Middelalderinfo om håndværk i middelalderen, laug/lav og gilder, ved Flemming Elimar Jensen, Horsens,
MiddelalderInfo ved Flemming Elimar Jensen, www.middelalderinfo.dk

Redaktør: Flemming Elimar Jensen

MiddelalderInfo

Omfattende liste med gamle håndværk
praktiseret i middelalderen,
sorteret efter hvilket materiale de arbejder med.

Retur til forsiden!
Side er ajourført d. 12. december 2011

Håndværk - oversigt delt op i hovedgrupper vedr. materiale/område:


Yderligere oplysninger om håndværk - baggrundsinformation:


Danske håndværkere i middelalderen

I løbet af middelalderen blev håndværkere mere og mere specialiserede og fik en langt større arbejdsdeling end i de foregående perioder.


Træ relaterede håndværk

  • Billedskærer - fine træarbejder: stilmøbler og antikviteter, kirkeinventar, reparations- og restaureringsarbejder samt lejlighedsvis udførelse af relieffer og
    skulpturer efter kunstneres forlæg. Læs mere om billedskæring her.
  • Blokkedrejer
  • brænder
  • Buebyggere
  • Bødkeren - lavede kar i træ.
  • Bygningssnedker
  • Bæslingsnedker
  • Bygningstømrer
  • Bundmager
  • Formskærer
  • Instrumentmager
  • Karetmager
  • Kassemager
  • Læstemager
  • Læsteskærer
  • Møllebygger
  • Møbelsnedker
  • Møbelpolstrer
  • Møbelfletter
  • Møbelmager
  • Orgelbygger
  • rebslager
  • rigger
  • skibssmed
  • skibsbygger
  • Snedkeren, lavede møbler, især skabe, paneler, stole og kister, men også kirkerne havde bud efter ham, når der skulle laves inventar som altre og
    prædikestole samt bænke til kirkegængerne. snedkere kunne blive beskæftiget med fremstilling af finere træarbejder.
  • Skipstømrer/bådebyggere
  • sejlmager
  • stemmer
  • svejser
  • Tømrer - fremstillede inventar, huse, trækonstruktioner etc.
  • Træskærer til trykkeri produktion på papir.
  • trædrejeren - fremstillede tallerkner, krus og andre brugsartikler.
  • Rokkedrejer
  • Violinbygger
  • Vognmager
  • Patinemageren - fremstillede patiner, der var en slags træsko/træsandal - hvor man stak skoen ind i - som en sandal, for at undgå at få våde/beskidte føder.
    Det gjorde at brugeren ikke gik i mudderet, men blev hævet over det, samtidig holdt sko og støvler i længere tid, da de ikke blev slidt af kontakten med jorden.

Metal håndværk

  • Smeden brugte ofte jern udvundet af myremalm - det er uren brunjernsten, mens den gode kvalitet jern skulle skaffes fra udlandet, især Sverige.
    Smeden skulle bruge træ til at fyre op i essen, men der var stor mangel på træ, pga. rovdrift ved fældning af mange skove gennem perioder af vikingetiden og begyndelsen af middelalderen. Derfor måtte træ importeres til landet!
    Smeden var nok en af de vigtigste håndværkere og han kunne specialisere sig - han havde en høj status i samfundet, skulle lave våben til de adelige så de kunne forsyne deres hære med våben - så de kunne forsvare deres område og drage i krig mod fjenden.

  • grovsmed, lavede hestesko, markredskaber og eventuelt våben.

  • låsesmed kunne levere låse til kister og skabe samt større beslag af enhver art.
  • klejnsmede
  • våbensmede
  • kedelsmede
  • knivsmede
  • nitter
  • brynjemageren
  • sølvsmede, kunne også fremstille mønter.
  • guldsmede
  • Kjøbenhavns Guldsmedelaug - Stiftet 1429
    Ved Laugsskrå givet af Kong Erik af Pommern og Dronning Filippa.
    >> læs mere om Guldsmedelauget her.
  • grydestøbere (støbejern)
  • Urmager
  • Gørtlerens arbejde består hovedsageligt i støbning og reparation af bygnings- og inventardele i messing, kobber og tilsvarende materialer.
    Fremstilling og reparation af dørgreb og -skilte, kirkebelysning og beslag er en stor del af arbejdet.
  • Kobbersmeden arbejder med korpusarbejder, som udføres ved valsning, runding og opdrivning af kobberplader til f.eks. vaser og dekorative udsmykninger på
    bygningen såvel ind- som udvendigt. Arbejder med tagdækning, tagrender og nedløbsrør udført i kobber udføres af blikkenslageren.
  • Blikkenslagere med blik, zink og bly arbejder - inddækninger, tagrender og nedløbsrør. Diverse husgeråd som gryder og kedler i blik og kobberplade.
    Dekorative arbejder i zink og kobber til bygninger.
  • tagdækkere
  • glarmesteren - lavede blyindfattede glas.
  • Bronzestøber / Klokkestøbere - bæltespænder, støbte finere beslag og udstyr til seletøj, ave og reparere støbte gryder i bronzemalm.
  • gravør
  • Kobberstik
  • Kandestøber

Væve stoffer / beklædning etc.

  • Syerske
  • Væver
  • Skrædderen - lavede almindeligt tøj og fine dragter til de rige
  • perlestikkeren, som kun de meget velhavende gjorde brug af, han udstyrede brudehuer, mitraer (det er biskoppens hat) og kjoler med perlebroderier
  • Modist
  • Beklædning, der både kunne fremstilles i læder, pels og klæde
  • Possementmager
    Possementmagere fremstiller borter, lidser, kvaster, bånd, frynser, overspundne knapper m.m. af uld, silke, metaltråd o.lign. til besætning på især dragter og møbler. Vævningen foregår på særlige possementvæve, såkaldte possementerstole, som er noget smallere end almindelige væve, hvorimod overspinding foregår fra spoler på specialindrettede maskiner.
  • Se nyt dokument om "nål og tråd" med info om de forskellige materialer der blev brugt til tøj og klæder.

Bygnings håndværk

  • Skulptører
  • Malere
  • Murer
  • Stenbyggere - der anvendte det nye materiale tegl - der blev udbredt fra slutningen af 1100 tallet i Danmark
  • Stenhugger, blød- og hårdtstenshugger. Stenhuggerens materialer er forskellige typer granit og marmor samt lim-, kalk- og sandsten - fra udsmykning til bygning af katedraler. De anvendte også rhinske tufsten
  • Teglslageren, der fremstillede tagsten, kakler, gulvklinker og mursten
  • Brolægger
  • Bygningsmaler
  • Tækkemand - som f.eks. tagtækning
  • Rivemand - ufaglært eller pensioneret håndværker der førhen gav sig af med at fremstille høstriver af træ.

Naturmaterialer

Læder:
  • Skomager :
    middelalderens skomager arbejde i lædder - havde rigeligt at se til med at lave sko til folket.
    Som snørrebånd brugtes læddersnor enten i vristen, ovenpå selve skoen, eller i siden.
  • garver - bearbejdede huder til beklædning og punge, tasker etc.
  • skinderne - bearbejdede skind
  • Sadelmager
  • lædersnitterne
  • Remmesnidderne fremstillede genstande af sems- og fedtgarvet læder som seletøj, handsker, bælter og punge.

Diverse naturmaterialer

  • børstebinderen - fra pensler til koste.
  • kammageren, arbejdede med horn og ben.
  • nålemageren
  • pottemageren - forarbejdede ler tl almindelige lerkar og flotte kander og krus.
  • pileflettere
  • Rebslageren - forsynede skibe og befolkningen med reb og tovværk. Reberbanen var der de fremstillede deres lange reb.

Håndværk der arbejder med bøger

Madvarer

Håndværk øvrige

  • Gartner
  • Barber / bartskærer

Bøger om håndværk - litteraturliste:

  • G. Jacobsen: Håndværkets Kulturhistorie, bd. I. Håndværket kommer til Danmark.
    Tiden før 1550. bd. II: Håndværket i fremgang: perioden 1550-1700. (København 1982-1983).
  • Gamle danske håndværk. Politikens Håndbøger.
  • Niels-Knud Liebgott: Dansk Middelalderarkæologi. (København 1989). Frances og Joseph Gies: Cathedral, Forge and Waterwheel. Technology and invention
    in the Middle Ages. (Harper Collins Publishers 1994).

Om sko:

Mangler jeg nogle på listen?
Er du velkommen til at kontakte mig med information, så tilføjer jeg det gerne. TAK.

Yderligere information:


Links om træarbejde i middelalderen - fra websiden: www.larsdatter.com (tekst er på engelsk).

Med venlig hilsen

Flemming Elimar Jensen

Til top af siden