MiddelalderInfo ved Flemming Elimar Jensen, www.web-com.dk


Redaktør Flemming Elimar Jensen

MiddelalderInfo
om fasten i middelalderens Europa,
som den blev praktiseret i
den katolske kirke
før reformationen.


Retur til forsiden!

Side er ajourført 13/3 2014

Faste i middelalderen

Faste

Pavekirken (den katolske kirke) indførte fasten i hele Europa, den blev mere og mere kompliceret at forstå op gennem århundrederne.

Faste betyder total afholdenhed - eller afholdenhed på alt andet end vand og brød.

Der fandtes forskellige type faste:

Fyrme

var en mere mild version af fasten, hvor det var tilladt at spise fisk, grøntsager m.m. Man skulle afholde sig fra fjerkræ og patttedyr.
Da Frankerne vandt i krigen mod Sakserne - tvang de beboerne med vold til at aceptere kristendommen, hvis de ikke ville, blev de dræbt!
I Danmark og Norge var man heller ikke særlig venligt stemte for kristendommen og fasten, der gik faktisk et par hundrede år efter kristendommens indtog i Danmark, før det blev "normalt" at faste.
Ofte var der så stor modstand mod fasten - at selv kongen, den fanatiske Knud den Hellige, som prøvede at leve strengt efter reglerne, drak vand i stedet for vin, og intet spiste, mens gæsterne ved bordet tog for sig af retterne både mad og drikke.

Asketiske faste

som munke og andre gejstlige havde, blev aldrig hvermandseje. 

Langfasten

40 dage før påske.
Den startede fastelavns mandag.
Men mange har glemt at der 2 dage før - på flæske lørdag og flæske søndag blev der spist det fedeste kød man kunne få fat i, så man næsten revnede!
Fredag var fast fastedag.

Faste og jul

Op til julen fastede man også - og gik så til julebordet juledag.

Et citat fra middelalderen: 
Den har let ved at faste, som finder fisk på sin disk".
Da det jo var tilladt at spise fisk under fasten.
Der blev spist meget store mængder fisk, af mange forskellige slags.
Der blev også spist sæler, marsvin (lille hval) og større hvaler som er pattedyr - ikke fisk! De blev af nogle "godkendt som fisk"!
I ældre middelalder - var man mere strenge - forbudt var fjerkræ og pattedyr og alt der kom fra pattedyr og fjerkræ: mælk, smør, ost og æg.
Dog var børn og syge mennesker undtaget for at faste.
Værst var det for munkene, de fik kun faste mad - dvs. fisk, fisk og fisk igen.

Fastelavn

Tiden umiddelbart før fastetidens begyndelse (askeonsdag), hvor der (især i katolske lande) holdes store folkefester. Karneval - Carnival - afholdes i store dele af sydeuropa - ofte i en hel uge.

Hvide tirsdag

var dagen efter fastelavns mandag. - der spiste man igen mælkeprodukter - efter fasten.
Æg måtte ikke spises fra fastelavn til påske. I påsken fik man igen fik lov til at spise æg. Æg blev taget med i kirken og velsignet. Præsten beholdt en del til sig selv som skat.
Traditionen med påskeæg stammer tilbage til den tid.

Fastetiden

De 40 dage fra askeonsdag til påskelørdag (undtagen de mellemliggende søndage), en forberedelsestid til påskefesten. Kirken anbefaler især i denne tid de troende at give afkald på nogle af livets goder og f.eks. lade det komme de nødlidende til gode.

Faste pr. stedfortræder!

De rige kunne få andre til at faste for sig - det er jo ubehageligt ikke at kunne spise sig stopmæt vær dag!
De velhavende skulle så købe faste mad til 6 fattige - beløbet skulle indbetales til Klostret som herefter udstedte et faste afladsbrev - igen blev der betalt et pænt beløb til Pavekirken som altid har forstået at lave forretning - ikke lige Bibelens budskab om ikke at samle skatte på Jorden!

Reformationen og afskaffelse af fasten

Martin Luther gik med Reformationen i gang med at afskaffe afladshandlen, helgentilbelsen etc. og den strenge faste.

Kongen bryder den katolske faste i Danmark
Den danske Kong Frederik d. 1 af Gottorp spiste med fryd kød, fredag i. juni 1526 - til stor foragt for bispen der rapporterede det til Paven.

Den fredag hvor stegen var over ilden i køkkenet på Københavns Slot blev Pavens middelalderlige kirke herredømme i Danmark afsluttet. 

Selve reformationen kom først godt 10 år senere i 1536 til Danmark.

Læs mere om reformationen her

Mad og drikke i middelalderen

Info og links vedr. mad og drikke i middelalderen

Side er ajourført 13. marts 2014

© MiddelalderInfo 2014 v/Flemming Elimar Jensen, Webmaster:  Web-Com


Side er ajourført den 11/3 2014


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:

Flemming Elimar Jensen
Hjelmagervej 7, 1. - Løgten
8541 Skødstrup

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Mobil telefon nr. 50 50 26 03


© MiddelalderInfo 2014 v/Flemming Elimar Jensen - Webmaster:  Web-Com


Menu til websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.