Betalings værdier - mønter
Grækerne var de første europæere, som lavede mønter svarende til dem, der kendes i dag. De tidligste
mønter er fra omkring 650 f.kr. og blev lavet i Lydien, der lå
i den vestlige del af det nuværende Tyrkiet.
Fremkomsten af mønter ændrede ikke på, at deres værdi i
handelstransaktioner fortsat var snævert knyttet til deres
sølv- eller guldindhold (metalværdi).
Mønter i Danmark
De første mønter i Danmark var romerske og kendes fra
arkæologiske udgravninger fra omkring 100 e.kr.
Ud over romerske mønter har fundene typisk bestået fra
områderne:
- Tyskland,
- angelsaksiske,
- arabiske og
- byzantinske mønter.
Produktion af sølvmønter i Danmark begyndte omkring år 825,
men først under Knud den Store (1018-35) etableredes det første
velordnede møntvæsen i Danmark.
Mønter af ædelmetal, sølvmønter og guldmønter, har ved siden
af kobbermønter været den eneste pengeform indtil 1713.
Guldmønter:
- rhinske gylden fra 1632,
- nobler udmøntedes senest i 1532,
- I 1500-tallet indførtes sølvmønten daler som hovedmønt i
de fleste europæiske lande,
Daleren udmøntedes med fuld metalværdi pr
møntenhed og in specie, dvs i et enkelt stykke, samt som halv-,
kvart- og ottendedelsdaler. Forholdet mellem daleren og de
øvrige mønter fastsattes som 1 daler = 6 mark = 16 skilling.
Betegnelsen "MONETA HOLSASCIE" kan kun
betyde, at mønten er slået efter holstensk møntfod. Holsten var
i middelalderen en del af Danmark.
Kongen eller en fyrste gav lov til at udsted/præge mønter,
der for skulle der betales en
møntningsgevinst, også kaldet
seignorage.
Når et land var i krise eller havde mange krige og
derfor store udgifter til at føre landet i krig, blev værdien
af mønterne reduceret - dvs. begrebet inflation opstod - hvor
pengene ikke mere havde deres guld- eller sølvværdi mere.
I Holsten begyndte man at præge mønter i Flensborg, Rensborg og
i flre andre byer - som var kopier af mønter fra Hamborg og
Lübeck.
Disse annerkendte mønter - accepterede ikke disse nye mønter -
og krævede derfor at modtage flere mønter i samme "valuta
enhed" når de ikke var fra Hamborg etc.
Forskelllige mønt navne i Danmark og
Europa
- daler
- skilling
- florinen og dukaten blev indført i anden halvdel af
1200-tallet.
- hulpenninge, Tyskland
- lybske penninge, Tyskland
- Witten og viertelwitten fra Lübeck
- heller - sølvmønter fra Tyskland
- sterling, England
- guldflorin
- Frankrig, turnoser også kaldet grosser -
- den franske Gros (grot) (Latin grossus - stor) fra
Tours.
En Skilling Grot = 12 Grot (Værdi = en Guldflorin).
- 1 Mark var 16 Skilling á 3 Witten á 4 Penninge.
- Witten, på dansk Hvid, hentyder til sølvet.
- I Tiden 1330-1373 bevarede Groten sin sølvværdi
konstant.
- engelsk mønt Sterling
Et Pund Sterling = 20 Skilling a 12 Penning.
- Disse fremmede Regneenheder stod i et bestemt Forhold til
hinanden, således at 1 Skilling Grot regnedes = 3 Skilling
eng. = 9 Skilling lybsk. De stod atter i et bestemt forhold
til en lødig Mark, idet 5 Skilling Grot = 15 Skill. eng. =
45 Skill. (2 Mark og 13 Skill.) lybsk var = 1 lødig Mark
Sølv (233,8 g).
- Navnet Nobel efterligner den engelske
Rosenobel, men selve mønten var en efterligning af
en hollandsk Mønt Groote gouden fra l487.
- Kong Christian II lod slå Nobler 1516-18 - med
Nobelstemplerne sølvmønter, de saakaldte
Sølvgylden.
- 1537 lod kongen slå Joachimsdalere
Handelen blomstrer i Europa i middelalderen
Messerne i Champagne, Frankrig var stedet hvor handelsmænd
fra nord Europa og syd Europa mødtes. Hovedparten af handlen på
messerne var med uld- og tøjprodukter fra Nordvesteuropa og
krydderier, lægeurter mv. fra Middelhavsområdet.
Frem til 1300-tallet var bankerne overvejende koncentreret i
norditalienske byer, men derefter opstod der også banker andre
steder i Europa.
Norditaliens vekselbureauer - de første europæiske
banker
I Italien begyndte vekselinstitutioner at udstede veksler,
som modsvarede deponerede sølv- og guldmønter. istedet for
fysisk at transporterer guld- og sølvmønter fra køber til
sælger.
Vekselbureauer
På grund af de mange landes forskellige penge betegnelser og
værdi ansættelser kom der i 1100-tallet grobund for
vekselbureauer i Norditalien, som specialiserede sig i at
veksle mønter, meget lig vore dages valutahandel.
Vekselbureauerne vekslede i starten alene fremmed mønt mod
lokal mønt, men gik over til at veksle mønt mod veksler, som
fik status som betalingsinstrumenter i lokalområdet.
Clearingbank og centralbank
Et vigtigt skridt i udviklingen af den europæiske
betalingsformidling var fremkomsten af
clearingbanker og
centralbanker fra midten af 1500-tallet
Amsterdamsche Wisselbank, i Nederland/ Holland i Amsterdam -
blev oprettet i 1609.
Den første Europæiske centralbank:
- Bank of England blev oprettet i 1694
Den første seddeludstedende centralbank i verden.
- Var Sveriges Riksbank, der blev oprettet i 1668.
At det var Sverige som var den første centralbank i Europa
der udstedte pengesedler havde en god grund:
Riksbankens sedler erstattede de "kobbersedler", som
kobberminerne havde anvendt, når de udbetalte løn til
minearbejderne.
Meget hurtig fik disse pengesedler en højere værdi end
kobbermønterne, som de erstattede i værdi 1 til 1.
Årsagen var nok også at kobber mønterne havde en meget
ringe værdi, hvorimod sedlerne nemt kunne transporteres og
samtidig udgøre en stor værdi.
Nordiske møntsystem - marksystemet
Det ældste danske og nordiske møntsystem var
marksystemet.
Ordet mark er beslægtet med mærke og hentyder til et mærke
på vægten.
Pengene blev vejet, en middelalderlig Mark var 216 g
sølv.
Første danske mønter
De første mønter blev slået i Hedeby den gamle vikingeby ved
Sleswig.
Første Mønt med Kongenavn er fra Svend Tveskæg. Der var i den
ældre tid mange møntsteder. Det vigtigste var det i Lund,
Sverige dengang en del af Danmark.
En Mark var delt i 8 øre og en øre i 3 Ørtug.
Ørtugen var atter delt i Penninge. Mens Inddelingen i Øre og
Ørtug var fælles-skandinavisk, var Inddelingen i Penning
forskellig.
Øst for Storebælt 8Sjælland) var en Ørtug 10 Penning, på Fyn og
i Jylland 12 Penning.
I Sverig var det atter andre Tal: i Svealand 8 og i Gøtaland
16.
Norge var det oprindelig 10.
- Møntfoden var mark,
- 1 mark = 16 skilling,
- 1 skilling = 2 søslinger,
- 1 skilling = 3 hvide,
- 1 skilling = 4 størlinge
- 1 skilling = 12 penninger.
- 1 Penninge = 2 skærve.
|
