• Aflad - hvad er det?
• Afladsbreve
• Hvad betyder ordet skærsilden?
• Afladshandel og mad!
• Afladsbreve for spisning af smør i nord Europa
• Penge til Peters Kirken i Rom via aflad
• Faste afladsbreve
• Mad og faste
• Den danske konge trodser Paven
• Afladshandel afskaffes med Reformationen i den Protestantiske Kirke
• Kontakt Middelalderinfo her pr. mail.

Aflad

var et begreb i middelalderens katolske kirke.
Det bestod i, at Pave kirken, (Den Katolske kirke) i denne forbindelse Paven, Kardinaler og personer, der var særligt betroet af kirken, kunne fritage mennesker for en straf, som kirken selv havde idømt dem! - ved at påstå at det stod i Bibelen.
Sammen med synd og aflad for denne, skulle det syndige menneske også sone sin straf ved at få besked af præsten på at bede et vist antal Ave Maria - og evt. gå i sæk og aske og leve af vand og brød i en aftalt periode.
Tiden i Skærsilden kunne også iflg. præsterne blive afkortet ved at gøre gode gerninger, samt give almisser til de fattige og munke som tog sig af de fattige og syge.

Stor opfindsomhed for at skaffe penge.
Pave Kirken var meget fantasirig til at finde på metoder som kunne gøre kirken endnu mere rig end den var i forvejen, og skraber rigdomme til sig i enorme mængder! - Så var det rart at kunne bruge troen til at "stjæle penge fra rig og fattig".

Aflad forudsætter at det enkelte menneske tror på den opfattelse af synd og tilgivelse af denne, og for at undgå en straf i Skærsilden, som den katolske kirke bygger en del af sin tro på - sammen med tilbedelse af Jomfru Maria - og ikke Jesus, og så lige et hav af helgener.

At du skal gå til din lokale katolske præst og modtage tilgivelse fra præsten - ikke fra Gud.
I andre kirkesamfund som den Lutherske Kirke modtages tilgivelse direkte fra Gud ved troen på Jesus Kristus som det er beskrevet i Bibelen.
Så også på det punkt opfinder den katolske kirke sine egne regler, som ikke stemmer overens med Bibelens ord. Men det er da flot , at kunne lave reglerne så de passer med de regler og domme over mennesker, som den katolske kirke står for.

Skærsilden

Hvad betyder ordet skærsilden?
(”Skær” betyder ”ren” og ”rense”). Det latinske ord er ”purgatorium” dvs ”renselsesstedet”.

Den katolske kirke mener følgende om skærsilden:
Synder som det enkelte menneske ikke havde nået at få aflad på af præsten blev så "overført til tiden efter døden - hvor synderen skulle ned i Skærsilden.
Straffen for de enkelte synder der ikke var blevet tilgivet via syndsforladelse og aflad, blev så til en tid i Skærsilden der var 10 gange så lang som det præsterne fortalte folk i kirkerne!

Alvorlige synder som mord, hor og tyveri blev straffet med 7 år - men blev så til 70 år, hvis de ikke var blevet sonet inden man døde - det kunne hurtigt blive til mange hundrede år i Skærsilden - et sted ingen ønskede at tilbringe mere end højst nødvendig tid!
Folk levede i en evig frygt - der kunne forhindre mange mord og overfald - som hjalp til med at lovene blev overholdt - men som gav kirken en uhyggelig magt til at styre mennesker.

Afladsbegrebet kendes fra omkring 1035, hvor troen på Skærsilden fik stor betydning. Det var meget vigtigt at fremhæve Skærsilden, så Pavekirken kunne få flere penge ud af de mennesker som vel i god tro - troede på at det kirken sagde var korrekt!
At Skærsilden så bare var opfundet>/b> med et eneste formål - at få penge i kassen fra de troende der levede i en evig frygt for at komme i Skærsilden, er noget helt andet!

Tilgivelse - er noget der gives - og ikke kan købes - iflg. Bibelen.
Så hvorfor betale Pavekirken for noget, som ikke koster penge?

Aflad kunne købes

Mod betaling kunne folk få et brev, som bevis på, at deres tid i Skærsilden blev afkortet med en bestemt tid, dage, uger, måneder eller år. Jo højere beløbet var, des mere blev tiden i Skærsilden nedsat! Der var en garanti for at det forholdt sig således! De havde endnu ikke haft nogen reklamationer!
Kirken kunne bilde folk alt muligt ind, da befolkningen havde en uhyggelig skræk for at komme ned i Skærsilden, og derfor ville gøre alt hvad de kunne for at "forkorte tiden dernede"
Et misbrug af magt fra Pavekirkens side af format.

Det sikrede, at man var nærmere en plads i himlen, når man engang døde.
At indtægten så også var af meget stor betydning for den katolske kirke - er noget helt andet!

Afladshandel og korstog

Pave Urban II udråbte det første korstog i 1095.
Han lovede fuld aflad til korsfarerne. Alle senere korstog var kendetegnet ved at alle deltagere fik tildelt aflad.
Opråb til at deltage i et korstog blev skrevet i et dokument en såkaldt bulle fra Paven i Rom, og læst op overalt for at få folk til at drage til det hellige Land og befri Jerusalem for de vantro saracenere (muslimer).
Korsfarerne skulle også kæmpe mod Tyrkerne som spærrede landvejen til det Hellige Land, Israel.

Korstogene foregik ikke kun i retning af det Hellige Land, der blev også sendt korstog af sted mod Spanien. Dengang bestod det af et stort område af Spanien, som var besat af muslimer, de arabiske Maurer - der havde udbredt den muslimske tro til store dele af Spanien. Mest kendt fra denne periode er paladset Alhambra i den sydlige del af Spanien, en meget flot bygning som Maurerne opførte, som stadigvæk idag står som et flot monument over den viden araberne bragte med til Europa.

Et andet område hvortil korstogene gik var Østersø området, hvor mange vantro stadig troede på de gamle guder.

Korstog mod andre befolkningsgrupper, kætterne

- dvs. dem som ikke accepterede den officielle tro som Pavekirken stod for - blev også mål for "korstog til at døbe dem til den sande tro".
Hvis de modsatte sig det havde Pavekirken Inkvisitionen til at "omvende folk med" dvs. tvinge dem til at konverterer til den katolske tro - eller blive dødsdømt til døden på bålet. Muslimerne gik frem med sværdet for at "omvende de vantro" - katolikerne gjorde det med bål. Resultatet var det samme.

>> Læs mere om inkvisitionen her.

Penge til en ny Peters Kirke i Rom

Afladshandlen blev igangsat for at finansierer en ny og større Peterskirke i Rom.
Omkring år 1300 blev det tilladt af Paven, at gejstlige der besøgte kongen og spiste sammen med ham, kunne indtage den mad der blev serveret, selvom der var faste!
Paven tillod også at gejstlige under rejse måtte spise kød. Men andre almindelige dødelige skulle overholde reglerne!

i 1414 gav bispen munkene lov til at spise kød på de dage andre udenfor klostrene spiste kød, og ophævede dermed de strenge fasteregler i klostrene.

Hvide tirsdag
var dagen efter fastelavns mandag. - der spiste man igen mælkeprodukter - efter fasten.
Æg måtte ikke spises fra fastelavn til påske. I påsken fik man igen fik lov til at spise æg. Æg blev taget med i kirken og velsignet. Præsten beholdt en del til sig selv som skat.
Traditionen med påskeæg stammer tilbage til den tid.

Faste afladsbrev
De rige kunne få andre til at faste for sig, at faste pr. stedfortræder!
De velhavende skulle så købe faste mad til 6 fattige - beløbet skulle indbetales til Klostret som udstedte et faste afladsbrev.

Jubelår

Blev indstiftet af Pavekirken omkring år 1300 - her modtog alle dem der drog til Rom og besøgte de 7 valfartskirker, aflad.
Jubelåret blev afholdt med 50 års mellemrum. Senere var der kun 33 år - og til sidst kun 25 år mellem Jubelåret. Afladshandel foran Veronikas svededug. Et meget kendt stykke stof Veronikas svededug, som forestiller et billede af Jesu ansigt. Det fik en meget vigtig rolle i afladshandlen. Der blev lavet tusindvis af kopier af dette klæde - hvor man så kunne gå hen til dette billede og sige en speciel bøn og få tilgivelse og få f.eks. 10 dages aflad for dette.
>> se billed af Veronikas svededug her!

Afladshandel og mad

Paven Leo den 10 opfandt afladsbrevene og sendte den berygtede Johannes Arcimboldus til Skandinavien for at tvinge nordboerne til at overholde Pavens regler om faste. Da de ikke havde tænkt sig at følge dem, fik han en ny ide - så de undtagelsesvis kunne spise smør - hvis..... de betalte til kirken, så ville deres synd blive fjernet.
Smør smager godt på franskbrød - men fjerner så vidt jeg ved ikke "synd".

Afladsbreve for spisning af smør!

Paven kunne tillade at der blev spist smør - men så skulle man købe smør afladsbreve - billige afladsbreve som een gang for alle fjernede synden ved at spise smør.
Omkring Middelhavet havde man olievenolie som fedtstof, som man i Italien, hvor den katolske kirke kommer fra, godt måtte spise - i stedet for smør, som blev brugt i lande der ikke lå ved Middelhavet. I Italien og områderne omkring Middelhavet var der ikke noget problem at undvære smørret - de brugte det ikke ret meget!

Aflad findes stadigvæk i den Katolske Kirke, men det er ikke muligt at købe afladsbreve længere. Dog kan de købes på middelaldermarkeder rundt omkring i landet.

Artikkel om afladshandel fra historiker/idehistoriker Ane Bysted.

Afladshandel afskaffes

med Reformationen i Danmark og store dele af Europa.
Da den Protestantiske Kirke ikke accepterer dette!

Martin Luther gik med sin Reformation i gang med at afskaffe afladshandlen, helgentilbedelsen, Jomfru Maria tilbedelsen etc. og den strenge faste.
Og indførte efterhånden det der er meningen i Bibelen.

Læs hvad Martin Luther skrev om aflad her. på latin med dansk oversættelse.

Websiden www.martinluther.dk - om Martin Luther indeholder mange spændende dokumenter.

>> Martin Luther skrev De 95 teser læs mere her (latin/dansk)

>>Læs om reformationen her

Kongen trodser Paven

Den danske Kong Frederik d. 1 af Gottorp spiste med fryd kød en fredag i juni 1526 på Københavns Slot. Til stor foragt for bispen i København, der rapporterede det til Paven. Den fredag hvor stegen var over ilden i køkkenet på Københavns Slot blev Pavens romersk katolske middelalderlige kirke herredømme i Danmark afsluttet.

Selve reformationen kom først godt 10 år senere i 1536 til Danmark.
Kirkens ejendom bliver overdraget til staten. Den danske konge gjorde med et slag den katolske kirke i Danmark ugyldig - det var nu kun den reformerte Kirke - med grundlag i Luthers lære, som var den rigtige kirke - og godkendt af Kongen.
Dermed kunne kongen i et hug overtage alle kirkens (Den katolske kirke's) ejendomme og jordbesidelser i hele Danmark - og det var næsten 30% af al jord i Danmark der var ejet af Pavekirken.

>> Læs om reformationen her.

Den katolske kirkes mange klostre med munke og nonner uddør langsomt efter reformationeni Danmark.

De katolske munke fik mange steder lov til at leve videre i deres klostre. Men der måtte ikke komme nye munke til!
Dvs. i løbet af få år døde munkene - og dermed lukkede klostrene.

>> Læs mere om klostrene i Danmark.