Møllerne til en del af hverdagsbilledet og var uundværlige ved forarbejdningen af korn til mennesker og husdyr,
i andre lande blev de brugt til at pumpe vand, f.eks. i Nederlandene/Holland.

• Middelalderens møller var hovedsagelig kornmøller.
• Der blev bygget mange nye møller særlig efter 1300-tallet. I middelalderen var det de store jordbesiddere, kongen, klostrene og stormændene,
  der byggede og ejede møllerne.
• Mølledriften var meget vigtig både for landbruget og som indtægtskilde for ejerne og blev derfor ret hurtigt underlagt love og regulativer.
  De tidligst kendte love er fra 1200-tallet. I Jyske Lov fra 1241 var det særligt problemer vedrørende opførelser af nye møller, der berøres.
  Møllerne måtte hverken være til gene for andres jord eller eksisterende mølleopstemninger.
• Efter Reformationen i 1536 overtog kongen klostrene med tilhørende møller, og størstedelen af de danske møller kom dermed under kronen.
  End del blev dog snart overdraget til adelen.
• I slutningen af 1700-tallet var antallet af møller ret stabilt, men med en stigende mængde hollandske vindmøller i slutningen af perioden.
• For at læse mere om møllernes historie: Kronens Skøder, Kancelliets Brevbøger, tingbøger, lensregnskaber og jordebøger, der findes fra slutningen af 1500-tallet.

Vandmøller

Der var mange betingelser som skulle tages i betragtning inden en vandmølle kunne bygges, f.eks.:
vandtilførsel, vandopsamlingsareal, strømhastighed, adgangsforhold og vejforbindelser.

Nogle steder var det nødvendigt at tilføre vandet ved:

• opstemninger
• vandledninger
• kanaler, render,
• stigbord og slusesystemer.
• I nogle tilfælde kan man endnu finde sporene efter disse anlæg, som allerede i 1100-årene kunne være ret omfattende.
• Ved vandløb med god vandføring og godt fald kom vandmøllerne til at ligge som perler på en snor. Et eksempel på dette er på Mols - hvor der før i tiden lå 5 vandmøller ved samme å - som udnyttede faldet. Landsbyen hedder Femmøller.

Hvor effektiv møllerne var var afhængig af den vandmængde, der var til rådighed og af hvilken type vandhjul, der anvendtes.
Alt efter faldhøjden og vandkapaciteten blev der anvendt forskellige typer hjul.

Der var følgende typer vandhjul:

• Underfaldshjul anvendes, hvor faldhøjden er ringe.
  Generelt er det et svagt vandhjul, og derfor kun anvendeligt på
  lokaliteter, hvor der ikke er krav om større kraftoverføring.Det var temmelig sikkert den mest brugte type i middelalderen.
• Brystfaldshjul anvendes, hvor der er mindre faldhøjde (omkring hjulets akselhøjde), vandet ledes da ind midt på hjulets yderkant og virker her på skovlbladene med sin tyngde. Det er et forholdsvis effektivt vandhjul.
• Overfaldshjul anvendes, hvor der er større faldhøjde.
  Hjulet fungere ved, at vandet vælter ned i hjulet og derved opfanges af skovlbladene og tynger dem nedad.
  Denne type blev brugt fra begyndelsen af 1400-tallet
• Der var mange forskelllige områder møllerne blev brugt til - deres navne fortalte hvad de blev anvendt til:
  Stampemølle, valkemølle, papirmølle, barkmølle, benstampemølle, kobbermølle, hammermølle, krudtmølle, slibemølle og skovmølle.
  Valke- og stampemøller var i anvendelse fra slutningen af 1100-årene.
  Stampemøllen er konstrueret med et vandhjul, der driver en aksel, på hvilken der sidder en tap for hver stampe. På hver stampe sidder ligeledes en tap, og når hjulet drejer, løftes stamperne. Se billed af en stampemølle her.
• Græsmøller?
  Hvad er nu det for noget? - for en del vandmøller gjaldt det at de ikke måtte opdæmme vandet om sommeren - dvs. fra maj til september - så bønderne kunne have nok vand til deres marker. Dette galdt dog kun ved de åer der ikke havde ret meget vand i åen i løbet af sommeren. De tørlagte damme blev så brugt til græsning for kvæg om sommeren.

Hestemøllen, hesteomgangen eller hestegangen

kom til Danmark nogenlunde samtidig med vandmøllerne. En af de første optegnelser om en hestemølle sker i forbindelse med, at Sorø Kloster brænder i 1247.
I den anledning nævnes blandt de ødelagte bygningsanlæg en vandmølle og en hestemølle.

Hestemøllen bestod af en trækstang til en eller to heste, et stort, vandretliggende tandhjul i træ (senere kunne det være af støbejern), der gennem en udveksling drev en roterende aksel under gårdspladsen eller gulvet og ind i laden, hvor den gennem en tilsvarende udveksling drev selve kværnen, tærskeværket eller andre redskaber. De fungerede i mange
tilfælde som et supplement til en vand- eller vindmølle.

Vindmøller

Stubmøllen er den ældste vindmølletype i Nordeuropa. Sandsynligvis opstod den i Normandiet i slutningen af 1100-tallet. Fra omkring 1200 findes belæg for stubmøller i Sydengland, Normandiet, Flandern og Brabrant, og derfra har teknologien i løbet af 1200-tallet spredt sig til Nederlandene, Østengland, Nordtyskland og Danmark.
Den først kendte omtale af en stubmølle fra det nuværende Danmark er fra 1259; møllen lå i Fløng ved Roskilde.

Stubmøllen er en trækonstruktion; i grove træk en kasseformet bygning anbragt på en stub – deraf navnet – en stolpe, som holdes af en korsformet fod, der står på en stensokkel. Udformningen af denne underbygning kan dog variere. Taget kan være saddelformet eller gebrokkent.
De fire vinger, der er anbragt i et nav af træ, er forsynet med hækværk, hvorpå der udspændes sejldug.
Stubmøllen har to lofter, et kværnloft og et sigte- eller broloft.

Den væsentligste forskel mellem stubmøllen og den hollandske vindmølle er, at på de sidstnævnte drejer man kun selve møllehatten for at få bragt vingerne i den rigtige vindstilling, mens man for stubmøllernes vedkommende drejer hele møllen om stubben.