MiddelalderInfo ved Flemming Elimar Jensen, www.web-com.dk

MiddelalderInfo

Hvad betyder bynavnene & landsdels navne?
info om fornavne og familienavnes oprindelse.

Redaktør Flemming Elimar Jensen, Horsens



Retur til forsiden!

Menu med alle dokumenter

Side er ajourført 27. november 2012

Bynavne, områdenavne og deres oprindelse
Samt om familienavne & fornavne.

Hvad betyder navne begyndelsen og endelserne i vore bynavne?

Mange navne stammer helt tilbage til jernalderen eller vikingetiden.
Meget få nye bynavne er opstået senere.
I tidlig middelalder er endelserne: -bøl(le) og -rud/rod/rød typiske betegnelser.

Følgende navneendelser bruges i alle germanske sprog:

  • Dansk: -inge, -sted og -um (= olddansk hém)
  • Tysk: -ingen, -stedt, -heim
  • Engelsk: -ing, -stead, -ham

De fleste danske navneendelser er/var fælles i Norge og Sverige.

  • balgh, der betyder en jævn stigning i terrænet - altså en bakke
  • Balder
    Vi har mange stednavne der er opkaldt efter Balder , f.eks.
    Baldringes Lider, Baldringeby og Baldringetorp, alle i Baldringe sogn, Herrestad herred, Skåne.
    Byen Bolderslev (syd for Aabenraa) hed oprindeligt Balderslev
  • Borg - byer der er vokset op omkring en borg. F.eks. Sønderborg, Skanderborg, Viborg, Nyborg etc. (Nyborg er den nye borg!)
  • Bøl betyder 'enkeltgård / udflyttergård'.
    Dybbøl. Forleddet er et gammelt mandsnavn Dytti, Navnet betyder "Dyttis enkeltgård", eller måske snarere "Dyttis udflyttergård".
  • Bølle kommer af bol - et lille "sted" i modsætning til en gård.
    Specielt på Langeland er der mange bøller, deriblandt netop Lejbølle.
  • by betyder bosted eller ryddet/opdyrket jord. -by endelsen hører sammen med -torp og -bølle til den yngre del af stednavnene
  • feld - Christiansfeld - feld er det tyske ord for mark
  • Gudme
    Navnets forled er ordet Gud, og efterleddet er ordet hjem, sandsynligvis i betydningen 'ejendom' eller 'bebyggelse'.
  • hals i betydningen 'indsnævring',
  • Havn / Hafn - det gamle navn for København - Købmændenes Havn. Køpmannæhafn blev det kaldt i middelalderen.
  • Hother, som kan have givet navn til Hårlev.
  • Hellerup har klang af middelalder, men er faktisk navngivet i 1768 af J. D. Heller, der dengang ejede området.
  • ing(e) kan enten være en indbyggerbetegnelse,
    Helsinge
    altså "Beboerne ved halsen", eller betyde "Stedet ved halsen"
    helsinger 'beboerne ved halsen'
  • kamp - marknavn efter latin campus
  • lev betyder 'arvegods'.
    Haderslev - Forleddet er et gammelt mandsnavn Hathar, Navnet betyder altså "Hathars arvegods".
    Utterslev er Ottars lev (arvegods).
  • lev - Byer der ender på "lev" opstod omkring år 600, da nomadefolkene bosatte sig ved Tinglev og gav deres bosteder egne navne.
    Thingi- og -lev, som betyder arv, ejendom. (olddansk mandenavn).
    Hårlev (=Hothers levn el. arv), Frøslev (Frøs ditto), Alslev (Åles levn).
  • Lughn, som betyder "Den rolige" eller "Den stille".
  • løse er beslægtet med ordet 'lys' og betyder 'lysning' eller 'åben plads'.
  • - guden som vi i dag kalder Njord,
  • efterleddet -rum betyder 'bebyggelsesplads'
    Eks. Nærum: "Bebyggelsespladsen viet til Njord".
  • Odense
    Forleddet er navnet på guden Odin, oldnordisk Ódinn, af odi "raseri" - efterleddet er det gammeldanske ord VI som betyder '(førkristen) helligdom'. Navnet betyder således "Odins helligdom".
    Odense kaldes også OdinsVi.
  • Ramløse
    RAM - forleddet er et gammelt ord der betyder 'fugtig eng'.
  • løse er beslægtet med ordet 'lys' og betyder 'lysning' eller 'åben plads'. Navnet betyder altså "Lysningen ved den fugtige eng".
  • Rød betyder 'rydning'. Eksempel er navnet Allerød
    Forleddet er træbetegnelsen al 'elletræ,
    Navnet betyder således "Rydningen mellem elletræerne
  • Thisted
    THI - forleddet er gudenavnet Tyr.
    Sted - efterleddet og navnet betyder altså "Stedet viet til Tyr".
  • Toft(e) betyder et 'areal uden for landsbyens fællesskab - vænge/vang,
  • torp betyder 'udflytterbebyggelse
  • Toti, Toki, Tovi, Tori eller Thorth - forledet - bruges i navne der begynde med Tor.
  • Vejle som er beslægtet med ordet vad. Navnet betyder, ligesom ordet selv, "Vadested".
  • Århus
    Forleddet er ejefald af ordet å, og efterleddet er ordet Os der betyder munding. Efterleddet er siden omdannet til -hus. Navnets betydning er altså "(Byen ved) åens munding" - Århus.
  • sted
  • Leje - Landingssted for både.
  • Navnet Gilleleje
    Der er usikkerhed om bynavnet GILLELEJE`s oprindelse, men det menes, at det kan føres tilbage til det oldnordiske GIL = KLØFT.
    På norsk betyder GIL "KLØFT eller FURE i FJELD" og kan således have givet navn til GILBJERG og dermed til GILLELEJE.
  • rup, " kommer af "-torp", som betyder "udflyttersted" eller
    "udflytterlandsby". Det er ofte også "trup"
  • drup
  • strup.
  • Humlum? Sidste stavelse er afledt af det gamle ord hem, der betyder bebyggelse og lever i ordet hjem. Første stavelse i navnet på den lille by ved Limfjorden kan enten sigte til planten humle eller til humal, der betyder bakkeknold.
  • um har sin oprindelse i det oldnordiske -heimr, som vore forfædre har lært af stammer fra folkevandringstiden (400 - 500). Ordet betyder hjem, gårde eller landsby.
  • øje - f.eks. Himlingøje. navnet er sammensat, idet det egentlig er “højene ved Himlinge”
    Læs mere om endelsen øje her.
  • ør(e) betyder 'gruset strandbred'.
    Helsingør er altså: Helsingernes grusede strandbred".

Landsdels navne

Danmark
Forleddet er en form af folkenavnet daner, efterleddet er ordet mark i den ældre betydning 'grænseskov'. Navnet betyder således "Danernes grænseskov" og sigter sandsynligvis til grænseskovene i Sydslesvig - dvs. den gamle "Ejder grænse" ved Danevirke - der var den danske grænse til resten af Europa i over 1.000 år.

Fyn
Navnet er identisk med ordet føn som betyder 'blødt hår', (plante) dun eller 'fnug'. Ordet er beslægtet med verbet at fyge, og det findes i forleddet i stednavnet Føns på Vestfyn. Muligvis har navnet Fyn oprindeligt kun været navnet på dette område, i betydningen "Det vindomsuste område".
gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia.

Bornbolm
Bornholm omtales første gang omkring år 890 af en rejsende købmand, der kaldte øen for Burgenda land. Senere i middelalderen optræder navne som Holme, Burgandelholm - samt på latin Hulmo insula (Holme ø) og Burgundumline.
Borringholm blev tidligt det almindelige danske navn, og i år 1367 dukker navnet Bornholm op i et gavebrev til Lund domkirke.

Gribskov
Forleddet er ordet grip der betyder 'jord som frit kan indtages til opdyrkning', og efterleddet er ordet skov. Navnet betyder således "Skoven som frit kan benyttes".

Hardsyssel
Navnet på området, der stort set er sammenfaldende med det nuværende Ringkøbing Amt, består af forleddet harthar som er en afledning af ordet harth 'skov', mens efterleddet betyder 'arbejdsområde'. Navnet betyder altså "Skovboernes område". Sysselnavnene, som kun findes i Jylland, angiver en ældre administrativ inddeling af landet.

Jylland
Forleddet er folkenavnet jyder, og efterleddet er ordet land. Navnet skal således forstås som "Jydernes landområde".

Lolland
Forleddet er et gammelt ord lå som betyder 'rende ved kysten', og efterleddet er ordet land. Navnet betyder således "Landområdet med renderne ved kysten".

Ods Herred
Forleddet er identisk med det gamle navn på Sjællands Odde. Efterleddet er ordet herred som kommer af hær og råde, i betydningen 'hærområde'. Fra middelalderen har landet været inddelt i omkring 150 herreder, og navnet Ods Herred betyder "Herredet med Sjællands Odde". Til toppen
Vandområder

Arresø
Forleddet er det oprindelige navn på søen og betyder "Den brune". Efterleddet -sø er en senere tilføjelse.

Gudenå
Forleddet er åens oprindelige navn Guden, en afledning af ordet gud med betydningen "Den til guden/guderne indviede". Efterleddet -å er en senere tilføjelse.

Kattegat
Navnet er et hollandsk navn med betydningen 'kattehul'. Det hentyder til at det er en smal og snæver passage.

Mossø
Forleddet er ordet mo som betyder 'sort ler, moler'. Efterleddet er ordet sø, og navnet betyder altså "Søen med det sorte ler".

Skagerrak
Forleddet er en dannelse til et naturnavn som senere har givet navn til købstaden Skagen, et navn der betyder 'spids terrænformation'. Efterleddet er det hollandske ord rak der betyder 'lige farvand'. Navnets betydning er således "Det lige farvand ved Skagen".

Suså
Forleddet er åens oprindelige navn Susa der betyder "den susende".
Efterleddet -å er en senere tilføjelse.

Øresund
Forleddet ør(e) betyder en 'gruset strandbred', efterleddet 'sund' betyder et 'smalt farvand'. Navnet betyder altså "Det smalle farvand ved den grusede strandbred".

Andre bynavne afspejler forhold til naturen som f.eks.:

Sørup - ved søen, sundby - by ved sundet, mølleby,
smidstrup - kommer fra smed!

Møgel betyder Stor i navnet Møgeltønder - der var større end Tønder i middelalderen!
Møgel bruges i Jylland. På øerne bruges ordet magle.

Stavemåder (gammel dansk) for bynavne:

NB!
I disse kombinationer er de afskaffet i rigsdansk.

-au-og-aug
forekommer i nogle stednavne, hvor man efter den almin-
delige retskrivning venter -av- og -ag-. F.eks. Haurum, Taulov, Daugstrup.

Gj- ogKj
-forekommer foran fortungevokal i nogle jyske stednavne i stedet for G- og K-.
f.eks. Gjellerup, Gjerlev, Gjøl, Kjelst, Kjærstrup.

-hl og -hr
forekommer i nogle jyske stednavne. Der skrives f.eks. Bahl,
Sahl, Ræhr, Uhre.

-mb
forekommer i nogle stednavne, hvor man efter den almindelige retskrivning venter -m. F.eks. Emb, Humble, Fjemb Hede.

-ou- og -oug-
forekommer i nogle stednavne, hvor man efter den almin-
delige retskrivning venter -ov- og -og-. F.eks. Oure, Toustrup, Rougsø.

Th-
forekommer i enkelte stednavne i stedet for T-. Der skrives f.eks.
Them, Thisted, Thorning, Thurø, Thy. I hjemlige ord bruges th- kun i ordet thi.

-Lang vokal
markeres i nogle stednavne ved at ete er føjet til den oprindelige vokal, f.eks. Gierslev, Boeslunde, Geestrup, i andre stednavne ved dobbeltskrivning af vokalen, f.eks. Siim, Truust.
Dette forekommer ikke i rigsdansk.

Bynavne

Allerød
Al - forleddet er træbetegnelsen al 'elletræ', og efterleddet -rød betyder 'rydning'. Navnet betyder således "Rydningen mellem elletræerne".

Assens
I Kong Valdemars Jordebog er Assens opført med navnet Asnæs, og bynavnet betyder et næs bevokset med asketræer.

Ballerup
navnet er tilbage fra 1309. Den gang som Baldrop. menes også oprindeligt at have heddet Baldersthorp. Senere ændret til Balderup og til sidst Ballerup.

Brønderslev kommer fra navnet på en lokal vikingehøvding Brundur.
"Brundurs lev - Brundurs sted".

Dybbøl
Dy - forleddet er et gammelt mandsnavn Dytti, efterleddet -bøl betyder 'enkeltgård'.
Navnet betyder altså "Dyttis enkeltgård", eller måske snarere "Dyttis udflyttergård".

Ebeltoft (tidl. Æbeltoft)
Betyder noget med æbler - ligesom LysAbild på Als - æbletræ i en lysning.

Farum
betyder "stedet ved passagen", idet det på oldnordisk består af ordet :
"far" = "passage" ~ "vejspor" / "overgangssted" / "overfartssted"
og "rum" = "hjem" ~ "gårdsplads" / "sted" / "tomt".
Byens beliggenhed på et sted, hvor man skal passere naturlige forhindringer i form af de store søer Farum Sø og Furesø samt Mølleåen, som forbinder dem, har sikret Farum en plads i Danmarks historie. >>Læs mere om Farum her.

Fredericia - tidligere også kaldet Frederiks­odde i året 1551 - og omdøbt til Fredericia i 1664. Navnet er den latiniserede form.

Kong Frederik d. 3 ville genopbygge byen, efter at den blev ødelagt af svenskerne, en af midlerne var at love religions frihed i Fredericia, et tilbud mange jøder tog imod med kyshånd, ligeså mange franske hyguenotter.

Faaborg
Navnet kommer af olddansk fo (ræv, ordet er beslægtet med engelsk fox og tysk fuchs) og borg.

Grenå
Forleddet er et gammeldansk ord grind som enten betyder 'grus' eller 'led, låge'. Efterleddet er ordet høj. Betydningen er altså enten "Højen med leddet" eller "Højen med gruset".
I dialektudtale er efterleddet siden blevet opfattet som -å.

Gudme
Navnets forled er ordet gud, og efterleddet er ordet hjem, sandsynligvis i betydningen 'ejendom' eller 'bebyggelse'. Navnene Gudum og Gudhjem er af samme oprindelse. De tre navne betyder altså "Gudernes hjem".

Haderslev
Forleddet er et gammelt mandsnavn Hathar, og efterleddet -lev betyder 'arvegods'. Navnet betyder altså "Hathars arvegods".
Haderslev hed oprindeligt Hotherslev, jvf. kampen mellem Balder og Höther.

Havnbjerg
Tidligere form Hagenbjerg. "Hagen-" af mandsnavnet Hakon eller Haghni. "bjerg" refererer til den stedlige møllebakke, som med sine 49 meter er det næsthøjeste punkt på Als.

Helsinge
Navnet kommer af ordet hals i betydningen 'indsnævring', og afledningen med -ing(e) kan enten være en indbyggerbetegnelse, altså "Beboerne ved halsen", eller betyde "Stedet ved halsen". Her er det sandsynligvis i den sidstnævnte betydning. Det er uvist hvilken indsnævring der hentydes til.

Helsingør
Forleddet er indbygger betegnelsen helsinger 'beboerne ved halsen', hvor halsen hentyder til Øresunds smalleste sted. Efterleddet -ør(e) betyder 'gruset strandbred'. Navnet betyder altså "Helsingernes grusede strandbred".

Holbæk
Enten er det en omskrivning af "Den hule bæk" refererende til den bæk, der i middelalderen løb gennem byen, eller også er det "Den hellige bæk".
Faktisk findes udløbet af en lille bæk vest for havnen med navnet Hulbæk.

Horsens - Horsnes, betyder Hestenæs.
Byen nævnes første gang i 12. århundrede og var en betydelig by i Middelalderen med adskillige klostre og fæstningsanlæg. En række patricierhuse, bl.a. Jørgensens Hotel, vidner om at Horsens også var "købmændenes by" i 1700-tallet.

Kalundborg
I ældre tid hed byen bl.a. Kallundborg.
Bynavnet består af 3 led: ka - lund - borg :
Kaa er det gamle navn for en allike.
Lund henviser til en lille skovbevoksning, der må have ligget på stedet.
Borg henviser til byens første befæstning "Vestre Forborg"
Altså: Borgen ved den lille skov, hvor der lever alliker".

Kerteminde
Byens navn (1412 Kiertheminde, 1430 Kirtimynnæ) kommer af det gamle navn for Kerteminde Fjord, Kirta, efterfulgt af det olddanske ord minni, 'mynni 'munding'.

Kolding
Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng.
Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "Sigillum Sancti Kanvti De Kalding" og et andet segl
fra 1421; "S’CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Køge (tidligere stavet Kjøge)
Navnet "Køge" stammer formentlig fra ordet kjuk, der betyder "klump" i betydningen "stedet ved åsen" (Køge Ås).

Lundtofte
Forleddet er det oprindelige navn på Mølleåen, Lughn, som betyder "Den rolige" eller "Den stille". Efterleddet -toft(e) betyder et 'areal uden for landsbyens fællesskab', som regel bebyggelsesområdet lige omkring gården. Navnet betyder altså "Bebyggelsesområdet ved åen Lughn".

Mariager
Navnet betyder "Maria's Ager" (efter Jomfru Maria, der lagde navn til et birgittinerkloster på stedet).

Møgelhøj
(møgel betyder stor). - se også MøgelTønder - det var tidligere Store Tønder. Idag er Tønder den største by.

Nakskov
Navnet Nakskov stammer fra den tid hvor hele området 'Nakken' (Nakskov centrum i dag) var dækket af skov, altså "skoven på Nakken" eller "Nakkeskoven".

Nærum
Forleddet er ejefald af navnet på guden som vi i dag kalder Njord, efterleddet -rum betyder 'bebyggelsesplads'. Navnet betyder således "Bebyggelsespladsen viet til Njord".

Nørresundby
Byen der ligger på den nordlige side af sundet (Limfjorden ved Aalborg).
Hærvejen (læs mere om hærvejen her), havde i vikingetiden en af sine overgange med båd/færge mellem Aalborg og Lindholm (vikingebosættelsen) / Nørresundby.

Odense
I vikingetiden lå der en hedensk helligdom, en VI, i området, og byens navn kommer formentlig af helligdommens navn, Odins Vi, og dette navn er så senere blevet udviklet i flere trin til byens nuværende navn.
Se også forklaring under Viborg.

Ramløse
Forleddet er et gammelt ord der betyder 'fugtig eng'. Efterleddet -løse er beslægtet med ordet 'lys' og betyder 'lysning' eller 'åben plads'. Navnet betyder altså "Lysningen ved den fugtige eng".

Randers
Byens navn skrives i de ældste former som:

  • Randrusium (ca.1200 Saxo og Knytlingesagaen)
  • Randrosi (1230 Snorres Heimskringla)
  • Rondrus, Randrøs (1231 Kong Valdemars Jordebog)
  • også Randersborg og Randershusen m.fl. er navne, der gennem tiderne betegnede byen med det nutidige navn Randers.
  • Oprindelsen til navnet kan findes ved at dele det gamle navn Randaros i to stavelser, Rand - Aros. "Aros"(åmunding) kendes også som det gamle navn for Århus, og med tilføjelsen "Rand" (bakkekant) kan byens navn læses som "Byen på bakken ved åmundingen".

Bynavne - fortsat

Ribe
Navnet "Ribe" kan tilbageføres til det olddanske ripa, der betyder striber eller strimler, da handelspladsen oprindeligt bestod af mindst 70 smalle jordloder. De var højest på midten med grøfter imellem. Dens historie strækker sig tilbage til et år mellem 704 og 710, hvor der anlagdes en handelsplads på stedet.
Den 26. juni 1269 udstedtes på Danehoffet i Nyborg Ribe Stadsret af kong Erik 5. Klipping. Loven er kendt under navnet Riber Ret og for sine strenge domme. Læs indholdet af Riber Ret her.

Ringkøbing
Byens navn betyder "købstaden ved Rindum" (Rindum er en landsby grundlagt omkring jernalderen).

Ringsted
Ringsted var i Vikingetiden et samlingssted for dyrkelsen af guderne, og der blev foretaget adskillige ofringer på stedet. Byen fungerede som hovedtingsted for hele Sjælland og kunne sammenlignes med, hvad Viborg var for Vest- og Nørrejylland og Urnehoved for Sønderjylland.

Rødby
I Kong Valdemars Jordebog fra 1231 er Rødby opført med navnet Ruthby. Forstavelsen angiver på sjællandsk middelalderdansk en (skov)rydning. Bynavnet betyder således at Rødby er opført på et tidligere skovområde.

Skive
Navnet "Skive" kommer af det oldnordiske skifa der i denne sammenhæng skal forstås som "indhegning af palisader" i betydningen "forsvarsværk".

Sorø
Navnet kommer af Sor Ø, da det oprindelige munkekloster lå på et landområde omkranset af sø og mose. Byen er i de ældste kilder benævnt Sor.

Sønderborg
Sønder = sydlige borg på Als, i modsætning til Nordborg på den nordlige del af øen.
Byen er vokset op omkring dén borg, der blev anlagt af Kong Valdemar i år 1170 på en lille holm i Als Sunds sydlige udløb i et forsvarsværk for at forhindre vendernes plyndringer Søfart var et vigtigt erhverv for byen fra 1500-tallet.

Thisted
Forleddet er gudenavnet Tyr. Efterleddet er ordet sted, og navnet betyder altså "Stedet viet til Tyr".

Torup
Navnet kendes fra mindst 13 forskellige steder i Danmark. Efterleddet -torp betyder 'udflytterbebyggelse', og forleddet kommer af et af flere gamle mandsnavne som Toti, Toki, Tovi, Tori eller Thorth, og navnet betyder altså "T.s udflytterbebyggelse". I enkelte tilfælde kan navnet også være en udvikling af det usammensatte ord torp 'udflytterbebyggelse' med en støttevokal indsat.

Tved
Navnet Tved - nævnt første gang som Thweth i 1355 - er afledt af det oldnordiske ord pveit, der indgår i mange norske gårdnavne og er beslægtet med det oldengelske udsagnsord ptwi- tan, der betyder skære eller at afskære. Den oprindelige betydning er skæring, afskæring, og senere noget afskåret.

Tørring
Byens navn udspringer af ordet torn = et fremspringende stykke land, et ord der refererer til den oprindelige bys beliggenhed på et fremspringende stykke moræne ned mod engene langs Gudenåen

Uldum (Wollum i 1340, Woldum i 1475 og senere Ullum.

Varde
blev i gammel tid kaldt enten:Warwath og Warwik.
Forstavelsen »War-« er identisk for begge ord, og den tolkes som "overdrev", evt. "strand" eller andet "uopdyrket område". Endelserne "-wath" og "-wik" står for begreber som henholdsvis "vadested" og "vig".
Der var i Varde anlagt en kongelig borg. Her fandtes distriktets administrative centrum, og fra denne magtbase styrede en kongelig embedsmand den såkaldte »bryde«, hele Varde Syssel. Hvad er et syssel?

Veddum, Wed-Heim,
stednavnet udlægges som skovhjemmet. Bynavnet dateres tilbage tilbage til folkevandringstiden i århundrederne før vor tidsregnings begyndelse.

l middelalder blev en landsby der har fået sin firkantede form og indretning, der kaldes en forteklyngeby (forteby).

Vejle
Bynavnet Vejle er afledt af det olddanske ord wæthel, som betyder vadested. Forklaring skal findes i byens beliggenhed ved et vådområde, som man i vikingetiden kunne krydse over Ravningbroen.læs mere om Ravningbroen der er opført i vikingetiden her - fra Fortidens Jelling.
Vejle blev nævnt første gang i 1256, og de ældste kendte købstadsprivilegier blev udstedt af Kong Valdemar III den 16. august 1327 i Nyborg.
Kongens borg i Vejle hed Castrum Wæthel.

Viborg's navn, som gennem tiderne har skiftet fra Wibiærgh, Wybærgh, Wiburgh og på latin Wibergis, hentyder til byens beliggenhed højt i terrænet, et indviet sted til gudsdyrkelse idet Violddansk betyder helligdom.

Vordingborg
Valdemar vendte hjem til Vordingborg og sin borg Worthing i året 1182.

Ølstykke
Ølstykke fik sit navn i middelalderen. Navnet Ølstykke menes af komme fra Ølvir Tykke. Ølvir formodes at være et gudenavn eller et navn på en høvding, mens Tykke betyder bevoksning.

Aabenraa
Byens ældste navn var Opnør, som består af gammeldansk opæn og ør ("åben strandbred"), senere Opnøraa og Opneraa efter beliggenheden ved åen. Fra 1257 kendes navnet Obenroe.

Århus
kan formentlig spores tilbage til midten af 700-tallet. Dens navn kommer af det olddanske Ārōs "Åens Munding". Århus Centrum befinder sig i en ådal ved Århus Å med adskillige bydele placeret på bakker omkring ådalen.
Ordet Aros bruges også.

Aalborg
Alabu er det første kendte navn for Aalborg, det er skrevet på mønter fra 1040'erne. Byen fik købstadsrettigheder i 1342.

Aars / Års
Navnet kommer af mandsnavnet Aar/Ar eller olddansk ar (tjener). Andet led er olddansk høgh (høj),

Kilder:

Litteratur
Bent Jørgensen: Stednavneordbog, 2. udg., Gyldendal 1994

Danmarks Stednavne, bd. 1-25, København 1922-2006 (flere bind under udgivelse)

John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne, bd. 1-8, København 1968-96

Yderligere information:

Navneforskning, Københavns Universitet, webside.

Kong Valdemars Jordebog - (latin Liber Census Daniæ)
fra 1231 er den første matrikulering af Danmarks jordejendom med henblik på beskatning. Den giver et værdifuldt indblik i rigets magtforhold og sociale struktur. Ud over datidens Danmark indeholder jordebogen oplysninger om det danske Femern, Halland og Estland.
Læs mere om Kong Valdemars Jordebog på Wikipedeia her.

Mere information om familie og person navne




Warning: include(php/soeg.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /home/www/middelalderinfo.dk/bynavne.php on line 819

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'php/soeg.txt' for inclusion (include_path='.:/php/includes:/usr/share/php') in /home/www/middelalderinfo.dk/bynavne.php on line 819


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:

Flemming Elimar Jensen
Hjelmagervej 7, 1. - Løgten
8541 Skødstrup

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Mobil telefon nr. 50 50 26 03

Menu til websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.


Side er ajourført 27. november 2012