MiddelalderInfo
om Hansa forbundet i middelalderen.
Hvad var Hansen - ikke familienavn!
Hvor kommer en Hanseat fra?
Hvem var medlem af Hanseforbundet?
Var der andre konkurenter i handlen?


Retur til forsiden!

Side er ajourført 21. marts 2013

Hanseaterne og de mange Hansabyer

Hanseaterne - (østersøtyskere) opnår i 1300-tallet en dominerende stilling i Nordens varebytte med omverdenen via de mange Hansabyer.
De var leverandører af korn og aftagere af nordiske landbrugs- og fiskeriprodukter, der eksporteres til store dele af Vesteuropa.
Hanseaternes stilling svækkes ikke før 1500-tallet. Det sker da som følge af indre splittelse (modsætning mellem de østlige og vestlige byer), og konkurrence fra hollænderne.

Hanseforbundet

var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Navnet kommer fra det gamle tyske ord hanse, der betyder 'gruppe', 'følge' eller '(handels) selskab'.
Hanseforbundet opstod i 1200-tallet omkring den rige tyske by Lübeck, der via salt- og sølvhandel var hovedkraften bag oprettelsen og driften af Hansen.
Lübeck var også udskibningshavn for handelsruten til Hamborg via Stecknitzkanalen.
Man mødtes i hanseforbundet for at indgå handelsaftaler og for at træffe beslutninger om fælles problemer. Dette betød ikke kun, at byerne fik stor politisk indflydelse.
De kunne gennemtvinge deres ønskermen ved f.eks. brug af blokader mod byer, der ikke var medlemmer.

Stecknitzkanalen

Hamborg fik i 1398 skabt og åbnet en af de ældste skibskanaler i Europa der forbinder floden Trave med Elben i den tyske delstat Schleswig-Holstein, Den 11 km lange kanal løber fra Trave til Delvenau ved Möllner See hvorfra floden Stecknitz har forbindelse med Elben ved Lauenburg. Den var 7,5 m bred og kun 85 cm dyb. For at overvinde højdeforskellene måtte man anlægge 13 sluser.
Kanalen blev bygget til pramme der kunne laste op til 7,5 tons salt, der var den vigtigste fragt og en af de væsentligste grunde til Lübecks dominans i Hanseforbundet.

En pram

En pram er et fladbundet fartøj til transport af varer over vand. Prammen er meget fladbundet og meget bred i forhold til sin længde. Prammen blev skuppet frem ved at bruge stager - som folk ombord stak ned i vandet og så skuppede skibet frem ad med, ved samtidig at gå langs siden af prammen. Prammen kunne også trækkes af enten mennesker eller af trækdyr som bevægede sig ad en sti langs bredden. Disse stier kaldes pramstier - som stadigvæk findes nogle steder f.eks. langs Gudenåen, hvor der gennem århundrede var en meget stor trafik af varer. Prammene blev brugt langs åer, floder og kanaler - hvor der ikke var for meget strøm.

Var der store afstande som prammen sejlede på - boede pramdragerne og familien på selve prammen. Den moderne pram sejler fortsat på floder og kanaler i Europa, nu med dieselmotorer der har afløst muskelkraften.

Stort netværk

Der var omkring 70 byer, der var aktive medlemmer, men herudover var ca. 100 byer passive medlemmer uden beslutningsret. Gennem forbedrede forretningsmetoder og ikke mindst på grund af udviklingen af koggen, se billede her, en ny skibstype, med en betydelig bedre lasteevne, opstod et stort opsving i handlen, som hanseaterne fuldstændig dominerede.

Da Hanseforbundet efterhånden opnåede monopol på handlen gennem Østersøen, kunne det drage betydelige fordele af handlen i hele Nordeuropa. Den udbytning kunne de nordiske riger ikke leve med i længden, og især de dansk-norske konger førte hyppige og lange krige mod Hanseforbundet. Selv om forbundet stort set vandt hver gang, begyndte byerne at forebygge krigene ved indblanding i interne, danske forhold.

Det var købmændene, der var medlemmer af Hanseforbundet, og de mødtes efter år 1356 jævnligt ved de såkaldte Hansedage, som oftest blev holdt i Lübeck, men man oprettede også kontorer i London, Brügge, Bergen og Novgorod.

Betegnelse "Hanse" bruges i Tyskland i dag, her er en oversigt med navne på hansestæderne:

Lübeck Rostock Stralsund Wismar Greifswald Anklam Buxtehude Gützkow
Hamburg Kiel Bremen Lüneburg Braunschweig Hildesheim Osnabrück Stade
Anklam Attendorn Bad Iburg Balve Beckum Ahlen Gdansk, Polen Novgorod, Rusland
Demmin Köln Brügge, Belgien Rostock Danzig Bergen,
Norge

De preussiske hansestæder

var navnet på en gruppe byer i Hanseforbundet. Gruppen bestod af blandt andet af Gdansk, Königsberg (nu Kaliningrad) og Breslau.

Ummelandsfarere

Omkring 1400 begyndte de såkaldte Ummelandsfarere, hovedsageligt nederlandske (hollandske), og engelske købmænd, at sejle nord om Skagen, og brød derved Lübeck's monopol på østersøhandlen.
Hanse forbundet mistede efterhånden sin indflydelse og mange meldte sig ud.

Hansaen opløses

I 1669 afholdt de byer, der var blevet i Hanseforbundet, Lübeck, Hamburg, Bremen, Danzig, Rostock, Braunschweig, Hildesheim, Osnabrück og Köln den sidste hansedag hvor de samledes og opløste dermed Hansaen.
Derefter var forbundet reelt opløst.


Mere information om handel og bankvæsen etc. i Europa

>> Læs mere om handel her

>> Læs om bankvæsen i middelalderen.



Warning: include(php/soeg.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /home/www/middelalderinfo.dk/hanse.php on line 278

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'php/soeg.txt' for inclusion (include_path='.:/php/includes:/usr/share/php') in /home/www/middelalderinfo.dk/hanse.php on line 278


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:

Flemming Elimar Jensen
Hjelmagervej 7, 1. - Løgten
8541 Skødstrup

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Mobil telefon nr. 50 50 26 03

Menu til websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.



Side er ajourført 21. marts 2013

© MiddelalderInfo 2013 v/Flemming Elimar Jensen, Webmaster:  Web-Com