Hvad betyder navne begyndelsen og endelserne i vore bynavne?

Mange navne stammer helt tilbage til jernalderen eller vikingetiden. Meget få nye bynavne er opstået senere.
I tidlig middelalder er endelserne: -bøl(le) og -rud/rod/rød typiske betegnelser.

Følgende navneendelser bruges i alle germanske sprog:

• Dansk: -inge, -sted og -um (= olddansk hém)
• Tysk: -ingen, -stedt, -heim
• Engelsk: -ing, -stead, -ham

De fleste danske navneendelser er/var fælles i Norge og Sverige.

• balgh, der betyder en jævn stigning i terrænet - altså en bakke
• Borg - byer der er vokset op omkring en borg. F.eks. Sønderborg, Skanderborg, Viborg, Nyborg etc. (Nyborg er den nye borg!)
• Bøl betyder 'enkeltgård / udflyttergård'.
  Dybbøl. Forleddet er et gammelt mandsnavn Dytti, Navnet betyder "Dyttis enkeltgård", eller måske snarere "Dyttis udflyttergård".
• Bølle kommer af bol - et lille "sted" i modsætning til en gård.
  Specielt på Langeland er der mange bøller, deriblandt netop Lejbølle.
• by betyder bosted eller ryddet/opdyrket jord. -by endelsen hører sammen med -torp og -bølle til den yngre del af stednavnene
• Drag, Drå, Dræ.....
  Stednavne, der indeholder ord som Drag-, Drå-, Dræ-, Drej- og –dræt, ligger ofte på smalle landområder mellem to forskellige farvande”
  ”Det gammeldanske navneord ’drægh’ betød oprindelig ’landtange, som skibe kan trækkes (drages) over’. Den korteste landstrækning (800 m) mellem Kerteminde Fjord og Odense Fjord findes ved den lille landsby Dræby ved Kertinge Nor.
  Den 300 m brede landtange, der adskiller Ebeltoft Vig fra Begtrup Vig og forbinder Mols med halvøen Helgenæs, hedder Draget.”
• drup
• feld - Christiansfeld - feld er det tyske ord for mark
• Gudme
  Navnets forled er ordet Gud, og efterleddet er ordet hjem, sandsynligvis i betydningen 'ejendom' eller 'bebyggelse'.
• hals i betydningen 'indsnævring',
• Havn / Hafn - det gamle navn for København - Købmændenes Havn. Køpmannæhafn blev det kaldt i middelalderen.
• Hellerup har klang af middelalder, men er faktisk navngivet i 1768 af J. D. Heller, der dengang ejede området. - Det samme gælder 1970'ernes ambitiøse byprojekt Albertslund ved København. Denne moderne udflytterby har navn efter en gård, der i 1830'erne tilhørte hoftandlæge Alberti.
• Hother, som kan have givet navn til Hårlev.
• Humlum? Sidste stavelse er afledt af det gamle ord hem, der betyder bebyggelse og lever i ordet hjem. Første stavelse i navnet på den lille by ved Limfjorden kan enten sigte til planten humle eller til humal, der betyder bakkeknold.
• ing(e) kan enten være en indbyggerbetegnelse,
  Helsinge
  altså "Beboerne ved halsen", eller betyde "Stedet ved halsen"
  helsinger 'beboerne ved halsen'
• kamp - marknavn efter latin campus
• Leje - Landingssted for både.
• Navnet Gilleleje
  Der er usikkerhed om bynavnet GILLELEJE`s oprindelse, men det menes, at det kan føres tilbage til det oldnordiske GIL = KLØFT.
  På norsk betyder GIL "KLØFT eller FURE i FJELD" og kan således have givet navn til GILBJERG og dermed til GILLELEJE.
• lev betyder 'arvegods'.
  Haderslev - Forleddet er et gammelt mandsnavn Hathar, Navnet betyder altså "Hathars arvegods".
  Utterslev er Ottars lev (arvegods).
  lev - Byer der ender på "lev" opstod omkring år 600, da nomadefolkene bosatte sig ved Tinglev og gav deres bosteder egne navne.
  Thingi- og -lev, som betyder arv, ejendom. (olddansk mandenavn).
  Hårlev (=Hothers levn el. arv), Frøslev (Frøs ditto), Alslev (Åles levn).
• Lughn, som betyder "Den rolige" eller "Den stille".
• løse er beslægtet med ordet 'lys' og betyder 'lysning' eller 'åben plads'. Navnet betyder altså "Lysningen ved den fugtige eng".
• Næ - guden som vi i dag kalder Njord,
• Odense
  Forleddet er navnet på guden Odin, oldnordisk Ódinn, af odi "raseri"
• efterleddet er det gammeldanske ord VI som betyder '(førkristen) helligdom'. Navnet betyder således "Odins helligdom".
  Odense kaldes også OdinsVi.
• Ramløse
  RAM - forleddet er et gammelt ord der betyder 'fugtig eng'.
• Rum: efterleddet -rum betyder 'bebyggelsesplads'
  Eks. Nærum: "Bebyggelsespladsen viet til Njord".
• Rød betyder 'rydning'. Eksempel er navnet Allerød
  Forleddet er træbetegnelsen al 'elletræ,
  Navnet betyder således "Rydningen mellem elletræerne
• Thisted
  THI - forleddet er gudenavnet Tyr.
  Sted - efterleddet og navnet betyder altså "Stedet viet til Tyr".
• Toft(e) betyder et 'areal uden for landsbyens fællesskab, vænge/vang,
• torp betyder 'udflytterbebyggelse / husmandslod.
• Toti, Toki, Tovi, Tori eller Thorth - forledet - bruges i navne der begynde med Tor.
• Vejle som er beslægtet med ordet vad. Navnet betyder, ligesom ordet selv, "Vadested".
• Århus
  Forleddet er ejefald af ordet å, og efterleddet er ordet Os der betyder munding. Efterleddet er siden omdannet til -hus. Navnets betydning er altså "(Byen ved) åens munding".
• sted
• rup,
• strup.
• um har sin oprindelse i det oldnordiske -heimr, som vore forfædre har lært af stammer fra folkevandringstiden (400-500). Ordet betyder hjem, gårde eller landsby.
• Ram- forleddet er et gammelt ord der betyder 'fugtig eng'.
• løse er beslægtet med ordet 'lys' og betyder 'lysning' eller 'åben plads'.
• øje - f.eks. Himlingøje. navnet er sammensat, idet det egentlig er “højene ved Himlinge”
  Læs mere om endelsen øje her.
• ør(e) betyder 'gruset strandbred'.
  Helsingør er altså: Helsingernes grusede strandbred".

Andre bynavne afspejler forhold til naturen som f.eks.:

Sørup - ved søen, sundby - by ved sundet, mølleby,
smidstrup - kommer fra smed!
Møgel betyder stor i navnet Møgeltønder - der var større end Tønder i middelalderen! Møgel bruges i Jylland. På øerne bruges ordet magle.

Stavemåder (gammel dansk) for bynavne:

NB!
I disse kombinationer er de afskaffet i rigsdansk.

Gj- og Kj
- forekommer foran fortungevokal i nogle jyske stednavne i stedet for G- og K-.
f.eks. Gjellerup, Gjerlev, Gjøl, Kjelst, Kjærstrup.

Th- f
orekommer i enkelte stednavne i stedet for T-. Der skrives f.eks. Them, Thisted, Thorning, Thurø, Thy. I hjemlige ord bruges th- kun i ordet thi.

-au-og-aug
forekommer i nogle stednavne, hvor man efter den almindelige retskrivning venter -av- og -ag-. F.eks. Haurum, Taulov, Daugstrup.

-ou- og -oug-
forekommer i nogle stednavne, hvor man efter den almin-
delige retskrivning venter -ov- og -og-. F.eks. Oure, Toustrup, Rougsø.

-hl og -hr
forekommer i nogle jyske stednavne. Der skrives f.eks. Bahl, Sahl, Ræhr, Uhre.

-mb
forekommer i nogle stednavne, hvor man efter den almindelige retskrivning venter -m. F.eks. Emb, Humble, Fjemb Hede.

-Lang vokal
markeres i nogle stednavne ved at et e er føjet til den oprindelige vokal, f.eks. Gierslev, Boeslunde, Geestrup, i andre stednavne ved dobbeltskrivning af vokalen, f.eks. Siim, Truust.
Dette forekommer ikke i rigsdansk.

Disse afvigelser fra den danske normalretskrivning forekommer kun i et meget lille antal navne.

Horsnes, betyder Hestenæs - Horsens.

Brønderslev kommer fra navnet på en lokal vikingehøvding Brundur.
"Brundurs lev - Brundurs sted".

Balder
Vi har mange stednavne der er opkaldt efter Balder , f.eks. Baldringes Lider, Baldringeby og Baldringetorp, alle i Baldringe sogn, Herrestad herred, Skåne.
Byen Bolderslev (syd for Aabenraa) hed oprindeligt Balderslev

Haderslev hed oprindeligt Hotherslev, jvf. kampen mellem Balder og Höther. Ballerup ved København menes også oprindeligt at have heddet Baldersthorp.

Hvor kom Kimbrerne fra?
kimbrerne kom fra Jylland (Himmerland), syd for Limfjorden, HImmerland der blev kaldt Chersonesus Cimbrica.

Himmerlands navn (gammeldansk Himbersysel) sættes i forbindelse med kimbrerne.

• Bent Jørgensen: Stednavneordbog, 2. udg., Gyldendal 1994
• Danmarks Stednavne, bd. 1-25, København 1922-2006
• John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne, bd. 1-8, København 1968-96
• Gyldendal har også en god bog om stednavne.
• John Kousgård Sørensen: Institut for Navneforsknings samlinger. I: Fortid og Nutid XXIV (1969-1971), 412-425.
• John Kousgård Sørensen: Institut for Navneforskning, København. I: Navne i Norden. Red. Vibeke Dalberg & Bent Jørgensen (NORNA-rapporter 25). Uppsala 1983, 9-27.
• Lizzi Nykin & Anders Bjerrum: Stednavneudvalgets virksomhed 1935-1960. I: Ti Afhandlinger (Navnestudier 2). København 1960, 1-9.
• Inge Wohlert: Stednavneudvalgets virksomhed 1960-1985. I: Stednavne i brug. Red. Bent Jørgensen (Navnestudier 26). København 1985, 168-174.

Personnavn.
Personnavnets funktion er at skille et individ ud i en gruppe.

Navnet kunne dannes af personens tilnavn eller arbejde, fx Svend (af 'en svend), Karl (af 'en karl').

Læs mere her: Info om Personnavne fra Wikipedia

Lidt om familie navne:

Folk der gerne ville være fine fik såkaldte latinske navne - selv om de ofte var pæredanske. Nogle eksempler: (fra WikiPedia):

• Lars Sørensen > Laurentius Severinides,
• Christensen > Christiani,
• Holgersen > Olivarius,
• Sejersen > Victorinus.
• Assens > Ascanius,
• Bork > Borchenius,
• Søby > Lacoppidan,
• Kjær > Paludan,
• Broby > Pontoppidan,
• Skagen > Scavenius,
• Vejle > Welleius

Litteratur

Hornby, Rikard, Danske personnavne, Gads fagleksikon 1978, ISBN 87-12-23102-9
Worsøe, Hans H., Politikens Håndbog i slægtshistorie, 1994, ISBN 87-567-5116-8

Læs mere om oprindelsen til fornavn og familienavne på Wikipedia

Patronym - (egentlig patronymikon).
Af græsk pater (fader) og -onyma (navn). Efternavn, der dannes af en slægtnings fornavn med en tilføjelse, der viser slægtskabet (-søn/-datter).

Et eksempel:

Far: Jens Hansen
Mor: Maren Petersdatter
Søn: Hans Jensen
Datter: Lene Jensdatter
Sønnesøn: Jens Hansen
Efternavnet skifter altså i hver generation efter faderens fornavn.

Læs mere om Patronym på WikiPedia på dansk her.