseura (The Genealogical Society of Finland)
  • Sveriges Släktforskarforbund (The Association of Genealogists of Sweden)
  • Ordenshistorisk Selskab i Danmark
  • Skandinavien - myndigheder og organisationer
  • Statens Heraldiske Konsulent, Rigsarkivet, Danmark (National Archives of Denmark, The Office of the State Heraldic Councillor)
  • Riksarkivets heraldiska enhet, Sverige (National Archives of Sweden, The Heraldry Unit)
  • Riddarhuset i Finland (House of Nobility, Finland)
  • Riddarhuset i Sverige (House of Nobility, Sweden)

Retur til top af siden



Med venlig hilsen

Flemming Elimar Jensen, redaktør af MiddelalderInfo.



Warning: include(php/soeg.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /home/www/middelalderinfo.dk/heraldik.php on line 489

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'php/soeg.txt' for inclusion (include_path='.:/php/includes:/usr/share/php') in /home/www/middelalderinfo.dk/heraldik.php on line 489


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:

Flemming Elimar Jensen
Hjelmagervej 7, 1. - Løgten
8541 Skødstrup

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Eller via Mobil telefon nr. 50 50 26 03

Menu til websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.



Side er ajourført 18. januar 2013

© MiddelalderInfo 2013 v/Flemming Elimar Jensen, Webmaster:  Web-Com


MiddelalderInfo er besøgt