|
||||||||||||||||||||
Møllerne til en del af hverdagsbilledet og var uundværlige ved forarbejdningen af korn til mennesker og husdyr,
|
||||||||||||||||||||
![]() |
HorisontalmøllenTidligere var man af den opfattelse, at den ældste vandmølletype i Danmark var den primitive horisontalmølle (skvatmølle) med vandretliggende hjul på en lodret aksel, hvor liggeren og løberen var fastgjort foroven inde i et lille møllehus. |
![]() |
VertikalmøllenArkæologiske udgravninger har derimod afsløret, at vandmøller med vertikale hjul har eksisteret i Danmark allerede omkring år 1000. |
Der var mange betingelser som skulle tages i betragtning inden en vandmølle kunne bygges, f.eks.:
vandtilførsel, vandopsamlingsareal, strømhastighed, adgangsforhold og vejforbindelser.
Nogle steder var det nødvendigt at tilføre vandet ved:
Hvor effektiv møllerne var var afhængig af den vandmængde, der var til rådighed og af hvilken type vandhjul, der anvendtes.
Alt efter faldhøjden og vandkapaciteten blev der anvendt forskellige typer hjul.
kom til Danmark nogenlunde samtidig med vandmøllerne. En af de første optegnelser om en hestemølle sker i forbindelse med, at Sorø Kloster brænder i 1247.
I den anledning nævnes blandt de ødelagte bygningsanlæg en vandmølle og en hestemølle.
Hestemøllen bestod af en trækstang til en eller to heste, et stort, vandretliggende tandhjul i træ (senere kunne det være af støbejern), der gennem en udveksling drev en roterende aksel under gårdspladsen eller gulvet og ind i laden, hvor den gennem en tilsvarende udveksling drev selve kværnen, tærskeværket eller andre redskaber. De fungerede i mange
tilfælde som et supplement til en vand- eller vindmølle.
Stubmøllen er den ældste vindmølletype i Nordeuropa. Sandsynligvis opstod den i Normandiet i slutningen af 1100-tallet. Fra omkring 1200 findes belæg for stubmøller i Sydengland, Normandiet, Flandern og Brabrant, og derfra har teknologien i løbet af 1200-tallet spredt sig til Nederlandene, Østengland, Nordtyskland og Danmark.
Den først kendte omtale af en stubmølle fra det nuværende Danmark er fra 1259; møllen lå i Fløng ved Roskilde.
Stubmøllen er en trækonstruktion; i grove træk en kasseformet bygning anbragt på en stub deraf navnet en stolpe, som holdes af en korsformet fod, der står på en stensokkel. Udformningen af denne underbygning kan dog variere. Taget kan være saddelformet eller gebrokkent.
De fire vinger, der er anbragt i et nav af træ, er forsynet med hækværk, hvorpå der udspændes sejldug.
Stubmøllen har to lofter, et kværnloft og et sigte- eller broloft.
Den væsentligste forskel mellem stubmøllen og den hollandske vindmølle er, at på de sidstnævnte drejer man kun selve møllehatten for at få bragt vingerne i den rigtige vindstilling, mens man for stubmøllernes vedkommende drejer hele møllen om stubben.
Byggematerialet for denne type mølle var ikke længere sten, men træ, og formen blev nu ottekantet. Tårnet fik en drejelig, kasketformet hat med vindfang. For at krøje anvendte man stubmøllens stjertprincip, hvor man fastgjorde en lang bjælke, der gik fra hatten og omtrent ned til jorden.
De nye møller blev brugt til at pumpe vand ud af de store inddæmmede områder og fik stor udbredelse. Det faste mølleskrog gjorde det endvidere muligt at benytte møllerne til industrielt formål i større målestok, for eksempel som savmøller, grynmøller, oliemøller, farvemøller, brænderimøller, barkmøller, kridtmøller og valkemøller.
I 1620 blev den første hollandske vindmølle opført i Danmark.
|
Kontaktinformation: Redaktør af MiddelalderInfo: Flemming Elimar Jensen, Stefansgade 19A, 8700 Horsens Kontakt MiddelalderInfo pr. email her! Tlf. nr. 46 92 79 05 / mobil nr. 50 50 26 03 |
Menu til øvrige websider på MiddelalderInfo (MI) |
|||||
MiddelalderInfo |
Søg og find |
Tro & kirken |
Diverse |
Folkeslag/sprog |
Håndværk etc. |