Oversigt for dette dokument om håndværk i middelalderen:

• Lav (laug)
• Mesterprøven
• Næringsbrev
• Fordel og ulemper ved lav
• Forskellige gamle håndværk - se omfattende oversigt her.
• Knudsgilder og korstog? Arbejder på at lave et nyt dokument om dette.

---

Danske håndværkere i middelalderen

I løbet af middelalderen blev håndværkere mere og mere specialiserede og fik en langt større arbejdsdeling end i de foregående perioder.

Lav (laug)

Håndværkerne forenede sig i lav (tidligere hed det laug), hvor både mestre og svende var medlemmer. Lavene skulle sikre sig eneret på deres særlige håndværk samt sørge for en god kvalitet, ligesom de fungerede som socialt netværk for lavsbrødre og deres familier, hvis disse kom i nød.

Et lav var en organisation for byerhvervene. Lavet var i princippet opbygget som en organisation af ligeberettigede, selvstændige næringsdrivende inden for et bestemt erhverv i den pågældende by. Det kunne f.eks. være smede, skomager, tømre osv. Omvendt var enhver, som ville slå sig ned i en by, forpligtet til at lade sig optage i fagets lav og til at søge om borgerskab inden for dette erhverv. Lauget havde også en forpligtigelse overfor de andre medlemmer til at sørge for at en enke med børn kunne overleve! De andre medlemmer af lavet skulle betale en del af deres indtægt til enken.

Sigtet med laugene var at beskytte medlemmernes interesser på mange måder. Lauget arbejdede med at bekæmpe "bønhaser og fuskere", det vil sige folk der søgte at ernære sig uden at have den fornødne uddannelse inden for faget. Man ville med andre ord have eneret på arbejdet.

Medlemmer af lauget var omfattet af en art forsikringsordning, idet der var en begravelsesordning til lauget samt mulighed for at en enke i et håndværkerlaug kunne drive virksomheden videre på rimelige vilkår.

I lauget kunne der dømmes i tvister mellem laugets egne medlemmer udenom det offentlige retsvæsen.

Indenfor laugsvæsenet var der regler for hvor tilrejsende svende skulle søge arbejde. Der var regler for hvor mange svende en mester måtte have i sit brød og regler for uddannelse af lærlinge. Uddannelsen endte med at lærlingene blev optaget i lauget under en ceremoni.

Personer i "lære" skulle også sætte sig ind i hvordan man blev optaget i laugene i andre byer når man vandrede på faget. Dette bestod i hemmelige tegn og remser man skulle kunne ved modtagelsen i lauget for at kunne få anvist arbejde i den nye by. Denne regel igen for at beskytte sig mod folk uden nogen faglig uddannelse.

I laugene havde mestrene og svendene i 1600-tallet hver sin lade, det vil sige et skrin, der indeholdt laugets kostbarheder og regnskabsbøger
samt skråen. Skråen er der hvor laugets regler er skrevet ned.

Laden selv var omgærdet med ærbødighed, det var værre at forbryde sig mod ordensregler under mødet, når laden var åben end når den var lukket.

Mesterprøven

Den uddannelsesmæssige hovedhjørnesten var mesterprøven. Mesterprøven var omfattende fagligt set og en bekostelig affære, men den gav udøveren ret til optagelse i lauget som mester. Laugets regler var nedskrevet i en "skrå".

Hvad er en skrå?

Her blev håndværkerlaugets regler skrevet ned. Skråen var et meget vigtigt dokument, som der var/er meget stor respekt om.
Mere info om skrå tilføjes senere.

Næringsbrev

Bevillingen fik man kun, hvis man for det første var udlært i faget, og hvis der for det andet var behov for flere mestre i faget. Lavet havde nemlig ret og pligt til at sikre, at antallet af mestre ikke oversteg, hvad der var brug for i byen. Derfor havde de også kontrollen med uddannelsen af nye svende, og det førte i praksis til, at bestemte erhverv gik i arv inden for de familier, som én gang havde fået borgerskab som håndværkere eller handlende i byen. Det var også lavenes ansvar at overvåge kvalitet og pris for de produkter, der blev fremstillet eller forhandlet af lavets medlemmer, hvad der gav lavet en betydelig magt i byen.

Fordel og ulemper ved lav

Sammen med lavets kontrol med næringsbrevene bevirkede det, at udviklingen inden for erhvervene blev meget langsom, og lavsordningen var én af årsagerne til, at samfundene var så stillestående, som de var i middelalderen. Da borgerskabet fik mere magt, blev ophævelse af lavstvangen et af de vigtigste, politiske mål for den liberalistiske bevægelse. Resultatet blev, at staterne efterhånden ophævede lavstvangen og indførte fri næring inden for langt de fleste fag. Det galdt dog ikke meget afgørende områder som f.eks. apotekervæsnet, lægestanden og landmålererhvervet der beholdt et krav helt op til vor tid om autorisation eller kongelig bevilling, før man måtte udøve erhvervet.

Lærlinge startede tidligt med uddannelsen

En ung dreng på 8 - 10 år kom i lære hos en mester - der var ikke nogen lærebøger, så al undervisning foregik ved at se hvordan det blev gjort, og så lære at gøre det på samme måde. Læretiden kunne varierer fra 3 til 6 år. Helt afhængig af den enkelte mesters afgørelse. Herefter fik den unge mand et lærebrev som bevis på at han nu var udlært. Begrebet svendebrev kom først ind i uddannelsen på et senere tidspunkt. Ofte blev den nye svend hos sin mester. Han havde dog den fordel, at han kunne forlade sit arbejde og søge andre steder hen, hvis han ville, det kunne lærlingen ikke!

Svende på valsen

Det var ikke ualmindeligt at en nyuddannet svnd gik på valsen - dvs. at han gik fra by til by og tog arbejde, hvor han kunne få det.
Når disse svende f.eks. rejste til udlandet, hvad de ofte gjorde - havde de skitsebøger med, hvor de tegnede og noterede de ting ned som var nyt der, som de så kunne bruge når de kom til andre byer - eller også når de kom tilbage til Danmark. Denne skik med udveksling af ideer galdt selvfølgelig også for de udenlandske håndværkere, der tog deres specialviden med sig når de rejste rundt i Europa. Det var en naturlig formidling af viden over landegrænserne. Ofte kom mange nye teknikker fra det sydlige Europa - hvorfra de langsomt blev udbredt til nordeuropa. De danske håndværkere overførte så den nye viden, så den kunne bruges under lokale forhold i Danmark.

Fra svend til mester

Det var ikke helt enkelt at etablerer sig som mester for en udlært svend.
En vigtig ting var at svenden havde været på valsen, samt derudover havde arbejdet i en længere periode for en mester. Derefter skulle han udfører et mesterstykke der blev fastlagt af det laug han var tilsluttet. Lauget skulle så godkende dette mesterstykke. Desuden skulle han optages i byens borgerskab, som han selv skulle betale for. Men det mest vanskelige var at blive optaget i selve mesterlauget!
For at komme i betragtning var der flere udgifter forbundet med optagelsen, bla. skulle han betale diverse afgifter til lauget og bespise laugets medlemmer 1 - 2 gange.
Men dengang som nu - var der store fordele ved at have forbindelser. Et meget stort plus var at være søn eller svigersøn af et laugsmedlem - det åbnede mange døre!

Årstiden bestemte hvor lang arbejdsdagen var

Om sommeren hvor dagen er længere end om vinteren kunne håndværkerne arbejde flere timer. Dette gjalt specielt for de håndværkere der arbejdede udendørs. For dem der arbejdede indendørs - kunne de gøre brug af kunstigt lys fra olie- og stearinlamper.

Smede og pottemager gader

Håndværkerne samlede sig i bestemte kvarterer / gader, så f.eks. smeden blev placeret i udkanten af byen - pga. brandfaren! Husene var de rene brandfælder - da de var opført i træ - og lå klods op og ned ad hinnanden - derfor skete der store skader når ilden tog fat i en bygning - der spredte sig med lynets hast.

Slagterne fik lov til at placerer sig i områder af byen - hvor "duften"stanken" af blod generede færest mulig af befolkningen. I København - som i andre byer - havde slagterne i område kaldet: Kødmangergade (slagtergade) - idag kaldes det Købmagergade.

 Til top af siden

---

Håndværk - oversigt delt op i hovedgrupper vedr. materiale/område:

---

Træ relaterede håndværk

Metal håndværk

Smeden brugte ofte jern udvundet af myremalm - det er uren brunjernsten, mens den gode kvalitet jern skulle skaffes fra udlandet, især Sverige.
Smeden skulle bruge træ til at fyre op i essen, men der var stor mangel på træ, pga. rovdrift ved fældning af mange skove gennem perioder af vikingetiden og begyndelsen af middelalderen. Derfor måtte træ importeres til landet!