MiddelalderInfo ved Flemming Elimar Jensen, www.web-com.dk


Retur til forsiden!

MiddelalderInfo

Om mønter og
betalings systemer
i middelalderen

Redaktør Flemming Elimar Jensen

Side er ajourført 31. januar 2014

Gamle danske og udenlandske mønter

samt bank systemer fra middelalderen:

Betalings værdier - mønter

Grækerne var de første europæere, som lavede mønter svarende til dem, der kendes i dag. De tidligste mønter er fra omkring 650 f.kr. og blev lavet i Lydien, der lå i den vestlige del af det nuværende Tyrkiet.

Fremkomsten af mønter ændrede ikke på, at deres værdi i handelstransaktioner fortsat var snævert knyttet til deres sølv- eller guldindhold (metalværdi).

Mønter i Danmark
De første mønter i Danmark var romerske og kendes fra arkæologiske udgravninger fra omkring 100 e.kr.

Ud over romerske mønter har fundene typisk bestået fra områderne:

  • Tyskland,
  • angelsaksiske
  • arabiske og
  • byzantinske mønter.

Produktion af sølvmønter i Danmark begyndte omkring år 825, men først under Knud den Store (1018-35) etableredes det første velordnede møntvæsen i Danmark.

Mønter af ædelmetal, sølvmønter og guldmønter, har ved siden af kobbermønter været den eneste pengeform indtil 1713.

Guldmønter:

  • rhinske gylden fra 1632,
  • nobler udmøntedes senest i 1532,
  • I 1500-tallet indførtes sølvmønten daler som hovedmønt i de fleste europæiske lande,

Daleren udmøntedes med fuld metalværdi pr møntenhed og in specie, dvs i et enkelt stykke, samt som halv-, kvart- og ottendedelsdaler. Forholdet mellem daleren og de øvrige mønter fastsattes som 1 daler = 6 mark = 16 skilling.

Betegnelsen "MONETA HOLSASCIE" kan kun betyde, at mønten er slået efter holstensk møntfod. Holsten var i middelalderen en del af Danmark.

Kongen eller en fyrste gav lov til at udsted/præge mønter, der for skulle der betales en møntningsgevinst, også kaldet seignorage.

Når et land var i krise eller havde mange krige og derfor store udgifter til at føre landet i krig, blev værdien af mønterne reduceret - dvs. begrebet inflation opstod - hvor pengene ikke mere havde deres guld- eller sølvværdi mere.

I Holsten begyndte man at præge mønter i Flensborg, Rensborg og i flre andre byer - som var kopier af mønter fra Hamborg og Lübeck.
Disse annerkendte mønter - accepterede ikke disse nye mønter - og krævede derfor at modtage flere mønter i samme "valuta enhed" når de ikke var fra Hamborg etc.

Forskelllige mønt navne i Danmark og Europa

  • daler
  • skilling
  • florinen og dukaten blev indført i anden halvdel af 1200-tallet.
  • hulpenninge, Tyskland
  • lybske penninge, Tyskland
  • Witten og viertelwitten fra Lübeck
  • heller - sølvmønter fra Tyskland
  • sterling, England
  • guldflorin
  • Frankrig, turnoser også kaldet grosser -
  • den franske Gros (grot) (Latin grossus - stor) fra Tours.
    En Skilling Grot = 12 Grot (Værdi = en Guldflorin).
  • 1 Mark var 16 Skilling á 3 Witten á 4 Penninge.
  • Witten, på dansk Hvid, hentyder til sølvet.
  • I Tiden 1330-1373 bevarede Groten sin sølvværdi konstant.
  • engelsk mønt Sterling
    Et Pund Sterling = 20 Skilling a 12 Penning.
  • Disse fremmede Regneenheder stod i et bestemt Forhold til hinanden, således at 1 Skilling Grot regnedes = 3 Skilling eng. = 9 Skilling lybsk. De stod atter i et bestemt forhold til en lødig Mark, idet 5 Skilling Grot = 15 Skill. eng. = 45 Skill. (2 Mark og 13 Skill.) lybsk var = 1 lødig Mark Sølv (233,8 g).
  • Navnet Nobel efterligner den engelske Rosenobel, men selve mønten var en efterligning af en hollandsk Mønt Groote gouden fra l487.
  • Kong Christian II lod slå Nobler 1516-18 - med Nobelstemplerne sølvmønter, de saakaldte Sølvgylden.
  • 1537 lod kongen slå Joachimsdalere

Handelen blomstrer i Europa i middelalderen

Messerne i Champagne, Frankrig var stedet hvor handelsmænd fra nord Europa og syd Europa mødtes. Hovedparten af handlen på messerne var med uld- og tøjprodukter fra Nordvesteuropa og krydderier, lægeurter mv. fra Middelhavsområdet.

Frem til 1300-tallet var bankerne overvejende koncentreret i norditalienske byer, men derefter opstod der også banker andre steder i Europa.

Norditaliens vekselbureauer - de første europæiske banker

I Italien begyndte vekselinstitutioner at udstede veksler, som modsvarede deponerede sølv- og guldmønter. istedet for fysisk at transporterer guld- og sølvmønter fra køber til sælger.

Vekselbureauer

På grund af de mange landes forskellige penge betegnelser og værdi ansættelser kom der i 1100-tallet grobund for vekselbureauer i Norditalien, som specialiserede sig i at veksle mønter, meget lig vore dages valutahandel.

Vekselbureauerne vekslede i starten alene fremmed mønt mod lokal mønt, men gik over til at veksle mønt mod veksler, som fik status som betalingsinstrumenter i lokalområdet.

Clearingbank og centralbank

Et vigtigt skridt i udviklingen af den europæiske betalingsformidling var fremkomsten af clearingbanker og centralbanker fra midten af 1500-tallet

Amsterdamsche Wisselbank, i Nederland/ Holland i Amsterdam - blev oprettet i 1609.

Den første Europæiske centralbank:

  • Bank of England blev oprettet i 1694

Den første seddeludstedende centralbank i verden.

  • Var Sveriges Riksbank, der blev oprettet i 1668.

    At det var Sverige som var den første centralbank i Europa der udstedte pengesedler havde en god grund:
    Riksbankens sedler erstattede de "kobbersedler", som kobberminerne havde anvendt, når de udbetalte løn til minearbejderne.
    Meget hurtig fik disse pengesedler en højere værdi end kobbermønterne, som de erstattede i værdi 1 til 1.
    Årsagen var nok også at kobber mønterne havde en meget ringe værdi, hvorimod sedlerne nemt kunne transporteres og samtidig udgøre en stor værdi.

Nordiske møntsystem - marksystemet

Det ældste danske og nordiske møntsystem var marksystemet.

Ordet mark er beslægtet med mærke og hentyder til et mærke på vægten.

Pengene blev vejet, en middelalderlig Mark var 216 g sølv.

Første danske mønter

De første mønter blev slået i Hedeby den gamle vikingeby ved Sleswig.
Første Mønt med Kongenavn er fra Svend Tveskæg. Der var i den ældre tid mange møntsteder. Det vigtigste var det i Lund, Sverige dengang en del af Danmark.

En Mark var delt i 8 øre og en øre i 3 Ørtug.
Ørtugen var atter delt i Penninge. Mens Inddelingen i Øre og Ørtug var fælles-skandinavisk, var Inddelingen i Penning forskellig.
Øst for Storebælt 8Sjælland) var en Ørtug 10 Penning, på Fyn og i Jylland 12 Penning.
I Sverig var det atter andre Tal: i Svealand 8 og i Gøtaland 16.
Norge var det oprindelig 10.

  • Møntfoden var mark,
  • 1 mark = 16 skilling,
  • 1 skilling = 2 søslinger,
  • 1 skilling = 3 hvide,
  • 1 skilling = 4 størlinge
  • 1 skilling = 12 penninger.
  • 1 Penninge = 2 skærve.




Side er ajourført den 11/3 2014


Kontaktinformation:

Redaktør af MiddelalderInfo:

Flemming Elimar Jensen
Hjelmagervej 7, 1. - Løgten
8541 Skødstrup

Kontakt MiddelalderInfo pr. email her!

Eller via Mobil telefon nr. 50 50 26 03


© MiddelalderInfo 2014 v/Flemming Elimar Jensen - Webmaster:  Web-Com


Menu til websider på MiddelalderInfo (MI)

MiddelalderInfo

Søg og find

Tro & kirken

Diverse

Folkeslag/sprog

Håndværk etc.