MiddelalderInfo ved Flemming Elimar Jensen, www.web-com.dk

Redaktør Flemming Elimar Jensen

MiddelalderInfo

om danske krønikker

En fremstilling af historiske
begivenheder fra middelalderen.

Retur til forsiden!
Side er ajourført lørdag 28. maj 2011

Mange kender Saxo Grammaticus beskrivelse af Danmarks historie, en blanding af sagn og historie
der læses af mange for at få et indblik i livet dengang.

Der var flere forfattere i middelalderen som beskrev hvad der skete i Danmark.

Krøniker og Historiske værker om middelalderen:

Brevis Historia Regum Dacie (Sven Aggesen Danmarkshistorie)

er den tidligst kendte Danmarkskrønike nedskrevet af en navngiven forfatter. Aggesens værk er nedskrevet i 1186-87, og den anonyme Roskildekrønike (Chronicon Roskildense) fra omkring 1140 er dermed ældre. Derimod er handlingsforløbet i Aggesens beskrivelse samtidig med Saxos "Gesta Danorum" (også kendt som "Saxos Danmarkshistorie"), omend Saxos mere omfattende værk først udkom senere.
Krønikens forfatter Sven Aggesen var i tjeneste hos de danske konger Valdemar den Store og hans efterfølger Knud 6.
Aggesen deltog i vendertogterne i 1184 og 1185. Han angiver selv at han med sine skrifter ville medvirke til at hindre, at vore forfædres - og herunder de danske kongers og stormænds bedrifter - blev glemt. Derfor skrev han sin Danmarkskrønike "Brevis historia regum Dacie", der omfatter danmarkshistorien fra omkring år 300 til 1185.
Krøniken er baseret på folkesagn og mundtlige overleveringer kombineret med forfatterens egne oplevelser og erindringer. Fremstillingen er præget af et tydeligt dansk nationalt synspunkt og er samtidig markant anti-tysk.

Svend Aggesen - var historieskriver ca. 1185

Var ud af den jyske Thrugot-stormandsslægt og var efter et studieophold i udlandet hirdmand ved Valdemar d. Stores og Knud d. 6' hof.r hviler på mundtlig overlevering og folkesagn samt til dels egne erindringer, er tydeligt dansk-nationalt og stærkt anti-tysk.

Han skrev endvidere en latinsk oversættelse af Lex Castrensis (skrevet 1181-82) – en latinsk genskrivning af Lejrloven, en lov, der gjaldt for soldater i kongens tjeneste.
Teksten udgivet af M. Cl. Gertz (1915) samt i dennes Scriptores minores I (1917-18, s.55-143). Oversat af M. Cl. Gertz, 1916-17.

Kilde: www.nomos.dk
Læs mere om Sveng Aggesen på www.Nomos.dk her.
Info om bøger: Den latinske tekst kan findes i: M. Gertz (udg.):
Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi. Vol. 1. København 1970.

Lejrekrøniken eller Chronicon Lethrense

er en kort latinsk krønike fra Lejre skrevet i det 12. århundrede. Den omhandler de danske sagnkonger, bl.a. Skjoldungerne, sagnene om Danmarks tilblivelse og Roskildes grundlæggelse (herunder sagnet om Høgekøbing).
I modsætning til Roskildekrøniken, som hovedsageligt indeholder virkelige historiske begivenheder fra tiden efter kristendommens indførelse i Danmark, er Lejrekrøniken en optegnelse over de legendariske førkristne danske konger og de eventyr, som er blevet tillagt dem og regionen omkring Lejre (som ligger uden for stationsbyen Lejres nutidige placering, men formentlig nærmere landsbyen Gammel Lejre, hvor der findes mange efterladenskaber fra oldtiden). I den forstand er der ikke den store forskel fra den første del af Sven Aggesens Brevis Historia Regum Dacie eller Saxos Gesta Danorum, skønt krøniken er betydeligt mindre og af ringere litterær kvalitet. Værket bliver af og til omtalt som Krøniken om kongene af Lejre, men det korte navn Lejrekrøniken er det mest sædvanlige i nordisk litteratur, og det latinske navn er mest normalt uden for Norden. Dens moderne undertitel er ofte Om Danmarks tilblivelse.
Roskildekrønikens emne er, at Danmarks historie starter med Harald Klaks dåb i år 826, siden alt hedensk og ikke-kristent er overflødigt for den. Den låner sine synsvinkler og materiale fra Adam af Bremen som selv udtrykkeligt gjorde opmærksom på, at han ikke fandt det nyttigt at udforske hedningenes bedrifter, mens det var ugudeligt at forbigå de kristnes. Lejrekrøniken derimod er speciel ved, at den ikke indeholder denne selvpålagte forbigåelse af betydelige begivenheder.
Den oprindelige version af Lejrekrøniken er et originalt værk. Dens fortællinger er interessante, og over tid er kopier blevet fundet i andre skrifter, blandt andet en kopi i de latinske annaler fra domkirken i Lund (den såkaldte Lundårbog eller Annales Lundenses). På grund af dette er Lejrekrøniken ofte blevet forbundet med annalerne i Lund, og som den nu er en del af, men det er usandsynligt, at krøniken oprindeligt var inkluderet i dette skrift. Materiale fra både Lejrekrøniken og Lundårbogen genfindes i den såkalte Rydårbog, der er en beretning om det danske folks historie fra kong Dan til 1288.

Det antages, at krøniken blev skrevet eller sat sammen i løbet af den andre halvdel af det 12. århundrede, sandsynligvis i ca. 1170, og den foregriber den langt mere berømte og omfattende Gesta Danorum, som deler mange af dens fortællinger, der ikke er fundet i andre kilder. Lejrekrøniken eller et tilsvarende værk synes dermed at have været en af Saxos mange kilder. Lejrekrøniken har dog langt færre konger at berette om end Saxos imponerende kongerække, men den kan alligevel levere supplerende oplysninger.
Et af de mest markante træk i Lejrekrøniken er den anonyme forfatters dybe had mod alt tysk og alt fra Tyskland, noget der af og til får episke proportioner.

Roskildekrøniken 826 - 1140 - Chronicon Roskildense

er et lille dansk, historisk værk, hvilket med undtagelse af et par årbøger er det ældste kendte forsøg på at skrive en sammenhængende beretning om dansk historie af en dansk forfatter. Den behandler tiden fra kristendommens introduktion i Danmark til forfatterens egen tid. Manuskriptet er skrevet på latin.
Den originale krønike dækker tidsperioden fra 826 til ca. 1140. En senere tilføjelse fra kong Valdemar 1.s tid, der fylder et par sider, omhandler perioden til år 1157, hvor kong Valdemar 1. overtager den danske trone. Dog er disse sider mest baseret på citater fra andre kilder.
Forfatteren er ukendt, men det menes, at han må have haft en eller anden forbindelse til Roskilde Domkirke, da han udtaler sig med sikkerhed om anliggender, der omhandler Roskilde. Kirkelige forhold har ingen interesse for forfatteren, og han skriver livligt om alle slags anliggender omkring sig. Begivenhederne selv er kun kort beskrevet, mens personerne, der deltager i dem eller som skabte begivenhederne, er i krøniken beskrevet med stor passion.

Chronicon Roskildense skildres ofte den 'tabende' side i de samme temaer, der bliver behandlet af Saxo og Svend Aggesen. Til tider virker forfatteren bitter, og dog er denne kendsgerning også medvirkende til at gøre krøniken til et interessant historisk værk. 'Vinderne' skriver historien, men dette værk er historie set fra den 'tabende' side
De tidlige dele af krøniken er i mange tilfælde baseret på Adam af Bremens "Descriptio insularum Aquilonis", nogle gange endda med direkte citater. Dog har forfatteren kun taget det, han skulle bruge, og forståelsen er ikke altid den samme som i "Descriptio insularum Aquilonis".
Som med mange danske krøniker er det nøjagtige tidspunkt for nedskrivningen ikke kendt.....

Originalerne er gået tabt, der er kun de latinske kopier:

  • Universitetsbibliotek, Kiels Universitet, S. H. 8 A.8° (13. århundrede)
  • Den Arnamagnæanske Samling, København, AM 107 8o (16. århundrede).
  • Uppsalas universitetsbibliotek, De la Gardie XXV-XXIX (17. århundrede)

  • Kilde:
    Den Ældste Danmarkskrønike (Roskildekrøniken), Jørgen Olrik, Copenhagen, 1898
    Roskildekrøniken - Den ældste Danmarkshistorie, Lotte Fang, Forlag Sesam A/S, Viborg, 1979, ISBN 87-7324-517-8
  • Læs mere på Wikepedia om Roskildekrøniken her.

Gesta Danorum - Saxo Grammaticus - ca. 1150-1220

Historieskriver.
Tilhørte formentlig den skånske eller sjællandske lavadel og virkede som skriver eller kansler for Absalon.
På Absalons tilskyndelse udarbejdede han mellem 1200 og 1220 sin store Danmarkshistorie, Gesta Danorum, d.v.s. Danernes bedrifter, der i 16 bøger, der strækker sig fra sagnkongen Dans tid til vendernes undertvingelse i år 1185.

Kilde: Nomos.dk - læs mere her.
Der er udgivet en bog med de samlede værker på dansk, der giver et godt indtryk af livet dengang -
tilsat meget ophøjelse af herskerne, som det var meget normalt dengang.

Rydårbogen (latin Annales Ryenses) fra Kong Dan til 1288

Rydårbogen (latin Annales Ryenses) er en middelalderlig årbog fra Ryd Kloster ved Flensborg Fjord skrevet i sidste halvdel af 1200-tallet.
Den omhandler Danmarks historie fra sagntiden til 1288.
Fra Kong Dan til Svend Estridsen har beretningen nærmest krønikeform, men fra og med år 1157 skifter teksten karakter og bliver en årbog.
Denne opbygning følger eksemplet fra Lundeårbogen. I begge afsnit udnyttes ældre kilder (bl.a. Saxo Grammaticus), men der er også en del stof, som ikke kendes andetstedsfra. I årbogen findes også den første dokumentation af franciskanernes ankomst til Danmark. Der står 1232 ankom gråbrødrene på deres bare ben til Danmark og grundlagde huset i Ribe.
Den latinske tekst er kun overleveret i en enkelt afskrift fra middelalderen, mens der kendes hele tre middelalderlige afskrifter på dansk. De danske tekster afviger en del fra hinanden.

Chronica Jutensis - Jyske Krønike 1342 - 1350

også kendt som Continuatio compendii Saxonis eller Chronica Danorum. Krøniken er et lille, dansk historisk værk fra midten af det 14. århundrede, skrevet på latin.
Der følger et kort sammendrag med, omkring 1/4 af størrelsen af originalen, af Saxos Gesta Danorum, kendt som Compendium Saxonis.
Det originale manuskript er gået tabt, men krøniken har dog overlevet i fire forskellige håndskrevne kopier, ca. 100 år yngre. Én af disse er skrevet af en munk fra Odense i 1431
Chronica Jutensis begynder omkring det tidspunkt, hvor Gesta Danorum slutter, dvs. i kong Knud VI regeringstid, lige før kong Valdemar II sikrer sig tronen. Den slutter ved begyndelsen af kong Valdemar IV Atterdags regeringstid omkring 1342.
Den er skrevet i tidsrummet fra 1342-1350, da manuskriptet intet nævner om Estland, der blev solgt til Sværdridderorden den 29. september 1346. Det må have været skrevet før denne dato eller måske kort efter, hvor der med stor sandsynlighed endnu ikke har været kendskab til denne begivenhed.
Det vides ikke, hvem forfatteren er. Dog menes det, at han må være fra Jylland, da begivenheder og personer i Jylland er beskrevet i detaljer. Det ser også ud til, at forfatteren er sikker med hensyn til både den jyske topografi og personerne fra Jylland.

Christiern Pedersen ca. 1480-1554

Kannik, forfatter, bogtrykker og udgiver. Kannik i Lund 1505.
Drog på studieophold i Paris (1508-15), hvor han reddede det håndskrift af Saxos Gesta danorum, der ligger til grund for alle senere udgaver.
Han var nært knyttet til Christian d. 2 som han sluttede sig til under dennes landflygtighed i Nederlandene.

Bibelen på dansk
Han gjorde et kæmpearbejde med fordanskning af Luthers tyske Bibel.
Christiern Pedersen var en af de bedste repræsentanter for den side af reformationen, der ville opdyrke modersmålet i kirkens tjeneste og for folkets skyld.
Med sin Jærtegnspostil (1515/1518), bearbejdelser af Luthers skrifter og bibeloversættelser (Ny Testamente, 1529/1531).

Han var meget produktiv - bl.a.

  • bibeloversættelsen af 1550, også kaldet Christian d.3.s Bibel, fremhæves.
  • Af andre litterære arbejder kan bl.a. nævnes: Den første latin-danske ordbog, Vocabularium ad usum Dacorum (1510),
  • udgaven af Saxos Danmarkskrønike (Paris 1514),
  • en udgave af Peder Laales danske Ordssprog (1515), t
  • to folkebøger, Kejser Karl Magnus Krønike (1534) og Kong Holger Danskes Krønike efter den franske Ogier le Dannoys (15. årh.),

Læs mere her på www.Nomos.dk om Christiern Pedersen.

Skibbykrøniken 1500 - 1534

Skibbykrøniken er et latinsk håndskrift, som i 1650 blev fundet indmuret i Skibby Kirke i Hornsherred på Sjælland.
Forfatteren er den reformkatolske teolog og humanist Poul Helgesen, som egenhændigt har skrevet krøniken. Værket er historisk og behandler især forfatterens samtid fra omkring år 1500 til 1534, dvs. reformationens omtumlede periode, hvor striden rasede mellem kongemagt, adel, den katolske kirke og den fremstormende lutherdom.
Man ved ikke, hvem der har skjult håndskriftet, eller hvorfor det er sket.

Anders Sørensen Vedel - 1542-1616

Præst og historieskriver.
Efter endt universitetsuddannelse 1561 hovmester for den unge Tyge Brahe på udenlandsrejse. Yderligere studier i udlandet til 1566.

Han er kendt for sin fordanskning af Saxo.
1575 udkom Den danske krønike, en folkelig omskrivning af Saxo, der fik stor udbredelse. Efter opfordring fra kansler Johann Friis, rigshofmester Peder Oxe og kansler Niels Kaas skulle den efterfølges af Vedels selvstændige fortsættelse. Det blev dog ikke rigtig til noget - da han ikke rigtig kunne samle sig om opgaven.

Han oprettede også eget bogtrykkeri og udgav i 1591 i stedet (om end på opfordring af Frederik d.2s dronning Sophie) :
Et hundrede udvalgte viser om konger, kæmper og andre (”Hundredvisebogen”) - den første trykte udgave af folkeviserne, der alene frem til 1671 optryktes syv gange og blev forøget med endnu hundrede viser af Peder Syv 1695.

Kilde: www.Nomos.dk - læs mere om Anders Sørensen Vedel her.
fra Runeberg.com: Tekst om Anders Sørensen Vedel

Læs mere om Anders Sørensen Vedel på WikiPedia her.

Claus Christoffersen Lyschander - 1558-1624

Historiker og digter. Lyschander (el. Lyskander) afskrev i en ung alder et håndskrift af Svend Aggesens værk, hvilket blev grundlaget for den senere rekonstruktion af dette (M Cl. Gertz, 1915). Udarbejdede i et smukt sprog en række danske rimværker - den håndskrevne Hr. Jens Billes slægtsregister / Billeslægtens rimkrønike (ca. 1597),
Den grønlandske chronica (1608), Den calmarske triumph (1611), Christian den Femtis Udvellelsis og Hyldings Historia (1623).

Kilde: www.Nomos.dk Læs mere om Claus Christoffersen Lyschande her.

Søren Povelsen Gotlænder Judichær - 1599 - 1668

Dansk sprogmand og præst.
Rektor i Vordingborg, hvor han påbegyndte en korrektion af de danske kirkesalmer for at bringe dem i overensstemmelse med metrikkens regler.
Som et led i hans egen og tidens dyrkelse af det danske modersmål udgav han:

Rimkrøniken - efter Gotfred af Ghemens tryk fra 1495

Er en fremstilling af historiske begivenheder fra middelalderen.
Den opstod i Frankrig i 1100-tallet og kom via Tyskland til Norden i begyndelsen af 1300-tallet. Der er bevaret flere svenske rimkrøniker, men kun én dansk.

Læs mere om Rimkrøniken her.

Den kyske dronning

I versromanen Den kyske dronning følger vi den kongelige titelpersons uforskyldte lidelser, indtil hun endelig bliver lykkelig

Litteratur om Den kyske dronning

Den kyske dronning omtales ligesom høvisk litteratur i alle større danske litteraturhistorier og i opslagsværker om middelalderen:

* Carl S. Petersen og Vilhelm Andersen: Illustreret dansk Litteraturhistorie bind 1, 1929, s. 119-122.
* Oluf Friis: Den danske Litteraturs Historie bind 1, 1945, s. 184-188.
* Helge Toldberg i Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder bind 3, 1958, sp. 42-44.
* Søren Kaspersen, Sigurd Kværndrup, Lars Lönnroth og Thorkil Damsgaard Olsen: Dansk litteraturhistorie bind 1, 1984, s. 467-475.
* Pil Dahlerup: Dansk litteratur: Middelalder. 2. Verdslig litteratur, 1998, s. 247-274.
* Britta Olrik Frederiksen: "Ridderromaner", i: Levende ord & lysende billeder. Den middelalderlige bogkultur i Danmark: Katalog, 1999, s. 48-49.

Specielt om Den kyske dronning findes følgende:

* Romantisk Digtning fra Middelalderen, ved C.J. Brandt, bind 2, 1870, s. 89-128. Udgave af teksten efter Stockholm K47.
* Jürg Glauser: "Höfisch-ritterliche Epik in Dänemark zwischen Spätmittelalter und Frühneuzeit", i: Hans-Peter Naumann (red.): Festschrift für Oskar Bandle (Beiträge zur nordischen Philologie 15, Basel og Frankfurt a.M. 1986, s. 191-207.

Kilde: Studér middelalder på nettet - http://smn.dsl.dk

Kilder: Danske krøniker artikler på Wikipedia

Annaler

En annal (også kaldet årbog) er en bog, hvor begivenheder anføres efter tidsfølge, år for år.

  • Annales ad annum 1290 perducti (Annalistiske Noter, der ender 1290)
  • Annales Albiani
  • Annales Colbazenses 1130-1177 (Colbaz-årbogen)
  • Annales Dano-Suecani 916-1263 (Dansk-Svensk årbog 916-1263)
  • Annales Essenbecenses (Essenbæk-årbogen)
  • Annales Lundenses (Lunde-årbogen)
  • Annales Nestvedienses 821-1300 (Den Yngre Næstved årbog)
  • Annales Nestvedienses 1130-1228 (Den Ældre Næstved årbog)
  • Annales Ripenses (Ribe årbogen
  • Annales Ryenses (Ryd årbogen)
    Rydårbogen (latin Annales Ryenses) er en middelalderlig årbog fra Ryd Kloster ved Flensborg Fjord skrevet i sidste halvdel af 1200-tallet. Den omhandler Danmarks historie fra sagntiden til 1288.
    Fra Kong Dan til Svend Estridsen har beretningen nærmest krønikeform, men fra og med år 1157 skifter teksten karakter og bliver en årbog. Denne opbygning følger eksemplet fra Lundeårbogen. I begge afsnit udnyttes ældre kilder (bl.a. Saxo Grammaticus), men der er også en del stof, som ikke kendes andetstedsfra. I årbogen findes også den første dokumentation af franciskanernes ankomst til Danmark. Der står 1232 ankom gråbrødrene på deres bare ben til Danmark og grundlagde huset i Ribe.
    Den latinske tekst er kun overleveret i en enkelt afskrift fra middelalderen, mens der kendes hele tre middelalderlige afskrifter på dansk. De danske tekster afviger en del fra hinanden.
  • Annales Scanici (Skaanske årbog)
  • Annales Slesuicenses (Slesvig årbog 1270)
  • Annales Sorani 1130-1300 (Den Yngre Sorø årbog)
  • Annales Sorani 1202-1347 (Den Ældre Sorø årbog)
  • Annales Waldemariani (Valdemar årbogen)
  • Annales 67 –1287
  • Annales 980-1286
  • Annales 841-1006
  • Annales 1095-1194
  • Annales 1098-1325
  • Annales 1101-1313 (Annaludtog 1101-1313)
  • Annales 1246-1265
  • Annales 1259-1286
  • Annales 1275-1347 (Årbogfragment 1275-1347)
  • Ex Annalibus Dano-Suecani 826-1415 (Dansk-Svensk årbog 826-1415)
  • Collectanea Petri Olai (Franciskanermunken Peder Olsens Collectanea)

Kilde: Danske krøniker og annaler på Wikipedia - hvor der er links og mere information.



Ny service!
MiddelalderInfo's interne s¿gemaskine


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:
Flemming Elimar Jensen,
Stefansgade 19A, 8700 Horsens

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Mobil nr. 50 50 26 03

Side er ajourført lørdag 28. maj 2011 - © 2011 MiddelalderInfo